FAQ om energiforsyning

FAQ om energiforsyning

Find svar på de mest stillede spørgsmål vedr. energiforsyningen.

Situationen i Ukraine ændrer sig hele tiden og giver blandt andet anledning til mange spørgsmål om energiforsyningen. Energistyrelsen har samlet de hyppigst stillede spørgsmål i denne liste, som vi opdaterer løbende.

Spar på energien

Kan jeg selv gøre noget?

Selvom der ikke er en energikrise lige nu, vil Energistyrelsen gerne opfordre alle til at spare på energien.

  • Sænk temperaturen i husstanden 
  • Indstil termostaterne ens 
  • Træk gardiner for om aftenen og natten

Du finder flere gode råd på SparEnergi.dk.

Hvordan vil det gå med energipriserne?

Energipriserne i Europa er allerede høje. Bl.a. fordi energimarkederne reagerer på den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Det er dog sandsynligt, at forsyningssituationen vil påvirke energipriserne i Europa yderligere. 


Når gaspriserne stiger, vil det også kunne påvirke elprisen. Dermed kan forbrugerne blive ramt af både højere gas- og elpriser. Vi kan desuden se, at den generelle ustabilitet på markederne også påvirker olieprisen. 


Læs mere om, hvorfor priserne stiger lige nu på SparEnergi.dk

Gas - Forsyningssikkerhed

Løber Danmark tør for gas?

Danmarks forsyningssikkerhed er i øjeblikket ikke i fare. Vi står i en bedre situation end flere andre lande, da omkring 25 pct. af det hjemlige gasforbrug i dag dækkes af vores biogasproduktion, der fortsat kommer en smule gas ind fra Syd Arne-feltet, vi har igennem flere år omstillet vores industri, varme og elproduktion og ikke mindst fordi vi har gas på lager. Men vi importerer omkring 75 pct. af vores gasforbrug fra Nordtyskland, hvor en del af gassen stammer fra Rusland.


Med den aktuelle gasforsyningssituation, hvor der fortsat er uændrede forsyninger fra Rusland til EU, vurderer vi ikke, at der er risiko for knaphed på gas i Danmark. Denne situation kan dog ændre sig med kort varsel.


Selvom Energistyrelsen på nuværende tidspunkt forventer, at forbruget i alle danske husholdninger og virksomheder vil kunne dækkes med de forsyninger og lagre, der er til rådighed, så vil styrelsen gerne opfordre alle til at spare på energien. 

Hvad sker der, hvis vi ikke længere får gas fra Rusland?

Vi står i en bedre situation end mange andre lande, da vores hjemlige biogasproduktion i dag dækker omkring 25 pct. af gasforbruget, vores industri og el/varmeproduktion er ikke så afhængige af gas og vi har gas på lager. 


Hvis situationen eskalerer yderligere, og vi oplever en afbrydelse af alle gasleverancer fra Rusland til Europa, vil de beskyttede gaskunder, som er danske husholdninger og væsentlige samfundsfunktioner, som fx hospitaler og små og mellemstore virksomheder, fortsat kunne forsynes med gas i flere måneder med det nuværende gaslager. 


I denne situation kan vi dog blive nødt til at prioritere gasforbruget. Ved en akut mangel på gas kan myndighederne iværksætte forskellige nødtiltag for at leve op til EU’s krav om at sikre forsyningen af husholdningerne og andre beskyttede kunder i minimum 30 dage i en periode med unormalt koldt vejr.


Her vil vi kunne aktivere nødlagre, og vi kan pålægge visse store virksomheder – der er såkaldt ikke-beskyttede kunder – at de skal reducere eller i værste fald lukke for deres gasforbrug. Den situation er vi ikke i nu, men Energistyrelsen er i samarbejde med ressortmyndighederne gået i dialog med de virksomheder, der er ikke-beskyttede gaskunder, så de og vi er bedst rustet til at håndtere situationen, hvis der skulle opstå en gaskrise. 

Hvor afhængig er Danmark af den russiske gas?

Russisk gas udgjorde 31 procent af det europæiske forbrug i 2021 ifølge EU’s energiagentur ACER. Vi kan ikke sige, præcis hvor stor andelen er i Danmark. Det skyldes, at omkring 75 pct. af vores gasforbrug i dag importeres fra Tyskland og ikke direkte fra Rusland. Leverancerne fra Tyskland omfatter både gas fra Rusland, Norge, Holland, Storbritannien m.m.


Tyra-feltet, som normalt er vores vigtigste gasforsyningskilde, er under renovering i øjeblikket og forventes først at kunne levere gas igen medio 2023. Den nye Baltic Pipe, der kobler os på de norske leverancer til Polen, er først færdig til efteråret 2022. Derfor importerer Danmark i øjeblikket størstedelen af vores gasforbrug fra Tyskland. 

Hvad sker der, hvis gaslagrene bliver tømt?

Det er ikke sådan, at vi pludselig løber tør for gas, når lagrene er ved at være tømt. Der bliver hele tiden leveret biogas til gassystemet, og vi forventer heller ikke, at importen fra Tyskland stopper helt, selvom de russiske forsyninger skulle falde bort.


I sommerperioden er gasforbruget også normalt langt lavere, blandt andet fordi behovet for opvarmning af vores boliger falder.

Kan man øge produktionen fra de danske biogasanlæg?

