De internationale klimaforhandlinger

Energistyrelsen deltager i de internationale klimaforhandlinger

Energistyrelsen deltager i de internationale klimaforhandlinger på vegne af den danske regering. For Danmarks vedkommende foregår forhandlingerne både i EU og i FN. I EU forhandler landene sig frem til en række fælles målsætninger for klimaet. Disse målsætninger er udgangspunktet for EU’s forhandlingsposition, når EU deltager i klimaforhandlingerne i FN. Energistyrelsen forhandler altså på Danmarks vegne i EU, mens EU forhandler på alle medlemslandenes vegne i FN. Ved møderne i FN deltager Energistyrelsen dog også. Det gør vi både for at være med til at beslutte EU’s linje og for at dække de generelle forhandlinger for den danske regering og Folketinget. 


Klimaforhandlinger i FN

FN administrerer de globale klimaforhandlinger. FN’s klimakonvention, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), danner rammen for forhandlingerne. Klimakonventionen indeholder ikke bindende krav om at sænke udledningen af drivhusgasser. Men det gør til gengæld Kyotoprotokollen, som blev indgået i 1997 af 192 lande, og som var den første bindende internationale aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.

Landene bag FN’s klimakonvention mødes hvert år til konferencen ”Conference of the Parties”, der også er kendt som COP-mødet. COP-mødet, eller COP’en, er det øverste organ i klimaforhandlingerne. Her bliver alle større beslutninger truffet, ofte med mediebevågenhed fra hele verden.

Ved COP21 i Paris i december 2015 blev verdens lande enige om en ny juridisk bindende klimaaftale. Aftalen indeholder et mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, og den indeholder en opfordring til at holde temperaturstigningen under 1,5 grader – i forhold til niveauet før den industrielle tidsalder. Derudover blev landene enige om, at de globale udledninger af CO2 skal toppe så hurtigt som muligt og derefter også sænkes hurtigt. 


Klimaforhandlinger i EU

Parallelt med klimaforhandlingerne i FN har EU også sine egne interne klimaforhandlinger og sine egne målsætninger for klimaet. Det er med udgangspunkt i de klimamålsætninger, at EU forhandler i FN på vegne af Danmark og resten af EU-landene. EU’s målsætninger bygger på den såkaldte 20-20-20-plan fra 2007 og EU’s seneste klima- og energiaftale fra 2014. 

EU’s klima- og energiaftale fra 2014 har følgende klimamål for 2030:

  1. Den europæiske CO2-udledning skal være 40 procent lavere, end den var i 1990.
  2. Mindst 27 procent af den europæiske energiforsyning skal komme fra vedvarende energi.
  3. EU-landene skal være mindst 27 procent mere energieffektive sammenlignet med, hvordan udviklingen ville have været siden 1990, hvis man intet havde gjort for at blive mere energieffektive (business as usual).

Hvad er...

United Nations Framework Convention on Climate Change

FN’s klimakonvention, United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), har siden 1992 dannet rammen for de internationale klimaforhandlinger. Klimakonventionen blev etableret, efter at FN’s klimapanel, IPCC, i 1990 udgav en rapport om klimaforandringer. Rapporten viste, at der var en reel risiko for, at udledningen af drivhusgasser ville kunne påvirke jordens miljø i et hidtil uset og potentielt meget voldsomt omfang. På den baggrund besluttede FN’s Generalforsamling at udarbejde en klimakonvention. I dag har 196 lande tilsluttet sig klimakonventionen. Danmark underskrev konventionen i 1992.

Klimakonventions mål

Målet med klimakonventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser for at forhindre farlige og utilsigtede klimaforandringer. Det skal ske på en måde, der ikke går ud over fødevaresikkerheden eller landenes muligheder for at skabe en bære¬dygtig social og økonomisk udvikling.

COP-møderne

COP står for ”Conference of the Parties”, og er FN’s øverste organ for klimaforhandlinger. Deltagerne er alle de lande, der har tilsluttet sig FN’s klimakonvention samt repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer. COP-møderne bliver afholdt en gang om året og varer to uger. Medlemslandene skiftes til at være værtsland.