FAQ om energisituationen
Find svar på de mest stillede spørgsmål vedr. energiforsyningen.
Situationen i Ukraine ændrer sig hele tiden og giver blandt andet anledning til mange spørgsmål om energiforsyningen. Energistyrelsen har samlet de hyppigst stillede spørgsmål i denne liste, som vi opdaterer løbende.
Spar på energien
El og varme er blevet dyrt, fordi der mangler energi i Europa. Skal vi sikkert gennem vinteren, skal vi stå sammen om at spare på energien. Find de bedste spareråd lige her.
Skru ned for varmen
Du sparer 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Sæt termostaterne ens i alle rum, og hold mindst 18 °C, så der ikke kommer skimmelsvamp.
Se, hvordan du får et mindre varmeforbrug her
Brug mindre varmt vand
Du bruger cirka 1/3 af dit varmeforbrug på varmt vand. Spar på det varme vand ved at tage kortere bade, skrue ned for temperaturen og vaske hænder i koldt vand.
Se, hvordan du sparer på det varme vand her
Sluk for unødvendigt strømforbrug
Gennemgå strømforbruget derhjemme, og vurder, hvilke apparater du har behov for. Måske kan du skifte til LED-pærer eller slukke den gamle kummefryser.
Se, hvordan du går elforbruget igennem derhjemme
Sluk for radiatoren, mens du lufter ud
Du kan spare på varmen med gode udluftningsvaner. Luft ud i 5 minutter ad gangen med gennemtræk flere gange om dagen, og skru ned for varmen i god tid inden.
Læs mere om et sundt indeklima og udluftning her
Brug strømmen, når den er billigst
Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Vil du være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem lige her.
El - Forsyningssikkerhed
Danmark er et af de lande i verden, der har den mest stabile forsyning af strøm i stikkontakten. I gennemsnit oplever en borger i Danmark omkring 20 minutters strømafbrydelse om året, hvilket typisk skyldes, at et elkabel er blevet gravet over. Derimod oplever vi i dag ikke strømafbrydelser, som skyldes, at der ikke produceres nok strøm.
Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Men det europæiske elmarked er udfordret på grund af krigen i Ukraine, den varme og tørre sommer og tekniske problemer på udenlandske kraftværker. Vi står foran en tid, hvor presset på elforsyningen kan blive meget stort, især hvis vi får en meget kold og vindstille periode. Det øger risikoen for strømafbrydelser denne og næste vinter. Men Energistyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at der ikke bliver behov for at afbryde strømmen i den kommende vinter.
Særligt i spidsbelastningsperioderne mellem klokken 6 og 10 samt klokken 16 og 20 i de mørke vintermåneder er risikoen for mangel på strøm højere end normalt, og vejret er en vigtig faktor. En blæsende og lun vinter, hvor vindmøller producerer meget strøm, og energiforbruget til opvarmning er mindre, vil mindske risikoen for strømafbrydelser markant.
Planlagte strømafbrydelser vil kun forekomme, hvis vi bruger mere strøm, end der produceres. Derfor er det vigtigt, at vi sparer på strømmen og flytter vores strømforbrug til tidsrum med mindre forbrug. Hvis der ikke er nok strøm, slukkes der for strømmen i afgrænsede områder – også kaldet radialer – i maksimalt to timer. Den type kontrollerede lokale afbrydelser kaldes brownouts - i modsætning til blackouts, hvor elsystemet bryder sammen og et større område går i sort.
Det statslige selskab Energinet har ansvaret for at overvåge elmarkedet og sikre, at der er balance mellem forbrug og produktion af strøm på elmarkedet.
Hver dag klokken 14 vurderer Energinet, om der er balance mellem den forventede produktion og det forventede elforbrug næste dag. Hvis der lader til at være mangel på strøm, vil myndighederne varsle om, at der er særligt behov for at spare på strømmen i et givent tidsrum næste dag.
