Auktioner og udbud for frekvenser

Energistyrelsen kan i visse situationer benytte auktioner eller udbud til at udstede frekvenstilladelser. I auktioner er det den, der byder det højeste beløb, som vinder tilladelsen. I udbud har opfyldelsen af andre kriterier betydning for, hvem der vinder tilladelsen.

Auktioner og udbud

Energistyrelsen benytter auktioner eller udbud, hvis der er større efterspørgsel efter nogle bestemte frekvenser, end det er muligt for styrelsen at udstede frekvenstilladelser til.

700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktion

24. september 2018

Energistyrelsen har besluttet at udskyde den planlagte auktion for de tre frekvensbånd 700 MHz, 900 MHz og 2300 MHz indtil videre.

11. september 2018

Kvalificerede budgivere i 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen

Fristen for at trække sin tilmelding til 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen tilbage var den 10. september kl. 13.00. Listen over kvalificerede budgivere i auktionen er som følger:

  • Hi3G Denmark ApS
  • TDC A/S
  • TT-Netværket P/S

Første auktionsfase er den 25. september 2018.

25. juni 2018

Endeligt auktionsmateriale

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, traf den 14. juni 2018 beslutning om rammerne for auktionen over 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndene. På den baggrund traf Energistyrelsen endelig beslutning om de nærmere regler for auktionen. Det endelige auktionsmateriale findes nedenfor.

Fristen for tilmelding til auktionen er den 21. august 2018. kl. 15

Materiale til auktionen

Budgivere og ejerstruktur

Energistyrelsen modtog den 21. august 2018 tilmelding fra tre selskaber til deltagelse i 700 MHz,- 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen. Disse selskaber er TT-Netværket P/S, TDC A/S og Hi3G Denmark ApS.

Nedenfor findes ejerstrukturen for hvert selskab.

TT-Netværket P/S

Strukturredegørelse, TT-Netværket

Hi3G Denmark ApS

Forbundne personer, Hi3G

Tilknyttede personer, Hi3G

TDC A/S

Forbundne personer, TDC

Tilknyttede personer, TDC

Online budprocessor

Potentielle budgivere kan få adgang til en online budprocessor, der kan benyttes til at evaluere budkombinationer og dermed teste forskellige auktionsscenarier forud for auktionen, samt en beskrivelse (med eksempler) af de datafiler, som budgivere kan uploade og downloade fra auktionssystemet i den anden auktionsfase. Det er muligt at få adgang til materialet ved at rette kontakt til Energistyrelsen. Kontaktoplysningerne kan findes nederst på siden. Vær opmærksom på, at der kan forekomme længere sagsbehandlingstid mellem den 13. juli 2018 og den 3. august 2018.

Høringsnotat

Høringsnotat

Informationsmemorandum med bilag

Informationsmemorandum - opdateret 19/9 2018
Bilag A – Ministerbeslutning
Bilag B – Energistyrelsens beslutning
Bilag C – Udkast til tilladelser (700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndene)
Bilag D – Udkast til tilladelser (2300 MHz-frekvensbåndet)
Bilag E – Tilmeldingsformular (word format)
Bilag E – Tilmeldingsformular (pdf format)
Bilag F – Skabelon for anfordringsgaranti (word format)
Bilag F – Skabelon for anfordringsgaranti (pdf format)
Bilag G – Budgivererklæring
Bilag H – Oplysning om ejerstruktur
Bilag I – Dækningskrav tilknyttet 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndet, grupper af dækningsområder (ZIP-fil)
Bilag J – Dækningskrav tilknyttet 2300 MHz-frekvensbåndet (adresseliste)
Bilag K – Supplerende dækningskrav, oversigt over adressegrupper (adresseliste)
Bilag J og K – adresselister 
Bilag L – Grænsekoordineringsaftaler mellem Danmark og Sverige (700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndene) 
Bilag M – Grænsekoordineringsaftaler mellem Danmark og Tyskland (700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndene) - opdateret den 17. august 2018
Bilag N – Grænsekoordineringsaftale med Rusland (700 MHz-frekvensbåndet)
Bilag O – Gennemførelsesafgørelse 2016-687-EU
Bilag P – CEPT ECC beslutning (14) 02
Skabelon for garanti for depositum - opdateret den 17. august 2018
Matematisk beskrivelse af anden auktionsfase
Matematisk beskrivelse af fjerde auktionsfase

Oversigt over ændringer i informationsmemorandum

Oversigt over ændringer i informationsmemorandum

14. marts 2018

Energistyrelsen inviterer til branchemøde, hvor dagsordenen for mødet er:

  • Auktionsregler og auktionsdesign
  • Vilkår, som vil indgå i tilladelserne
  • Den forventede proces for auktionen

Mødet holdes:

Torsdag den 5. april 2018, kl. 10.30-12.00 i

Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K

Tilmelding til mødet sker til Peter Johnson pr. e-mail, pjo@ens.dk, eller pr. telefon 33 92 75 51 senest onsdag den 28. marts 2018. Såfremt I har ønsker til emner, I vil have rejst på mødet, er I meget velkomne til at sende dem senest 28. marts 2018.

7. marts 2018

Energistyrelsen har dags dato sendt udkast til auktionsmateriale for 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen i høring. Materialet består af udkast til energi-, forsynings- og klimaministerens beslutning om 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen, udkast til Energistyrelsens beslutning om 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen og udkast til informationsmemorandum (IM) om 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen.

