Ofte stillede spørgsmål om opvarmning, ventilation og indeklima

Ofte stillede spørgsmål om opvarmning, ventilation og indeklima

Her er svar på ofte stillede spørgsmål til regler om miljøvenligt design (ecodesign) og energimærkning af opvarmningsanlæg og ventilationsaggregater.

Spørgsmål om ventilationsaggregater

Spørgsmål om opvarmningsanlæg

Reglerne fremgår af:

  • Forordning (EU) 813/2013 om miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum og brugsvandsopvarmning
  • Forordning (EU) 811/2013 om energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent
  • Forordning (EU) 814/2013 om miljøvenligt design af vandvarmere og varmtvandsbeholdere
  • Forordning (EU) 812/2013 om energimærkning af vandvarmere og varmtvandsbeholdere samt pakker med vandvarmer og solvarmekomponent

Indhold

  1. Hvis ansvar er det at overholde kravene om energimærkning af opvarmningsanlæg?
  2. Hvad er installatørens/entreprenørens forpligtelser i forhold til energimærkning af opvarmningsanlæg?
  3. Hvad er en leverandør?
  4. Hvad er et opvarmningsanlæg?
  5. Hvad er en varmtvandsbeholder og en vandvarmer?
  6. Hvad er et kombianlæg?
  7. Hvad er en pakkeløsning?
  8. Hvordan sammensætter jeg selv en pakkeløsning?
  9. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg importerer opvarmningsanlæg fra andre lande end EU/EØS landene?
  10. Kan der være situationer, hvor jeg ikke må installere et anlæg, der er energimærket?
  11. Hvordan adskiller beregningen af årsvirkningsgraden og energieffektivitetsgraden for anlæggene sig fra den hidtidige praksis i Danmark?
  12. Hvilken faktor benyttes for at vægte el op mod fossile brændsler?
  13. Hvad betyder energimærkernes nye forbrugerprofiler for varmt brugsvand (fra 3XS til XXL)?
  14. Hvilke krav gælder for luft-luft varmepumper?

Spørgsmål/svar

1. Hvis ansvar er det at overholde kravene om energimærkning af opvarmningsanlæg?

Leverandøren af anlægget har ansvar for at sikre, at opvarmningsanlæg bliver energimærket og for at levere energimærker og datablade. Det gælder både for enkeltprodukter, kombianlæg, pakkeløsninger og kombi-pakkeløsninger.

Leverandøren kan enten være producenten, dennes repræsentant i EU/EØS eller importøren, der bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS marked.

Forhandleren af anlægget har ansvar for, at informationerne fra leverandøren kommer videre til bygningsejeren. Forhandleren kan være en forhandler i traditionel forstand, en online forhandler eller en installatør- eller entreprenørvirksomhed, hvis salget af et anlæg går gennem en sådan virksomhed.

2. Hvad er installatørens/entreprenørens forpligtelser i forhold til energimærkning af opvarmningsanlæg?

Reglerne om at informere om energimærkning og andre data gælder for installatør- og entreprenørvirksomheder, når salget af et anlæg til en bygningsejer går gennem en sådan virksomhed. Derved optræder installatør/entreprenørvirksomheden som forhandler.

Forpligtelsen til at informere gælder alene, når man sælger et anlæg til kunden gennem sin virksomhed. Bestiller bygningsejer selv sine komponenter, er det den leverandør/forhandler, det bestilles hos, som skal overholde informationskravene.

3. Hvad er en leverandør?

Leverandøren kan enten være producenten, dennes repræsentant i EU/EØS eller importøren, der bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS marked.

4. Hvad er et opvarmningsanlæg?

Et opvarmningsanlæg er et anlæg, der benyttes til rumopvarmning og/eller brugsvandsopvarmning. Anlæg, der bruges til begge dele, kaldes desuden et kombianlæg i EU forordning nr. 811/2013.

Separate varmtvandsbeholdere og vandvarmere skal altid energimærkes separat og have selvstændige datablade jf. EU forordning nr. 812/2013.

5. Hvad er en varmtvandsbeholder og en vandvarmer?

Det, som i EU forordningerne nr. 811/2013 og nr. 812/2013 kaldes varmtvandsbeholdere, omfatter beholdere både til varmt brugsvand og til rumvarme (akkumuleringsbeholder, buffertanke m.v.). De har ingen varmeproducerende enhed (undtaget backup-elpatroner), men kan have en indirekte varmeflade (spiral).

Vandvarmere har ifølge definitionen en varmeproducerende enhed.

6. Hvad er et kombianlæg?

Et opvarmningsanlæg er et anlæg, der benyttes til rumopvarmning og/eller brugsvandsopvarmning. Anlæg, der bruges til begge dele, kaldes et kombianlæg i EU forordning nr. 811/2013.

