Biogassens klimaregnskab

Biogasproduktions effekt på udledningen af drivhusgasser

Biogasproduktionens vigtigste positive klimaeffekt er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Derefter kommer, at afgasning af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold. På den negative side er den vigtigste post, at der kan forekomme udledning af metan fra selve biogasanlæggene og fra de opgraderingsanlæg, der opgraderer biogassen til naturgaskvalitet. 

Når biogas, der er produceret af husdyrgødning og organisk affald, erstatter fossil naturgas, reduceres udledningen fra energisektoren med 56,9 kg CO2 ækvivalenter ifølge FNs opgørelsesmetode. 

For et konkret biogasanlæg afhænger klimaregnskabet af, hvilke biomasser anlægget afgasser, fysiske forhold på anlægget herunder opholdstiden, energiproduktionen, og om anlægget er tæt. I det samlede regnskab skal desuden indgå, om der er metantab i forbindelse med opgradering eller anden anvendelse af gassen. 

Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomasse­sammensætninger.

Energistyrelsens Biogas Taskforce har i samarbejde med universiteter, konsulenter og biogasbranchen gennemført en række projekter for at kortlægge biogassens klimaregnskab. 

Reduktioner i landbruget

Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), har udarbejdet en metode til at opgøre drivhusgasudledningen fra husdyrgødning i landbruget. Metoden opgør udledningen i stalden og under lagring både under normal håndtering, og når gødningen afgasses i et biogasanlæg. 

DCE's rapport viser, at afgasning af gylle i et biogasanlæg i gennemsnit mindsker udledningen af metan med ca. 11,0 kg CO2-eq pr. ton gylle. En central faktor i beregningen er den såkaldte MCF-faktor (Metan Konversions Faktor), der er et udtryk for den mængde metan, der udledes fra gødningen. MCF udtrykkes som en procent-del af den maksimale mængde metan, der kan dannes af gødningen. 

DCE har beregnet, at hvis kvæggylle afgasses i et biogasanlæg reduceres udledningen med 41 %, mens afgasning af svinegylle reducerer udledningen med 25 %. MCF faktorerne er sammenfattet i nedenstående tabel:

MCF i 2014 MCF (% af teoretisk maksimal mængde metan)
Ubehandlet kvæggylle 4,95
Bioafgasset kvæggylle 2,92
Ubehandlet svinegylle 13,96
Bioafgasset svinegylle 10,53

 

Den relativt høje udledning fra svinegyllen skyldes, at denne er lettere omsættelig, og at temperaturen i stalden er højere. Dermed vil der ske en udledning af metan i de uger, gyllen opholder sig i stalden, inden den bringes hen til biogasanlægget. Hvis gyllen blev kølet ned eller bragt hurtigere ud af stalden ville reduktion i drivhusgasudledningen ved afgasning kunne fordobles.

Metantab fra biogasanlæg

Tidligere har Energistyrelsen sammen med Brancheforeningen for Biogas gennemført et pilotprojekt til frivilligt måleprogram for metanudledning  fra biogas- og opgraderingsanlæg. Her deltog seks biogas- og opgraderingsanlæg som blev undersøgt af tre forskellige målefirmaer med henblik på at kortlægge metantab. Der blev fundet betydelig variationer i metantabet fra anlæg samt store tidsmæssige fluktuationer, hvilket kan skyldes forskelle i målemetoder. Undersøgelsen viste, at anlæggene havde et metantab på mellem 1,1 og 3,3 % af den opgivne årlige biogasproduktion. Udslip fra opgraderingsanlæg blev målt til mellem 0,04 og 2,7% af den producerede gas.

Det seneste projekt blev igangsat i 2019 og har resulteret i rapporten Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg. Formålet med projektet var både at rådgive om tekniske muligheder for reduktion af metanlækage, samt måle total metanemission og kilder til udledning på de enkelte biogasanlæg. 60 biogasanlæg deltog i projektet, med målerapporter fra yderligere 9 anlæg, som til sammen er med til at danne grundlag for en opdateret emissionsfaktor for biogasanlæg. Rapporten afdækker, at der er et gennemsnitligt metantab på 2,5 %, hvor den laveste gennemsnitsudledning ses for biogasfællesanlæggene (1,9 %), mens den højeste er målt for renseanlæggene (7,7 %). De primære kilder til udledning er utætte tryk-/vakuumventiler samt manglende overdækning af efter- og slamlagertanke. Projektet har også bidraget til yderligere forbedring og kvalitetssikring af målemetoder.

Værktøj til beregning af klimagevinsten ved biogas fra et bestemt anlæg

Som biogasproducent har du nu mulighed for at afprøve en prototype på et nyt værktøj, der kan beregne klimagevinsten ved biogas fra dit biogasanlæg. Klimagevinsten er den lavere drivhusgasudledning, som brug af biogas medfører set i forhold til fossil energi. Dette kaldes drivhusgasfortrængningen. En drivhusgasfortrængning på 100% betyder, at al den drivhusgasudledning, som brugen af fossil energi medfører, undgås.

Hent værktøjet

Hvis biogassen er produceret på enten ren flydende husdyrgødning, fast husdyrgødning eller organisk husholdningsaffald, findes der standardværdier for drivhusgasfortrængning i VE-direktivet og i bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. Disse værdier kan bruges til at vise at biogassen er bæredygtig, hvis biogassen skal anvendes til transport, og skal bidrage til at opfylde det såkaldte iblandingskrav for biobrændstoffer. Der findes imidlertid ikke standardværdier for biogas, som er produceres på blandinger af råmaterialer. 

Det er formålet med værktøjet at beregne faktiske værdier for drivhusgasfortrængningen, når biogassen produceres af forskellige biomasser. Disse kan bruges til at vise, at biogassen opfylder bæredygtighedskrav og dermed kan tælle med i iblandingskravet.  Værktøjet medtager udledninger fra produktionskæden og beregner drivhusgasfortrængningen efter metoden i VE-direktivet og i ovenstående bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed. 

Læs mere om værktøjet

Sådan bruger du værktøjet

Du skal indtaste de biomasser, der er anvendt i biogasanlægget, pr. dag, pr. måned eller pr. år. For hver biomasse skal du angive den tilførte mængde og den CO2e-udledning, biomassen har medført pr. pr. ton, inden den når til biogasanlægget.  Du skal desuden indtaste, hvor meget biogas, der er produceret, og informationer om bl.a., procesenergiforbrug og metantab fra biogasanlægget. Når alle nødvendige oplysninger er indtastet, kan værtøjet beregne drivhusgasfortrængningen. Du er selv ansvarlig for, at de informationer, du taster ind er korrekte, og for brugen af værktøjet i øvrigt.

Værktøjet kan også anvendes til den løbende registrering af tilførte biomasser, som tilskudsmodtagere skal indberettes en gang om året til Energinet.dk.

Energistyrelsen har offentliggjort værktøjet med henblik på, at det kan blive afprøvet af biogasproducenter. Der er tale om en prototype og ikke et færdigudviklet værktøj, og det kan være behæftet med fejl eller mangler. Energistyrelsen vil derfor meget gerne høre kommentarer fra brugerne. Send dine kommentarer til Bodil Harder på bha@ens.dk. 

Iblandingskrav og støtte

Biogas, der modtager støtte efter støtteordningen til transportformål, kan ikke samtidig tælle med i opfyldelse af iblandingskravene for biobrændstoffer til transport. 

 

Nathalie Josephine Jacobsen
Fuldmægtig (+45) 3395 0915