Frist for fremsendelse af høringssvar er den 9. april 2018 kl. 13.00. Svarene bedes så vidt muligt fremsendt pr. e-mail til Energistyrelsen på følgende e-mailadresse: tele@ens.dk. Det er også muligt at fremsende svar pr. post til følgende adresse: Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K, att.: Peter Johnson og Henriette Stang Meulengracht.

Analyse af omkostningerne for et nød- og sikkerhedsnet

Energistyrelsen har bedt Analysys Mason udarbejde en analyse af omkostningerne ved at etablere et selvstændigt net til nød- og sikkerhedstjenesterne contra at anvende de kommercielle net. Læs analysen.

Resultat af konsulentudbud til kommende frekvensauktion

Energistyrelsen har i løbet af foråret 2017 holdt et udbud over konsulentbistand i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af de(n) kommende auktion(er) over 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvensbåndene.

Energistyrelsen modtog to tilbud indenfor tidsfristen. Efter en grundig evaluering af tilbuddene har Energistyrelsen vurderet, at det britiske konsulentfirma DotEcon Ltd. gav det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på evalueringskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. Energistyrelsen har derfor indgået kontrakt med DotEcon.

Konsulenterne skal bistå Energistyrelsen med følgende opgaver:

  • Markedsanalyse
  • Dækningskravsanalyse
  • Auktionsregler og auktionsdesign, herunder antallet af auktioner, der skal gennemføres
  • Auktionssoftware
  • Gennemførelse af auktionen

Forventet overordnet tidsplan for forberedelse og gennemførelse af auktionen

Milepæl Tidsperiode
Konsulenternes markedsanalyse og analyse vedrørende muligheder for dækningskrav Sommer/efterår 2017
Forberedelse af auktionsregler, auktionsdesign og auktionsmateriale Efterår 2017/vinter 2018
Offentlig høring over udkast til auktionsmateriale Forår 2018
Offentliggørelse af endeligt auktionsmateriale Forår 2018

 

Spørgsmål og svar til 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen

Spørgsmål 1: Frekvensafgifternes niveau

Er der en mindre fejl i Informationsmemorandum om frekvensafgifter? Der står:

”I 2018 udgør den faste komponent for eksempel 600 kr. pr. tilladelse, og den variable komponent i afgiften er 56.405 kr. pr. MHz for tilladelserne. For en tilladelse bestående af 2x10 MHz forventes den årlige frekvensafgift således i 2020 at være i alt 1.128.100 kr., og for en 2x5 MHz-tilladelse forventes den at være 554.050 kr. Frekvensafgifterne er også offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside."

Er prisen for FDD frekvenser (jf. eksemplerne med 2x10 MHz og 2x5 MHz) under 1 GHz det dobbelte af det der står? Prisen passer vel for 2300 MHz, men der taler man jo ikke om 2x.

Svar

Der er en fejl i eksemplerne i afsnit 3.10 i informationsmemorandum om frekvensafgifter. Energistyrelsen vil derfor lægge en opdateret version af informationsmemorandum på hjemmesiden, hvor eksemplerne vil blive rettet, så følgende vil fremgå:

”I 2018 udgør den faste komponent for eksempel 600 kr. pr. tilladelse.

Den variable komponent i afgiften er 112.811 kr. pr. MHz for tilladelserne i 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndene. For en tilladelse bestående af 2x10 MHz forventes den årlige frekvensafgift således i 2020 at være i alt 2.256.220 kr., og for en 2x5 MHz-tilladelse forventes den at være 1.128.110 kr.

Den variable komponent i afgiften er 56.405 kr. pr. MHz for tilladelserne i 2300 MHz-frekvensbåndet. For en tilladelse bestående af 10 MHz forventes den årlige frekvensafgift således i 2020 at være i alt 564.050 kr., og for en 40 MHz-tilladelse forventes den at være 2.256.200 kr.

Frekvensafgifterne er også offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Spørgsmål 2: Garanti for depositum

I forhold til 1800 MHz-templaten er det nu anført, at der skal påføres en underskrift for ”[Tilladelsesindehaver]”:

Visualisering: Markering af ordet "Tilladelsesindehaver" i skabelontekst  
 
Jeg antager, at der hermed reelt menes ”[Budgiver]” – kan du bekræfte eller præcisere?

Svar

Energistyrelsen kan bekræfte, at det er budgiverens underskrift, der efterspørges, og at der i skabelonen for garanti for depositum skulle have stået ”[Budgiver]” i stedet for ”[Tilladelsesindehaver]”. 

Energistyrelsen vil derfor lægge en opdateret version af skabelonen på hjemmesiden, hvor ”[Tilladelsesindehaver]” rettes til ”[Budgiver]”.

Spørgsmål 3: Budgiverseminar og prøveauktion

Ifølge Informationsmemorandummet planlægger I et budgiverseminar samt 2 prøveauktioner hhv. i september og oktober.

Skal dette forstås som, at vi 2 gange får mulighed for at teste både fase 1, 2, 3 og 4 eller tænker i det delt op, så første prøveauktion omhandler fase 1 og den næste om fase 2, 3 og 4?

Svar

I den første prøveauktion, som holdes i september, vil kvalificerede budgivere få mulighed for at teste fase 1, fase 2, fase 3 og fase 4. 

I den anden prøveauktion, som holdes i oktober, vil kvalificerede budgivere få mulighed for at teste fase 2, fase 3 og fase 4. 

Spørgsmål 4: Bankgaranti

Er det nødvendigt at verificere, om de personer fra pengeinstituttet, der underskriver bankgarantien, har ret til at underskrive den, og i givet fald hvordan?