Separate varmtvandsbeholdere og vandvarmere skal altid energimærkes separat og have selvstændige datablade jf. EU forordning nr. 812/2013.

7. Hvad er en pakkeløsning?

En pakkeløsning er, når flere teknologier kombineres i et opvarmningsanlæg. De mest gængse eksempler på pakkeløsninger på det danske marked er:

  • Kombination af en kedel eller varmepumpe med temperaturstyring – uanset om styringen er integreret i kedlen/varmepumpen eller ej
  • Kombination af en kedel eller varmepumpe med solvarme og evt. temperaturstyring
  • Kombination af en el-vandvarmer med solvarme
  • Hybridløsninger med kombination af fx en el-varmepumpe med en gaskedel

Varmtvandsbeholdere indgår ikke i pakkeløsninger, men de opfattes i EU forordningerne nr. 811/2013 og nr. 812/2013 som et enkeltprodukt, hvis energimærke og øvrige data skal oplyses separat. 

8. Hvordan sammensætter jeg selv en pakkeløsning?

Hvis du som installatør/entreprenør selv vælger at sammensætte en individuel pakkeløsning med forskellige produkter, er det mere komplekst end at få en pakkeløsning leveret samlet fra en produktleverandør eller grossist. Så skal du selv beregne pakkens samlede energieffektivitet og udarbejde og levere et pakkedatablad samt det tilhørende energimærke som led i din informationspligt til kunden. Dette kræver særlige kompetencer og sandsynligvis efteruddannelse.

9. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg importerer opvarmningsanlæg fra andre lande end EU/EØS landene?

Hvis du importerer opvarmningsanlæg fra andre end EU/EØS landene, er du fortsat forpligtet til at overholde kravene i EU forordningerne 811/2013 og 812/2013 om information ved markedsføring og salg af anlægget. Det betyder, at du skal sikre dig, at også anlæg fra andre lande er energimærkede ifølge EU’s forordninger, og at leverandøren kan levere de nødvendige datablade.

10. Kan der være situationer, hvor jeg ikke må installere et anlæg, der er energimærket?

Ud over at leve op til EU-reglerne skal du også overholde Bygningsreglementet, som foreskriver, at nye kedler i Danmark skal være kondenserende.

For temperaturstyringer gælder, at disse i Danmark skal overholde varmenormen DS 469:13. Heraf fremgår hvilke automatikker, der er lovlige at installere i Danmark.

Det betyder, at der vil være kedler, som ikke må benyttes i Danmark, selv om de skulle være energimærkede i et andet land. Desuden kan der være energimærkede pakkeløsninger, der ikke må benyttes i Danmark, fordi temperaturstyringen ikke lever op til den danske norm.

11. Hvordan adskiller beregningen af årsvirkningsgraden og energieffektivitetsgraden for anlæggene sig fra den hidtidige praksis i Danmark?

I Danmark har der for kedler været tradition for, at oplyste årsvirkningsgrader har inkluderet brugsvandsopvarmning.

Ifølge de nye krav dækker årsvirkningsgraden imidlertid kun rumopvarmning. Årsvirkningsgraden bestemmer klassen for årsvirkningsgraden (bogstavet på energimærket) for kedler.

Er der tale om et kombianlæg til både rumopvarmning og brugsvandsopvarmning, vil anlægget have to energimærker: Ét for rumopvarmning og ét for brugsvandsopvarmning.

12. Hvilken faktor benyttes for at vægte el op mod fossile brændsler?

Leverandørerne skal til energimærkning af kedler benytte konverteringsfaktoren for elforbrug CC = 2,5, når elforbruget skal vægtes op mod fossile brændsler.

13. Hvad betyder energimærkernes nye forbrugerprofiler for varmt brugsvand (fra 3XS til XXL)?

Der er forskellige forbrugsprofiler med størrelsesbetegnelser, som det kendes fra tøjbranchen: 3XS, XXS, S, M, L, XL og XXL.

Ikonet ser således ud på energimærkningen:

Brugsprofil 3XSBrugsprofil L

Disse forbrugsprofiler dækker tappemønstret fra et enkelt lille tappested og helt op til tappemønstret for en mindre beboelsesejendom.

I Danmark har vi tradition for at dimensionere vandvarmere og varmtvandsbeholdere efter DS 439. Der vil sandsynligvis ikke være behov for at ændre denne praksis.

14. Hvilke krav gælder for luft-luft varmepumper?

Luft-luft varmepumper falder under reglerne for klimaanlæg og er omfattet af EU forordning nr. 206/2012 Her har der siden 1. januar 2013 været krav om energimærkning og ecodesign.

