Information til borgerne

Hvem kan søge om tilskud?

  • Det kan en sammenslutning af lokale borgere og virksomheder eller
  • Kommunen på vegne af de lokale borgere og virksomheder

Betingelserne for at søge tilskud er:

  •  Adresserne er tilskudsberettiget – se bredbåndskortet
  •  Mindst to personer fra to forskellige adresser
  •  Fuldmagter fra alle adresser
  •  Egenbetaling på mindst 4000 kr. i gennemsnit pr. adresse

Tilskud kan gives til bolig- virksomheds- og sommerhusadresser, der maksimalt har adgang til 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og i meget begrænset omfang til adresser med en download hastighed på mere end 10 Mbit/s og maksimalt 20 Mbit/s, som er gået sammen i et projekt. Adresserne skal ligge i landzone eller i sommerhusområde (zonestatus), og der må ikke være planer om en forbedret dækning inden for de kommende tre år.

Et projekt kan højst medtage 5 procent af adresser med en downloadhastighed på mere end 10 Mbit/s og maksimalt 20 Mbit/s Det betyder, at et projekt med 20 adresser kan indeholde én adresse med denne hastighed (=19 gule og 1 blå adresser) et projekt med 40 adresser kan indeholde to adresser (38 gule og 2 blå adresser osv.). Se vedlagte oversigt over antal blå adresser

Adresser, der ligger i byzone, er ikke tilskudsberettigede.

Processen for at søge tilskud til bredbåndspuljen 2021 kan opdeles i 10 punkter, som I finder nedenfor. De beskriver de forskellige trin I skal igennem fra projektets start, til I er klar til at indsende en ansøgning. Under hvert enkelt punkt finder I information og gode råd.

Vigtige datoer:

5. september 2021

Frist for indsigelse fa borgere og kommuner over adresser på bredbåndskortet

20. september 2021

Frist for at annoncere et bredbåndsprojekt. 

25. oktober 2021

Frist for at indsende ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen i 2021

Medio december

Udsendelse af tilsagn eller afslag

 

Dan en arbejdsgruppe (1)

Det er en god ide at danne en arbejdsgruppe bestående af flere personer, så I kan hjælpe hinanden igennem processen, og deles om de arbejdsopgaver et sådan projekt kræver. Det vil være opgaver, som at afgrænse projektområdet, kontakte de adresser som skal indgå i projektet, få fuldmagter og der vil undervejs skulle tages stilling til forskellige spørgsmål, hvor det er godt at være flere til at drøfte disse og til sammen at tage beslutningerne. I skal være indstillet på, at der skal bruges en del tid.

Hvis I er flere, der indgår i arbejdsgruppen, vil der være én af jer, som er administrator, og som tegner projektet og til sin tid indsender ansøgningen via Energistyrelsen tilskudsportal, hvor sagen løbende kan følges.

Administratoren vil være Energistyrelsens primære kontaktperson, når der skal udveksles oplysninger mellem Energistyrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at administratoren holder sig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst, mens vi gennemgår ansøgningen, hvor der kan være behov for oplysninger eller yderligere dokumentation, så. Energistyrelsen skal kunne komme i kontakt med administrator og ofte med relativ kort varsel.

Hvis projektet opnår tilskud, vil det også være administrator, der sørger for at indhente underskrifter fra jeres bredbåndsudbyder og eventuelt revisor, hvorefter administrator på projektets vegne kan acceptere afgørelsen om tilsagn af tilskud.

Når projektet er afsluttet, skal administrator udarbejde en rapport om projektet dvs. når alle adresser har fået etableret infrastruktur og opsat boks i huset. Rapporten kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med andre deltagere i arbejdsgruppen, og med bredbåndsudbyderen.

Formålet med rapporten er blandt andet at videregive sammenslutningens (foreningens) erfaringer fra projektet til senere ansøgere.

Rapporten kan fx indeholde en beskrivelse af situationen før etableringen, hvordan sammenslutningen greb projektet an, erfaringer (gode eller dårlige) fra arbejdet med projektet, beskrivelse af samarbejdet mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyder og kommune, valg af teknologi og opnåede resultater. Endelig skal du som projektadministrator for sammenslutningen bekræfte, at projektet er gennemført som ansøgt og afsluttet.  Det vil sige, at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret netadgang helt ind til den enkelte bolig/virksomhed/sommerhus med et forbindelsesstik inde i huset.

Tjek betingelserne (2)

Tre betingelser skal være opfyldt for at kunne søge tilskud fra bredbåndspuljen:

  1. Adresserne skal være tilskudsberettigede. Det vil sige, at den maksimale hastighed på adressen som udgangspunkt ikke må være højere end 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload. Afhængig af projektets størrelse vil enkelte adresser med en downloadhastighed på mere end 10 Mbit/s og maksimalt 20 Mbit/s kunne indgå. Læs mere under ”3. Saml opbakning lokalt…..”om hvilke adresser, der er tilskudsberettigede.
  2. Det mindste antal adresser, der kan søges tilskud til er to, men gerne flere. Jo flere adresser, jo mere attraktivt vil det være for bredbåndsudbyderne at byde ind på projektet. Det er ikke muligt at søge tilskud som enkeltperson.
  3. At man er en sammenslutning (eller danner en sammenslutning). Det er den eller ens kommune, der kan ansøge om tilskud til projektet fra puljemidlerne.

Energistyrelsens Vejledning om bredbåndspuljen beskriver betingelserne og reglerne nærmere. Se vejledningen.

Hvordan danner man en sammenslutning?

En sammenslutning kan være organiseret på flere måder alt efter deltagernes præference. Fælles er dog, at der skal være en deltager fra hver af de tilskudssøgende adresser i sammenslutningen, samt at der skal være en, som repræsenterer sammenslutningen i forhold til Energistyrelsen og ansøgningen (administrator)

I kan vælge at have en uformel sammenslutning, som alene indebærer, at administrator har fået fuldmagt fra alle adresserne til at kunne repræsentere dem, når der søges om tilskud.

I kan også vælge at være repræsenteret af en allerede organiseret forening, fx en grundejerforening eller en borgerforening, eller at danne en ny forening til formålet. Foreningen skal også have en repræsentant, som fungerer som administrator for puljeprojektet. Selvom sammenslutningen er en forening, skal I være opmærksomme på, at der stadig skal indhentes fuldmagt fra hver af de tilskudssøgende adresser.

Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer du i gang”.

Saml opbakning lokalt (3)

Saml opbakning i lokalområdet og find ud af, hvor mange, der vil være med.

På bredbaandspulje.ens.dk kan I se, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. De gule og blå prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget. Vær opmærksom på de særlige begrænsninger for blå prikker.

I skal have fuldmagt fra de adresser, der indgår i projektet, så I ved præcis, hvad I har fået lov til at indgå aftale om på deres vegne. Energistyrelsen har udarbejdet to fuldmagter, som skal benyttes og som skal indsendes sammen med ansøgningen. Den ene fuldmagt gælder for de ”gule” adresser, den anden fuldmagt gælder for de ”blå” adresser.

Se gul fuldmagt.

Se blå fuldmagt.

Det er vigtigt, at der er valgt den korrekte fuldmagt, og at fuldmagten er udfyldt korrekt, ellers vil I blive bedt om at indhente nye fuldmagter.

Alle felter skal udfyldes og brug gerne blokbogstaver. I skal særligt være opmærksomme på følgende felter er udfyldt korrekt:

”Jeg giver fuldmagt til, at” (fuldmagtshavers navn)
Fuldmagten skal være udstedt til en navngiven person, og det skal være administrators navn, der fremgår på samtlige fuldmagter – ikke til et foreningsnavn, projektnavn eller lignende..
Mangler administrators navn i feltet kan fuldmagten ikke accepteres.
Hvis nogle fuldmagter er udstedt til et andet navn end administrator, vil der skulle ske en skriftlig overdragelse af disse til administrator inden indsendelse af ansøgningen.
En forening kan ikke være fuldmagtshaver, fordi foreningen ikke er en juridisk person, og i givet fald vil der skulle indhentes nye fuldmagter fra alle adresser.

”på mine vegne må søge tilskud fra bredbåndspuljen 2021 til følgende adresse”
 Adressen skal være korrekt udfyldt og skal svare til adressen angivet i pop-up-boksen på bredbåndskortet fx Televej 14A, st. th., og ikke blot Televej 14.

”Jeg binder mig til at bidrage med” (Egenbetaling)
Den angivne beløb skal være entydigt. Der må således ikke være skrevet ”ca.”, ”højst” eller lignende, eller være angivet et interval fx 4.000-6.000 kr. Feltet må ikke være blankt, giver man ikke noget, skal der stå ”0”. Er feltet blankt eller forkert udfyldt, kan fuldmagten ikke accepteres.
Skriv beløbet tydeligt.

Dato
Dato hvor fuldmagten underskrives skal være angivet. Hvis dato ikke fremgår, kan fuldmagten ikke accepteres.

Underskrift
Fuldmagten skal være underskrevet, hvis den ikke er det, kan fuldmagten ikke accepteres.

Her kan du se et eksempel på en korrekt udfyldt fuldmagt.

Det er en fordel at indhente fuldmagterne tidligt i processen, og at administrator gennemgår og sikrer, at de er udfyldt korrekt. Det vil lette arbejdet både for jer og os. Læs mere under ”2. Tjek betingelserne”. 

Det skal være klart for alle, der indgår i projektet, at der er en egenbetaling på minimum 4.000 kr. pr. adresse i gennemsnit. Husk at overveje fra starten, om I vil aftale at give mere end 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse for at få flere point. Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse giver i egenbetaling. Læs mere under ”Spørgsmål og svar”

Vær opmærksom på, at midlerne fra puljen tildeles efter syv objektive kriterier. I kan læse mere om kriterierne for tilskud med henblik på at optimere jeres projekt, I finder dem her. Det kan have stor betydning for, om jeres projekt ender med at få tilskud eller ej, om I fra starten har været opmærksomme på at sammensætte projektet, så I får flest mulige point. 

Få overblik over adresserne i projektområdet (4)

I kan se på bredbaandspulje.ens.dk, hvilke adresser som er tilskudsberettigede i jeres område. De gule prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget med en maksimalt udbudt hastighed på 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload. De blå prikker angiver, at adressen er tilskudsberettiget meden downloadhastighed på mere end 10 Mbit/s og maksimalt 20 Mbit/s (læs nærmere om de særlige regler vedrørende blå prikker nedenfor). En hvid prik angiver, at adressen ikke er tilbudsberettiget (husk at zoom langt ind på kortet). Vær opmærksom på, at der kan være fejl på bredbåndskortet. Hvis en adresse med gul eller en blå prik på kortet allerede har adgang til bredbånd med hastigheder, der overstiger 20 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, må Energistyrelsen ikke give tilskud til adressen. Hvis en adresse allerede har dækning, vil Energistyrelsen derfor være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet, selvom adressen har status som tilskudsberettiget på bredbåndskortet.

Find ud af, hvor stort jeres projektområde skal være og tænk på, at projektet skal være attraktivt for bredbåndsudbyderne.

I skal sikre jer, at projektområdet er geografisk sammenhængende. Med sammenhængende område forstås, at adresserne skal ligge i naturlig forlængelse af hinanden, og at der ikke må springes støtteberettigede adresser over i området (adresser med en gul prik). Der må dog gerne være langt mellem adresserne. Læs mere og se eksempler under ”Spørgsmål og svar”

Vær opmærksom på, at adresser med blå prik kun kan tages med i et projekt i begrænset omfang. Højst 5 pct. af adresserne i et projekt må have en blå prik. Det betyder, at I vil kunne opleve, at der ikke er mulighed for at tilbyde alle blå adresser i jeres projektområde at deltage i projektet.

I kan derfor overveje først at spørge de blå adresser, hvorvidt de ønsker at deltage, når I har et overblik over, hvor mange gule adresser der deltager i projektet.

Hvis I oplever, at flere blå adresser ønsker at deltage, end I har plads til, når I skal overholde kravet om højst 5 pct. blå adresser, bliver I nødt til at vælge, hvem I vil tilbyde at indgå i ansøgningen.