Svar

De personer fra pengeinstituttet eller forsikringsselskabet, som underskriver bankgarantien for depositum, skal verificeres på samme måde, som personer fra budgiver skal verificere sine underskrifter. Det vil sige, at ægtheden af underskrifterne skal verificeres, og det skal verificeres, at de personer, der underskriver, har beføjelse hertil, jf. punkt 35 i Energistyrelsens beslutning.

I Energistyrelsens beslutning punkt 35 henvises til punkt 38, litra b, hvoraf det fremgår, at ”oplysning om samt dokumentation for navn, stilling og underskrift for de fysiske personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis er bemyndigede til at forpligte budgiveren i enhver henseende vedrørende tilmeldingen og auktionen, samt dokumentation for tegningsberettigelse eller bemyndigelse.”

Spørgsmål 5

På side 81 i informationsmemorandummet står følgende om prisforhøjelser:

”Hvis ingen af kategorierne af frekvensblokke skal hæves i pris, når de betragtes individuelt, så forhøjes prisen for alle kategorierne af frekvensblokke, som indgår i hovedbuddet.”

Kan ENS give et eksempel på en situation, hvor dette opstår, helst med tre budgivere?

Svar

Nedenstående eksempel illustrerer situationen:

I anden auktionsfase udbydes ingen A-blokke, og der er to B-blokke og fire C-blokke til rådighed. Tre budgivere deltager i auktionen.

På et tidspunkt efter første runde er rundeprisen for C-blokke 100 mio. kr., og rundeprisen for D- og F- blokke er 30 mio. kr. For andre blokke er prisen stadig mindsteprisen.

Overvej følgende tre pakker:

  • Pakke X: tre C-blokke og fire D-blokke
  • Pakke Y: tre C- blokke og seks F-blokke
  • Pakke Z: fire D-blokke og seks F-blokke

Hver af de tre budgivere har budt på alle tre pakker X, Y og Z til rundepriserne, og budgiverne har ikke budt på andre pakker. Det betyder, at buddene for pakke X er på 420 mio. kr., at buddene på pakke Y er på 480 mio. kr. og at buddene på pakke Z er 300 mio. kr.

Uanset hvilken pakke budgiverene har valgt som deres hovedbud (X, Y eller Z), identificeres alle tre budsgivere som udeladte budgivere. Men når behovet for at øge rundepriserne for kategorierne individuelt undersøges for hver budgiver efter tur, kan der ikke identificeres nogen blokke, som kræver en prisstigning.

For at illustrere dette antages det, at alle tre budgivere har valgt pakke X som deres hovedbud. Behovet for prisstigninger vurderes på følgende vis:

  1. Der er ingen mulige kombinationer, der omfatter mere end et bud, hvorfor den anden auktionsfase skal fortsætte. Den største værdi opnås, når et bud på pakke Z accepteres fra en af budgiverne (husk på, at værdien af usolgte blokke til mindsteprisen indgår i denne beregning). Derfor er alle tre budgivere udeladte, da der eksisterer mulige værdimaksimerende kombinationer, hvor hver budgiver ikke ville vinde (eksempelvis hvis et bud på pakke Z fra en anden budgiver vælges i stedet).
     
  2. Når behovet for at øge rundepriserne for blokke, der indgår i hovedbuddene, undersøges for hver budgiver efter tur, er der ikke grundlag for at øge rundepriserne for blokkene individuelt:
    • Når C-blokken undersøges, indsættes et hypotetisk bud på tre C-blokke med et beløb på 300 mio. kr. Dette bud kan vælges som et vindende bud sammen med et alternativbud på pakke Z fra en anden budgiver, da denne kombination vil give den højest mulige værdi. Med dette hypotetiske bud er budgiveren ikke længere udeladt, hvorfor behovet for at øge prisen på C-blokken ikke kan identificeres.
    • Når D-blokken undersøges, indsættes et hypotetisk bud på fire F-blokke med et beløb på 120 mio. kr.  Dette bud kan vælges som et vindende bud sammen med et alternativbud på pakke Y fra en anden budgiver, da denne kombination vil give den højest mulige værdi. Med dette hypotetiske bud er budgiveren ikke længere udeladt, hvorfor behovet for at øge prisen på D-blokken ikke kan identificeres.

Derfor er det nødvendigt at øge prisen for alle de kategorier af blokke, der indgår i hovedbuddet.

Bemærk, at uden denne regel ville auktionen være nået frem til et punkt, hvor den ikke ville kunne afsluttes. Ingen af ​​de værdimaksimerende mulige budkombinationer ville indeholde et bud fra hver budgiver, men da priserne ikke ville stige, ville budgiverne ikke kunne øge deres bud.

Resultatet af 1800 MHz-auktionen

Resultatet af auktionen blev følgende:

  • Hi3G Denmark ApS har vundet 2x20 MHz til en samlet tilladelsespris på 300.159.486 kr.
  • TDC A/S har vundet 2x20 MHz til en samlet tilladelsespris på 300.159.486 kr.
  • TT-Netværket P/S har vundet 2x25 MHz til en samlet tilladelsespris på 425.239.229 kr.

Vedrørende dækningskravet er dækningsområderne fordelt således:

  • TT-Netværket P/S – dækningsområderne i gruppe 1.
  • TDC A/S – dækningsområderne i gruppe 2.
  • Hi3G Denmark ApS – dækningsområderne i gruppe 3.

