Information til bredbåndsudbyderne

Hvis dit selskab var med i en ansøgning i 2020, som ikke fik tilskud, bliver ansøgningen ikke automatisk overført til ansøgningsrunden i 2021. Sammenslutningen skal annoncere projektet, indgå partnerskabsaftale og indsende ansøgning på ny. I må gerne give tilbud på samme projekt igen, men alle selskaber får mulighed for at give tilbud, så processen er så åben som mulig.

Liste over kontaktpersoner i selskaberne

Energistyrelsen har udarbejdet en liste over, hvilke selskaber det kunne være relevant at kontakte i forbindelse med bredbåndspuljen. På listen står selskabernes kontaktpersoner med henblik på, at ildsjæle kan kontakte selskabet for at få et tilbud på et projekt.

Hent listen over kontaktpersoner i selskaberne 

Selskaber, der ønsker at stå på listen, bedes fremsende oplysninger om kontaktpersoner i selskabet i forhold til tilbud på bredbåndspuljen, herunder e-mail og telefonnummer. Endvidere bedes det oplyst, hvilke regioner man ønsker at give tilbud i. Oplysningerne skal sendes til tele@ens.dk

Liste over annoncerede projekter

For at kunne få tilskud fra Bredbåndspuljen skal et projekt først annonceres på Energistyrelsens hjemmeside. Projektet skal være annonceret i mindst tre uger, inden projektet kan vælge den udbyder, de har fået tilbud fra og ønsker at indgå aftale med. Projekter, der blev annonceret i 2020-runden, og som ikke fik tilskud, skal annonceres igen i 2021-runden, så alle selskaber dermed får mulighed for at give tilbud til alle projekter.

Hent listen over annoncerede projekter

Projekter, der indsender deres annoncering samme dag inden kl. 11, vil blive annonceret på hjemmesiden senere samme dag, indsendes de efter kl. 11 vil de først blive annonceret den følgende dag.

Bredbåndsudbyderne opfordres til at holde sig løbende orienteret om de projekter, der annonceres med henblik på eventuelt at give tilbud på et eller flere projekter. Der må først indgås en endelig aftale med et projekt efter udløbet af annonceringsfristen.

Det skal bemærkes, at der skal være en høj grad af identifikation mellem det projekt, der har været annonceret og det projekt, der efterfølgende søges tilskud til. Hvis der ikke er det, fx at der ikke er rimelig identifikation mellem. antallet af adresser i det annoncerede projekt og antallet i det ansøgte projekt, kan Energistyrelsen blive nødsaget til at afvise en ansøgning. Afgørelsen vil bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.

Åben adgang til nettet

Netejere skal tilbyde åben engrosadgang til hele den støttede infrastruktur for udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, og skal holdes åben i 10 år, regnet fra datoen for Energistyrelsens godkendelse af den afsluttende statusrapportering.

Du kan læse mere om åben adgang og passiv infrastruktur i Energistyrelsens vejledning til Bredbåndspuljen 2021.

Hastigheder

Net, der etableres med tilskud, skal ved etableringen kunne levere stabile, oplevede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det vil sige, at forbrugeren i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00 reelt skal kunne forvente at opnå hastigheden.

Ved net med delt kapacitet (fx coax (kabel-tv) og fast trådløst bredbånd) skal forbrugeren normalt inden for en normal brugsperiode kunne forvente en gennemsnitshastighed svarende til hastighedskravet, idet der tages hensyn til den samlede kapacitet i nettet, og hvor mange samtidige brugere der er.

Sponsorat

Et projekt må godt modtage sponsorater. Et eller flere sponsorater kan både medregnes i eller helt dække egenbetalingen, eller det kan bruges til at nedbringe omkostningerne pr. adresse i budgettet.

I skal dog være opmærksomme på, at bidrag fra bredbåndsudbyderen eller kommunen ikke kan medregnes som en del af egenbetalingen, jf. § 12, stk. 2 i bredbåndspuljebekendtgørelsen. Det samme gælder, hvis sponsoratet kommer fra en virksomhed, som er interesseforbunden med den bredbåndsudbyder, som projektet indgår partnerskabsaftale med, da det er i strid med bredbåndspuljebekendgørelsens § 10, stk. 2. 