Hvis du videresælger en luft-luft varmepumpe, skal du derfor ligesom for opvarmningsanlæg levere en række data til bygningsejeren i dine tilbud.

Spørgsmål om ventilationsaggregater

Reglerne fremgår af:

  • Forordning (EU) 1254/2014 om energimærkning af ventilationsaggregater til boliger
  • Forordning (EU) 1253/2014 om miljøvenligt design for ventilationsaggregater

Indhold

  1. Skal både ventilator og ventilationsaggregat CE-mærkes?
  2. Hvad er kravene ved udskiftning af ventilator i eksisterende ventilationsaggregat?
  3. Hvad kan man gøre, hvis der ikke findes en "udskiftningsventilator", der opfylder kravene?
  4. Hvordan måles internt tryktab i ventilationsaggregater til andet end boliger?
  5. Hvordan defineres en staldventilator?
  6. Hvordan bestemmes filterkorrektionen for ventilationsaggregater til andet end boliger?
  7. Må producenten selv angive den nominelle volumenstrøm?
  8. Skal den nominelle volumenstrøm angives ved et bestemt eksternt tryktab?
  9. Hvordan beregnes maksimal intern specifik ventilatoreffekt af ventilationskomponenter?
  10. Er aksial- og centrifugalventilatorer omfattet af ecodesignforordningen for ventilationsaggregater?
  11. Er ventilationsaggregater med en volumenstrøm på over 1000 m3/h omfattet af forordning (EU) 1253/2014?
  12. Hvilke anlæg/konfigurationer af ventilationsaggregater skal der være oplysninger om på producentens offentligt tilgængelige hjemmeside?
  13. Hvilke krav er der til produktinformation for ventilationsaggregater, der er specialfremstillet i et lille styktal?

Spørgsmål/Svar

1. Skal både ventilator og ventilationsaggregat CE-mærkes?

Ja, de skal begge CE-mærkes. Ventilatorer skal opfylde krav i forordning (EU) 327/2011, og ventilationsaggregater skal fra 1. januar 2016 opfylde krav i forordning (EU) 1253/2014. CE-erklæringerne for produktet skal endvidere indeholde referencenummeret for den forordning, der gælder for produktet.

2. Hvad er kravene ved udskiftning af ventilator i ventilationsaggregat?

En ventilator, der anvendes til at udskifte ventilatoren i et eksisterende ventilationsaggregat, skal opfylde kravene i forordningen for ventilatorer (EU) 327/2011. Endvidere skal ventilationsaggregatet opfylde kravene i forordningen for ventilationsaggregater (EU) 1253/2014.

3. Hvad kan man gøre, hvis der ikke findes en "udskiftningsventilator", der opfylder kravene?

Forordningen for ventilationsaggregater (EU) 327/2011 indeholder ingen undtagelser for ventilatorer, der indsættes i et ventilationsaggregat som erstatning for en ældre ventilator (såkaldt "udskiftningsventilator"). Hvis det ikke er muligt at finde en ventilator, der opfylder kravene i forordningen, kan det derfor være nødvendigt at re-designe aggregatet.

4. Hvordan måles internt tryktab i "aggregater til andet end boliger"?

Der er på nuværende tidspunkt (marts 2015) ikke en målestandard på området. Kommissionen har givet CEN et mandat til at udarbejde en standard. For at imødekomme det aktuelle behov er der pr. 1/2 2015 igangsat udvikling af en midlertidig standard, som skal ligge til grund for den endelige standard. Det forventes, at en midlertidig standard vil være klar i begyndelsen af 2016.

5. Hvordan defineres en staldventilator?

En staldventilator er en ventilationsenhed inkl. kanal, indtag og afkast.

6. Hvordan bestemmes filterkorrektionen for ventilationsaggregater til andet end boliger?

Filterkorrektionen anvendes kun for ventilationsaggregater til andet end boliger (NRVU) til beregning af SFPint (intern specifik ventilatoreffekt af ventilationskomponenter). Filterkorrektionen (F) er en korrektionsværdi, der anvendes, hvis et ventilationsaggregat afviger fra referencekonfigurationen (referenceopbygningen). I referenceopbygningen består et ventilationsaggregatet af et kabinet og mindst én ventilator med variabel eller trinløs regulering (VSD) og et rent finfilter, hvis produktet er beregnet til montering af et filter på tilluftsiden. Korrektionsværdier for manglende filtre er angivet i forordning (EU) 1253/2014 bilag IX punkt 2. Det er op til producenten af filtrene at teste og mærke dem i henhold til dette.

