Biogasproduktions effekt på udledningen af drivhusgasser
Biogasproduktionens vigtigste positive klimaeffekt er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Derefter kommer, at afgasning af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold. På den negative side er den vigtigste post, at der kan forekomme udledning af metan fra selve biogasanlæggene og fra de opgraderingsanlæg, der opgraderer biogassen til naturgaskvalitet.
Biogas produceres af husdyrgødning og organisk affald og reducerer udledningerne fra energisektoren ved at erstatte fossil naturgas.
For et konkret biogasanlæg afhænger klimaregnskabet af, hvilke biomasser anlægget afgasser, fysiske forhold på anlægget herunder opholdstiden, energiproduktionen, og om anlægget er tæt. I det samlede regnskab skal desuden indgå, om der er metantab i forbindelse med opgradering eller anden anvendelse af gassen.
Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen, der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomassesammensætninger.
Energistyrelsens Biogas Taskforce har i samarbejde med universiteter, konsulenter og biogasbranchen gennemført en række projekter for at kortlægge biogassens klimaregnskab.
Aarhus Universitet - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), har udarbejdet en metode til at opgøre drivhusgasudledningen fra husdyrgødning i landbruget. Metoden opgør udledningen i stalden og under lagring både under normal håndtering, og når gødningen afgasses i et biogasanlæg.
DCE's rapport viser, at afgasning af gylle i et biogasanlæg i gennemsnit mindsker udledningen af metan med ca. 11,0 kg CO2-eq pr. ton gylle. En central faktor i beregningen er den såkaldte MCF-faktor (Metan Konversions Faktor), der er et udtryk for den mængde metan, der udledes fra gødningen. MCF udtrykkes som en procent-del af den maksimale mængde metan, der kan dannes af gødningen.
DCE har beregnet, at hvis kvæggylle afgasses i et biogasanlæg reduceres udledningen med 41 %, mens afgasning af svinegylle reducerer udledningen med 25 %. MCF faktorerne er sammenfattet i nedenstående tabel:
| MCF i 2014 | MCF (% af teoretisk maksimal mængde metan) |
|---|---|
| Ubehandlet kvæggylle | 4,95 |
| Bioafgasset kvæggylle | 2,92 |
| Ubehandlet svinegylle | 13,96 |
| Bioafgasset svinegylle | 10,53 |
Den relativt høje udledning fra svinegyllen skyldes, at denne er lettere omsættelig, og at temperaturen i stalden er højere. Dermed vil der ske en udledning af metan i de uger, gyllen opholder sig i stalden, inden den bringes hen til biogasanlægget. Hvis gyllen blev kølet ned eller bragt hurtigere ud af stalden ville reduktion i drivhusgasudledningen ved afgasning kunne fordobles.
Som biogasproducent har du nu mulighed for at afprøve en prototype på et nyt værktøj, der kan beregne klimagevinsten ved biogas fra dit biogasanlæg. Klimagevinsten er den lavere drivhusgasudledning, som brug af biogas medfører set i forhold til fossil energi. Dette kaldes drivhusgasfortrængningen. En drivhusgasfortrængning på 100% betyder, at al den drivhusgasudledning, som brugen af fossil energi medfører, undgås.
Hvis biogassen er produceret på enten ren flydende husdyrgødning, fast husdyrgødning eller organisk husholdningsaffald, findes der standardværdier for drivhusgasfortrængning i VE-direktivet og i bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. Disse værdier kan bruges til at vise at biogassen er bæredygtig, hvis biogassen skal anvendes til transport, og skal bidrage til at opfylde det såkaldte iblandingskrav for biobrændstoffer. Der findes imidlertid ikke standardværdier for biogas, som er produceres på blandinger af råmaterialer.
Det er formålet med værktøjet at beregne faktiske værdier for drivhusgasfortrængningen, når biogassen produceres af forskellige biomasser. Disse kan bruges til at vise, at biogassen opfylder bæredygtighedskrav og dermed kan tælle med i iblandingskravet. Værktøjet medtager udledninger fra produktionskæden og beregner drivhusgasfortrængningen efter metoden i VE-direktivet og i ovenstående bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed.
Læs mere om værktøjet
Sådan bruger du værktøjet
Du skal indtaste de biomasser, der er anvendt i biogasanlægget, pr. dag, pr. måned eller pr. år. For hver biomasse skal du angive den tilførte mængde og den CO2e-udledning, biomassen har medført pr. pr. ton, inden den når til biogasanlægget. Du skal desuden indtaste, hvor meget biogas, der er produceret, og informationer om bl.a., procesenergiforbrug og metantab fra biogasanlægget. Når alle nødvendige oplysninger er indtastet, kan værtøjet beregne drivhusgasfortrængningen. Du er selv ansvarlig for, at de informationer, du taster ind er korrekte, og for brugen af værktøjet i øvrigt.
Værktøjet kan også anvendes til den løbende registrering af tilførte biomasser, som tilskudsmodtagere skal indberettes en gang om året til Energinet.dk.
Energistyrelsen har offentliggjort værktøjet med henblik på, at det kan blive afprøvet af biogasproducenter. Der er tale om en prototype og ikke et færdigudviklet værktøj, og det kan være behæftet med fejl eller mangler. Energistyrelsen vil derfor meget gerne høre kommentarer fra brugerne. Send dine kommentarer til Bodil Harder på bha@ens.dk.
Iblandingskrav og støtte
Biogas, der modtager støtte efter støtteordningen til transportformål, kan ikke samtidig tælle med i opfyldelse af iblandingskravene for biobrændstoffer til transport.