Budget

Bredbåndsudbyderen skal udarbejde et budget for projektet. Budgettet vil ofte indgå som en del af partnerskabsaftalen. Budgettet skal som minimum indeholde oplysninger om:

  • Samlede omkostninger for etablering (ex. moms).
  • Samlede egenbetaling (tydelig angivelse af om det er ekskl. eller inkl. moms, kan indeholde sponsorater, som skal medregnes i egenbetaling).
  • Bredbåndsudbyders egen investering i nettet (min. 4.000 kr. ex. moms pr. adresse).
  • Evt. bidrag fra kommunen.
  • Evt. sponsorater eller lignende (som ikke er medregnet i egenbetalingen, og det skal angives tydeligt om det er ekskl. eller inkl. moms).

Tilskuddet fra en kommune er ikke omfattet af moms. Kommunens tilskud skal derfor angives som et faktisk beløb.

Bemærk, at egenbetalingen i 2021 skal angives som den samlede egenbetaling i modsætning til tidligere år, hvor gennemsnittet pr. adresse skulle angives. Det samlede beløb skal fortsat svare til minimum 4.000 kr. i gennemsnit pr. adresse.

Energistyrelsen har udarbejdet en skabelon for budget, som I enten kan benytte eller måske få inspiration fra til at opstille jeres eget budget.

Erklæringer

Bredbåndsudbyderen (netejer) skal udfylde en erklæring om at virksomheden ikke er kriseramt og erklæring om eventuelt tilbagebetaling af anden støtte. De to erklæringer skal vedlægges ansøgningen (administrator), når der ansøges om tilskud fra bredbåndspuljen.

Udbetaling af tilskud fra 2016-, 2017- , 2018, 2019 og 2012-puljen

Anmod via Tilskudsportalen

Anmodning om at få udbetalt tilskud sendes til Energistyrelsen på tilskudsportalen.

Som udgangspunkt udbetales tilskuddet, når projektet er færdigt, og udbetaling sker til netejeren typisk bredbåndsselskabet. Den afsluttende rapportering og anmodning om udbetaling skal senest sendes til Energistyrelsen to måneder efter projektets afslutning. For 2021-puljen skal materialet sendes senest tre måneder efter projektets afslutning.

Tilskud udbetales først, når udgifterne er afholdt og dokumenteret, og projektregnskab og rapport er modtaget. Vær opmærksom på, at tilskuddet udgør en andel af de afholdte omkostninger.

Det vil ofte være en fordel, at bredbåndsudbyderen selv har direkte adgang til sagen på tilskudsportalen. Det er administratoren for sammenslutningen, som skal give bredbåndsudbyderen adgang. Proceduren herfor er beskrevet i Energistyrelsens ’Guide til portalen’.

Når I skal ansøge om at få tilskuddet udbetalt, skal I benytte de bilag, som blev sendt sammen med tilsagnet om tilskud (Ansøgning om udbetaling og Ansøgererklæring/Ledelseserklæring). Bilagene indeholder de erklæringer, som skal sendes med anmodningen om udbetaling.

OBS! For at udbetaling kan ske, er det en forudsætning for den enkelte adresse, at der er lagt kabel til bygningen og etableret et tilslutningsstik i huset. Adressen skal kunne tilsluttes nettet uden yderligere anlægsarbejde. Det er ikke tilstrækkeligt, at bredbåndsforbindelserne er etableret til skellet.

Ud over bilagene skal der indsendes et projektregnskab med oplysninger om størrelsen af de faktisk afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger (fx gravearbejde, etablering af selve nettet, husinstallation og etablering fra offentlig vej, materialer i forbindelse hermed) i forhold til de samlede budgetterede omkostninger. Projektregnskabet skal være skrevet under af den partner, der etablerer nettet.

Der kan kun udbetales tilskud til tilskudsberettigede omkostninger, som er dokumenterede afholdt og betalt.

