Kontrol, evalueringer og resultater

Under punktet Stikprøvekontroller findes de seneste resultater af Energistyrelsens gennemførte årlige kontroller på tværs af alle net- og distributionsselskaber af, om selskaberne lever op til kravene i energispareordningen. Dette omfatter bl.a. kontrol af opgørelsesmetode, om aftalekæden er overholdt, om besparelsen er realiseret  samt selskabernes kvalitetssikringssystem. 

Under punktet Særkontroller findes seneste resultater af Energistyrelsens særkontrol af et bestemt område inden for energiselskabernes energispareindsats, hvor Energistyrelsen har set en særlig risiko for fejl eller omgåelse af reglerne.

Under punktet Resultater og omkostninger findes statusnotater for de realiserede energibesparelser for alle net- og distributionsselskaber opsummeret i fordelingen af energibesparelser på sektorer og energiarter. Du finder også Energitilsynets benchmarking af omkostningerne til opfyldelse af det årlige energisparemål.

Kontroller, resultater og omkostninger og evaluering

Stikprøvekontroller

Der gennemføres hvert år en stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats. Stikprøvekontrollen for energispareindsatsen i 2014 er blevet gennemført i efteråret og endelig afsluttet ved udgangen af 2015. Kontrollen omfatter gennemgang af dokumentation for indberettede energibesparelser og besøg hos 10 udvalgte selskaber. Endvidere er der i 2014 stikprøven for første gang foretaget telefoninterviews med slutbrugere for at kontrollere, om de indberettede energisparetiltag er blevet gennemført.

Udvælgelse af selskaber

Energistyrelsen udvælger hvert år et antal selskaber og et antal konkrete energisparesager til stikprøvekontrol. Principperne for udvælgelse varierer, så stikprøven samlet set over årene dækker forskellige selskabstyper og størrelser samt sagstyper. 

I forbindelse med gennemførelse af stikprøvekontrollen 2014 er der foretaget en mere målrettet udvælgelse af selskaber med henblik på at kontrollere specifikke faldgruber. Metoden er specifikt gældende for dette års stikprøvekontrol og er iværksat som et led i en styrket kontrol med energiselskabernes energispareindsats. Kontrolresultaterne i stikprøven 2014 kan derfor ikke betragtes som værende repræsentative for energiselskabernes energispareindsats generelt, og resultaterne kan derfor heller ikke sammenlignes direkte med de tidligere gennemførte stikprøvekontroller.

Opfølgning på stikprøvekontrollen 2014

På baggrund af resultaterne af stikprøvekontrollen har Energistyrelsen sendt opfølgningsbreve til de 10 omfattede selskaber med instruktioner om hvilke konkrete korrektioner, selskaberne skal foretage i forbindelse med den kommende indberetning for 2015, samt evt. hvilke justeringer af procedurer selskaberne bør foretage for at overholde kravene til dokumentation og opgørelse af energibesparelser fremadrettet.  

Stikprøvens resultater

I stikprøvekontrollen for 2014 er der fundet fejl i 55 sager ud af de 150 udvalgte sager. Det svarer til en fejlprocent på 37 af de udvalgte sager. Fejlprocenten i stikprøven 2014 er højere end i stikprøven 2013. Dette var imidlertid forventeligt, da der i 2014 stikprøven dels er tale om et målrettet tilsyn, og dels er udtrukket flere ”risiko-sager”.

Der er i stikprøven ikke fundet eksempler på sager, hvor der ingen dokumentation er, eller hvor der ikke er gennemført et energisparetiltag. Dette er bekræftet igennem de 7 telefoninterviews, som blev foretaget med slutbrugere, hvor slutbrugerne alle bekræftede, at tiltagene er blevet gennemført.

Særligt en type besparelsestiltag er fejlbehæftet i denne stikprøve; nemlig energioptimering i ledningsnet. Disse står alene for 13 sager med fejltypen E; fejl og mangler i dokumentationen og i alt for 19 fejl. Disse fejl vil bl.a. blive håndteret i forbindelse med fastsættelse af retningslinjer for den kommende forpligtelsesperiode, hvor reglerne for opgørelse og dokumentation i forbindelse med ledningsoptimeringer præciseres.

