Praktisk information

Nedenfor kan du læse om standardrammeaftaler mellem selskab og aktør; krav til dokumentation af energisparesager, herunder aftaleskabeloner mellem aktør og slutkunde; listen over kollektive produktionsanlæg, hvorfra der ikke kan medregnes energibesparelser, Energistyrelsens godkendelsesordning for energisparesager; opmand samt kvalitetssikring og dobbelttælling, herunder eksempel på kvalitetssikringssystem og vejledning til kvalitetskontrol samt model for stikprøvestørrelse i kvalitetskontrollen.

Liste over information

Information til aktører

Som aktør (håndværker, VVS´er, rådgiver m.fl.) har du mulighed for at indgå aftale med et net- og distributionsselskab om salg af energibesparelser, som er opnået i forbindelse med energiforbedrende tiltag hos forbrugerne (private og erhverv).

Alle net- og distributionsselskaberne indenfor el, fjernvarme og naturgas er gennem energispareaftalen forpligtet til årligt at realisere en række energibesparelser, som skal indberettes til Energistyrelsen. Olieselskaberne er omfattet af aftalen på frivillig basis.

Formålet med energispareindsatsen er at fremme energibesparelser i Danmark. Net- og distributionsselskaberne har metodefrihed til at opnå de aftalte energisparemål på en omkostningseffektiv måde.

Net- og distributionsselskaberne er ikke begrænset af deres forsyningsområde eller energiart. Dvs. at et nordjysk elselskab godt kan yde tilskud til efterisolering af ydervægge hos en slutbruger på Fyn. Ligeledes kan et naturgasselskab indberette en energibesparelse opnået hos en fjernvarmeforbruger.

Mellemled mellem forbruger og energiselskab

Det er net- og distributionsselskaberne, der indberetter energibesparelserne til Energistyrelsen.

Som aktør er det ikke muligt at eje en energibesparelse. Aktøren er alene mellemled mellem slutbrugeren (forbrugeren/ kunden) og net- og distributionsselskabet. Slutbrugeren ejer energibesparelsen. Når slutbrugeren indgår en aftale med et net- og distributionsselskab, overdrages retten til indberetning til det pågældende net- og distributionsselskab.

Eksterne aktører er VVS-firmaer, tømrerfirmaer, elinstallatører, rådgivende virksomheder m.fl.

Grafik: information til aktører

Find et energiselskab

Hjemmesiden energisparesiden.dk har til formål at gøre det nemmere at etablere kontakt mellem eksterne aktører og net- og distributionsselskaberne. Du kan bl.a. finde kontaktoplysninger på net- og distributionsselskaberne samt en standardkontrakt, som kan anvendes i forbindelse med indgåelse af en aftale.

Læs mere om ordningen

Du kan læse mere om at være aktør i energiselskabernes energispareindsats i denne folder.

Dokumenter

Standardrammeaftale mellem net- og distributionsselskab og aktør-  fast mængde

Standardrammeaftale mellem net- og distributionsselskab og aktør - standard værdier

Krav til dokumentation

Der er udarbejdet to standardskabeloner til bug ved udarbejdelsen af den skriftlige aftale, der indgås forud for påbegyndelse af et konkret energispareprojekt, mellem aktør og slutbruger. 

De to skabeloner dækker henholdsvis opgørelser på baggrund af standardværdier og specifikke opgørelser. Det er ikke et krav at skabelonen anvendes, men begge opfylder minimumskravene, angivet i energispareaftalen af d. 16. december 2016.  

Skabelon og aftale mellem aktør og slutkunde - specifik opgørelse

Skabelon og aftale mellem aktør og slutkunde - standard værdier

Standardenergipriser og ændrede krav til dokumentation af tilbagebetalingstid

En energisparesags tilbagebetalingstid kan dokumenteres vha. standardenergipriser, såfremt tilbagebetalingstiden ikke ved brug af standardpriserne bliver under 1,5 år. Ved brug af standardenergipriser skal det altid dokumenteres, at den korrekte standardenergipris er anvendt. Dette gælder både for type energi, mængder leveret energi og eventuel ret til afgiftsfritagelse.

Hvis tilbagebetalingstiden er under 1,5 år skal de faktiske energipriser anvendes og dokumenteres.

Standardenergipriserne fremgår af listen nedenfor. Hvis forsyningsarten i et pågældende projekt ikke findes på listen, skal de faktiske energipriser dokumenteres, såfremt disse ikke er defineret i en standardløsning. 

Læs mere i Notat om standardenergipriser og ændrede krav om dokumentation af tilbagebetalingstid jf. energispareaftalens punkt 7.4

Liste over standardenergipriser pr. 15. september 2017

Kollektive produktionsanlæg

Besparelser i kollektive produktionsanlæg med tilknyttet udstyr kan ikke medregnes under energispareindsatsen for net- og distributionsselskaber.

Energistyrelsen skelner i den forbindelse mellem 2 typer af el- og varmeproduktionsanlæg:

  • Eksisterende kollektive el- og varmeproduktionsanlæg (fjernvarmeværker, elværker, kraftvarmeværker mv.)
  • Eksisterende energiproduktionsanlæg hos slutbrugere (kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, kraftvarmeanlæg, røggaskølere mv.), som samlet leverer over 10 TJ varme til offentligt net (fjernvarme mv.), eller tilsammen har en installereret eleffekt på mindst 5 MW.