Kontrollerede strømafbrydelser er det allersidste værktøj, der tages i brug. Energinet forsøger først at øge produktionen eller nedbringe elforbruget for at undgå afbrydelser. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, vurderer Energinet, om det er nødvendigt at gennemføre kontrollerede strømafbrydelser for at opretholde balancen mellem forbrug og produktion.
Hvis Energinet vurderer, at det er nødvendigt med kontrollede strømafbrydelser, vil selskabet bede de lokale netselskaber om at slukke for strømmen for en mængde forbrugere i maksimalt to timer. Hvis der fortsat ikke opnås balance, slukkes der for strømmen i nye områder. Ved en kontrolleret strømafbrydelse slukkes der for al strøm; både til boliger, gadebelysning og andet. Lokalt vil man potentielt kunne opleve, at naboen har strøm, mens man ikke selv har. Men det vil maksimalt vare to timer, før strømmen vender tilbage.
Langt de fleste danskere har oplevet en normal strømafbrydelse. En kontrolleret strømafbrydelse opleves på præcis samme måde. Ligesom ved normale strømafbrydelser er det en god idé at have stearinlys eller en lommelygte med friske batterier klar til brug i hjemmet.
Hvad enten der er tale om de strømafbrydelser, som vi i dag oplever af og til som følge af et overgravet kabel, eller en planlagt strømafbrydelse, er det vigtigt, at man som elkunde skal kunne håndtere det, hvis en strømafbrydelse vil være kritisk. Det er ikke muligt for myndighederne at prioritere blandt elkunderne.
Energistyrelsen opfordrer til, at du tilmelder dig den informationsservice, som dit lokale netselskab tilbyder, såfremt det er muligt. Det giver dit netselskab mulighed for at informere dig, hvis selskabet afbryder strømmen. Dit netselskab er det selskab, der i dit lokalområde ejer kablerne, der transporterer strøm fra producenten til din stikkontakt.
Du kan få hjælp til at finde dit netselskab her
I tilfælde af forhøjet risiko for planlagte strømafbrydelser vil der blive arbejdet for at undgå afbrydelsen helt frem til, at der slukkes for strømmen. Netselskaberne får altså meget kort tid til at afbryde strømmen til forbrugerne. Hvis du er blandt de første, der oplever at få afbrudt strømmen, kan du derfor risikere, at strømmen slukkes, inden du modtager information fra netselskabet.
Det bedste, vi sammen kan gøre, er at spare på energien. Hvis vi bruger mindre strøm og flytter vores strømforbrug til tidsrum med mindre forbrug, stiller vi os bedst muligt i indsatsen for at undgå mangel på strøm.
- Et blackout forekommer, når elsystemet bryder sammen. Det betyder, at strømmen går i et helt område som fx Østdanmark. Det vil typisk tage flere timer, før strømmen er tilbage i området.
- Rullende forbrugsaflasning (såkaldte brownouts) er kontrollerede strømafbrydelser, som anvendes som sidste håndtag for at undgå et decideret blackout. Under en kontrolleret strømafbrydelse vil en mængde forbrugere i et område få afbrudt strømmen i op til to timer. Hvis der derefter fortsat er behov for at reducere elforbruget, vil det være andre forbrugere, der får afbrudt deres forsyning.
- Selve afbrydelserne sker, ved at netselskaberne afbryder forbrugerne på en afgrænset linje – en såkaldt radial – og alle forbrugere på linjen vil få afbrudt strømmen. Det vil opleves som en normal strømafbrydelse, som vi i dag oplever af og til som følge af f.eks. et overgravet kabel.
Gas - Forsyningssikkerhed
Det er en alvorlig udvikling, at der ikke længere kommer gas til Europa fra Nord Stream 1. Med Gazproms lukning af Nord Stream 1, er gasleverancerne fra Rusland via Tyskland stoppet på ubestemt tid.
