Information til borgerne

Processen for at søge tilskud til bredbåndspuljen 2019 kan opdeles i 7 overordnede punkter, som I finder nedenfor. De beskriver de forskellige trin I skal igennem fra projektets start, til I er klar til at indsende en ansøgning. Under hvert enkelt punkt finder I information og gode råd.

 

Vigtige datoer:

22. august 2019

Frist for indsigelse fa borgere og kommuner over adresser på bredbåndskortet

18. september 2019

Frist for at annoncere et bredbåndsprojekt. 

23. oktober 2019

Frist for at indsende ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen i 2019

Medio december

Udsendelse af tilsagn eller afslag

Information

1. Dan en arbejdsgruppe

Det er en god ide at danne en arbejdsgruppe, bestående af flere personer, så I kan hjælpe hinanden igennem processen, og deles om de arbejdsopgaver et sådan projekt kræver. Det vil være opgaver, som at afgrænse projektområdet, kontakte de adresser som skal indgå i projektet, få fuldmagter og der vil undervejs skulle tages stilling til forskellige spørgsmål, hvor det er godt at være flere til at drøfte disse og sammen tage beslutningerne. I skal være indstillet på, at der skal bruges en del tid.

Hvis I er flere, der indgår i arbejdsgruppen, vil der være én af jer, som er administrator og som tegner projektet og til sin tid indsender ansøgningen via Energistyrelsen tilskudsportal, hvor sagen løbende kan følges.

Administratoren vil være Energistyrelsens primære kontaktperson, når der skal udveksles oplysninger mellem Energistyrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at administratoren holder sig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst, mens vi gennemgår ansøgningen, hvor der kan være behov for oplysninger eller yderligere dokumentation. Der skal Energistyrelsen kunne komme i kontakt med administrator og ofte med relativ kort varsel.

Hvis projektet opnår tilskud, så skal administratoren udarbejde en rapport om projektet, når projektet er slut, dvs. når alle adresser har fået etableret infrastruktur og opsat boks i huset. Rapporten kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med andre deltagere i arbejdsgruppen, og med bredbåndsudbyderen.

Formålet med rapporten er blandt andet at videregive sammenslutningens (foreningens) erfaringer fra projektet til senere ansøgere.

Rapporten kan fx indeholde en beskrivelse af situationen før etableringen, hvordan sammenslutningen greb projektet an, erfaringer (gode eller dårlige) fra arbejdet med projektet, beskrivelse af samarbejdet mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyder og kommune, valg af teknologi og opnåede resultater.

2. Tjek betingelserne

Tre betingelser skal være opfyldt for at kunne søge tilskud fra bredbåndspuljen:

  1. Adresserne skal være tilskudsberettigede. Det vil sige, at den maksimale hastighed på adressen ikke må være højere end 10 Mbit/s i download og/eller 2 Mbit/s i upload. Læs mere under ”3. Saml opbakning lokalt…..”om hvilke adresser, der er tilskudsberettigede.
  2. Det mindste antal adresser, der kan søges tilskud til er to, men gerne flere. Jo flere adresser, jo mere attraktivt vil det være for bredbåndsudbyderne. Det er ikke muligt at søge tilskud som enkeltperson.
  3. At man er en sammenslutning eller danner en sammenslutning. Det er den eller ens kommune, der kan ansøge om tilskud til projektet fra puljemidlerne.

Vejledningen beskriver betingelserne og reglerne nærmere. Se vejledningen.

Hvordan danner man en sammenslutning?
En sammenslutning kan dannes på forskellige måder alt efter deltagernes præference. Den, der sender ansøgningen ind, skal have fuldmagt fra alle de deltagende adresser til at indgå en aftale med en bredbåndsudbyder og indsende en ansøgning om tilskud. Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer du i gang”.

Det er også muligt, at der kan dannes en ny forening til formålet, eller man kan bruge en forening, der allerede findes, fx en grundejerforening eller en borgerforening.

Læs mere om, hvordan man danner en forening

Husk at foreningens egne regler for, hvem der kan indgå aftaler på vegne af medlemmerne, skal være opfyldt. Det kan fx være, at det kræver en generalforsamlingsbeslutning at binde medlemmerne til den aftale, som foreningen indgår. 

