Mobildækning

Mobildækningen er generelt god i Danmark, særligt hvis du anvender en mobiltelefon med god antennekvalitet. Der er imidlertid områder rundt om i hele landet, hvor du lokalt kan opleve en mobildækning, som er mindre tilfredsstillende.

Hvis der er dårlig mobildækning i et område, kan det blandt andet skyldes, at det er dyrt for mobilselskaberne at stille master op. Samtidig kan det i nogle områder være svært at få de nødvendige tilladelser fra kommunen, når selskaberne søger om tilladelse til at sætte en ny mast op. Det kan eksempelvis være på grund af hensyn til naturfredning, kystbeskyttelse eller lignende.

Der er fastsat krav til, hvordan teleselskaberne skal dække i de fleste af selskabernes tilladelser til at anvende frekvenser til mobile tjenester. Kravene kan blandt andet fastsætte, hvor stort et areal af Danmark selskaberne skal dække, eller hvor stor en del af den danske befolkning selskaberne skal sikre mobildækning.

Bedre indendørs mobildækning

Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver de forskellige metoder til at sikre god indendørs mobildækning. 

Det er vigtigt at medtænke den indendørs mobildækning ved nybyggeri og energirenovering af bygninger, da energieffektive materialer kan svække mobildækningen. Både nye og ældre bygninger må i dag forholde sig til de energieffektive standarder. 

Der er mange penge at spare på el- og varmeregningen, men de energieffektive materialer i vægge og vinduer betyder også, at den indendørs mobildækning bliver svækket.

Medtænk den indendørs mobildækning – gerne fra start

Energistyrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra byggebranchen og telebranchen udarbejdet en vejledning, der beskriver forskellige metoder til at sikre den indendørs mobildækning.

Vejledningen er rettet mod dem, som professionelt beskæftiger sig med byggeri og indendørs mobildæk-ning, som f.eks. bygningsingeniører, installatører, arkitekter mv.

Ved nybyggeri kan det økonomisk bedst betale sig at medtænke tiltagene fra start, men det er også muligt at benytte de forskellige metoder i allerede eksisterende bygninger.

I vejledningen kan du læse om:

  • Small cells
  • Signalforstærkere
  • Distribuerede antennesystemer
  • Wifi

Hent vejledningen

 

Kan jeg få bedre mobildækning

Dårlig mobildækning kan skyldes en række forhold. Energistyrelsen har udgivet en pjece med 11 gode råd til, hvordan man kan få bedre dækning. Sammen med KL har styrelsen endvidere lavet en guide til, hvordan man lokalt kan arbejde med at skabe bedre mobil- og bredbåndsdækning.

11 gode råd til bedre mobildækning

Dårlig mobildækning kan have flere årsager, men normalt skyldes det, at mobilsignalet er for svagt, fx fordi du befinder dig langt fra mobilmasten, eller fordi der er for mange forhindringer mellem dig og mobilmasten. Det kan fx være bakket terræn eller bygninger, der er i vejen. Er mobilnettet overbelastet, kan du også opleve dårlig dækning.

Oplever du problemer med at gennemføre en telefonsamtale eller at få adgang til internettet indendørs, kan årsagen være, at velisolerede bygninger og solafvisende vinduer dæmper mobilsignalet. Opholder du dig i bil eller tog, kan høj fart og togets konstruktion give dårligere mobildækning.

11 gode råd til bedre mobildækning

Guide til kommuner, borgere og virksomheder

Kommuner og lokale ildsjæle spiller en vigtig rolle i forhold til at styrke den lokale mobil- og bredbåndsdækning. I Energistyrelsens guide til bedre mobil- og bredbåndsdækning kan man læse om, hvad man kan gøre for at styrke den lokale dækning – både når det drejer sig om mobildækning (tale og mobilt bredbånd), og når det drejer sig om bredbånd.

Guiden kan anvendes som et opslagsværk, der indeholder information om de forhold, man må tage stilling til i processen. Guiden indeholder også deltaljerede 'sådan gør du' vejledninger og en række eksempler på tiltag rundt om i landet.

Guide: Bedre mobil- & bredbåndsdækning

Må du forstærke dit mobilsignal

Anlæg som forstærker mobilsignaler er som udgangspunkt ikke lovlige at anvende.

Hvad er en signalforstærker?

En signalforstærker er et anlæg, som forstærker signalerne mellem mobilselskabets mobilmaster (basisstationer) og brugernes mobiltelefoner. En signalforstærker kaldes også for en repeater eller en booster.

Det vil typisk være aktuelt at installere et sådant anlæg på steder, hvor det ellers kan være vanskeligt at opnå dækning fra mobilmasterne f.eks. indendørs i lagerhaller og ombord på skibe i f.eks. lastrum, da det vil gøre, at brugen af anlægget kan opleve en bedre mobildækning.

Kan jeg få tilladelse til at anvende et sådant anlæg?