7. Må producenten selv angive den nominelle volumenstrøm?

Nominel volumenstrøm anvendes kun for ventilationsaggregater til andet end boliger (NRVU). Producenten skal selv angive tryk og flow, hvor det nominelle flow er det flow, anlægget er designet til. Dette er primært med henblik på modulopbyggede anlæg. Serieproducerede kompaktanlæg er mere komplicerede at mærke, da hensigten i forordningen er, at modulopbyggede anlæg bliver designet og konstrueret til en specifik opgave (driftspunkt) og dermed også skal mærkes i forhold til dette driftspunkt. Der er ved at blive udviklet en overgangsmetode og en guideline, hvor disse anlæg tages op. Producenter af serieproducerede anlæg kan med fordel angive oplysninger for anlæg i f.eks. 10 forskellige punkter i driftsintervallet fra min. til max., da de anvendes til forskellige formål og med forskellige driftspunkter. Men anbefalingerne herfor er endnu uafklarede.

8. Skal den nominelle volumenstrøm angives ved et bestemt eksternt tryktab?

Nej, ikke når der er tale om ventilationsaggregater til andet end boliger (NRVU). Her er det op til producenten at angive et designtryk og flow i forhold til den opgave, som aggregatet er bestilt til.

9. Hvordan beregnes maksimal intern specifik ventilatoreffekt af ventilationskomponenter?

Metoden til beregning af den maksimale interne specifikke ventilatoreffekt af ventilationskomponenter (SFPint_limit) fremgår af bilag 3 til forordning (EU) 1253/2014

Det skal bemærkes, at SFPint_limit er den maksimalt tilladte værdi for aggregatet, og SFPint er den målte værdi for anlægget. Der er flere uklarheder om, hvordan SFPint skal måles for det pågældende anlæg, herunder måling af det interne tryktab. Dette skal afklares i overgangsmetoden, som er under udarbejdelse. Metoden forventes ikke klar før i begyndelsen af 2016.

10. Er aksial- og centrifugalventilatorer omfattet af ecodesignforordningen for ventilationsaggregater?

Aksial- og centrifugalventilatorer kun udstyret med et ventilatorhus er undtaget fra ecodesignforordningen for ventilationsaggregater (forordning (EU) nr. 1235/2014), men ventilatorerne skal overholde kravene i forordningen for ventilatorer (EU) nr. 327/2011.

11. Er ventilationsaggregater med en volumenstrøm på over 1000 m3/h omfattet af forordning (EU) 1253/2014?

Ja. Volumenstrømmen på de 1000 m/h3 har alene med sondringen mellem aggregater til bolig- og ikke boligformål at gøre. Ventilationsaggregater til andet end boligformål har en volumenstrøm på over 250 m3/h. For aggregater med en volumenstrøm mellem 250 og 1.000 m3/h kan producenten vælge at designe og markedsføre disse til boligformål. De produkter, der er undtaget fra forordning (EU) 1253/2014, er angivet i artikel 1 stk. 2.

Men ventilationsaggregater med en volumenstrøm over 1000 m3/h er ikke omfattet af forordningen om energimærkning af ventilationsaggregater (EU) 1254/2104, da energimærkningen kun omfatter ventilationsaggregater til boligformål.

12. Hvilke anlæg/konfigurationer af ventilationsaggregater skal der være oplysninger om på producentens offentligt tilgængelige hjemmeside?

Oplysninger på producentens offentligt tilgængelige hjemmeside skal være baseret på produktets standardkonfiguration. Standardkonfigurationerne fremgår af forordning (EU) 1253/2014 bilag 1, afsnit 2, punkt 3 for ventilationsaggregater til boliger (RVU) og bilag 1, afsnit 2, punkt 4 for ventilationsaggregater til andet end boliger (NRVU).

Producenten er imidlertid ansvarlig for, at alle mulige kombinationer af kabinetter, ventilatorer, drevs, filtre mv. overholder ecodesignkravene, hvis aggregatet ellers ligger inden for forordningens anvendelsesområde (scope).

13. Hvilke krav er der til produktinformation for ventilationsaggregater, der er specialfremstillet i et lille styktal?

Kravene til produktinformation i bilag V af forordning (EU) 1253/2014 skal overholdes, også selv om ventilationsaggregatet kun fremstilles i et meget begrænset antal. Hvis der fremstilles færre end 5 styk af ventilationsaggregatet om året, er producenten dog fritaget fra at skulle stille detaljerede oplysninger om adskillelse til rådighed (som beskrevet i bilag V punkt, afsnit 3).

Signe Friis Christensen
Fuldmægtig (+45) 3392 6748
Thore Stenfeldt
Fuldmægtig (+45) 3392 7704