3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer I i gang

Saml opbakning i lokalområdet og find ud af, hvor mange, der vil være med.

Nedenstående ”opskrift” kan være en hjælp til at komme i gang. Ved at gå igennem punkt for punkt får I overblik over projektet og hvilke arbejdsopgaver, der skal klares.

  1. I kan se  på bredbaandspulje.ens.dk, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. Rød prik angiver maksimalt udbudt hastighed 5/1 Mbit/s, og gul prik 10/2 Mbit/s. Adresser med rød eller gul prik er som udgangspunkt tilskudsberettigede. Vær opmærksom på, at der kan være fejl på bredbåndskortet. Hvis en adresse med en rød eller gul prik på kortet allerede har adgang til bredbånd med hastigheder, der overstiger 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, må Energistyrelsen ikke give tilskud til adressen. Hvis en adresse allerede har dækning, vil Energistyrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet, uanset hvilken status adressen har på bredbåndskortet.
  2. Find ud af, hvor stort jeres projektområde skal være. Tænk på, at projektet skal være attraktivt for bredbåndsudbyderne.
  3. I skal sikre dig, at projektområdet er geografisk sammenhængende. Med sammenhængende område forstås, at adresserne skal ligge i naturlig forlængelse af hinanden, og at der ikke må springes støtteberettigede adresser over i området (adresser med en rød eller gul prik). Der må dog gerne være langt mellem adresserne. Læs mere og se eksempler under ”Spørgsmål og svar”
  4. I skal have fuldmagt fra de adresser, der indgår i projektet, så I ved præcis, hvad I har fået lov til at indgå aftale om på deres vegne. Energistyrelsen har udarbejdet en fuldmagt, som skal benyttes og som skal indsendes sammen med ansøgningen. Se fuldmagten. Det er en fordel at indhente fuldmagterne tidligt i processen. Hvis I har dannet en forening, skal I følge foreningens regler for, hvad der skal til, for at I må forpligte medlemmerne ved en aftale, som foreningen indgår.  Læs mere under ”2. Tjek betingelserne”. 
  5. Det skal være klart for alle, der indgår i projektet, at der er en egenbetaling på minimum 4000 kr. pr. adresse i gennemsnit. Husk at overveje fra starten, om I vil aftale at give mere end 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse for at få flere point. Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse giver i egenbetaling. Læs mere under ”Spørgsmål og svar”
  6. Tag kontakt til kommunen og undersøg om de vil støtte projektet økonomisk og eventuelt også vil deltage direkte i projektet. Hør kommunen om de kender til andre projekter, der kunne være relevant at indgå i dialog med. Kommunen kan eventuelt give deres tilsagn ved at benytte denne skabelon 
  7. Vær opmærksom på, at midlerne fra puljen tildeles efter seks objektive kriterier. I kan læse mere om kriterierne for tilskud med henblik på at optimere jeres  projekt. Det kan have stor betydning for, om jeres  projekt ender med at få tilskud eller ej, om I fra starten har været opmærksomme på at sammensætte projektet, så I får flest mulige points. 
4. Annoncer projektet

Det er ikke længere muligt at annoncere et bredbåndsprojekt. Fristen for at annoncere et projekt var den 18. september 2019.

Det er en forudsætning, at et projekt har været annonceret i mindst 3 uger på Energistyrelsens hjemmeside, for at få tilskud fra bredbåndspuljen.

Formålet er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig om projekterne og få mulighed for at give tilbud på et eller flere af projekterne.

Først efter annonceringsfristen må I vælge den udbyder, I ønsker at indgå aftale med. Energistyrelsen anbefaler, at I annoncerer i god tid inden fristen, så I får god tid til at indgå den endelige aftale om projektet efter annonceringen.

Det er en forudsætning for at ansøge om tilskud, at I har fået et tilbud fra en udbyder og indgået en partnerskabsaftale. Læs mere om partnerskabsaftalen under ”5. Vælg bredbåndsudbyder”

Hvis jeres annonceringsfrist nærmer sig, og I ikke har modtaget noget tilbud fra en udbyder, anbefaler vi, at I tager kontakt til relevante udbydere i jeres område og gør dem opmærksom på jeres projekt. På listen over bredbåndsudbydere, kan I se, hvilke udbydere, der har tilkendegivet interesse for bredbåndpuljen.