Tilskudsberettigede omkostninger

De tilskudsberettigede omkostninger består af de faktiske nødvendige omkostninger for at etablere projektets net fx udgifter til materialer, lønninger og eksterne leverandører. Indirekte omkostninger (overhead) kan regnes med som tilskudsberettigede omkostninger, som dog højest kan udgøre 20 pct. af lønomkostningerne. For 2021 puljen er det 18 pct. af lønomkostningerne.

Omkostningerne opgøres uden moms. De indirekte omkostninger forventes ikke dokumenterede, men det skal fremgå klart af regnskabet, at der er tale om højst 20 pct. af lønomkostningerne. For 2021-puljen er det 18 pct. af lønomkostningerne.

Der gives ikke tilskud til fx finansiering, omkostninger til drift af nettet og betaling mellem samarbejdsparter i projektet.

Hvis udbyder har købt tjenesteydelser eller varer fra en interesseforbunden virksomhed er det alene den interesseforbundne virksomheds faktisk afholdte og betalte kostpriser, som er tilskudsberettigede. Se nærmere i bekendtgørelsen fra 2021, hvad der forstås ved en interesseforbunden virksomhed.

Opgørelse af lønomkostninger

Lønudgifterne for interne timer beregnes som den faktiske timeløn på den enkelte medarbejder ganget med det antal timer, der er anvendt på projektet.

Der må således ikke anvendes en normtimepris ved opgørelsen af lønomkostninger.

Timelønnede medarbejdere: Omkostningerne beregnes på baggrund af den enkelte medarbejders antal timer på det pågældende projekt jf. timeregistrering og medarbejderens faktiske lønomkostninger jf. relevante lønsedler for perioden.

Månedslønnede medarbejder: Omkostningerne beregnes på baggrund af den enkelte medarbejders antal timer på det pågældende projekt jf. timeregistrering og medarbejderens beregnede lønomkostninger jf. nedenstående vejledning.

Metoden sikrer, at der ud over omkostninger til de faktiske timer brugt på projektet også tages højde for selskabets omkostninger til medarbejderen under ferie og sogne/helligdage.

Timelønnen for månedslønnede beregnes som den faktiske bruttoårsløn divideret med 1613 (2021 projekter: Divideret med 1642).

Den faktiske bruttoårsløn omfatter: Ferieberettiget løn, evt. fritvalgskonto (hvis denne ikke er en del af den ferieberettige løn), arbejdsgiverbetalte udgifter til pension og ATP.

Ferieberettiget løn omfatter: Grundløn (inkl. eget pensionsbidrag og eget ATP bidrag) og overenskomstmæssige tillæg. Bemærk at løn udbetalt under ferie IKKE skal medregnes i den ferieberettiget løn. De 6 ugers løn, som indgår i en månedslønnet automatisk får udbetalt, skal derfor fraregnes). Indgår eget pensionsbidrag ikke i grundlønnen, men alligevel er ferieberettiget, omfatter den ferieberettigede løn grundløn, overenskomstmæssige tillæg og eget pensionsbidrag.

Den ferieberettigede løn, arbejdsgiverbetalt pension og ATP fremgår ofte af lønsedlen eller årsopgørelsen, ellers vil selskabet lønkontor have adgang til tallene.

Dokumentation af omkostninger uden indsendelse af revisorerklæring

Hvis det tilskud, der ansøges om at få udbetalt, er under 500.000 kr. (se beløbsgrænsen for 2021 projekter nedenfor), skal der ikke indsendes en revisorerklæring sammen med regnskabet. I stedet er der større krav til den indsendte dokumentation.

Til projektregnskabet fremsendes en bilagsoversigt over regnskabsbilagene. Kopi af alle regnskabsbilag vedlægges.  Regningsbilagene skal være på de afholdte og betalte tilskudsberettigede omkostninger. Der skal være dokumentation for, at regningsbilagene er betalt. Det kan enten være en påtegning fra modtageren med dato og underskrift, hvoraf det fremgår, at beløbet er modtaget, eller kan være indsendelse af et kontoudtog fra banken, der dokumenterer betalingen.

Leverandørregninger: Hvis indkøb er sket hos en interesseforbunden virksomhed skal der forevises dokumentation for kostprisen hos den virksomhed, hvor indkøbet er sket.