Biogasproduktionen kan ikke øges væsentligt på kort sigt. De høje gaspriser har allerede givet anlæggene grund til at øge produktionen. Biogasandelen af gasforbruget er nu helt oppe på 25 pct. og det forventes at yderligere et par biogasanlæg vil blive taget i drift i løbet af 2022.

Kan Danmark modtage LNG (Liquified Natural Gas)?

Nej ikke direkte, fordi vi ikke har modtageterminaler til det. Øget import af LNG til EU vil dog øge det europæiske udbud af gas og dermed bidrage til den samlede europæiske gasforsyningssikkerhed. 


Det er vigtigt at undersøge alle muligheder. Derfor er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i dialog med det statsligt ejede Energinet om deres vurdering af omkostningerne til en midlertidig LNG-terminal i Danmark.

Nøgletal for gas

Danmarks gasforbrug

Danmark importerer 75 pct. af gasforbruget fra Tyskland. Danmarks gasforbrug var i 2021 på 2,15 mia. m3, hvilket svarer til ca. 0,4 pct. af EU’s samlede gasforbrug.

Hvor stor en andel af vores energiforbrug er gas?

Naturgas udgjorde knap 14 pct. af det danske bruttoenergiforbrug i 2020. Til sammenligning dækkede vedvarende energi omkring 40 pct.

Hvor mange danskere er afhængige af gassen?

Der er ca. 380.000 husstande, som anvender gas til boligopvarmning.


Der er ca. 430 fjernvarmeinstallationer, som kan anvende gas. Nogle fjernvarmeværker er helt afhængige af gas, mens andre kun delvis anvender gas, herunder i spids- og reservelastsituationer.


Alt i alt er der ca. 30.000 (CVR-registrerede) små, mellemstore og store virksomheder, der anvender gas.

Hvorfra kommer den gas, vi bruger i Danmark?

I øjeblikket dækkes godt halvdelen af det danske og svenske forbrug af Energinets to gaslagre i Stenlille og Lille Thorup. Dette er ikke usædvanligt for en vintersæson. Resten af forbruget dækkes af dansk biogas og af import fra Tyskland.

På årsbasis udgør biogassen en større andel af Danmarks gasforbrug, og den indenlandske biogasproduktion forventes i 2022 at udgøre 25 pct. af Danmarks samlede gasforbrug. Biogasproduktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om sommeren. Derfor vil biogassens andel være relativt mindre om vinteren end om sommeren.

Sådan balanceres gassystemet  lige nu.

Hvor kommer gassen i EU fra?

EU’s gasforbrug udgjorde i 2020 ca. 350 mia. m3. Rusland er den største leverandør af gas til det europæiske marked. Ruslands andel af EU’s gasforbrug har tidligere været omkring 40 pct. men udgør pt. kun omkring 25 pct. Ifølge ACER, som er EU’s energiagentur, udgjorde import af gas fra Rusland i 2021 ca. 31 pct. af Europas gasforbrug i 2021 og knap 35 pct. inkl. LNG (flydende naturgas). 

Kul - Forsyningssikkerhed

Hvor afhængig er Danmark af russisk kul?

I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører. Ifølge energistatistikken udgjorde kulforbruget i 2020 mindre end 10% af bruttoenergiforbruget og alle større forbrugere er ved at udfase kullet. Kul udgjorde i 2020 10,7 % af elproduktionen og 5,7% af fjernvarmeproduktionen. 

Hvad betyder det, at kul omfattes af EU’s sanktioner?

Det er besluttet, at importforbuddet mod russisk kul og tørv træder i kraft pr. 10. august 2022, for så vidt angår allerede indgåede kontrakter. De største danske kulforbrugere har, allerede før sanktionens vedtagelse, indgået nye kontrakter med leverandører fra andre lande og kontinenter. Efter d. 8. april 2022 kan der ikke indgås nye kontrakter vedr. import af russisk kul, tørv og lign. produkter. 

Hvad sker der, når der ikke kan importeres kul fra Rusland?

I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører. 
Den russiske kul udgør en betydende del af verdensmarkedet, og derfor forventes en boykot af russisk kul at påvirke markedsprisen.

Træ - Forsyningssikkerhed

Hvor afhængig er Danmark af russisk biomasse til energiproduktion?

Under 10 pct. af det samlede danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme blev i 2020 importeret fra Rusland og Belarus (tal fra Danmarks Statistik).

Hvad betyder det, at træbiomasse omfattes af EU’s sanktioner

Invasionen af Ukraine gav umiddelbart problemer med at overholde EU’s tømmerforordning om import af træ til EU fra de pågældende lande (Rusland, Belarus og Ukraine).

Miljøstyrelsens advarsel mod tømmer fra Rusland og Belarus 

Hvad sker der, når der ikke kan importeres træ fra Rusland?

De danske energiproducenter indkøber træbiomasse fra et bredt udsnit af lande over hele verden og biomasse kan forholdsvis enkelt transporteres og lagres. Prisen kan dog påvirkes. Der er større usikkerhed om de indirekte effekter, specifikt påvirkningen på importen af træbiomasse fra Baltikum, som udgør næsten en tredjedel af Danmarks samlede forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme.

Træbiomassen består i høj grad af rester fra træindustrien, som tidligere har fået meget træ fra Rusland.

Forbrugerspørgsmål

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

SparEnergi's Rådgivning
(+45) 3115 9000

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

Pressekontakt

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846
Laura Andersen
Pressemedarbejder (+45) 3395 0906
Mere om Forsyning