Se listen over selskabernes kontaktpersoner

Efter projektet er annonceret, og fristen udløbet, er næste trin at vælge bredbåndsudbyder.

 

5. Vælg bredbåndsudbyder

I må tidligst indgå aftale med en bredbåndsudbyder dagen efter den frist, I har sat for at modtage tilbud, som fremgår af annonceringslisten.

I har modtaget et eller måske flere tilbud fra interesserede udbydere til jeres projekt, som I nu skal i dialog med for at få afklaret, hvilken udbyder I ønsker at indgå en aftale med. Der er ikke krav om, at I skal tage det billigste tilbud, I kan frit vælge hvilken udbydere I ønsker at fastlægge detaljerne med. Den pågældende udbyder udarbejder på det grundlag en partnerskabsaftale.

Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder, bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune (hvis den har valgt at deltage i projektet). Her bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har ansvar for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.

Aftalen skal blandt andet indeholde en bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås tilskud. Det betyder, at I skal have fået tilsagn om tilskud, før der påbegyndes etablering/opgradering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal være nødvendigt for projektets gennemførelse. 

Se partnerskabsaftale

I forbindelse med indgåelse af aftalen , skal I være opmærksom på, om projektet har ”tilskyndelsesvirkning”, det er nemlig sådan, at Energistyrelsen kun må give tilskud til adresser, som ellers ikke ville kunne have fået bredbånd på almindelige vilkår. Som tommelfingerregel kan man sige, hvis der kun søges om et meget lille beløb i gennemsnit pr. adresse er der måske ikke behov for tilskud fra det offentlige for at få etableret bredbånd på adresserne.

Det er kun sammenslutningen eller kommunen, der kan sende ansøgningen ind og partnerskabsaftalen skal give sammenslutningens administrator eller kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.

Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen og være underskrevet af alle parter.

Det er ejeren af det etablerede net, der kan få tilskuddet udbetalt.

6. Send ansøgning

Ansøgning om tilskud skal sendes via Energistyrelsen tilskudsportal.

Ansøgere skal bruge Nem-id til at logge sig på tilskudsportalen og oprette sig som bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammenslutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).

Den person, som indsender projektets ansøgning via tilskudsportalen, bliver som udgangspunkt projektets administrator. 

Energistyrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen. Guiden forklarer, hvordan I skal udfylde de forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. 

Læs guide til tilskudsportalen

Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen:

  • Hvem der er kontaktperson for projektet i forhold til Energistyrelsen.
  • Hvilke adresser der er med i projektet. Husk, at adresserne skal ligge i et geografisk sammenhængende område, og at oplysninger om adresserne skal gives ved hjælp af Energistyrelsens bredbåndskort.
  • Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i.
  • Projektets start- og afslutningsdato, dvs. hvornår etableringen af nettet forventes påbegyndt, og hvornår etableringen af nettet forventes på plads hos alle projektets adresser.
  • Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen vedlægges. 
  • Et budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger jf. afsnit 5 vedlægges, hvis det ikke indgår som en del af partnerskabsaftalen. En eventuel investering fra bredbåndsudbyderen skal indgå i det oplyste budget. Budgettet kan eventuelt sendes som en del af partnerskabsaftalen.
  • Oversigt over og dokumentation for hvorledes egenbetalingen for adresserne vil blive finansieret.  
  • Hvis kommunen kun deltager med finansiering, vedlægges kommunens tilsagn om tilskud.
  • Fuldmagter fra alle ansøgende adresser, der bekræfter at I må ansøge om tilskud på deres vegne, hvilken egenbetaling de bidrager med, samt at de er indforstået med at få etableret netadgang med forbindelsesstik i huset. Fuldmagten skal være givet på Energistyrelsens standardfuldmagt, som I finder i bilag 1 eller på Energistyrelsens hjemmeside Der skal indtastes oplysninger om den samlede pris for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget, hvor meget egenfinansiering inkl. moms der bidrages med i gennemsnit pr. adresse, hvor meget din kommune. eventuelt bidrager med af medfinansiering, og hvor meget bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet. 
  • Annonceringsnummeret skal også indtastes. Nummeret fremgår af den e-mail kvittering I fik, da projektet blev annonceret. Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på Energistyrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen. 
7. Vurdering af ansøgning

Når ansøgningsfristen er udløbet gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne. Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt i bredbåndsbekendtgørelsen, fx om hvilke oplysninger, der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal være tilskudsberettigede og fremgå af Energistyrelsens bredbåndskort.