Stikprøvekontrollen har især fundet fejl inden for følgende områder:

Involvering og aftalekæde

Der er flere selskaber, der har mere konsekvente fejl i aftalekæde og dokumentation af involvering. Fejlene skyldes ofte, at der ikke er dokumenteret en uafbrudt aftalekæde fra selskabet til slutkunden. Det ses typisk ved, at aftalen mellem aktør og selskab er dateret senere end den endelige aftale mellem aktør og slutkunde.   

Der ses flere eksempler på, at der er underskrevet en aftale af generel karakter, som ikke beskriver de specifikke projekter, der indberettes. Generelle aftaler er ikke gyldige.

En slutbruger kan kun overdrage indberetningsretten til en energibesparelse til ét net- eller distributionsselskab. Dette kan ske enten direkte eller indirekte gennem en aktør. Sker overdragelsen gennem en aktør, skal slutbrugeren orienteres om, at besparelserne videregives til et konkret net- eller distributionsselskaber. Der skal være en ubrudt aftalekæde fra net- og distributionsselskabet evt. via en eller flere aktører til slutkunden forud for påbegyndelse af realisering. Aftalen skal tidsmæssigt starte hos net- og distributionsselskaberne og bevæge sig via aktør(er) til slutkunden, således at en aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør ligger forud for aftaler mellem aktør og slutbrugere.

For alle besparelser, der er specifikt opgjorte samt øvrige besparelser større end 20 MWh (dvs. også besparelser, der er opgjort med standardværdier og er større end 20 MWh) skal der være en skriftlig aftale om slutbrugerens overdragelse af besparelsen. Den skriftlige aftale skal indgås før påbegyndelsen af realiseringen og skal indeholde en præcisering af de konkrete besparelsestiltag, der skal gennemføres. En generel aftale med en slutbruger, der gør det muligt at tilskrive alle udefinerede energibesparelser, som gennemføres hos en slutbruger, er således ikke gyldig.

Ved skriftlig aftale forstås i denne sammenhæng, at der skal foreligge en bekræftelse fra slutbrugeren på, at den konkrete energibesparelse realiseres i samarbejde med net- og distributionsselskabet, og at slutbrugeren er indforstået med, at besparelsen overdrages til net- og distributionsselskabet efter realisering, således at besparelsen ikke i god tro kan overdrages til andre selskaber. Bekræftelsen kan fx være i form af mail eller underskrift på et dateret aftaledokument.

Ved besparelser mindre end 20 MWh, som er opgjort ved standardværdier, kræves der ikke skriftlig aftale, men det skal fremgå, fx af daterede pristilbud, ordrebekræftelse, informationsmateriale el. lign., at besparelsen overdrages fra slutbruger til net- og distributionsselskab/aktør. Det er ikke tilstrækkeligt via en hjemmeside at informere slutbrugere om, at besparelserne tælles med af selskabet.

Reglerne for selskabernes involvering og kravene til aftalekæde fremgår af aftalen af 13. november 2012, bilag 3.

Opgørelse af energioptimering af fjernvarmeledningsnet.

Der er flere selskaber, der har mere konsekvente fejl i opgørelsen af energioptimering af fjernvarmeledningsnet. Fejlene ses typisk ved, at selskaberne ikke har dokumenteret og argumenteret for om fjernvarmeledningsnettet er teknisk udtjent eller ej. Denne argumentation er afgørende for, hvordan energibesparelsen skal opgøres, og hvad dokumentationen for den indberettede energibesparelse skal indeholde. 

Hovedprincippet for opgørelse af energibesparelser i forbindelse med energioptimering af fjernvarmenet er, at der skal tages stilling til:

  1. Om ledningsnettet er teknisk udtjent eller
  2. Om ledningsnettet ikke er teknisk udtjent

Dansk Fjernvarme har udarbejdet et notat, der beskriver ”dagens standard” for præisolerede rør, der danner udgangspunkt for opgørelsen ved alternativ 1.

