Grøn ordning

Formålet med Grøn ordning er at skabe større lokal accept af opstilling af vindmøller på land. Tilskud under Grøn ordning gives til:

  • anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og
  • kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme accepten af vedvarende energi

Det er kommunen, som har ansøgt Energistyrelsen om tilskud fra Grøn ordning. Ansøgninger er behandlet efter lov om fremme af vedvarende energi og  bekendtgørelse om administration af tilskud til grøn ordning

EU Kommissionens 10 år gamle statsstøttegodkendelse udløb 21. februar 2018. Dermed skulle tilsagn om tilskud efter den grønne ordning være opnået senest den 20. februar 2018.

Ansøgning om udbetaling løber frem til 21. februar 2020

Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet inden 21. februar 2018. For tilsagn givet inden den 21. februar 2018 vil det gælde, at der senest den 20. februar 2020 er ansøgt om udbetaling af midler efter ordningen, jf. § 18, stk. 1 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 28. september 2018.

Den normale sagsbehandlingstid er 6-8 uger. Energistyrelsen opfordrer kommunerne til at ansøge om udbetaling i god tid.    

Ansøgninger under Grøn ordning skal indgives på blanketterne, som kan findes nedenfor.

Åbningstider i V.E.-administrationen

Mandag til fredag

fra kl. 9:00 til kl. 14:00

 

Kontakt V.E.-administrationen

Email: VE@ens.dk

Telefon: 70 21 50 74