En ansøgning kan kun indeholde et sammenhængende projektområde, og en adresse kan kun indgå i én projektansøgning.

Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Energistyrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.

Hvis ansøgningen modtages efter ansøgningsfristen vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist.

Bemærk, at bredbåndskortet ændres i løbet af ansøgningsperioden. I skal derfor sikre, at jeres adresseliste er i overensstemmelse med det senest opdaterede kort.

I forbindelse med behandling af ansøgningerne bliver disse vurderet ud fra en objektiv pointmodel. Du kan læse mere om pointmodellen under ”Kriterier for tilskud”. Når Energistyrelsen har behandlet samtlige ansøgninger, bliver ansøgningerne rangeret efter antallet af point, hvorefter puljens midler fordeles. Energistyrelsen forventer at kunne udsende svar på ansøgningerne medio december.

Spørgsmål og svar

Hvordan danner man en sammenslutning?

En sammenslutning kan dannes på forskellige måder alt efter deltagernes præference. Den, der sender ansøgningen ind, skal have fuldmagt fra alle de deltagende adresser til at indgå en aftale med en bredbåndsudbyder og indsende en ansøgning om tilskud. Læs mere om fuldmagter nedenfor.

Det er også muligt, at der kan dannes en ny forening til formålet, eller man kan bruge en forening, der allerede findes, fx en grundejerforening eller en borgerforening.

Læs mere om, hvordan man danner en forening

Husk at foreningens egne regler for, hvem der kan indgå aftaler på vegne af medlemmerne, skal være opfyldt. Det kan fx være, at det kræver en generalforsamlingsbeslutning at binde medlemmerne til den aftale, som foreningen indgår. 

Hvordan definerer vi et sammenhængende område?

Der skal være mere end én adresse for, at der kan være tale om et sammenhængende område, men der er ingen øvre grænse for, hvor stort området kan være. 

Hovedreglen er, at jeres område skal hænge sammen ved, at de veje, der er med i projektet, støder geografisk op til hinanden. Hvis projektet bruger trådløs teknologi, kan der tages adresser med, der ligger på veje, der ikke hænger direkte sammen med resten af projektområdet, men som ligger inden for antennens dækningsområde.

Der kan godt være lang fysisk afstand mellem de støtteberettigede adresser på vejen, selvom det er et samlet projekt. Det kan fx være, at der er tale om et tyndt befolket område. 

Det kan også være, at der er adresser, der ikke er støtteberettigede, der ligger inden for projektområdet. Det er ok, men der kan ikke søges støtte til at dække disse adresser, fordi de har dækning.

Alle støtteberettigede områder (de røde og gule prikker på kortet), der er inden for området, skal tælles med, når man tæller, hvor mange mulige adresser der er i projektet. Det skal bruges til at beregne, hvor høj jeres tilslutningsprocent er – altså hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der faktisk har valgt at gå med i projektet. I må altså ikke definere jeres projektområde, så I fx springer husnumre midt på en vej over. Til gengæld må I gerne stoppe undervejs på en vej, så det kun er en del af en vej, der er med i projektområdet.

Billede af bredbåndskort

  • Lille prik betyder, at adressen ikke indgår i projektområdet.
  • Stor prik med lille sort prik inden i betyder, at adressen indgår i projektområdet og søger tilskud og
  • Stor prik med kryds betyder, at adressen indgår i projektområdet, men ikke søger tilskud.

Du kan finde flere eksempler her.

 

 

Kan nogen betale mere end andre i egenbetaling?

Ja, det kan man godt. Der skal altid betales minimum 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse i egenbetaling.

Hvis der er opbakning til en øget egenbetaling, kan I overveje at differentiere den øgede egenbetaling. Det kan fx være, at nogle betaler mindre end de 4.000 eller måske slet ikke betaler noget, mens andre betaler mere. 

Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse bidrager med i egenbetaling.