På grund af begrænsningerne for de blå adresser tæller de blå prikker kun med i projektområdet, hvis de søger om tilskud. Adresser med blå prik må således gerne springes over, hvis der ikke søges tilskud til dem. Blå prikker, som springes over, medregnes således ikke som mulige adresser i projektområdet og påvirker ikke tilslutningsprocenten.

Kontakt kommunen (5)

Tag kontakt til kommunen og undersøg, om de vil støtte projektet økonomisk og eventuelt også vil deltage direkte i projektet. Hør kommunen om de kender til andre projekter, der kunne være relevant at indgå i dialog med.

Kommunen kan eventuelt give deres tilsagn til et økonomisk bidrag ved at benytte denne skabelon. Se listen over kommunernes kontaktpersoner. Der beregnes ikke moms på et kommunalt tilskud,. Så det beløb der skal fremgå af tilsagnet, og som I skal oplyse i ansøgningen, er således det konkrete beløb, kommunen giver.

 

Annoncer projektet (6)

Det er en forudsætning, at et projekt har været annonceret i 2021 i mindst 3 uger på Energistyrelsens hjemmeside, for at få tilskud fra bredbåndspuljen og gerne længere.

Formålet er, at bredbåndsudbyderne kan orientere sig om projekterne og få mulighed for at give tilbud på et eller flere af projekterne.

Når I annoncerer jeres projekt, skal I give en kort beskrivelse af projektet. Beskrivelsen skal være teknologineutral, det vil sige, at beskrivelsen må ikke indeholde ønske om en bestemt teknologi fx fiber. I skal angive antallet af adresser, der søges tilskud til, angiv gerne et rimeligt interval af adresser fx 55-65 eller 60-70 adresser i stedet for et præcist antal, så der er plads til lidt justeringer undervejs. I vil også skulle angive fristen for, hvornår annonceringen udløber. Oplysningerne vil fremgå på annonceringslisten på Energistyrelsens hjemmeside.

Når I har alle oplysninger og beskrivelser på plads, som I skal bruge ved annonceringen, så er I klar til at annoncere projektet. I annoncerer projektet ved at udfylde skemaet herunder og trykke på ”Færdig”. Jeres projekt vil efterfølgende fremgå på dagens annonceringsliste på Energistyrelsens hjemmeside.

Fristen for at annoncere et projekt var den 20. september 2021, det er således ikke længere muligt at annoncere et projekt.

Såfremt I har behov for at justere annonceringen, kan I rette henvendelse til Energistyrelsen på tele@ens.dk. Med mindre der er tale om bagatelrettelser, vil der være behov for, at styrelsen fjerner den oprindelige annoncering fra styrelsens hjemmeside, hvorefter I kan oprette en ny annoncering med en ny 3 ugers frist.

Der skal være en høj grad af identifikation mellem det projekt, der har været annonceret og det projekt, der efterfølgende søges tilskud til. Hvis der ikke er det, fx at der ikke er rimelig identifikation mellem antallet af adresser i det annoncerede projekt og antallet i det ansøgte projekt, kan Energistyrelsen blive nødsaget til at afvise en ansøgning. Afgørelsen vil bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.

I kan altid annoncere flere mulige projekter – altså fx både en lille udgave og en udvidet udgave og inden ansøgningsfristen beslutte, hvilket projekt I vil gå videre med, fordi en adresse kun kan indgå i én projektansøgning.

Fristen for at annoncere et projekt er den 20-09-2021. Efter denne dato er det ikke længere muligt at annoncere et projekt.

Først efter datoen I har sat som annonceringsfrist i annonceringen, må I vælge den udbyder, I ønsker at indgå aftale med. Energistyrelsen anbefaler, at I annoncerer i god tid, inden den endelige frist for at kunne annoncere et projekt udløber. Så har I god tid til at indgå den endelige aftale med en udbyder om projektet efter annonceringen.

Det er en forudsætning for at ansøge om tilskud, at I har fået et tilbud fra en udbyder og indgået en partnerskabsaftale. Læs mere om partnerskabsaftalen under ”5. Vælg bredbåndsudbyder”

Hvis jeres annonceringsfrist nærmer sig, og I ikke har modtaget noget tilbud fra en udbyder, anbefaler vi, at I tager kontakt til relevante udbydere i jeres område og gør dem opmærksom på jeres projekt. På listen over bredbåndsudbydere, kan I se, hvilke udbydere, der har tilkendegivet interesse for bredbåndpuljen.

Se listen over selskabernes kontaktpersoner

Efter projektet er annonceret, og fristen udløbet, er næste trin at vælge bredbåndsudbyder.

Vælg bredbåndsudbyder (7) 

I må tidligst indgå aftale med en bredbåndsudbyder dagen efter den frist, I har sat for at modtage tilbud. Fristen fremgår af annonceringslisten.

I har modtaget et eller måske flere tilbud fra interesserede udbydere til jeres projekt, som I nu skal i dialog med for at få afklaret, hvilken udbyder I ønsker at indgå en aftale med. Der er ikke krav om, at I skal tage det billigste tilbud, I kan frit vælge, hvilken udbyder I ønsker at fastlægge detaljerne med. Den pågældende udbyder udarbejder på det grundlag en partnerskabsaftale.

Indgå partnerskabsaftale (8)

Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksomheder, bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune, hvis den har valgt at deltage i projektet. Kommunen skal ikke fremgå af aftalen, hvis kommunen alene bidrager økonomisk til projektet. I partnerskabsaftalen bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har ansvar for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.

Aftalen skal blandt andet indeholde en bekræftelse på, at det net, hvortil der søges om tilskud, ikke allerede er etableret med en hastighed, som overstiger 20 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og at projektet ikke vil blive gennemført, hvis der ikke opnås tilskud. Det betyder, at I skal have fået tilsagn om tilskud, før der påbegyndes etablering/opgradering af bredbåndsnettet i overensstemmelse med tilsagnet, og at tilsagnet skal være nødvendigt for projektets gennemførelse. 

I praksis vil det være bredbåndsudbyderen, der udarbejder partnerskabsaftalen, og som også udarbejder et detaljeret budget for projektet.