Energistyrelsen har udarbejdet følgende 3 lister over  kollektive produktionsanlæg, hvor besparelser ikke kan medregnes:

Listerne, der er baseret på energiproducenternes indberetninger til Energistyrelsen, opdateres mindst én gang årligt baseret på det foregående års energiproduktion. Principper for håndtering af listerne over kollektive produktionsanlæg kan læses her:

Principper for håndtering af listerne over kollektive produktionsanlæg

Det er op til net- og distributionsselskaberne at sikre sig, at der ikke under net- og distributionsselskabernes energispareindsats medregnes energibesparelser i selve produktionsanlæggene med tilknyttet udstyr på kollektive produktionsanlæg.

Net- og distributionsselskaberne kan medregne energibesparelser hos kollektive produktionsanlæg, som selskaberne har medvirket ved realiseringen af, i forbindelse med ventilation, belysning, pumper, varmeanlæg samt forbrug i administrationsbygninger i det omfang dette forbrug afregnes via en forbrugsmåler og således ikke er et internt egetforbrug. Energibesparelser ved reduktion af nettabet i de tilhørende ledningsnet kan ligeledes medregnes.

Energibesparelser på selve produktionsanlæggene, herunder kedler, turbiner, gasmotorer, røggasrensning og -køling m.v. med tilknyttet udstyr som f.eks. motorer, reguleringsudstyr m.v. kan ikke medregnes.

Godkendelsesordning for energisparesager

Pr. 9. februar 2018 er det muligt at få godkendt visse energisparesager af Energistyrelsens godkendelsesordning for energisparesager.

Net- og distributions selskaberne kan ansøge om enten en konstaterende afgørelse eller en forhåndsbesked. En konstaterende afgørelse er en godkendelse af en realiseret og færdigdokumenteret sag, mens en forhåndsbesked omhandler en energisparesag der ikke endnu er gennemført.

Der kan kun ansøges om afgørelse om sager med besparelser på mere end 5 GWh. Dog er der mulighed for at få en afgørelse om principielle sager på under 5GWh under visse omstændigheder.

Energistyrelsen forventer en sagsbehandlingstid på 3 måneder fra at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

For yderligere informationer se vejledningen og ansøgningsskemaet:

Ansøgningsskema til godkendelsesordning

Vejledning til godkendelsesordning

Godkendelsesordningen erstatter den tidligere verifikationsordning. Verifikationsenheden blev nedlagt d. 13. december 2017, efter stoppet for nye ansøgninger d. 11. november 2016.

Opmand

Fra 1. januar 2018 varetager Energistyrelsen opmandsfunktionen i energiselskabernes energispareindsats. Det betyder, at Energistyrelsen kan træffe afgørelse sager, hvor der er tvivl om hvilket net- eller distributionsselskab, der har retten til at indberette en given energibesparelse. Samtidig kan opmanden bruges ved mistanke om omgåelse af bestemmelserne i energispareordningen. Her vil opmanden undersøge sagen og eventuelt træffe afgørelse om videre håndtering.
Opmanden kontaktes ved at skrive en e-mail til es-team@ens.dk, og i titlen skrive ”Opmand”.

Kvalitetssikring og dobbelttælling

Kvalitetssikring og kvalitetskontrol

Teknisk Arbejdsgruppe har udarbejdet et eksempel på, hvorledes et kvalitetssikringssystem der følger kravene i energispareaftalen af den 16. december 2016, vil kunne udformes.
 
Der er ikke tale om et minimumsniveau, men et eksempel på en proces for, hvordan arbejdet med energispareindsatsen kan tilrettelægges. Der vil således være elementer, der ikke er et direkte krav i energispareaftalen, men en af flere måder at leve op til kravene på.

I manualen er der henholdsvis røde og grønne markeringer, som har til formål at gøre opmærksom på elementer der skal tages stilling til, samt fungere som hjælpetekst. Al tekst der i manualen er skrevet med rød er steder, hvor der skal tages stilling til ordvalget eller indføres oplysninger. Al tekst skrevet med grøn er hjælpetekst til at forstå dokumentet og kan slettes.

Vejledende eksempel på kvalitetssikringssystem 

Teknisk Arbejdsgruppe har udarbejdet en vejledning der beskriver retningslinjerne for net- og distributionsselskabernes varetagelse af kvalitetskontrol af udvalgte energisparesager forud for selskabernes indberetning.

Varetagelse af kvalitetskontrol af energisparesager  

Model til fastsættelse af stikprøvestørrelse ved kvalitetskontrol

Dobbeltælling og samkøring

I februar 2018 fremsættes der lovforslag, som bl.a. indfører en pligt for energiselskaberne til at sikre samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser, således at det sikres, at den samme energibesparelse ikke tæller med flere gange. Lovforslaget træder i kraft 1. juli 2018. Energisparebekendtgørelsen bliver samtidig revideret med ikrafttrædelse 1. juli 2018 og vil indeholde nærmere regler om den årlige samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser. Energistyrelsen sender nyhedsbrev ud, når de nye regler træder i kraft