Bemærk, at et eventuelt tilskud fra en bredbåndsudbyder eller kommunen ikke kan medregnes som egenbetaling.

 

Kan jeg risikere at skulle betale mere end egenbetalingen

For hver adresse, der søger om tilskud, skal der betales 4.000 kr.i gennemsnit pr. adresse.  Hvis det besluttes i projektet, at man ønsker at betale mere end 4.000 kr.i gennemsnit pr. adresse i egenbetaling, kan man få flere point ved Energistyrelsens vurdering af projekterne. Det kan give større mulighed for at få tilskud. Det skalstå i den fuldmagt du giver, hvilket beløb du bidrager med i egenbetaling.

Det kommer an på den aftale sammenslutningen laver med bredbåndsselskabet, om den enkelte deltager har risiko for at skulle betale mere end den egenbetaling, der aftales på forhånd. Erfaringen fra de tidligere runder viser, at mange selskaber er villige til at påtage sig risikoen fx for, at udrulningen evt. bliver dyrere end forventet. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at bredbåndsselskaberne evt. vil betinge deres tilbud af, at alle eller en bestemt andel i projektet fx køber et abonnement i seks måneder, som er den maksimale bindingsperiode for forbrugeraftaler. 

Kan man trække egenbetalingen fra via håndværkerfradraget?

Tilskud fra puljen kan ikke kombineres med muligheden i BoligJobordningen (håndværkerfradraget) for at få skattefradrag for arbejdsomkostninger ved etablering af bredbåndsforbindelser. Vedrørende muligheden for at gøre brug af håndværkerfradraget i relation til bredbånd, der ikke er omfattet af bredbåndspuljen, kan du læse mere på Skats hjemmeside.

Kan et bredbåndsprojekt være på tværs af kommunegrænser?

Projektet må gerne krydse kommunegrænser. Det væsentlige er, at lokalområdet er et geografisk sammenhængende område.

Jeg har både virksomhed og bolig på adressen - kan jeg søge to tilskud?

Der vil ikke kunne søges om støtte til to bredbåndsforbindelser på samme adresse, uagtet at der er tale om en forbindelse til privat henholdsvis erhverv. Adressen vil kun blive talt med som én adresse.

Jeg ejer flere adresser i samme område – kan jeg søge om støtte til dem alle?

Ja det kan du, men du skal slå dig sammen med andre i området. Du skal også betale egenbetalingen for hver adresse.

Bredbåndspuljen giver lokale sammenslutninger og kommuner mulighed for at søge økonomisk tilskud til bredbåndsprojekter.

I sammenslutningen skal der være medlemmer i form af borgere eller virksomheder, der repræsenterer hver enkelt adresse, der deltager i projektet. 

 

Jeg er ejer af en kolonihave med dårlig bredbåndsdækning – kan jeg også søge støtte?

Nej, det kan du ikke. Kolonihaver er ikke omfattet af støtteordningen. Ordningen omfatter boliger, virksomheder og sommerhuse, der har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload.

Jeg er ved at (om)bygge et hus. Kan jeg søge tilskud?

Hvis der er tale om en ombygning af en eksisterende bygning, en grund hvor et hus rives ned og et nyt opføres, eller der på en grund (ikke nyudstykning) opføres et nyt hus, vil du kunne søge tilskud, hvis der ikke er adgang til mere end 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload på adressen.

Etablering af forbindelsen på adressen forudsætter dog, at huset er så færdigt, at der kan lægges kabel til bygningen og etableres et tilslutningsstik i huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelsen etableres til skel.

Det vil ikke være muligt at søge støtte til nyudstykninger, hvor et samlet område byggemodnes på samme tidspunkt. Enkeltstående nyudstykninger kan dog også søge tilskud.

 

 

Bredbåndshastighed er meget langsom på min adresse – så hvorfor er adressen ikke støtteberettiget?

Det er kun adresser, der har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, der er støtteberettigede. 

Vær opmærksom på, at hastigheden vurderes ud fra det punkt, hvor forbindelsen kommer ind på adressen. Hvis du ikke har et godt trådløst netværk indendørs, eller dine kabler i huset er dårlige, kan det have betydning for den hastighed, du oplever.