Se hvad en partnerskabsaftale kan indeholde

I forbindelse med indgåelse af aftalen, skal I være opmærksom på, om projektet har ”tilskyndelsesvirkning”. Energistyrelsen må nemlig kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville kunne have fået bredbånd på almindelige vilkår. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis der kun søges om et meget lille beløb i gennemsnit pr. adresse, er der måske ikke behov for tilskud fra det offentlige for at få etableret bredbånd på adresserne.

Det er kun sammenslutningen eller kommunen, der kan sende ansøgningen ind, og partnerskabsaftalen skal give sammenslutningens administrator eller kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.

Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen og være underskrevet af alle parter.

Det er ejeren af det etablerede net, der kan få tilskuddet udbetalt.

Send ansøgning (9)

Ansøgning om tilskud skal sendes via Energistyrelsen tilskudsportal.

Ansøgere skal bruge Nem-id til at logge sig på tilskudsportalen og oprette sig som bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammenslutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).

Den person, som indsender projektets ansøgning via tilskudsportalen, bliver som udgangspunkt projektets administrator. 

Energistyrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen. Guiden forklarer, hvordan I skal udfylde de forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. 

Læs guide til tilskudsportalen

Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen:

  • Hvem der er kontaktperson for projektet i forhold til Energistyrelsen.
  • Liste over adresser der er med i projektet. Husk, at adresserne skal ligge i et geografisk sammenhængende område. Adresselisten dannes ved hjælp af Energistyrelsens bredbåndskort.
  • Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i.
  • Projektets start- og afslutningsdato, dvs. hvornår etableringen af nettet forventes påbegyndt, og hvornår etableringen af nettet forventes på plads hos alle projektets adresser.
  • Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen, bredbåndsudbyderen og eventuelt kommunen vedlægges. 
  • Budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger, hvis det ikke indgår som en del af partnerskabsaftalen. En eventuel investering fra bredbåndsudbyderen skal indgå i det oplyste budget.
  • Oversigt over og dokumentation for hvorledes egenbetalingen for adresserne vil blive finansieret.  
  • Hvis kommunen bidrager økonomisk, vedlægges kommunens tilsagn om tilskud.
  • Fuldmagter fra alle ansøgende adresser. Vær opmærksom på at der to forskellige fuldmagter (en for blå adresser og en for gule adresser) Fuldmagten skal være givet på en af Energistyrelsens standardfuldmagter, som I finder under punkt 3 ”Saml opbakning lokalt…..” Fuldmagten bekræfter, at I må ansøge om tilskud på deres vegne, hvilken egenbetaling de bidrager med, samt at de er indforstået med at få etableret netadgang med forbindelsesstik i huset.
  • Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen), at denne ikke er kriseramt.
  • Erklæring fra virksomheden (typisk bredbåndsudbyderen), om eventuelt betaling af anden støtte
  • Der skal indtastes oplysninger om 1) den samlede pris for etableringen af nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget, 2) den samlede egenbetaling inkl. moms for samtlige tilskudssøgende adresser (min. 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse), 3) eventuelt kommunalt tilskud og 4) det beløb bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet. 
  • Annonceringsnummeret skal også indtastes. Nummeret fremgår af den e-mail kvittering, I fik, da projektet blev annonceret. Med angivelse af nummeret bekræfter I, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på Energistyrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket efter annonceringen.
  • Angivelse af hvilken teknologi, der vil blive etableret.

Vurdering af ansøgning (10)

Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne. Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt i bredbåndsbekendtgørelsen, fx om hvilke oplysninger, der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal være tilskudsberettigede og fremgå af Energistyrelsens bredbåndskort.

En ansøgning kan kun indeholde et sammenhængende projektområde, og en adresse kan kun indgå i én projektansøgning.

Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Energistyrelsen vil dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.

Hvis ansøgningen modtages efter ansøgningsfristen, vil ansøgningen som udgangspunkt blive afvist.

Bemærk, at bredbåndskortet ændres i løbet af ansøgningsperioden. I skal derfor sikre, at jeres adresseliste er i overensstemmelse med det senest opdaterede kort.

De modtagne ansøgninger bliver vurderet ud fra en objektiv pointmodel. Du kan læse mere om pointmodellen under ”Kriterier for tilskud”. Når Energistyrelsen har behandlet samtlige ansøgninger, bliver ansøgningerne rangeret efter antallet af point, hvorefter puljens midler fordeles.

Der kan højest gives et tilskud på 125.000 kr. i gennemsnit pr. adresse

Energistyrelsen forventer at kunne udsende svar på ansøgningerne medio december.

Spørgsmål og svar

Hvordan danner man en sammenslutning?

En sammenslutning kan være organiseret på flere måder alt efter deltagernes præference. Fælles er dog, at der skal være en deltager fra hver af de tilskudssøgende adresser i sammenslutningen, samt at der skal være en, som repræsenterer sammenslutningen i forhold til Energistyrelsen og ansøgningen (administrator), og at administrator har fået fuldmagt fra alle adresserne til at kunne repræsentere dem, når det søges tilskud. Det gælder uanset, om man danner en forening til formålet, eller det er en allerede eksisterende forening. Læs mere om fuldmagter under ”3. Saml opbakning lokalt – sådan kommer du i gang”.

Hvordan definerer vi et sammenhængende område?

Der skal være mere end én adresse for, at der kan være tale om et sammenhængende område, men der er ingen øvre grænse for, hvor stort området kan være. 

Hovedreglen er, at jeres område skal hænge sammen ved, at de veje, der er med i projektet, støder geografisk op til hinanden. Hvis projektet bruger trådløs teknologi, kan der tages adresser med, der ligger på veje, der ikke hænger direkte sammen med resten af projektområdet, men som ligger inden for antennens dækningsområde.

Der kan godt være lang fysisk afstand mellem de tilskudsberettigede adresser på vejen, selvom det er et samlet projekt. Det kan fx være, at der er tale om et tyndt befolket område. 

Det kan også være, at der er adresser, der ikke er tilskudsberettigede (hvide prikker), der ligger inden for projektområdet. Det er ok, men der kan ikke søges tilskud til at dække disse adresser, fordi de har dækning.

Alle tilskudsberettigede områder (de gule prikker på kortet), der er inden for området, skal tælles med, når man tæller, hvor mange mulige adresser der er i projektet. Blå adresser, der søger tilskud skal også tælles med, men ikke de blå adresser, der ikke søger tilskud. Antallet af mulige adresser i jeres projekt skal bruges til at beregne, hvor høj jeres tilslutningsprocent er – altså hvor mange af dem, der kunne være med i projektet, der faktisk har valgt at gå med i projektet.