Lønomkostninger opgjort som ovenfor anført, dokumenteres med en timeregistreret på den enkelte medarbejder, samt for timelønnede lønsedler for perioden, for månedslønnede en repræsentativ lønseddel evt. årsopgørelse. Vi anbefaler, at I kontakter Energistyrelsen for at aftale nærmere om indsendelsen af lønsedler og overholdelse af GDPR.

Kørselsomkostninger skal dokumenteres ved indsendelse af dokumenteret kørselsregnskab, brændstofafregning mv.

Der vedlægges desuden dokumentation for, at al egenbetaling og evt. tilskud fra en kommuneer modtaget.

Et selskab kan altid vælge at indsende revisorerklæring uanset tilskuddet størrelse, da skal nedenstående krav til dokumentation følges.

Dokumentation af omkostninger ved indsendelse af revisorerklæring

Hvis det tilskud, der ansøges om at få udbetalt, er 500.000 kr. eller derover (se beløbsgrænsen for 2021 projekter nedenfor), skal regnskabet bekræftes af en godkendt revisor. 

Revision skal ske med udgangspunkt i den pågældende puljes bekendtgørelse, vejledning med tilhørende revisionsinstruks og tilsagnsbrev.

Til projektregnskabet fremsendes en bilagsoversigt over regnskabsbilagene.

Bemærk, at selvom der ikke skal fremsendes dokumentation for omkostninger, skal det fremgå tydeligt af det indsendte, at leverandørregninger er betalt, at lønomkostninger er opgjort jf. ovennævnte, samt at kommunetilskud og egenbetaling fra alle adresser er modtaget.

For 2021-puljen gælder følgende for revisorerklæring

Fra 2021-puljen ændres reglerne, så små private virksomheder skal vedlægge revisorerklæring, hvis tilskudsbeløbet er over 500.000 kr., og for store- og mellemstore private virksomheder skal revisorerklæring vedlægges, hvis tilskudsbeløbet er over 1 mio. kr. Det samme gælder for rateudbetalinger.

Ved små private virksomhed forstås virksomheder, der beskæftiger færre end 50 årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige samlede balance er 10 mio. EUR eller derunder, herunder enkeltmandsvirksomheder.

Ved store- og mellemstore private virksomheder forstås virksomheder, der beskæftiger 50 eller flere årsværk, og hvis årlige omsætning og/eller årlige samlede balance overstiger 10 mio. EUR.

Revisionsinstruks for projekter i 2021 kan ses her.

Rapport

Sammen med udbetalingsanmodningen skal der indsendes en rapport om projektet og dets resultater - egnet til offentliggørelse. Det er typisk sammenslutningen af borgere og virksomheder (projektadministrator), der udarbejder denne. Rapporten kan f.eks. indeholde beskrivelse af situationen før etableringen, hvordan projektet blev grebet an, evt. erfaringer der kan deles med andre, samarbejdet med andre parter mv., valg af teknologi og opnåede resultater. Projektadministrator skal i rapporten desuden bekræfte, at projektet er afsluttet, og alle de deltagende adresser har fået etableret adgang til nettet.

Du kan læse mere om rapportering og udbetaling af tilskud for puljerne under punkt 2.4 og 5 i vejledningen om bredbåndspuljen 2021

Huskeliste – det skal være med i en anmodning om udbetaling

  1. Udfyldt skema med anmodning om udbetaling
  2. Udfyldt skema med ledelseserklæring (tidligere ansøgererklæring)
  3. Projektregnskab, evt. revideret afhængig af størrelse på tilskud – underskrevet.
  4. Liste over regnskabsbilag (Bilagsoversigt)
  5. Regningsbilag og anden nødvendig dokumentation eller revisorerklæring, jf. Revisionsinstruks, afhængig af virksomhedstype og tilskudsbeløb.
  6. Rapport fra ansøger om projektet, dets resultater og bekræftelse på, at den etablerede infrastruktur er etableret på de deltagende adresser inklusiv tilslutningsstik i ejendommen.

Rateudbetaling

Der er mulighed for rateudbetaling undervejs i projektet, hvis tilskuddet er på mere end 1 mio. kr.