Notatet kan findes her

Reglerne for opgørelse af besparelser i forbindelse med energioptimering af fjernvarmeledningsnet er nærmere beskrevet i aftalens bilag 6 afsnit 5.

Dokumentation for denne type projekter skal jævnfør kravene til dokumentation af specifikt opgjorte projekter, som fremgår af aftalens bilag 7, afsnit 2, indeholde en beskrivelse af relevante tekniske elementer samt anvendte forudsætninger, herunder skal der lægges særlig vægt på vurderingen af, hvorvidt ledningsnettet er teknisk udtjent.

Dokumentationskrav

Flere selskaber har fejl i forhold til dokumentationskrav. Det ses typisk, at der mangler dokumentation for de anvendte forudsætninger i beregninger fx kedelvirkningsgrader.

Selskaberne skal have en entydig dokumentation af alle realiserede besparelser. Dokumentationen skal indeholde en sammenhæng mellem det gennemførte tiltag og den opgjorte besparelse, og den skal udover oplysninger om, hvordan besparelserne er opgjort, bl.a. indeholde identifikation af involverede parter, dokumentation af aftalekæden og dokumentation for tidspunkt for realisering. Selskabet skal i dokumentationen lave en eftervisning af, at besparelsen er gennemført og give mulighed for kontrol heraf.

På Energistyrelsens hjemmeside findes skabeloner til dokumentation af besparelser, både til besparelser, der opgøres efter standardværdier og ved specifikke beregninger. I disse skabeloner angives minimum for dokumentationskrav i forbindelse med opgørelserne.

Læs mere om kravene til dokumentation her og find skabelonerne her

Definition af et projekt og tilbagebetalingstid for specifikt opgjorte projekter

Der er flere eksempler på sager, der enten viser sig at være del af et større projekt, eller viser sig at være en samling af flere projekter. Desuden ses, at beregningen af tilbagebetalingstid mangler eller er forkert beregnet.

Et projekt defineres på aftaleniveau. Det vil sige, at én aftale mellem en slutbruger og et net- og distributionsselskab/en aktør om realisering af besparelser svarer til ét projekt. Et projekt kan således bestå af flere konkrete definerede tiltag.

Selskaberne skal indberette et projekt samlet. Hvis projektet er opdelt i to eller flere delprojekter, skal det indberettes i det år, hvor det samlede projekt er realiseret og dokumenteret.

For projekter, der opgøres specifikt, skal der beregnes en simpel tilbagebetalingstid for projektet, hvis der ydes økonomisk tilskud. Hvis et projekt indeholder flere konkrete tiltag, så beregnes der en samlet tilbagebetalingstid på alle tiltag samlet.

Det gælder i øvrigt, at der ikke kan gives tilskud til slutbrugeren ved projekter, hvor den simple tilbagebetalingstid bliver mindre end 1 år. Beregningen af simpel tilbagebetalingstid samt anvendte data til beregning skal indgå i dokumentationen. Sespørgsmål/svar 11.4 omkring beregning af tilbagebetalingstid.

Særkontroller

Som led i Energistyrelsens tilsynspligt med Energiselskabernes Energispareindsats er der gennemført en særkontrol af en række sager, hvor der er givet tilskud til hulmursisolering hos slutbrugere. Der er gennemført en udførlig kontrol bestående af både markkontrol samt dokumentations- og aftalegennemgang i 49 sager, og aftalegennemgang af yderligere 13 sager. 

Formålet med særkontrollen har dels været at få et generelt indblik i, om energiselskaber og aktører (isolatører) lever op til Energispareaftalens krav til dokumentation af energibesparelser og dels at føre tilsyn med et antal specifikt udvalgte sager, hvor en ekstern part har påpeget et behov for kontrol.

Resultaterne af kontrollen viser, at der for sager om hulmursisolering er fejl blandt aktører og energiselskaber i forhold til at leve op til reglerne og forudsætningerne i Energispareaftalen. 37 af de i alt 62 kontrollerede sager vurderes at have mindst en væsentlig fejl.