I må altså ikke definere jeres projektområde, så I fx springer husnumre midt på en vej over. Til gengæld må I gerne stoppe undervejs på en vej, så det kun er en del af en vej, der er med i projektområdet.

Grafisk visning af sammenhængende område

  • Lille prik betyder, at adressen ikke indgår i projektområdet.
  • Stor prik med lille sort prik inden i betyder, at adressen indgår i projektområdet og søger tilskud og
  • Stor prik med kryds betyder, at adressen indgår i projektområdet, men ikke søger tilskud.

Find flere eksempler

 

 

Vi har flere blå adresser, der vil med i projektet, men ikke ”plads”, hvad gør vi?

Da der kun må deltage 5 % blå adresser i jeres projekt, bliver I desværre nødt til at vælge, hvem I vil tilbyde at indgå i ansøgningen. Det er helt op til jer selv, hvilke af de blå adresser inden for projektområdet, I vælger.

Vi anbefaler jer, at I er åbne omkring udvælgelsen, så det gode naboskab i området bevares.

Tæller de blå adresser med i projektområdet (tilslutningsprocent)?

De blå adresser, som deltager i projektet som tilskudssøgende adresse, tæller med som ’mulige adresser’ i projektområdet og tæller med i tilslutningsprocenten.

De blå adresser, som IKKE deltager i projektet som tilskudssøgende adresser, kan I se helt bort fra. De påvirker ikke projektområdet og tilslutningsprocenten.

Vi har annonceret vores projekt, men har vi flere adresser med end annonceret – hvad gør vi?

I skal lave en ny annoncering, som passer med det antal adresser, som I forventer, projektet kommer til at ende med at være. I kan eventuelt annoncere med et interval af adresser fx 30-35 adresser.

Hvis fristen for annoncering 20. september 2021 er overskredet, kan I ikke ændre antallet af adresser.

En mindre bagatelmæssig ændring i adresser kan muligvis godtages. Vi anbefaler jer at kontakte Energistyrelsen for at høre nærmere, hvis I overvejer at tilføje adresser til et projekt efter annonceringsfristen.

Hvis I ansøger om tilskud til et projekt, som ikke stemmer overens med annoncering, kan Energistyrelsen blive nødt til at afvise jeres projekt på grund af manglende identifikation.

Kan man slå to projekter sammen undervejs i ansøgningsprocessen?

Ja, det kan I godt, hvis I har annonceret et projekt svarende til det sammenslåede projekt. Frem til den 20. september 2021 kan I nå at lave en ny annoncering af et sammenslået projekt.

Efter den 20. september 2021 kan I ikke lave en ny annoncering, og I vil det derfor ikke kunne slå to projekter sammen.

Hvis I ansøger om tilskud til et projekt, som ikke stemmer overens med annoncering, kan Energistyrelsen blive nødt til at afvise jeres projekt på grund af manglende identifikation.

Hvis to adresser er tilstrækkeligt, hvorfor så bruge tid og kræfter på at få flere med?

Det er en fordel få så mange adresser som muligt med i et projekt.

Først og fremmest er det nemmere for jer at få et tilbud fra en bredbåndsudbyder, og for bredbåndsudbyderen er det vigtigt at kunne lave en rentabel udrulning med et kundegrundlag fremover.

Omkostningerne pr. adresse bliver lavere, når der etableres flere adresser samtidigt. Det øger jeres muligheder for at få tilskud, jo lavere omkostninger pr. adresse jeres projekt har.

For hver ekstra adresse I har med i jeres projekt (op til 30 adresser), får projektet point, som øger muligheden for at få tilskud. Der gives lige mange point til projekter på 30 adresser og derover.

Kan nogen betale mere end andre i egenbetaling?

Ja, det kan man godt. Der skal altid betales minimum 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse i egenbetaling.

Det skal fremgå af fuldmagten, hvad den enkelte adresse bidrager med i egenbetaling.

 

Kan jeg risikere at skulle betale mere end egenbetalingen?

For hver adresse, der søger om tilskud, skal der betales 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.  Det skal stå i den fuldmagt, du giver, hvilket beløb du bidrager med i egenbetaling.

Det kommer an på den aftale sammenslutningen laver med bredbåndsselskabet, om den enkelte deltager har risiko for at skulle betale mere end den egenbetaling, der aftales på forhånd. Erfaringen fra de tidligere runder viser, at mange selskaber er villige til at påtage sig risikoen fx for, at udrulningen evt. bliver dyrere end forventet. 

Vær i øvrigt opmærksom på, at bredbåndsselskaberne evt. vil betinge deres tilbud af, at alle eller en bestemt andel i projektet fx køber et abonnement i seks måneder, som er den maksimale bindingsperiode for forbrugeraftaler. 

Kan man trække egenbetalingen fra via håndværkerfradraget?

Tilskud fra puljen kan ikke kombineres med muligheden i BoligJobordningen (håndværkerfradraget) for at få skattefradrag for arbejdsomkostninger ved etablering af bredbåndsforbindelser. Vedrørende muligheden for at gøre brug af håndværkerfradraget i relation til bredbånd, der ikke er omfattet af bredbåndspuljen, kan du læse mere på Skats hjemmeside.

Kan et bredbåndsprojekt være på tværs af kommunegrænser?

Projektet må gerne krydse kommunegrænser. Det væsentlige er, at lokalområdet er et geografisk sammenhængende område.

Jeg har både virksomhed og bolig på adressen - kan jeg søge to tilskud?

Der vil ikke kunne søges om støtte til to bredbåndsforbindelser på samme adresse, uagtet at der er tale om en forbindelse til privat henholdsvis erhverv. Adressen vil kun blive talt med som én adresse.

Jeg ejer flere adresser i samme område – kan jeg søge om tilskud til dem alle?

Ja det kan du, men du skal slå dig sammen med andre i området. Du skal også betale egenbetalingen for hver adresse.

Jeg er ejer af en kolonihave med dårlig bredbåndsdækning – kan jeg også søge støtte?