Det er muligt at få op til 60 pct. af tilsagnsbeløbet udbetalt i rater. Der kan maksimalt udbetales tre rater, og i 2016- og 2017-puljen skal raterne mindst udgøre 20 pct. af tilsagnsbeløbet. 

For 2021-puljen kan der maksimalt udbetales i alt 80 pct. af tilsagnsbeløbet til store og mellemstore virksomheder og 90 pct. til små virksomheder fordelt på højst tre rater før den endelige slutafregning. Rateudbetalingen sker i forhold til den tilskudsprocent, som projektet har. Dvs. at Energistyrelsen betaler den samme andel af omkostningerne ved ratebetaling, som når projektet er færdigt, fx 75 pct.

Anmodning om rateudbetaling sendes også til Energistyrelsen på tilskudsportalen. Der skal bruges samme bilag og dokumentation, som ved en afsluttende afregning. Bilagene er vedlagt tilsagnet om tilskud. Der skal også indsendes et delregnskab, som er underskrevet af den partner, der etablerer nettet.

Hvis en rateudbetaling er på mindre end 500.000 kr., skal regnskabsbilagene vedlægges. For 2021-puljen skal regnskabsbilagene vedlægges, hvis rateudbetaling for små virksomheder er 500.000 kr. eller mindre og for mellem og store virksomheder på 1 mio. eller mindre.

Hvis tilskudsbeløbet er på 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet bekræftes af en godkendt revisor. Bemærk at ved flere rateudbetalinger, er grænsen på de 500.000 kr. i forhold til de samlede ansøgte beløb. For 2021-puljen gælder, at regnskabet skal bekræftes på beløb over 500.000 kr. for små virksomheder og på over 1. mio kr. for mellem og store virksomheder

Spørgsmål og svar

Hvordan får jeg tilskud udbetalt?

For at få udbetalt tilskud, skal projektet sende en anmodning til Energistyrelsen på tilskudsportalen. Bemærk at I som selskab kan få adgang til projektet på tilskudsportalen. Det kræver, I selv opretter jer på tilskudsportalen, og at den, der har sendt ansøgningen ind, bekræfter overfor Energistyrelsen, at I skal tilknyttes sagen.

Det vil typisk være teleselskabet, som anmoder om at få udbetalt tilskuddet.  Sammen med tilsagnet om tilskud vil der være de erklæringer, som skal sendes med anmodningen om udbetaling. Der skal også vedlægges et regnskab for projektet, der er skrevet under af den partner, der etablerer nettet.

Hvis tilskudsbeløbet er under 500.000 kr. skal regnskabsbilagene vedlægges. 

Hvis tilskudsbeløbet er mere end 500.000 kr., skal regnskabet bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor. 

Anmodning om udbetaling skal sendes til Energistyrelsen senest 2 måneder efter projektets slutdato.

Kan man få udbetalt tilskuddet i rater?

Udgangspunktet er, at tilskud udbetales, når projektet er gennemført, dvs. som en samlet afregning og afrapportering senest 2 måneder efter projektets slutdato.

Det er også muligt at få op til 60 pct. af tilskuddet udbetalt i rater. Der kan højst foretages tre ratevise udbetalinger. 

Rateudbetalingen sker i forhold til den tilskudsprocent, som projektet har. Dvs. at Energistyrelsen betaler den samme andel af omkostningerne ved ratebetaling, som når projektet er færdigt, fx 75 pct.

Anmodning om rateudbetaling sendes til Energistyrelsen på tilskudsportalen. Der skal bruges samme erklæringer, som ved en afsluttende afregning. De er vedlagt tilsagnet om tilskud. Der skal også indsendes et delregnskab, som er underskrevet af den partner, der etablerer nettet.

Hvis en rateudbetaling er på mindre end 500.000 kr., skal regnskabsbilagene vedlægges.

Hvis tilskudsbeløbet er mere end 500.000 kr., skal regnskabet bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Hvad skal tilskudsprocenten bruges til?

Tilskudsprocenten beskriver forholdet mellem det samlede budget, der blev indtastet på tilskudsportalen, og det tilskud, som projektet har fået tilsagn om at få.

Tilskudsprocenten skal bruges, hvis et projekt ønsker rateudbetaling, eller hvis projektet ikke bliver så dyrt, som forventet. 