Kortlægningen er baseret på de seneste oplysninger, Energistyrelsen har fået fra bredbåndsudbyderne om deres dækning. Der kan dog stadig være fejl i oplysningerne i kortlægningen.

 tjekditnet.dk kan du slå din adresse op og få et indtryk af, hvilke oplysninger Energistyrelsen har om dækningen på din adresse. Oplysningerne til kortlægning til bredbåndspuljen kan dog være opdateret siden sidste ændring af tjekditnet.dk. 

Hvis du mener, at oplysningerne om din adresse er forkerte, kan du gøre indsigelse ved at bruge funktionen på det interaktive kort. Det kan fx være, hvis bygningen bør fjernes fra listen, eller hvis du mener, at adressen bør være støtteberettiget.

Kan et projekt justeres efter tilsagnet er givet?

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.

Det vil fx være muligt at hvilke adresser, der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre støtteberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om et det samme sammenhængende område. 

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet faldet helt eller delvist bort.

Vi er meget få adresser i vores projekt. Kan vi stadigvæk få tilskud?

Ja. Så længe adresserne danner et sammenhængende område, kan projektet kvalificere sig til tilskud fra bredbåndspuljen. For at være et sammenhængende område skal der som minimum være to adresser.

I skal dog være opmærksomme på, at selvom I har et projekt, som er kvalificeret til tilskud, så er det ikke altid nemt at få en bredbåndsudbyder til at byde på projektet, hvis det er et meget lille projekt. Vi anbefaler derfor, at I arbejder aktivt med at få så mange adresser som muligt med i jeres projekt.

bredbåndskortet kan I se, hvad der i øvrigt ligger af tilskudsberettigede adresser i nærområdet – og som dermed kan være relevante at få med i et lokalt projekt. I er også velkomne til at kontakte Energistyrelsen for vejledning.

Kan en tilskudsberettiget adresse, som er ubeboet, fjernes fra bredbåndskortet?

En adresser kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det gælder også, selvom adressen måske har været ubeboet gennem en årrække.

Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde, hvor det dokumenteres, at en adresse er ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt hus) fjerne adressen fra kortet. Energistyrelsen foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis I vil gøre indsigelse over en ubeboelig adresse, skal I derfor fremsende billeddokumentation, som klart viser boligens stand.

I skal samtidigt være opmærksomme på, at det kun er ejeren af boligen selv, som kan give tilladelse til, at adressen udgår som tilskudsberettiget på grund af boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten fremsendes af ejeren selv eller vedlægges en underskrevet erklæring fra ejeren om, at boligen er ubeboelig, og at ejeren er indforstået med, at adressen ikke længere er tilskudsberettiget.

I kan hente skabelon til en sådan erklæring fra ejeren her:

Ejererklæring

Skal der benyttes en særlig fuldmagt?

Energistyrelsen har udarbejdet en fuldmagt, som skal benyttes i forbindelse med ansøgningen.

For at ansøgeren kan søge tilskud på hele partnerskabets vegne forudsætter det, at der foreligger fuldmagter fra de deltagende i partnerskabet, herunder fra de enkelte adresser, der indgår i projektet.

Hent fuldmagt

Formålet med en fuldmagt er, at der er helt klare linjer om:

  1. hvem der giver fuldmagt
  2. hvem fuldmagten gives til og
  3. hvad der gives fuldmagt til

Den, der sender ansøgningen ind, skal vedlægge fuldmagt fra alle de tilskudssøgende adresser, der indgår i projektet, og som der søges tilskud til. Ansøgeren skal tillige bekræfte, at alle fuldmagter er vedlagt ansøgningen. 

Hvad gør vi, hvis vi ikke har fået et tilbud, når vi har annonceret et projekt?

Det kan være forskel på, hvad bredbåndsselskaberne har af præferencer for fx i forhold til projektets størrelse eller placering i landet, før projektet er interessant for selskabet at give tilbud på. Det er en god ide’ ikke at vente til fristen for annoncering er udløbet, før man tager en dialog medselskaberne om, hvordan man gør projektet mest muligt attraktivt.