Kvalificerede budgivere i 1800 MHz-auktionen

Fristen for at trække sin tilmelding til 1800 MHz-auktionen tilbage var den 1. september kl. 13.00. Listen over kvalificerede budgivere i auktionen er som følger:

  • TDC A/S
  • Hi3G Denmark ApS
  • TT-Netværket P/S

Alle A-frekvensblokke og alle grupper af dækningsområder er afsat efter afslutning af første og anden auktionsfase. Det betyder, at der er syv B-frekvensblokke uden dækningskrav til rådighed i tredje auktionsfase.

Endeligt auktionsmateriale

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt, traf den 28. juni 2016 beslutning om rammerne for auktionen over 1800 MHz-frekvensbåndet. På den baggrund traf Energistyrelsen endelig beslutning om de nærmere regler for auktionen. Det endelige auktionsmateriale findes nedenfor.

Budgivere og ejerstruktur

Energistyrelsen modtog den 16. august 2016 tilmelding fra tre selskaber til deltagelse i 1800 MHz-auktionen. Disse selskaber er TT-Netværket P/S, TDC A/S og Hi3G Denmark ApS.

Nedenfor findes ejerstruktur for hver af disse budgivere.

TT-Netværket P/S’ ejerstruktur

Strukturredegørelse

Ejerskabsredegørelse

Liste A - Telenor

Liste B - Telia

Hi3G Denmark ApS’ ejerstruktur

Forside

Diagram over forbundne personer

Liste A - Juridiske personer kontrolleret af forbundne personer

Liste B - Juridiske personer kontrolleret af forbundne personer

TDC A/S’ ejerstruktur

Forbundne personer, TDC

Høringsnotat

Høringsnotat

Informationsmemorandum med bilag

Informationsmemorandum

Bilag A: Definitioner og ordliste

Bilag B: Energi- forsynings- og klimaministerens beslutning af 28. juni 2016

Bilag C: Energistyrelsens beslutning af 28. juni 2016

Bilag D: Udkast til tilladelser

Bilag E: Tilmeldingsformular (pdf)

Bilag E: Tilmeldingsformular (word)

Bilag F: Skabelon for anfordringsgaranti (pdf)

Bilag F: Skabelon for anfordringsgaranti (word)

Bilag G: Budgivererklæring

Bilag H: Oplysning om ejerstruktur

Bilag I: Koordinationsaftale mellem Danmark og Sverige

Bilag J: Koordinationsaftale mellem Danmark og Tyskland

Bilag K: Oversigt over grupper af dækningsområder (adresseliste)

Oversigt over ændringer i informationsmemorandum

Oversigt over ændringer i informationsmemorandum

Skabelon for depositum

Skabelon for depositum

Matematisk beskrivelse

Matematisk beskrivelse

Eksempler på vurdering af bud i den tredje auktionsfase

Eksempler på vurdering af bud i den tredje auktionsfase

Online budprocessor

Potentielle budgivere kan få adgang til en online budprocessor, der kan benyttes til at evaluere budkombinationer og dermed teste forskellige auktionsscenarier forud for auktionen. Det er muligt at få adgang til budprocessoren ved at rette kontakt til Energistyrelsen. Kontaktoplysningerne kan findes øverst på siden.

Spørgsmål og svar til 1800 MHz-auktionen

Spørgsmål 1:

Hvordan skal følgende formulering i skabelon for anfordringsgarantien forstås?

”Garantien udløber den [ ]. [HER INDSÆTTES DATOEN FOR UDLØB AF TILBAGEBETALINGSPERIODEN]. Nærværende garanti kan dog bringes til ophør tre år efter, at pengeinstituttet/forsikringsselskabet har givet tre måneders forudgående varsel ved anbefalet brev adresseret til beneficianten.”

Betyder det, at garantien til enhver tid kan bringes til ophør med de ovenfornævnte frister?

Svar:

Garantien kan til enhver tid bringes til ophør med de anførte varsler, dvs. at garantien kan ophøre tre år og tre måneder efter, at pengeinstituttet eller forsikringsselskabet har opsagt denne.

Garantien er gældende efter sit indhold i opsigelsesperioden og kan således indebære udbetaling af det garanterede beløb, dvs. op til tre års afdrag, hvis tilladelsesindehaveren misligholder sine forpligtelser.

Hvis garantien opsiges skal tilladelsesindehaveren sørge for ny garantistillelse således, at kravet om garanti for tre års afdrag stedse er opfyldt.

Spørgsmål 2:

I eksempel 9 på side 68 i udkast til informationsmemorandum (IM) står der:

“Det antages nu, at budgiver 3’s alternativbud havde været højere, for eksempel det maksimalt mulige beløb på 270. I dette tilfælde ville der være yderligere en kombination af bud med den højeste samlede værdi i scenarie 3 med en værdi på 675 bestående af budgiver 2's hovedbud og budgiver 1’s hovedbud og budgiver 3’s alternativbud.”

Hvis budgiver 3’s alternativbud hæves til det maksimalt mulige (fra 105 til 270), så bliver summen af de 3 bud 840 (og ikke 675). Kan styrelsen bekræfte at den understregede del skulle have været “budgiver 1’s alternativbud”?

Svar:

Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.

Spørgsmål 3:

”Lukkereglen” er beskrevet i på side 51 i IM:

“I udgangspunktet afsluttes tredje auktionsfase, når det er muligt at acceptere nøjagtigt ét bud fra hver budgiver under hensyntagen til de tilgængelige frekvensblokke og undtagelser, og når det ikke er muligt at opnå en højere samlet værdi af bud ved ikke at acceptere et bud fra én eller flere budgivere.”

