Resultatet af bredbåndspuljen 2017

Resultatet af bredbåndspuljen 2017

Der er i 2017 afsat 102 mio. kr. til bredbåndspuljen, som 42 projekter får del i. Det vil give en bedre dækning til 3.882 adresser, heraf ligger 3.128 adresser i landzone, 490 adresser i byzone og 264 adresser i sommerhusområder.

Resultatet af ansøgningsrunden for 2017 er, at 42 projekter ud af 64 nu kan se frem til en bedre dækning, efter at Energistyrelsen har givet tilsagn om støtte til projekterne. Oprindeligt fik 40 projekter tilsagn, men da et projekt ikke tog i mod tilsagnet, kunne tre andre projekter få tilsagn. Derudover er der givet et supplerende tilskud til et projekt fra 2016. Bredbåndspuljen var oprindelig på 40 mio. kr. i 2017, men regeringen og Dansk Folkeparti aftalte i november 2017 at afsætte yderligere 62 mio. kr. til årets pulje. Se nyhed om aftalen på efkm.dk

Der er nu 3.882 adresser, der har fået fuldt tilskud og kan se frem til en bedre dækning. De 3.882 adresser fordeler sig med 80 pct. i landzone, 13 pct. hver i byzone og 7 pct. i sommerhusområder.

Der er stor spredning i projekterne, når det gælder antallet af adresser og de enkelte projekters størrelse. Antallet af adresser varierer fra 227 adresser i det projekt med flest adresser og til 11 i det projekt med færrest adresser. 

Der er ligeledes også stor spredning i det ansøgte beløb, der varierer fra ca. 172.000 kr. til knap 7 mio. kr. i de enkelte projekter.

Der er kommunal medfinansiering i 23 projekter, og den samlede medfinansiering er på ca. 4,8 mio. kr.

Den samlede egenfinansiering fra sammenslutninger af borgere og virksomheder er på ca. 13,5 mio. kr. inkl. moms. Egenfinansieringen varierer fra 2.000 kr. pr. adresse op til knap 9.100 kr. inkl. moms pr. adresse i de enkelte projekter.

Der er 8 forskellige teleselskaber med i partnerskaberne.

Når de lokale partnerskaber har accepteret tilsagnet fra Energistyrelsen, kan teleselskaberne gå i gang med at udrulle bredbånd. 

Revideret faktaark om fordeling af midler fra bredbåndpuljen i 2017

Bredbåndspuljen 2017 - resultat

Kort over fordelingen af projekter i Google Maps

Oversigt over pointfordelingen

Beregning af point

 

Spørgsmål og svar om resultatet af bredbåndspuljen

Hvor mange point skulle man have for at få tilskud?

Man skulle mindst have en pointscore på 68,12 for at opnå fuldt tilskud.

Vi fik ikke tilskud, hvad gør vi nu?

Projekter, der fik afslag i 2017-runden, fordi de ikke fik point nok, kan søge igen i 2018-runden under forudsætning af, at midlerne der er afsat i 2018 udmøntes og projektet opfylder de ansøgningskriterier, der vil være gældende for ansøgningsrunden i 2018. Information herom vil blive offentliggjort på Energistyrelsen hjemmeside.

Energistyrelsen anbefaler, at I gennemgår jeres projekt, for at se om I kan optimere projektet i forhold til pointmodellen. Det kunne fx være om I kan få flere med indenfor jeres område, så I får en højere tilslutningsprocent, give mere egenbetaling eller få et større antal med i projektet, så I får flere point for projektstørrelsen. 

I kan også tage en dialog med jeres bredbåndsselskab, for at undersøge om projektet – evt. med nogle justeringer – kan gennemføres uden støtte. Det kunne fx være med en større egenbetaling.  

Ønsker du at modtage en mail, når vi opdaterer hjemmesiden med nyt om puljen for 2017, kan du abonnere på vores nyhedsbrev.

Bliver min ansøgning automatisk overført til 2018-runden?

Nej, det gør den ikke.

Efter denne ansøgningsrunde vil der blive foretaget en politisk evaluering af bredbåndspuljen bl.a. for at beslutte, om midlerne for 2018-2019 også skal udmøntes.

Hvis det besluttes at videreføre bredbåndspuljen, vil I skulle indsende en ny ansøgning for 2018-puljen. Ansøgningen skal opfylde de ansøgningskriterier for ansøgningsrunden for 2018, der offentliggøres af Energistyrelsen.

Vær opmærksom på, at der kan ske justeringer i forhold til 2017-runden. I skal derfor sætte jer ind i regler og vilkår for den kommende runde, for at sikre jer at ansøgningen opfylder alle krav. 

Følg derfor med på Energistyrelsens hjemmeside, hvor der løbende vil komme information om næste runde.

Hvad skal tilskudsprocenten bruges til?

Tilskudsprocenten skal bruges, hvis et projekt ønsker rateudbetaling, eller hvis projektet ikke bliver så dyrt, som forventet. 