Energistyrelsen kan ikke give tilladelse til at bruge en signalforstærker.

Energistyrelsen har udstedt tilladelse til de enkelte mobilselskaber til at anvende de frekvenser, som an-læggene bruger. Mobilselskaberne har tilladelse til at anvende frekvenserne i hele Danmark. Tilladelserne omfatter også de danske farvande. Frekvenserne er således "optagede", og det vil ikke være muligt for andre at få udstedt en tilladelse til de samme frekvenser.

En bedre mobildækning kan kun opnås ved at henvende sig til de enkelte mobilselskaber, der har tilladelse til at anvende frekvenserne, og søge problemerne løst ad den vej.

Hvad sker der hvis man anvender disse anlæg?

Mobilselskaberne i Danmark har fået tildelt hver deres frekvenser til at drive mobilnettene. Mobilnettene er opbygget på en sådan måde, at frekvenserne anvendes bedst muligt uden forstyrrelser.

En signalforstærker kan virke meget godt lige dér, hvor den er placeret. Men når et sådant anlæg pludselig går ind og bruger en tilfældig frekvens, så kan mobilnettet blive generet af det signal, som anlægget udsender, og samlet set forringer det andres muligheder for at opnå forbindelse.

Overtrædelser

Hvis man anvender en signalforstærker uden at have en aftale om det med mobilselskaberne, overtræder man frekvensloven.

Signalforstærkere anvender frekvenser, som ifølge reglerne i frekvensloven forudsætter, at man har en tilladelse til at anvende frekvenserne. Anvendes frekvenserne, uden at man har en tilladelse, vil det være en overtrædelse reglerne, som vil kunne straffes med bøde. Kravet om tilladelse til at anvende frekvenser følger af § 6 i frekvensloven.

 

Brug af anlæg til at forstærke mobilsignaler

Antennekvalitet

Erhvervsstyrelsen har rangeret de mest populære mobiltelefoner efter deres antennekvalitet.

Erhvervsstyrelsen har i samarbejde med antenneekspert og professor fra Aalborg Universitet Gert Frølund Pedersen rangeret de 31 mest populære mobiltelefoner i Danmark efter deres evne til at modtage tale i GSM900-båndet. De 31 modeller er blevet klassificeret på en skala fra en til fem stjerner - svarende til hhv. ”Ringe” og ”Meget god”. I denne første klassificering fik ingen telefoner bedre karakter end ”Middel” (***).

Apple’s populære iPhone’s scorer alle kun en stjerne mens den ældrevenlige Doro Phone Easy 605 er testens bedste GSM900 telefon og scorer tre stjerner.

Mobiltelefoner målt i 2013

GSM900 – tale

Mobiltelefoner målt i 2013

GSM900 – tale

Mobiltelefoner målt i 2012

GSM900 - tale

 
Model Karakter Model Karakter
Doro Phone Easy 605 *** Nokia 1800 ***
Sony Xperia Z *** iPhone 4 **
Sony Xperia Go *** Nokia C1-01 **
Samsung Galaxy III mini *** HTC Wildfire S **
LG A250 *** iPhone 4s **
Nokia Asha 300 *** Samsung SII **
Nokia Lumia 620 *** Nokia C2-01 **
HTC One *** Samsung SIII *
Huawei Y300 *** iPhone 5 *
HTC One mini **    
LG Optimus **    
Huawei Ascend P2 **    
Nokia Lumia 920 **    
Samsung Galaxy note II (4G) **    
Samsung Galaxy note II (3G) **    
Samsung S4 (4G) **    
HTC Desire X **    
Samsung S4 mini **    
Nokia Lumia 820 **    
iPhone 5C *    
iPhone 5S *    
Nokia Lumia 925 *    

Meget god = *****
God = ****
Middel = ***
Under middel = **
Ringe = *

Telefonerne er klassificeret efter deres evne til at modtage GSM900 da det ofte kun er GSM900 som man kan bruge til at foretage samtaler på når man kommer ud i de mere fjerne afkroge af landet. En mobiltelefons egenskab til at modtage GSM900-signaler har derfor stor betydning hvis man skal foretage samtaler i disse områder i Danmark.

Ovenstående rangering er baseret på målingerne præsenteret i rapporten Mobile Phone Antenna Performance 2013.

Der er i 2016 foretaget endnu en undersøgelse af antennekvaliteten i mobiltelefoner.

Mobilmaster og mobilantenner

Der er behov for mobilantenner, hvis vi skal kunne kommunikere via mobiltelefoner. Men hvem sørger for, at placeringen af antennerne sker mest hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med reglerne?

Master og antenner er en vigtig del af Danmarks digitale infrastruktur

Mobilantenner er en forudsætning for mobildækning. Antenner skal placeres højt for, at radiobølgerne kan nå ud til mobilbrugerne. Antennerne kan fx placeres på høje bygninger eller antennemaster. Det er ikke tilladt uden videre at sætte en antenne eller en mast op, hvor man har lyst. Samtidig er der også en pligt til at give plads til, at andre kan placere antenner på en allerede eksisterende mast.