Er det korrekt forstået, at der er to betingelser der skal være opfyldt for at tredje auktionsfase kan afsluttes:

  1. Det er muligt at acceptere et bud (kompatibelt med udbuddet af frekvensblokke og undtagelser) fra alle budgivere

  2. Der eksisterer ingen anden kombination af bud (kompatibel med udbuddet af frekvensblokke og undtagelser) der giver en højere sum af bud

Kan Energistyrelsen give et eksempel på en situation, hvor betingelse (1) er opfyldt, men ikke betingelse (2), altså en situation, hvor tredje auktionsfase ikke afsluttes? Eksemplet må gerne indeholde beregninger af priserne i den efterfølgende runde.

Svar:

Reglen for hvornår tredje auktionsfase afsluttes er ikke korrekt forstået, hvis der med spørgsmålet menes, at der er to betingelser, der skal undersøges uafhængigt af hinanden (dvs. at (a) der er en undtagelseskompatibel kombination af bud, der indeholder netop et bud fra hver budgiver og (b) der eksisterer ikke andre undtagelseskompatible kombinationer af bud, som giver en højere værdi). Under denne antagelse, er beskrivelse på side 51 i informationsmemorandum ikke korrekt forstået.

Som det fremgår af eksempel 7 i IM’et, vil en undtagelseskompatibel kombination af bud, som indeholder netop ét bud fra hver budgiver, ikke blive taget i betragtning, hvis der eksisterer en alternativ kombination af bud med en højere samlet værdi i det pågældende hypotetiske scenarie – selv hvis den alternative kombination af bud ikke er undtagelseskompatibel.

I eksempel 7 vil det fx være muligt at acceptere budgiver 1’s hovedbud sammen med budgiver 2’s og budgiver 3’s alternativbud i det hypotetiske scenarie med to tilgængelige undtagelser. Denne kombination vil imidlertid ikke blive taget i betragtning, idet der eksisterer en mulig kombination af bud i det samme hypotetiske scenarie, der giver en højere værdi (fx kombinationen af budgiver 2’s og budgiver 3’s hovedbud).

Med andre ord vil undersøgelsen af, hvorvidt en kombination er undtagelseskompatibel, kun omfatte de mulige kombinationer af bud, som giver den højeste samlede værdi i et bestemt hypotetisk scenarie. Rækkefølgen, de forskellige betingelser undersøges i, har altså betydning.

Den betingelse, der skal være opfyldt for, at auktionen kan afsluttes, er, at en af de potentielt vindende kombinationer af bud indeholder et bud fra hver budgiver (hvilket kun kan være et nulbud, hvis budgiveren har eller anses for at have afgivet et nulbud). Dette kræver, at følgende trin, som er beskrevet i IM’et, er opfyldt:

  1. Identifikation af de mulige kombinationer, som giver den højeste samlede værdi for hvert hypotetisk scenarie,

  2. af disse kombinationer, beholdes kun de kombinationer, som er undtagelseskompatible. Herefter udvælges de kombinationer, som giver den højeste samlede værdi på tværs af alle de hypotetiske scenarier (disse er de potentielt vindende kombinationer af bud), og

  3. endelig undersøges det, om nogle af de potentielt vindende kombinationer af bud indeholder netop ét bud fra hver budgiver (hvilket kan være et nulbud, hvis budgiveren har eller anses for at have afgivet et nulbud).

Energistyrelsen arbejder på at udarbejde flere eksempler, og eksemplerne vil blive offentliggjort så hurtigt som muligt.

Spørgsmål 4:

Spørgsmål til eksempel 3, side 58 i IM: Kan styrelsen bekræfte, at hvis der antages en situation, hvor ingen A-frekvensblokke er fordelt, så bør åbningsbudretten for en budgiver være 21 (3x6 + 1 + 1 +1 = 21) og ikke 15, som beskrevet i eksempel 3, side 58?

Svar:

Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.

Spørgsmål 5:

Spørgsmål til eksempel 7, side 66 i IM: Er det korrekt forstået, at hvis vi betragter kombinationer af bud med en undtagelse i hver undtagelseskategori vil også budgiver 1’s alternativbud og budgiver 2’s hovedbud give en samlet værdi på 505 og bør derfor nævnes i eksemplet?

Svar:

Ja, styrelsen kan bekræfte dette. Eksempet vil blive tilrettet i den endelige version af IM.

Spørgsmål 6:

I forhold til opfyldelses af dækningskravet er det væsentligt at forstå om dækningskravet kan opfyldes ved, at en operatør installere XDSL/Fiber nettermineringspunkt i nærheden af adressen, som er underlagt dækningskravet. Og at mobiloperatører, der også har fastnet først installere den aktuelle trådløse dækning (ved hjælp af femto eller små celler), når kunden køber et abonnement hos den mobiloperatør, der også har fastnet, som er underlagt dækningskravet. Såfremt dette er muligt vil særligt mobiloperatører, der også har fastnet, have en økonomisk fordel ved opfyldelse af dækningskravene. Dette skyldes, at mobiloperatører, der også har fastnet, kan benytte deres fastnet infrastruktur og vente med dele af investeringen, til der er sikret betaling heraf fra kunden, der bor på adressen. Denne løsning vil være særdeles konkurrenceforvridende i forhold til mobiloperatører, som ikke har samme fastnet infrastruktur.