Nej, det kan du ikke. Kolonihaver er ikke omfattet af støtteordningen.

Jeg er ved at (om)bygge et hus. Kan jeg søge tilskud?

Hvis der er tale om en ombygning af en eksisterende bygning, en grund hvor et hus rives ned og et nyt opføres, eller der på en grund (ikke nyudstykning) opføres et nyt hus, vil du kunne søge tilskud, hvis der ikke er adgang til mere end 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload på adressen.

Etablering af forbindelsen på adressen forudsætter dog, at huset er så færdigt, at der kan lægges kabel til bygningen og etableres et tilslutningsstik i huset. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelsen etableres til skel.

Det vil ikke være muligt at søge støtte til nyudstykninger, hvor et samlet område byggemodnes på samme tidspunkt. Enkeltstående nyudstykninger kan dog også søge tilskud.

 

 

Hvorfor bliver vores ø ikke tilgodeset med ekstra ”ø-points”?

Kriteriet, som giver point til nogle småøer, skal tilgodese de øer, som har særlige udfordringer med at få etableret højhastighedsbredbånd på kommercielle vilkår pga. deres beliggenhed, som kræver etablering af et søkabel.

Derfor tildeles der kun point til småøer, som:

  • Ikke er brofaste
  • Ikke allerede har etableret højhastighedsbredbånd ud til øen.
  • Er beboet, men med maksimalt 1200 beboere.

Når jeres ø ikke får ekstra point, er det fordi, øen ikke opfylder alle ovennævnte kriterier.

De pointgivende øer fremgår af bekendtgørelsens bilag 2.

Hvorfor kan jeg ikke få tilskud til fiber, når der er dækning med fast trådløst bredbånd på min adresse?

Bredbånd via fiber er kun en ud af flere teknologier, som kan give god bredbåndsdækning.

Bredbåndspuljens formål er ikke at give tilskud til, at der kan etableres fiber på en adresse, men at give de adresser, som har den allerdårligste dækning mulighed for at få tilskud til etablering af bredbånd.

Mange adresser har i forvejen en god dækning via xDSL (kobbernettet), coax (kabel-tv) eller fast trådløst bredbånd.

Fast trådløst bredbånd er en teknologisk løsning, hvor bredbånd leveres fra en mast til en fastmonteret modtager på ens ejendom.

Når du har mulighed for at få bredbånd med fast trådløst bredbånd eller en anden teknologi med hastigheder over 20/2 Mbit/s, anses din adresse ikke, som en af de allerdårligst dækkede adresser. Du kan derfor ikke søge tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvad gør jeg, hvis der er indberettet dækning på adressen, som jeg ikke mener, er korrekt?

Hvis du ikke er enig med den dækning, som er registreret på din adresse på bredbåndskortet, skal du i første omgang tage fat i den udbyder, som har indberettet dækningen.

Du kan finde udbyderen via tjekditnet.dk.

Hos udbyderen kan du få afklaret dækningen og få hjælp til eventuelle tiltag, du kan gøre for at optimere dækningen på din adresse.

Hvis det viser sig, at udbyderen alligevel ikke kan levere den lovede dækning, kan du gøre indsigelse over dækningen via bredbåndskortet - vedlagt dokumentation.

Læs mere om, hvordan du gør indsigelse her.

Bredbåndshastigheden er meget langsom på min adresse – så hvorfor er adressen ikke tilskudsberettiget?

Det er kun adresser, der har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload, der er støtteberettigede, dog kan et projekt medtage 5 procent adresser med en downloadhastighed på over 10 og maksimalt 20 Mbit/s.

Vær opmærksom på, at hastigheden vurderes ud fra det punkt, hvor forbindelsen kommer ind på adressen. Hvis du ikke har et godt trådløst netværk indendørs, eller dine kabler i huset er dårlige, kan det have betydning for den hastighed, du oplever.

Kortlægningen er baseret på de seneste oplysninger, Energistyrelsen har fået fra bredbåndsudbyderne om deres dækning. Der kan dog stadig være fejl i oplysningerne i kortlægningen.

 tjekditnet.dk kan du slå din adresse op og få et indtryk af, hvilke oplysninger Energistyrelsen har om dækningen på din adresse. Oplysningerne til kortlægning til bredbåndspuljen kan dog være opdateret siden sidste ændring af tjekditnet.dk. 

Hvis du mener, at oplysningerne om din adresse er forkerte, kan du gøre indsigelse ved at bruge funktionen på bredbåndskortet. Det kan fx være, hvis bygningen bør fjernes fra listen, eller hvis du mener, at adressen bør være tilskudsberettiget.

Kan et projekt justeres efter tilsagnet er givet?

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.

Det vil fx være muligt at justere, hvilke adresser der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre tilskudsberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område. 

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller delvist bort.

Vi er meget få adresser i vores projekt. Kan vi stadigvæk få tilskud?

Ja. Så længe adresserne danner et sammenhængende område, kan projektet kvalificere sig til tilskud fra bredbåndspuljen. For at være et sammenhængende område skal der som minimum være to adresser.

I skal dog være opmærksomme på, at selvom I har et projekt, som er kvalificeret til tilskud, så er det ikke altid nemt at få en bredbåndsudbyder til at byde på projektet, hvis det er et meget lille projekt. Vi anbefaler derfor, at I arbejder aktivt med at få så mange adresser som muligt med i jeres projekt.

bredbåndskortet kan I se, hvad der i øvrigt ligger af tilskudsberettigede adresser i nærområdet – og som dermed kan være relevante at få med i et lokalt projekt. I er også velkomne til at kontakte Energistyrelsen for vejledning.

Kan en tilskudsberettiget adresse, som er ubeboet, fjernes fra bredbåndskortet?

En adresser kan ikke fjernes fra kortet alene, fordi den for nuværende er ubeboet. Det gælder også, selvom adressen måske har været ubeboet gennem en årrække.

Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde, hvor det dokumenteres, at en adresse er ubeboelig (fx et sammenfaldet eller nedbrændt hus) fjerne adressen fra kortet. Energistyrelsen foretager en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis I vil gøre indsigelse over en ubeboelig adresse, skal I derfor fremsende billeddokumentation, som klart viser boligens stand.