Tilskudsprocenten beskriver forholdet mellem det samlede budget, der blev indtastet på tilskudsportalen, og det tilskud, som projektet har fået tilsagn om at få.

Når man ser på de omkostninger, der skal dækkes, så bruger man tilskudsprocenten til at sikre, at alle betaler deres del af omkostningerne. Det vil sige, at staten betaler sin del, at de lokale betaler deres del via egenbetalingen, og at en evt. kommune betaler deres del via medfinansieringen. 

Et eksempel:

Det samlede budget var 1.000.000 kr. Der blev søgt 750.000 kr. i tilskud, og tilskudsprocenten var dermed 75 pct. 

Når projektet ønsker tilskud udbetalt, så kan Energistyrelsen udbetale tilskud svarende til 75 pct. af omkostningerne, dog maksimalt 75 pct. af omkostningerne. Resten dækkes af kommunen eller de lokale, som det var beskrevet i projektets budget.

Hvordan får jeg udbetalt tilskud?

For at få udbetalt tilskud, skal projektet sende en anmodning til Energistyrelsen på tilskudsportalen

Det vil typisk være teleselskabet som anmoder om at få udbetalt tilskuddet. Da du fik tilsagn om tilskud, var der vedlagt nogle bilag. De skal bruges nu. De indeholder de erklæringer, som skal sendes med anmodningen om udbetaling. Der skal også vedlægges et regnskab for projektet, der er skrevet under af den partner, der etablerer nettet.

Hvis tilskudsbeløbet er under 500.000 kr. skal regnskabsbilagene vedlægges. 

Hvis tilskudsbeløbet er mere end 500.000 kr., skal regnskabet bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor. 

Anmodning om udbetaling skal sendes til Energistyrelsen senest 2 måneder efter projektets slutdato.

Kan man få udbetalt tilskuddet i rater?

Udgangspunktet er, at tilskud udbetales, når projektet er gennemført, dvs. som en samlet afregning og afrapportering senest 2 måneder efter projektets slutdato.

Det er også muligt at få op til 60 pct. af tilskuddet udbetalt i rater. Raterne skal mindst udgøre 20 pct. af tilsagnsbeløbet. 

Rateudbetalingen sker i forhold til den tilskudsprocent, som projektet har. Dvs. at Energistyrelsen betaler den samme andel af omkostningerne ved ratebetaling, som når projektet er færdigt, fx 75 pct.

Anmodning om rateudbetaling sendes til Energistyrelsen på tilskudsportalen. Der skal bruges samme erklæringer, som ved en afsluttende afregning. De er vedlagt tilsagnet om tilskud. Der skal også indsendes et delregnskab, som er underskrevet af den partner, der etablerer nettet.

Hvis en rateudbetaling er på mindre en 1 mio. kr., skal regnskabsbilagene vedlægges.

Hvis tilskudsbeløbet er mere end 1 mio. kr., skal regnskabet bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor. 

Kan et projekt justeres, efter tilsagn er givet?

Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. 

Det vil fx være muligt at ændre på hvilke adresser, der medtages. Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der søges for, men hvis der falder nogen projektdeltagere fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre støtteberettigede adresser. Der skal fortsat være tale om et det samme sammenhængende område. 

Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud oprindeligt. Selv hvis en ændring kan godkendes, kan det føre til, at tilskuddet begrænses i forhold til det tilsagn, projektet havde fået. Det gælder fx, hvis der kommer færre adresser.

Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet faldet helt eller delvist bort.

Hvordan får jeg engrosadgang til et støttet net?

Ejeren af et net, der har fået tilskud fra bredbåndspuljen, skal tilbyde engrosadgang til hele det støttede net. Hvilke adgangsprodukter, der skal tilbydes som minimum er fastlagt i bekendtgørelsen om bredbåndspuljen. Det afhænger af hvilken type net, der er tale om, fx trådløst eller fibernet.

Vilkår og betingelser for adgangen fastsættes på baggrund af kommercielle forhandlinger. Der kan klages til Energistyrelsen, hvis der ikke er enighed. 

Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over adresser, der gives tilskud til dækning af, så andre udbydere kan se, hvilke adresser det er muligt at få engrosadgang til.

Hvornår starter næste ansøgningsrunde?

Under forudsætning af at de afsatte midler for 2018-puljen udmøntes forventes næste ansøgningsrunde sat i gang i første halvår 2018.

Hvis du ikke nåede, at få gjort dit projekt klar til ansøgningsfristen i 2017, er det en god idé at arbejde videre med projektet frem mod næste ansøgningsrunde. I den forbindelse kan det bl.a. anbefales, at bruge listen over kontaktpersoner hos bredbåndsselskaberne, så du kan få gode råd til, om jeres projekt med fordel kunne arbejde med ting som tilslutningsprocenter eller størrelsen af projektet inden næste ansøgningsrunde.

Der er afsat 40 mio. kr. i 2017 til bredbåndspuljen. Derefter skal puljen evalueres, for at det kan afgøres politisk, om de resterende midler - 40 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. 2019 – også skal realiseres.