Svar:

For de specifikke adresser, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at benytte en mobil bredbåndsteknologi som anført ovenfor, kan tilladelsesindehaveren i særlige tilfælde anmode Energistyrelsen om en dispensation til at benytte ikke-mobile bredbåndsteknologier – eksempelvis WLAN (også benævnt som WiFi), FWA eller en fastnetteknologi (fx fiber, kabel-tv, xDSL etc.). Ved en anmodning om dispensation skal tilladelsesindehaveren dokumentere, at det netop ikke er teknisk muligt at benytte en mobil bredbåndsteknologi til at opfylde vilkåret på den pågældende adresse. Det er ikke hensigten, at dækningskravet i vid udstrækning kunne opfyldes ved brug af WLAN-løsninger. Dette vil blive præciseret i den endelige version af IM.

Spørgsmål 7:

Vedrørende afsnit 3.7.3. i IM: Henvises der her til hastigheder, der er omfattet af fastnet bredbånd?

Svar:

Det fremgår af afsnit 3.7.3 i IM, at Energistyrelsen kan lempe vilkåret om dækning i 1800 MHz-tilladelserne, fx hvor der er hel eller delvist sammenfald med dækningsområder i andre tilladelser, eller hvor der i andre tilladelser fastsættes større krav til udbudte bredbåndshastigheder m.v.

Energistyrelsen henviser her til hastighedskrav til mobile bredbåndstjenester fastsat i andre frekvenstilladelser. 

Spørgsmål 8:

Hvis det antages at en budgiver afgiver et nulbud som hovedbud i eksempelvis budrunde 5. Vil det så være mulig for budgiveren at afgive nye alternativbud i budrunde 6 (og efterfølgende budrunder)?

Svar:

Ja, når en budgiver har afgivet (eller anses for at have afgivet) et nulbud, vil budgiveren stadig have mulighed for at afgive alternativbud i de efterfølgende budrunder. Budgiverens budret vil imidlertid være reduceret til nul som følge af, at budgiveren har afgivet et nulbud, hvorfor alle nye alternativbud vil være underlagt et relativt budloft.

Spørgsmål 9:

Af informationsmemorandummet, som har været i høring, fremgår klart, at den ønskede dækning for så vidt angår kravet om udbud af en mobil bredbåndstjeneste vil kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd. Dette dog under forudsætning af at, WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester.

Det er derfor meget overraskende at læse Energistyrelsens svar på det stillede spørgsmål 6, hvoraf det fremgår, at Energistyrelsen nu pludselig har den opfattelse at man kun for specifikke adresser, hvor det ”ikke er muligt” at benytte en mobil bredbåndsteknologi, i særlige tilfælde kan anmode Energistyrelsen om en dispensation til at benytte ”ikke-mobile” bredbåndsteknologier – eksempelvis WLAN, selvom f.eks. WLAN er en trådløs teknologi, der kan bruges på en kommerciel terminal og være sømløst integreret med det landsdækkende mobilnet ift. tale og data.

Svar:

Det er fortsat således, at dækningskravet vil kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd (2,4 og 5 GHz). Dette er dog under forudsætning af, at WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, som det fremgår af bilaget til Kommissionens beslutning 2009/766/EF som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU. Det er således afgørende, at der er tale om en integreret løsning som for eksempel LTE-WLAN Aggregation (LWA) som specificeret af 3GPP.

Det indebærer konkret, at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen eller for eksempel have en adgangskode til et WLAN-accesspunkt eller lignende. Det er ikke hensigten, at dækningskravet kan opfyldes ved for eksempel at koble en almindelig WiFi-router til en xDSL forbindelse.

Spørgsmål 10:

Med henvisning til bilag G punkt 5 i Budgivererklæringen, og Bilag C punkt 67 og 100 i Energistyrelsens beslutning, skal vi hermed venligst spørge Erhvervsstyrelsen om Budgiver under auktionen, jf. auktionsreglerne, løbende må informere banken om budgivers budstørrelser og uden, at dette kan medføre pålæggelse af bod og udelukkelse fra auktionen?

Svar:

I medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 17 må en budgiver i fornødent omfang videregive fortrolig information til sine forbundne personer eller til personer, der forud for videregivelsen er insidere i forhold til samme budgiver. Endvidere skal budgiver i forbindelse med en videregivelse af fortrolig information iværksætte alle rimelige tiltag med henblik på at sikre, at den person, som modtager den fortrolige information, overholder punkterne 18-21 i Energistyrelsens beslutning.    

Information om budgivers budstørrelser anses som omfattet af definitionen af ”fortrolig information” i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 100. Endvidere anses en budgivers bank for at være omfattet af definitionen af ”insider” i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 101, fordi en insider kan være en person, der i forbindelse med auktionsforløbet har påtaget sig helt eller delvist at finansiere eller på anden måde vis assistere en budgiver.  

En budgiver må derfor gerne videregive information om budgivers egne bud til budgivers bank under auktionen uden at ifalde bod og/eller udelukkelse fra auktionen. Budgiver skal dog sikre, at banken overholder punkterne 18-21 i Energistyrelsens beslutning.    

Spørgsmål 11:

Med henvisning til Bilag C punkt 24 i Energistyrelsens beslutning, skal vi hermed venligst spørge om det er muligt for budgiver, at udvide listen af insidere efter tilmeldingsfristen er udløbet?

Svar:

En budgiver skal som en del af tilmeldingen indsende en udtømmende liste over budgivers insidere, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 37 d. I medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 40 har budgiver en pligt til at meddele Energistyrelsen enhver ændring vedrørende forhold omfattet af punkt 37, der måtte opstå efter indgivelse af tilmeldingen, og indtil tilladelserne er udstedt. 