I skal samtidigt være opmærksomme på, at det kun er ejeren af boligen selv, som kan give tilladelse til, at adressen udgår som tilskudsberettiget på grund af boligens stand. Indsigelsen skal derfor enten fremsendes af ejeren selv eller vedlægges en underskrevet erklæring fra ejeren om, at boligen er ubeboelig, og at ejeren er indforstået med, at adressen ikke længere er tilskudsberettiget.

I kan hente skabelon til en sådan erklæring fra ejeren her:

Ejererklæring

Skal der benyttes en særlig fuldmagt?

Energistyrelsen har udarbejdet to forskellige fuldmagter, som skal benyttes i forbindelse med ansøgningen. En for gule adresser og en for blå adresser. Det er vigtigt, at det er den korrekte fuldmagt, der er udfyldt, ellers vil fuldmagten ikke kunne godkendes, og en ny skal indhentes.

For at ansøgeren kan søge tilskud på hele partnerskabets vegne forudsætter det, at der foreligger fuldmagter fra de deltagende i partnerskabet, herunder fra de enkelte adresser, der indgår i projektet.

Hent fuldmagt gul 

Hent fuldmagt blå

Formålet med en fuldmagt er, at der er helt klare linjer om:

  1. hvem der giver fuldmagt
  2. hvem fuldmagten gives til og
  3. hvad der gives fuldmagt til

Den, der sender ansøgningen ind, skal vedlægge fuldmagt fra alle de tilskudssøgende adresser, der indgår i projektet, og som der søges tilskud til. Ansøgeren skal tillige bekræfte, at alle fuldmagter er vedlagt ansøgningen. 

Skal fuldmagten udstedes til sammenslutningen eller til en bestemt person?

Fuldmagten skal altid udstedes til en navngiven person. Den må ikke gives til et firma, en forening eller lignende. Personen på fuldmagten er fuldmagtshaver, og det er denne person (administrator), som kan søge Bredbåndspuljen på vegne af adressens ejer.

Hvis det er en forening, som står bag jeres projektet, skal I i foreningen aftale, hvem som står for selve ansøgningen. Fuldmagterne skal derefter være givet til denne person – ikke til foreningen.

Hvis I er en mindre projektgruppe af personer, som indsamler fuldmagter, kan en fuldmagt godt være udstedt til en anden af projektgruppens medlemmer. I det tilfælde skal I imidlertid sørge for, at de andre fuldmagtshavere til sidst skriftligt overdrager fuldmagterne i deres navn til administratoren. Ved indsendelse af ansøgningen skal administrator stå på alle fuldmagter eller have fået overdraget de fuldmagter, som er givet til en anden person. Den skriftlige overdragelse skal være vedlagt ansøgningen.

Hvad gør vi, hvis vi ikke har fået et tilbud, når vi har annonceret et projekt?

Det kan være forskel på, hvad bredbåndsselskaberne har af præferencer for fx i forhold til projektets størrelse eller placering i landet, før projektet er interessant for selskabet at give tilbud på. Det er en god idé ikke at vente, til fristen for annoncering er udløbet, før man tager en dialog med selskaberne om, hvordan man gør projektet mest muligt attraktivt.

Hvis man ikke modtager tilbud, så kan man overveje følgende:

  • Er der for få deltagere i projektet? Her kan I overveje, om man kan tage fx hele oplandet rundt om en by eller mellem landsbyer med, selvom det betyder, at projektområdet bliver geografisk stort. Vær opmærksom på, at projektet skal genannonceres, hvis størrelsen ændres væsentligt.
  • Hvad siger bredbåndsselskaberne? Tag fat i selskabernes kontaktpersoner for at høre, om de blot ikke har været opmærksomme på projektet, eller om det skal justeres for at blive attraktivt for dem. Se listen over kontaktpersoner.
Hvem ejer nettet, når projektet er afsluttet?

Det skal fremgå af partnerskabsaftalen, hvem der ejer nettet. Dette er en forudsætning for Energistyrelsens behandling af ansøgningen. Det vil ofte være bredbåndsudbyderen, som etablerer nettet, der ejer nettet, når det tages i brug.

Hvis sammenslutningen har et ønske om selv at eje nettet, anbefales det, at sammenslutningen får juridisk bistand hertil. Som ejer og dermed udbyder af nettet er man pålagt en række forpligtelser. Ud over drift og vedligeholdelse af nettet, er der i statsstøttereglerne en række krav om åben engrosadgang og minimumskrav til hastigheder m.v.

Da kravene til en netejer er komplicerede og kræver en betydelig ekspertise, kan det være svært at efterleve kravene, hvis man er en mindre forening baseret på frivillig arbejdskraft.

Omkostningerne til juridisk konsulentbistand skal dækkes af sammenslutningen selv. Der kan ikke søges tilskud til omkostninger ved forberedelse af en ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen.

Hvis I vælger at lade en bredbåndsudbyder etablere og eje nettet, er man ikke nødvendigvis bundet til at aftage tjenester fra den bredbåndsudbyder, hvis andre bredbåndsudbydere har fået adgang til nettet. Udbyderen skal nemlig give andre bredbåndsudbydere åben engros adgang og dermed mulighed for at levere tjenester på nettet. Bemærk, at muligheden for at vælge mellem flere udbydere er afhængig af, at andre udbydere ønsker at benytte sig af den åbne engrosadgang, og derfor indgår aftale herom med ejeren af nettet.

Hvad betyder det, at der skal være ”tilskyndelsesvirkning” i et projekt?

Man skal søge om det beløb, som projektet har brug for fra bredbåndspuljen, for at projektets budget hænger sammen.

Det er dog sådan, at tilskud der gives fra bredbåndspuljen, skal opfylde kravene i EU-kommissionens gruppefritagelsesforordning. Energistyrelsen må kun give tilskud til adresser, som ellers ikke ville have fået bredbånd. Det indebærer blandt andet, at hvis tilskuddet ikke er nødvendigt for, at projektet bliver gennemført, vil det være i strid med gruppefritagelsesforordningen, hvis Energistyrelsen giver tilsagn om tilskud.