Fejlene ses både i forhold til efterlevelse af Energispareaftalens krav til dokumentation af forhåndsaftale med slutbrugeren, men også i forhold til korrekt opmåling af det isolerede facadeareal samt opfyldelse af forudsætninger for den valgte standardværdi. Endvidere viser kontrollen, at kvaliteten af det udførte arbejde i 5 tilfælde ikke er tilfredsstillende.

Du kan finde det samlede notat om særkontrollen og dens resultater her:

Notat om særkontrol af hulmursisolering

Notat om særkontrol af hulmursisolering (inkl. bilag)

Resultater og omkostninger

Statusnotat

De realiserede energibesparelser fra energispareaftalens parter opsummeres hvert år i et notat. 

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016, rev. dec. 2017

Statusnotatet giver et overblik over fordelingen af energibesparelser på sektorer (husholdning, erhverv, offentlig, handel & service) og energiarter.

Benchmarking

Hvert år udarbejder Energitilsynet en benchmarking af omkostningerne til opfyldelse af den danske energispareindsats på baggrund af elnet-, naturgasdistribution- og fjernvarmeselskabernes indberetninger.

Olieselskaberne indberetter branchens omkostninger til Energistyrelsen og indgår dermed i den samlede oversigt over de gennemsnitlige omkostninger til opfyldelse af energispareindsatsen.
Formålet med den årlige benchmarking er at få et overblik over de enkelte net- og distributionsselskabers samlede omkostninger og omkostninger per indberettet kWh samt at kunne sammenligne brancherne på tværs.

Benchmark 2016

Omkostningerne til energiselskabernes energispareindsats opgøres i en årlig benchmark, som viser selskabernes og branchernes omkostninger per sparet kWh. Under punktet aftalegrundlag på denne side, kan du finde tidligere benchmarking.

Energitilsynet udarbejder årligt en benchmark for el-, naturgas-, og fjernvarmeselskabernes omkostninger til energispareindsatsen. En uddybende beskrivelse af Energitilsynets benchmark for 2016 kan findes på Sekretariat for Energitilsynets hjemmeside.

Energistyrelsen udarbejder på tilsvarende vis en benchmark af oliebranchens omkostninger.

Tabellen nedenfor sammenfatter benchmark for de fire omfattede sektorer i aftalen om energiselskabernes energispareindsats. Samlet er den gennemsnitlige omkostning for energiselskabernes energispareindsats i 2016 på 49,0 øre/kWh. I 2015 var gennemsnitsomkostningen per kWh 49,6 øre/kWh.

  Omkostninger *(mio. kr) Indberettet besparelse* (mio. MWh) Gennemsnitsomkostning (øre/kWh)
Elnetselskaber 603,2 1.167,4 51,7
Naturgasselskaber 300,5 657,6 45,7
Fjernvarmeselskaber 545,9 1.125,9 48,5
Olieselskaber 27,7 60,9 45,5
I alt 1.477 3.011,8 49,0

*Oplysninger i tabellen for elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne stammer fra Energitilsynets benchmarking af omkostninger for energispareindsatsen i 2016. Oplysningerne for olieselskaberne er olieselskabernes indberetninger af henholdsvis omkostninger og opnåede besparelser i 2016 til Energistyrelsen.

Evalueringer

Energistyrelsen har modtaget resultaterne af en uafhængig evaluering af net- og distributionsselskabernes energispareindsats for perioden 2013-2015. Evalueringen er udført af et konsortium bestående af Deloitte i samarbejde med Grontmij.

Evalueringen vurderer besparelseseffekter og omkostningerne ved indsatsen, samt vurderer om gældende krav og regler er hensigtsmæssige i forhold til fortsat at sikre omkostningseffektive besparelser.

Evalueringen peger på en række elementer og tiltag, der kan medvirke til at fremme energispareindsatsen yderligere i de kommende år. Disse anbefalinger vil indgå i den videre proces med fastlæggelse af retningslinjer for energispareindsatsen efter 2015.

Afrapporteringen af evalueringen består af en hovedrapport samt bilagsrapport 1-6. Da der er tale om en uafhængig evaluering, er konsortiet bag evalueringen alene ansvarlig for synspunkter og vurderinger.

Evalueringsrapport 2015