Budgiver har derfor pligt til at informere Energistyrelsen om bl.a. nye insidere, efter tilmeldingsfristen er udløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at en insider kan være en juridisk person (for eksempel en bank). Det vil således ikke være nødvendigt at ændre listen af insidere, fordi forskellige personer i banken behandler en sag for budgiver, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 101 sammenholdt med punkt 105.         

Spørgsmål 12:

Hvad er konsekvensen, hvis en budgiver ikke kan nå at stille en anfordringsgaranti i medfør af pkt. 67 og 68 i Energistyrelsens beslutning?

Svar:

Energistyrelsens beslutning punkt 67 omhandler betingelserne for en delvis betaling af tilladelsesprisen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at hvis budgiver vælger at foretage en delvis betaling, skal budgiver senest 10 dage efter modtagelsen af Energistyrelsens meddelelse om, hvilket beløb budgiver skal betale, stille en anfordringsgaranti.

Hvis budgiver ikke rettidigt stiller en anfordringsgaranti, meddeler Energistyrelsen budgiver en ny frist for indsendelse af en anfordringsgaranti, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 71.

Det bemærkes, at hvis budgiver ikke opfylder den nye frist fastsat i medfør af Energistyrelsens beslutning punkt 71, vil budgiveren ikke få udstedt tilladelsen, jf. Energistyrelsens beslutning punkt 72.

Det bemærkes, at Energistyrelsen vil indgå i en dialog med budgiver vedrørende fastsættelse af en frist i medfør af punkt 71 for at undgå at punkt 72 bliver aktuel.  

Spørgsmål 13:

Ved gennemgang af det samlede auktionsmateriale skal Energistyrelsen venligst anmodes om supplerende bemærkninger til forståelsen af Informationsmemorandummet.

Følgende fremgår af Informationsmemorandummets side 10 og 11:

For så vidt angår kravet om udbud af en mobil taletjeneste vil dækningskravet kunne opfyldes ved at tilbyde Wi-Fi-calling eller en lignende tjeneste.

For så vidt angår kravet om udbud af en mobil bredbåndstjeneste vil dækningskravet kunne opfyldes ved at bruge WLAN-teknologi i de tilladelsesfrie frekvensbånd (2,4 og 5 GHz). Dette er dog under forudsætning af, at WLAN-teknologien er integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, som det fremgår af bilaget til Kommissionens beslutning 2009/766/EF som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU. Som et eksempel kan WLAN bruges integreret med et LTE-net ved brug af LTE-WLAN Aggregation (LWA) som specificeret af 3GPP. Det betyder for eksempel, at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen eller for eksempel have en adgangskode til et WLAN-accesspunkt eller lignende. Det er ikke hensigten, at dækningskravet kan opfyldes ved for eksempel at koble en almindelig WiFi-router til en xDSL eller koax-forbindelse, jf. dog afsnit 3.7.2 om ændring af tilladelsen.

Dokumentationen for opfyldelse af dækningskravet skal bestå af beregninger/simuleringer af dækningen suppleret med målinger, der bekræfter beregningerne/simuleringerne. I forbindelse med udarbejdelsen af beregninger/simuleringer kan tilladelsesindehaveren anvende den metode, som findes mest hensigtsmæssig under hensyntagen til den anvendte teknologi og implementering af nettet. Dokumentationen må ikke afhænge af, om brugerne har tegnet abonnement hos den pågældende tilladelsesindehaver.

Teknisk set vil dækningskravet kunne opfyldes med ”sømløst” integreret WLAN-teknologi, såfremt der gennemføres installationer på specifikke adresser (for eksempel til at modtage det mobile bredbåndssignal med god antenne og højere i terræn, for derefter at konvertere det til Wifi, der er sømløst integreret). Sådanne installationer vil dog kræve ejernes samtykke, og muligheden for at gennemføre installationerne vil derfor formentlig være begrænset til tilfælde, hvor den pågældende ejer ønsker at oprette abonnement hos den operatør, der skal stille dækningen til rådighed.

Når det herefter fremgår af det oven for citerede, at ”Dokumentationen må ikke afhænge af, om brugerne har tegnet abonnement hos den pågældende tilladelsesindehaver”, vil det i realiteten kunne afskære operatørerne fra at opfylde dækningskravene via den oven for beskrevne WLAN-løsning, idet grundejere formentlig først vil være indstillede på at få udført installationer på deres grund i forbindelse med oprettelsen af et abonnement.

Energistyrelsen skal derfor venligst anmodes om at besvare spørgsmålet om, hvorvidt dækningskravet vil kunne anses for opfyldt, såfremt specifikke adresser kan opnå den i auktionsmaterialet forudsatte dækning via installation af en sømløst integreret WLAN-løsning på adressen som beskrevet ovenfor, men først på tidspunktet, hvor en operatør opnår tilladelse (enten uden eller i tilknytning til et abonnement) til at installere det nødvendige udstyr på den pågældende adresse. Brugeren vil ikke skulle betale ekstra for udstyret eller selve installationen.

Såfremt Energistyrelsen finder, at dækningskravet med ovenstående løsning ikke vil kunne anses for opfyldt, bedes Energistyrelsen om muligt fremkomme med et eksempel på, hvorledes dækningskravet i praksis vil kunne opfyldes via en sømløst WLAN-løsning, som Energistyrelsen i det oven for citererede fremhæver som en mulighed.