Masteloven afspejler afvejningen mellem at sikre en god mobilkommunikation med færrest mulige master og antenner. Masteloven retter sig særligt mod teleoperatører samt lokale myndigheder og gælder for både landzone, sommerhusområder og byzone.

Vejledning om markedsleje

For at hjælpe kommuner og regioner med at fastsætte lejeprisen i forbindelse med udlejning af arealer til  mobilantenner og master er der udarbejdet en vejledning.

Vejledning om markedsleje

Vejledning og dialog om placering af master og antenner

Ernergistyrelsen deltager løbende i dialogmøder med kommuner regioner og telebranchen om forbedring af mobil- og bredbåndsdækningen.

Energistyrelsen har i samarbejde med KL og telebranchen udviklet en skabelon, der skal tjene som inspiration og være til hjælp for kommunernes arbejde med at udvikle egne strategier for digital infrastruktur.

Skabelon for en kommunal mastepolitik

Dispensation fra lokalplan

Naturstyrelsen har beskrevet Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse i otte sager om dispensation fra lokalplaner i forbindelse med etablering af mobilmaster,

Faktanotat

Hvis der  er behov for, at Energistyrelsen deltager i et møde vedrørende vejledning om mastelovgivningen, er du meget velkommen til at kontakte styrelsens Center for Tele.

 

Mastevejledning

Vejledningen om master giver relevante myndigheder og teleudbydere et overblik over lovgivningen på området og kan derigennem lette den fremtidige dialog omkring placering af master og antennesystemer.

En introduktion til mastesager

Vejledningen om "Placering af master og antennesystemer" giver en introduktion til masteområdet og til behandling af mastesager herunder nærmere information om net, som kræver adgang til opstilling af master og antennepositioner samt hvilke hensyn, der skal tages i forbindelse med planlægning af f.eks. mobilnet.

Mastevejledning: Placering af master og antennesystemer

Relevant lovgivning

Der er i medfør af masteloven udstedt to bekendtgørelser om henholdsvis indberetning og offentliggørelse. Det bemærkes, at også fx bygge- og planlovgivningen er relevante, når man skal sætte master og antenner op.

  • Bekendtgørelse nr. 1142 (indberetningsbekendtgørelsen) om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner som trådte i kraft den 17. december 2012.

    Se indberetningsbekendtgørelsen.
  • Bekendtgørelse nr. 955 (offentliggørelsesbekendtgørelsen) om offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner, som trådte i kraft den 13. august 2010.

    Se offentliggørelsesbekendtgørelsen.
  • Teleloven (Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester).

    Se teleloven.
  • På Folketingets hjemmeside kan du læse om masteloven fra lovforslag til vedtaget lov.  

    Besøg Folketingets hjemmeside.
Mastedatabasen

Mastedatabasen giver en oversigt over eksisterende og fremtidige antennerpositioner

Hvordan benyttes mastedatabasen? 

Formålet med Mastedatabasen er at skabe større gennemsigtighed om placeringen af antennesystemer.

På trods af navnet indeholder Mastedatabasen ikke oplysninger om placering af master - kun oplysninger om placering af antenner. Antenner kan være placeret på såvel master som andre høje konstruktioner fx skorstene og høje bygninger.

Sådan finder du antennernes placering

I Mastedatabasen kan du søge direkte på et Danmarkskort eller ved at anvende søgefeltet. I søgefeltet kan du blandt andet få oplysninger om antenners placering på en konkret adresse. Ved anvendelse af søgefeltet er det muligt at få vist søgning på et kort eller på en liste. Søgning på Mastedatabasen er delt i to led. Først kan du angive en adresse eller et geografisk område. Herefter kan du afgrænse søgningen til en bestemt teknologi (fx mobiltelefoni/UMTS).

Mastedatabasen og indberetning af oplysninger

Indehavere af tilladelser til offentlige mobilkommunikationsnet og indehavere af tilladelser til landsdækkende radio- og tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal hvert kvartal sende en oversigt over eksisterende antennepositioner samt en oversigt over fremtidige radiodækningsplaner, der rækker minimum to år frem, til Energistyrelsen.

Indberetning til mastedatabasen skal ske via import til et indberetningsmodul. Modulet findes på Virk Indberet.

Til brug for indberetningen benyttes data, som kan registreres i csv-format eller Excel version 2003 eller 2007. Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning, som beskriver indberetningsprocessen i detaljer.

Besøg Mastedatabasen

Vejledning til indberetning til mastedatabase 2012

Indberetningsskema til mastedatabasen (2007)

Indberetningsskema til mastedatabasen (2003)

Kontakt

Lars Kodahl Bendtsen
Fuldmægtig (+45) 3392 7546
Gregers Koldby Nielsen
Fuldmægtig (+45) 3392 7545
Mere om Telefoni