Hvis man modtager tilbud, så kan man overveje følgende:

  • Er der for få deltagere i projektet? Her kan I overveje, om man kan tage fx hele oplandet rundt om en by eller mellem landsbyer med selvom det betyder, at projektområdet bliver geografisk stort. Vær opmærksom på, at projektet skal genannonceres, hvis størrelsen ændres væsentligt.
  • Hvad siger bredbåndsselskaberne? Tag fat i selskabernes kontaktpersoner for at høre, om de blot ikke har været opmærksomme på projektet, eller om det skal justeres for at blive attraktivt for dem. Se listen over kontaktpersoner.
Hvem ejer nettet, når projektet er afsluttet?

Det skal fremgå af partnerskabsaftalen, hvem der ejer nettet. Dette er en forudsætning for Energistyrelsens behandling af ansøgningen. Hvis et teleselskab er med til at etablere nettet, vil det ofte være teleselskabet, der skal eje nettet, når det tages i brug.

Hvis sammenslutningen har et ønske om selv at eje nettet, anbefales det, at sammenslutningen får juridisk bistand hertil. Som ejer og dermed udbyder af nettet er man pålagt en række forpligtelser. Ud over drift og vedligeholdelse af nettet, er der i statsstøttereglerne en række krav om åben engrosadgang og minimumskrav til hastigheder m.v.

Da kravene til en netejer er komplicerede og kræver en betydelig ekspertise, kan det være svært at efterleve kravene, hvis man er en mindre forening baseret på frivillig arbejdskraft.

Omkostningerne til juridisk konsulentbistand skal dækkes af sammenslutningen selv. Der kan ikke søges tilskud til omkostninger ved forberedelse af en ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvis I vælger at lade et teleselskab etablere og eje nettet, er man ikke nødvendigvis bundet til at aftage tjenester fra det teleselskab. Selskabet skal give andre teleselskaber åben engros adgang og dermed mulighed for at levere tjenester på nettet.

Hvad betyder det, at der skal være ”tilskyndelsesvirkning” i et projekt?

Man skal søge om det beløb, som projektet har brug for fra bredbåndspuljen, for at projektets budget hænger sammen.

Det er dog sådan, at tilskud der gives fra bredbåndspuljen, skal opfylde kravene i EU-kommissionens gruppefritagelsesforordning. Energistyrelsen må kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville have fået bredbånd. Det indebærer blandt andet, at hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver gennemført, vil det være i strid med gruppefritagelsesforordningen, hvis Energistyrelsen giver tilsagn om tilskud.

Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et projekt kan gennemføres uden tilskud. En god tommelfingerregel er, at hvis der kun søges om et meget lavt beløb i gennemsnit pr. adresse, bør I afklare, om der overhovedet er behov for tilskud fra det offentlige for at komme i mål med projektet.

Det betyder også, at hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med gruppefritagelsesforordningen, kan tilskuddet bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

I er velkommen til at kontakte Energistyrelsen, hvis man har brug for yderligere vejledning.

Min adresse står som tilskudsberettiget, men jeg har faktisk dækning på min adresse - må jeg så godt søge om tilskud?

Nej, hvis du har en udbudt hastighed på mere end 10/2 Mbit/s kan du ikke søge tilskud, uanset at bredbåndskortet viser en anden status for din adresse.

Hvis det viser sig at en adresse allerede har dækning med 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, og indgår som tilskudssøgende adresse i et projekt, kan Energistyrelsen være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet.

Energistyrelsens kortlægning til bredbåndspuljen bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger om dækning fra alle danske udbydere, som Energistyrelsen kender til. Vi gør alt, hvad vi kan, for at bredbåndskortet er så retvisende som muligt. Det sker desværre, at der er fejl i indberetningerne, ligesom det sker, at vi slet ikke får en indberetning.

Vi har fået tilbud om et sponsorat – er det ok?

Ja, man må gerne modtage sponsorater. Et eller flere sponsorater kan både medregnes i eller helt dække egenbetalingen, eller det kan bruges til at nedbringe omkostningerne pr. adresse i budgettet.

I skal dog være opmærksomme på, at bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen ikke kan medregnes som en del af egenbetalingen. Det samme gælder, hvis sponsoratet kommer fra en virksomhed, som er koncernforbunden med bredbåndsudbyderen.

Vi henter fuldmagter og andre oplysninger fra en masse mennesker. Hvordan overholder vi persondataforordningen (GDPR)?