Når man ser på de omkostninger, der skal dækkes, så bruger man tilskudsprocenten til at sikre, at alle betaler deres del af omkostningerne. Det vil sige, at staten betaler sin del, at de lokale betaler deres del via egenbetalingen, og at en evt. kommune betaler deres del via medfinansieringen. 

Et eksempel:

Det samlede budget var 1.000.000 kr. Der blev søgt 750.000 kr. i tilskud, og tilskudsprocenten var dermed 75 pct. 

Når projektet ønsker tilskud udbetalt, så kan Energistyrelsen udbetale tilskud svarende til maksimalt 75 pct. af omkostningerne. Resten dækkes af kommunen eller de lokale, som det var beskrevet i projektets budget.

Kan et projekt justeres, efter tilsagnet er givet?

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås som gennemførelse af det ansøgte projekt.

Det vil fx være muligt at justere hvilke adresser, der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges tilskud til, fordi tilskudsbeløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre støtteberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område.

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller delvist bort.

Hvilken betydning har det for kortlægningen af tilskudsberettigede adresser, at en udbyder offentliggør hensigter om at udrulle

Efter EU-reglerne om statsstøtte er det en forudsætning, at der ikke ydes tilskud til områder, hvor der allerede er dækning, eller hvor der foreligger konkrete planer for udrulning. Det er derfor et EU-krav, at Energistyrelsen kortlægger den eksisterende bredbåndsdækning samt eventuelle konkrete udrulningsplaner med henblik på at fastlægge, hvilke adresser, der er tilskudsberettigede.

Energistyrelsen indhenter derfor hvert år oplysninger fra alle kendte udbydere om deres dækning og udrulningsplaner. Oplysningerne bliver anvendt til at opdatere styrelsens kort over adresser, som er tilskudsberettigede til bredbåndspuljen (bredbåndskortet). Oplysninger om dækning bliver derudover anvendt til at opdatere Tjekditnet.dk.

Hvis vi ved siden af denne proces bliver opmærksomme på, at en udbyder fx gennem medierne har udmeldt en strategi for udrulning, anvender Energistyrelsen følgende retningslinjer:

  • Hvis udmeldingen er så konkret, at den indikerer, at udbyderen har en egentlig udrulningsplan for et givent område, vil vi tage kontakt til udbyderen med henblik på at få opdateret udbyderens indberetning til brug for kortlægningen af tilskudsberettigede adresser.
  • Hvis der er tale om en mere generel udmelding om udbyderens hensigter for udrulning, fx en overordnet udmelding om, at udbyderen har ambitioner om udrulning i en landsdel, men hvor der ikke foreligger så konkrete planer, at alle adresser i et givent område vil blive dækket, vil udmeldingen ikke give anledning til, at vi kontakter udbyderen.

Det kommer således an på en konkret vurdering af udbyderens udmelding, om den vil give anledning til, at udbyderen bliver kontaktet med henblik på at få opdateret bredbåndskortet.

Energistyrelsen fjerner kun konkrete adresser som tilskudsberettigede, hvis det er godtgjort, at adresserne har eller vil få dækning på markedsvilkår. Når en adresses status ændres til ikke-tilskudsberettiget, betyder det, at adressen ikke kan indgå i et projekt, som ønsker at søge om tilskud. Viser det sig senere, at adressen faktisk burde have været tilskudsberettiget, er det måske for sent at søge om tilskud, og adressen kan have for­passet chancen for at få bedre bredbånd.

Energistyrelsens krav til dokumentation af udrulningsplaner er fastsat i overensstemmelse med EU-Kommissionens retningslinjer ( Kommissionens retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbånds­net - 2013/C 25/01). Dokumentationen kan fx omfatte en troværdig forretningsplan, en tidsplan for etableringen og/eller en finansieringsplan (for eksempel en aftale om banklån eller anden relevant dokumentation). Det kommer an på en konkret vurdering, hvornår en udrulningsplan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.

Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder (+45) 3392 7600
Christine Pallesen
Fuldmægtig (+45) 3392 6895
Rikke Gemmer Pallesen
Fuldmægtig (+45) 3395 0860