Vi er dog godt forberedt, og vi har fortsat et gasmarked, hvor gassen flyder på tværs af grænserne. Vores forsyningssikkerhed er bedre end i flere andre lande. 34 pct. af det hjemlige gasforbrug kom fra biogas i 2022. Der kommer også en smule gas ind fra Syd Arne-feltet. Samtidig har vi igennem flere år omstillet vores industri, varme og elproduktion.
Russisk gas udgjorde 31 procent af det europæiske forbrug i 2021 ifølge EU’s energiagentur ACER. Vi kan ikke sige præcis, hvor stor andelen er i Danmark. Det skyldes, at omkring 75 pct. af vores gasforbrug i dag importeres fra Tyskland og ikke direkte fra Rusland. Leverancerne fra Tyskland omfatter både gas fra Rusland, Norge, Holland, Storbritannien m.m.
Tyra-feltet, som normalt er vores vigtigste gasforsyningskilde, er under renovering i øjeblikket og forventes først at kunne levere gas igen til vinteren 23/24. Den nye Baltic Pipe, der kobler os på de norske leverancer til Polen, er færdig til efteråret 2022. Derfor importerer Danmark i øjeblikket størstedelen af vores gasforbrug fra Tyskland.
Det er ikke sådan, at vi pludselig løber tør for gas, når lagrene er ved at være tømt. Der bliver hele tiden leveret biogas til gassystemet, og vi forventer heller ikke, at importen fra Tyskland stopper helt, selvom de russiske forsyninger skulle falde bort.
I sommerperioden er gasforbruget også normalt langt lavere, blandt andet fordi behovet for opvarmning af vores boliger falder.
Når Tyra-platformen går i drift igen i vinteren 23/24, kan den danske naturgasproduktion øges igen og Danmark blive nettoeksportør.
Biogasproduktionen kan ikke øges væsentligt på kort sigt. De høje gaspriser har allerede givet anlæggene grund til at øge produktionen. Biogasandelen af gasforbruget var i 2022 helt oppe på 34 pct.
Den danske produktion af biogas forventes at stige over de kommende år til en andel på ca. 75% af det samlede gasforbrug i Danmark i 2030.
Nej ikke direkte, fordi vi ikke har modtageterminaler til det. Øget import af LNG til EU vil dog øge det europæiske udbud af gas og dermed bidrage til den samlede europæiske gasforsyningssikkerhed.
Det er vigtigt at undersøge alle muligheder. Derfor er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i dialog med det statsligt ejede Energinet om deres vurdering af omkostningerne til en midlertidig LNG-terminal i Danmark.
Energistyrelsen har erklæret Early Warning på grund af øget usikkerhed omkring gasleverancerne fra Rusland. Mængden af gas, der transporteres gennem Nord Stream 1 til Tyskland, er i øjeblikket reduceret til ca. 40 pct. af den maksimale kapacitet.
Der er ikke tale om en decideret forsyningskrise, og Energistyrelsen har planer klar, hvis der skulle opstå knaphed på gas.
En erklæring af Early Warning betyder, at der kan opstå en situation med en betydeligt forringet gasforsyningssituation. Erklæringen er derfor er et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise.
I EU er der fælles regler for, hvordan man skal håndtere en gas-krise. Der er tre kriseniveauer: Early Warning, Alert og Emergency.
- Early Warning erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses.
- Alert erklæres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger.
- Emergency erklæres, når der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger.
Nøgletal for gas
Danmark importerer 75 pct. af gasforbruget fra Tyskland. Danmarks gasforbrug var i 2021 på 2,15 mia. m3, hvilket svarer til ca. 0,4 pct. af EU’s samlede gasforbrug.
Naturgas udgjorde knap 14 pct. af det danske bruttoenergiforbrug i 2020. Til sammenligning dækkede vedvarende energi omkring 40 pct.
Der er ca. 380.000 husstande, som anvender gas til boligopvarmning.
Der er ca. 430 fjernvarmeinstallationer, som kan anvende gas. Nogle fjernvarmeværker er helt afhængige af gas, mens andre kun delvis anvender gas, herunder i spids- og reservelastsituationer.