De oplysninger, som sammenslutningen indhenter, er almindelige personoplysninger. Det betyder, at sammenslutningen skal sikre sig at følgende principper er overholdt:

  • Hjemmel: Man skal have en lovlig grund – kaldet hjemmel – til at behandle personoplysninger. I skal derfor have samtykke fra de personer, som I indhenter oplysninger fra.
  • Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed: I skal altid overholde reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker bl.a. ved at overholde oplysningspligten. Det behøver ikke, at være en lang og juridisk kompliceret tekst, men det er vigtigt, at de nedenstående punkter alle er med. For inspiration kan også henvises til Datatilsynets vejledninger.
  • Formålsbegrænsning: Man må kun behandle personoplysninger, hvis man har et klart og sagligt formål. Det at indhente fuldmagter og andre relevante oplysninger til brug for en ansøgning til bredbåndspuljen er et klart og sagligt formål.
  • Dataminimering: I må ikke behandle flere oplysninger end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at i ikke indhenter andre oplysninger end dem, som er stillet krav om. Undgå f.eks. at indhente cpr-numre, som er personfølsomme oplysninger. Der er derfor skrappere krav til indhentelse og opbevaring af cpr-numre.
  • Rigtighed: De oplysninger, I behandler, skal altid være korrekte og ajourførte. I skal derfor løbende rette og/eller slette oplysninger, som er forkerte.
  • Opbevaringsbegrænsning: I skal slette eller anonymisere personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt for jer at have dem. I skal derfor altid vurdere, hvor længe det er nødvendigt og relevant at I opbevarer personoplysninger.
  • Integritet og fortrolighed: I skal sikre og beskytte de personoplysninger, I har mod uautoriseret og ulovlig behandling. I skal også sikre, at personoplysninger ikke går tabt eller bliver ødelagt. Sørg fx for, at I opbevarer personoplysninger et sted, der kræver adgangskode. Det gælder både på pc, mobile enheder eller på nettet.

Samtykke:

  • Efter reglerne i databeskyttelsesforordningen skal der indhentes et samtykke fra den enkelte person, for at man må opbevare og behandle oplysninger om personen. Der er ingen formkrav til indhentelsen af et samtykke, det kan ske både skriftligt og mundtligt. Det er dog op til den dataansvarlige (jer) at kunne bevise, at et samtykke er korrekt afgivet. Et samtykke skal ligeledes afgives frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Dette betyder at der ikke må være tvivl om, at samtykket er afgivet til netop det indsamlede formål. Der skal ligeledes oplyses om, at et samtykke kan trækkes tilbage, og dette kan gøres på samme måde som det er afgivet på.

Oplysningspligten:

  • Oplysningspligten skal overholdes fra det tidspunkt, hvor man indsamler oplysningerne hos den pågældende. Det anbefales at dette gøres skriftligt. Ved at iagttage oplysningspligten over for en den person, som man har registreret oplysninger om, overholder man ligeledes en række af de ovennævnte principper. Oplysningspligten betyder, at man oplyser den registrerede om følgende:
  • Hvilken identitet, som den dataansvarlige har, herunder kontaktoplysninger.
  • Hvilke formål samt retsgrundlaget for behandlingen, se ovenstående for svar på dette.
  • Du skal ligeledes oplyse om hvorvidt personoplysningerne skal videregives til andre end dig, f.eks. hvis de skal videregives til Energistyrelsen. 
  • Hvor lang tid du skal opbevare oplysninger eller hvis der ikke kan gives et præcist svar for dette, så et svar på de kriterier, som lægger til grund for vurderingen.

For at overholde ovennævnte principper, skal der således også oplyses om, at den registrerede har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, som behandles om vedkommende og man har ret til at få dem berigtiget eller slettet, hvis disse er urigtige. Man skal ligeledes oplyse om, at den registrerede har ret til at indgive en klage over behandlingen til Datatilsynet.   

Korte råd:

Det er vigtigt, at I overholder de forpligtelser, som er nævnt i ovenstående. Dette gøres blandt andet ved at overholde oplysningspligten, samt at være sikker på, at man har indhentet samtykke på en korrekt måde.

Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder (+45) 3392 7600
Christine Pallesen
Fuldmægtig (+45) 3392 6895
Freja Hansen
Fuldmægtig (+45) 3392 7299