Opfyldelse af dækningskravet via WLAN-teknologi giver desuden mulighed for at give brugere høje hastigheder indendørs, hvilket giver en bedre brugeroplevelse, mens signalet vil være svagere udendørs på adressen. Energistyrelsen bedes følgelig besvare spørgsmålet om, hvorvidt dækningskravet vil blive anset for opfyldt, såfremt brugere på en specifik adresse indendørs oplever en downloadhastighed på 30 Mbit/s og en uploadhastighed på 3 Mbit/s, mens den oplevede hastighed udendørs på adressen er lavere.

Svar:

For så vidt angår beskrivelsen af anvendelsen af WLAN-teknologi i Informationsmemorandum (s. 11) er dette alene et eksempel på, hvorledes dækningskravet kan opfyldes. Dækningskravet vil blive anset for opfyldt ved hjælp af WLAN, når det nødvendige udstyr er installeret (senest den 13. december 2019) på en given adresse omfattet af dækningskravet uafhængigt af, om ejeren har tegnet abonnement hos den pågældende udbyder. Det bemærkes, at WLAN-teknologien skal være integreret sømløst med landbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og at brugeren ikke aktivt skal aktivere WLAN-forbindelsen.

Såfremt der ikke kan opnås tilladelse til opsætning af WLAN-udstyr på en given adresse omfattet af dækningskravet, vil det være nødvendigt, at denne adresse dækkes via en anden teknologi.

Dækningskravet anses for opfyldt, såfremt det enten indendørs eller udendørs på en adresse omfattet af dækningskravet er muligt at opnå en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s og en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/s. Tilladelsesindehaveren kan således selv afgøre, om kravet opfyldes indendørs eller udendørs. Det bemærkes dog, at det skal være muligt at dokumentere opfyldelse af dækningskravet i overensstemmelse med de angivne retningslinjer, som er beskrevet i Informationsmemorandum (s. 11).

Spørgsmål 14:

I svar på spørgsmål 13 optræder ordet ”sømløst” i første afsnit. Hvad forstås ved dette?

Svar:

Det er det engelske ord ”seamless”, der er oversat til dansk som sømløst. Det betyder kort sagt, at skiftet fra mobilnet til WLAN og tilbage igen skal ske ubemærket for brugeren, dvs. uden at brugeren skal foretage sig noget, og uden at en telefonsamtale bliver afbrudt og skal genetableres. Det er ligesom i seamless roaming.

Hvornår holdes auktion eller udbud

Energistyrelsen benytter auktioner eller udbud, hvis der er større efterspørgsel efter nogle bestemte frekvenser, end det er muligt for styrelsen at udstede frekvenstilladelser til. Dette kaldes også frekvensknaphed.

I nogle situationer er det energi-, forsynings- og klimaministeren, som beslutter, om der skal holdes auktion eller udbud. I andre situationer kan Energistyrelsen holde auktioner, uden at der er behov for, at ministeren træffer beslutning.    

Energi-, forsynings- og klimaministeren træffer beslutning om auktion eller udbud, hvis der er frekvensknaphed, og hvis der skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn. Det kan f.eks. være, hvor frekvenserne er særligt egnede til mobiltelefoni og derfor har en stor samfundsøkonomisk værdi. Som udgangspunkt vil ministeren træffe beslutning om auktion, medmindre ministeren vurderer, at de væsentlige samfundsmæssige hensyn bedst varetages gennem et udbud eller ved at udstede en først-til-mølle tilladelse.

Energistyrelsen holder auktion, hvis der er frekvensknaphed, men hvor der ikke er behov for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Frekvenstilladelser udstedt efter auktion eller udbud

Energistyrelsen udsteder frekvenstilladelser til vinderne, når en auktion eller et udbud er slut.

En frekvenstilladelse udstedt efter auktion eller udbud kan indeholde særlige vilkår, som ikke findes i andre almindelige frekvenstilladelser. De særlige vilkår indsættes i frekvenstilladelser, hvis der er behov for at varetage væsentlige samfundsmæssige hensyn med frekvenserne. Det kan f.eks. være vilkår om, at vinderen af en auktion skal sikre mobildækning i bestemte geografiske områder af landet.

Der indsættes ikke særlige vilkår i frekvenstilladelser, som er udstedt efter en auktion, hvor der ikke skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Find tilladelser, som er udstedt efter auktion eller udbud, her (i samlede filer):

Tidligere auktioner og udbud

Der har tidligere været holdt auktioner og udbud over:

  • 800 MHz-frekvensbåndet (2012)
  • 450-470 MHz-frekvensbåndet (2010)
  • 410-430 MHz-frekvensbåndet (2010)
  • 900 og 1800 MHz-auktion (2010)
  • 2,5 GHz-frekvensbåndet (2010)
  • 870 MHz-frekvensbåndet (2007)
  • 450 MHz-frekvensbåndet (2006)
  • 3G-frekvenserne (2005) (2,1 GHz)
  • 3G-frekvenserne (2001) (2,1 GHz)
  • TETRA-frekvenserne (2001) (380-400 MHz)
  • 2G-frekvenserne (2000/2001) (900 og 1800 MHz)
  • FWA-frekvenserne (2000) (3,5 og 26 GHz)
  • 2G-frekvenserne (1997) (900 og 1800 MHz)

Hvis du er interesseret i at se materiale vedrørende tidligere auktioner eller udbud, kan du kontakte Energistyrelsen på e-mail

Kontakt

Henriette Stang Meulengracht
Specialkonsulent (+45) 3392 7568
Peter Johnson
Fuldmægtig (+45) 3392 7551
Andreas Da Cunha-Bang
Fuldmægtig (+45) 3392 7603