Alt i alt er der ca. 30.000 (CVR-registrerede) små, mellemstore og store virksomheder, der anvender gas.
I 2022 dækkede Danmarks egen produktion af biogas 34% af det hjemlige gasforbrug. De resterende 75 pct. af gasforbruget importeres fra nabolande.
Biogasproduktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om sommeren. Derfor vil biogassens andel være relativt mindre om vinteren end om sommeren. Den danske produktion af biogas forventes at stige over de kommende år til en andel på ca. 75% af det samlede gasforbrug i Danmark i 2030.
Tyra-feltet, som normalt er vores vigtigste gasforsyningskilde, er i øjeblikket under renovering, og genopbygningen forventes færdig i vinteren 23/24.
EU’s gasforbrug udgjorde i 2020 ca. 350 mia. m3. Ruslands andel af EU’s gasforbrug har tidligere været omkring 40 pct. men udgør pt. kun omkring 10 pct. Ifølge ACER, som er EU’s energiagentur, udgjorde import af gas fra Rusland i 2021 ca. 31 pct. af Europas gasforbrug i 2021 og knap 35 pct. inkl. LNG (flydende naturgas).
Olie - Forsyningssikkerhed
Danmarks situation er robust, fordi vi selv producerer en del af vores olie og har adgang til import fra verdensmarked. Men vi følger selvfølgelig situationen tæt og har planer klar, hvis der skulle opstå problemer.
Vi regner ikke umiddelbart med at få problemer med at sikre olie, benzin og diesel, da det kan købes på verdensmarkedet. Men det kan betyde, at priserne stiger.
Lige nu er det næsten ingenting, så på den måde har det ingen direkte betydning. Men olie handles på verdensmarkedet, hvor russisk olie før krisen udgjorde ca. 12%, så det kan betyde højere priser – også i Danmark.
Man kan spare på benzin og diesel ved at køre en smule anderledes. Hvis man sænker farten lidt, sørger for korrekt lufttryk i dækkene og f.eks. kører uden aircondition, sparer man brændstof.
Kul - Forsyningssikkerhed
I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører. Ifølge energistatistikken udgjorde kulforbruget i 2020 mindre end 10% af bruttoenergiforbruget og alle større forbrugere er ved at udfase kullet. Kul udgjorde i 2020 10,7 % af elproduktionen og 5,7% af fjernvarmeproduktionen.
Det er besluttet, at importforbuddet mod russisk kul og tørv træder i kraft pr. 10. august 2022, for så vidt angår allerede indgåede kontrakter. De største danske kulforbrugere har, allerede før sanktionens vedtagelse, indgået nye kontrakter med leverandører fra andre lande og kontinenter. Efter d. 8. april 2022 kan der ikke indgås nye kontrakter vedr. import af russisk kul, tørv og lign. produkter.
I Danmark importeres kul overvejende fra Rusland, men der er globalt en række andre mulige leverandører.
Den russiske kul udgør en betydende del af verdensmarkedet, og derfor forventes en boykot af russisk kul at påvirke markedsprisen.
Træ - Forsyningssikkerhed
Under 10 pct. af det samlede danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme blev i 2020 importeret fra Rusland og Belarus (tal fra Danmarks Statistik).
Invasionen af Ukraine gav umiddelbart problemer med at overholde EU’s tømmerforordning om import af træ til EU fra de pågældende lande (Rusland, Belarus og Ukraine).
De danske energiproducenter indkøber træbiomasse fra et bredt udsnit af lande over hele verden og biomasse kan forholdsvis enkelt transporteres og lagres. Prisen kan dog påvirkes. Der er større usikkerhed om de indirekte effekter, specifikt påvirkningen på importen af træbiomasse fra Baltikum, som udgør næsten en tredjedel af Danmarks samlede forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme.
Træbiomassen består i høj grad af rester fra træindustrien, som tidligere har fået meget træ fra Rusland.
Forbrugerspørgsmål
Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.
Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.