Det vil komme an på en konkret vurdering af projektets budget, om et projekt kan gennemføres uden tilskud. En god tommelfingerregel er, at hvis der kun søges om et meget lavt beløb i gennemsnit pr. adresse, bør I afklare, om der overhovedet er behov for tilskud fra det offentlige for at komme i mål med projektet.

Det betyder også, at hvis det viser sig, at tildeling af støtte er sket i strid med gruppefritagelsesforordningen, kan tilskuddet bortfalde eller kræves tilbagebetalt.

I er velkommen til at kontakte Energistyrelsen, hvis man har brug for yderligere vejledning.

Min adresse står som tilskudsberettiget, men jeg har faktisk dækning på min adresse - må jeg så godt søge om tilskud?

Nej, hvis du har en udbudt hastighed på mere end 20/2 Mbit/s kan du ikke søge tilskud, uanset at bredbåndskortet viser en anden status for din adresse.

Hvis det viser sig, at en adresse allerede har dækning på mere end 20 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og indgår som tilskudssøgende adresse i et projekt, kan Energistyrelsen være nødsaget til at fjerne den pågældende adresse fra projektet.

Energistyrelsens kortlægning til bredbåndspuljen bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger om dækning fra alle danske udbydere, som Energistyrelsen kender til. Vi gør alt, hvad vi kan, for at bredbåndskortet er så retvisende som muligt. Det sker desværre, at der er fejl i indberetningerne, ligesom det sker, at vi slet ikke får en indberetning.

Vi har fået tilbud om et sponsorat – er det ok?

Ja, man må gerne modtage sponsorater. Et eller flere sponsorater kan både medregnes i eller helt dække egenbetalingen, eller det kan bruges til at nedbringe omkostningerne pr. adresse i budgettet.

I skal dog være opmærksomme på, at bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen ikke kan medregnes som en del af egenbetalingen. Det samme gælder, hvis sponsoratet kommer fra en virksomhed, som er koncernforbunden med bredbåndsudbyderen.

Hvordan overholder vi persondataforordningen (GDPR)?

De oplysninger, som sammenslutningen indhenter, er almindelige personoplysninger. Det betyder, at sammenslutningen skal sikre sig at følgende principper er overholdt:

  • Hjemmel: Man skal have en lovlig grund – kaldet hjemmel – til at behandle personoplysninger. I skal derfor have samtykke fra de personer, som I indhenter oplysninger fra.
  • Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed: I skal altid overholde reglerne for behandling af personoplysninger. Dette sker bl.a. ved at overholde oplysningspligten. Det behøver ikke, at være en lang og juridisk kompliceret tekst, men det er vigtigt, at de nedenstående punkter alle er med. For inspiration kan også henvises til Datatilsynets vejledninger.
  • Formålsbegrænsning: Man må kun behandle personoplysninger, hvis man har et klart og sagligt formål. Det at indhente fuldmagter og andre relevante oplysninger til brug for en ansøgning til bredbåndspuljen er et klart og sagligt formål.
  • Dataminimering: I må ikke behandle flere oplysninger end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at i ikke indhenter andre oplysninger end dem, som er stillet krav om. Undgå f.eks. at indhente cpr-numre, som er personfølsomme oplysninger. Der er derfor skrappere krav til indhentelse og opbevaring af cpr-numre.
  • Rigtighed: De oplysninger, I behandler, skal altid være korrekte og ajourførte. I skal derfor løbende rette og/eller slette oplysninger, som er forkerte.
  • Opbevaringsbegrænsning: I skal slette eller anonymisere personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt for jer at have dem. I skal derfor altid vurdere, hvor længe det er nødvendigt og relevant at I opbevarer personoplysninger.
  • Integritet og fortrolighed: I skal sikre og beskytte de personoplysninger, I har mod uautoriseret og ulovlig behandling. I skal også sikre, at personoplysninger ikke går tabt eller bliver ødelagt. Sørg fx for, at I opbevarer personoplysninger et sted, der kræver adgangskode. Det gælder både på pc, mobile enheder eller på nettet.

Samtykke:

  • Efter reglerne i databeskyttelsesforordningen skal der indhentes et samtykke fra den enkelte person, for at man må opbevare og behandle oplysninger om personen. Der er ingen formkrav til indhentelsen af et samtykke, det kan ske både skriftligt og mundtligt. Det er dog op til den dataansvarlige (jer) at kunne bevise, at et samtykke er korrekt afgivet. Et samtykke skal ligeledes afgives frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Dette betyder at der ikke må være tvivl om, at samtykket er afgivet til netop det indsamlede formål. Der skal ligeledes oplyses om, at et samtykke kan trækkes tilbage, og dette kan gøres på samme måde som det er afgivet på.

Oplysningspligten:

  • Oplysningspligten skal overholdes fra det tidspunkt, hvor man indsamler oplysningerne hos den pågældende. Det anbefales at dette gøres skriftligt. Ved at iagttage oplysningspligten over for en den person, som man har registreret oplysninger om, overholder man ligeledes en række af de ovennævnte principper. Oplysningspligten betyder, at man oplyser den registrerede om følgende:
  • Hvilken identitet, som den dataansvarlige har, herunder kontaktoplysninger.
  • Hvilke formål samt retsgrundlaget for behandlingen, se ovenstående for svar på dette.
  • Du skal ligeledes oplyse om hvorvidt personoplysningerne skal videregives til andre end dig, f.eks. hvis de skal videregives til Energistyrelsen. 
  • Hvor lang tid du skal opbevare oplysninger eller hvis der ikke kan gives et præcist svar for dette, så et svar på de kriterier, som lægger til grund for vurderingen.

For at overholde ovennævnte principper, skal der således også oplyses om, at den registrerede har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, som behandles om vedkommende og man har ret til at få dem berigtiget eller slettet, hvis disse er urigtige. Man skal ligeledes oplyse om, at den registrerede har ret til at indgive en klage over behandlingen til Datatilsynet.   

Korte råd:

Det er vigtigt, at I overholder de forpligtelser, som er nævnt i ovenstående. Dette gøres blandt andet ved at overholde oplysningspligten, samt at være sikker på, at man har indhentet samtykke på en korrekt måde.

Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder (+45) 3392 7600
Christine Pallesen
Fuldmægtig (+45) 3392 6895
Rikke Gemmer Pallesen
Fuldmægtig (+45) 3395 0860