Rettigheder på teleområdet

Retten til en telefonforbindelse

Har jeg som borger ret til både telefon- og internetforbindelse?

Ifølge teleloven skal alle forbrugere i landet have adgang til visse basale teleydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser. Det sikrer den såkaldte forsyningspligt.

Nedenstående tjenester er omfattet af forsyningspligten, men ikke bredbånd.

Telefonlinje

Forsyningspligten betyder blandt andet, at man overalt i Danmark kan få en telefonforbindelse. Prisen på telefonforbindelsen er uafhængig af, hvor i landet man bor.

Telefoni for personer med særlige behov

Personer med for eksempel tale- og hørehandicap kan ikke nødvendigvis bruge en almindelig telefon. Til disse brugere er der udviklet er særlig teksttelefon, som der også er forsyningspligt på.

Du kan læse mere om teksttelefontjenesten under Forbrugere med særlige behov.

Nummeroplysning

Ud over telefoni er der forsyningspligt på nummeroplysning. Det betyder, at man kan få oplyst et telefonnummer ved at ringe til 118. Den web-baserede nummeroplysningstjeneste 118.dk er også omfattet af forsyningspligten.

Ikke bredbånd

Forsyningspligten omfatter ikke bredbåndsforbindelser. Priser og udbud på bredbåndsforbindelser er således alene reguleret af konkurrencen på telemarkedet.

Begrundelse for ikke at indføre forsyningspligt på bredbånd kan læses i denne analyse udarbejdet af Energistyrelsen.

Nærmere om forsyningspligten

Det er Energistyrelsen, der udpeger den udbyder, som har forsyningspligten.

TDC A/S har været udpeget som forsyningspligtudbyder siden 1997. I 2016 udpegede Energistyrelsen TDC til fortsat at være forsyningspligtudbyder indtil udgangen af 2022.

Hvis man har problemer med at skaffe sig en telefonforbindelse til sin bopæl, virksomhed eller sommerhus, kan man henvende sig til TDC, der er forpligtet til at efterkomme alle rimelige anmodninger herom. Ligeledes er det TDC, man skal henvende sig til, hvis man ønsker at bruge teksttelefontjenesten.

De nærmere vilkår for TDC’s pligt til at levere taletelefoni og teksttelefoni.

De nærmere vilkår for levering af nummeroplysningstjenester mv. 

Etablering og reparation af telefonforbindelse

Hvor lang tid må der gå, før du får repareret din telefonforbindelse? Og er der regler om kompensation?

Dine rettigheder om fejlretnings- og leveringstider er fastsat i abonnementsvilkårene. Det følger nemlig af telereguleringen (udbudsbekendtgørelsen), at der skal foreligge en kontrakt mellem selskabet og kunden der blandt andet skal indeholde en række oplysninger om kvalitets- og serviceniveau herunder leveringstider og vilkår for kompensation og tilbagebetaling i tilfælde af mangler ved tjenesten.

Reglerne siger ikke noget om, hvad kvalitets- og serviceniveauet skal være, eller hvad der skal udbetales i kompensation. Reglerne bestemmer således kun at der skal stå noget om det i kontrakten, så kunden ved, hvad han eller hun går ind til. 

Hvis du er kunde hos TDC A/S

TDC A/S er udpeget som forsyningspligtudbyder i Danmark. Det betyder blandt andet, at TDC har pligt til at udbyde taletelefoni til enhver i Danmark, der anmoder om dette.

Der er fastsat nogle generelle minimumskrav til kvaliteten af TDC's forsyningspligtydelser herunder krav til de gennemsnitlige fejlretnings- og leveringstider.

Der er også som et særligt forbrugerhensyn fastsat såkaldte absolutte kvalitetskrav til TDC's fejlretnings- og leveringstider. Det er for eksempel fastsat, at der aldrig må gå mere end 12 dage fra det tidspunkt, hvor TDC modtager en ordre på fejlretning, til fejlen bliver rettet.

Der er til de absolutte kvalitetskrav tilknyttet en kompensationsordning. TDC yder således kompensation til den enkelte forbruger, hvis kravene ikke opfyldes. Er ventetiden for eksempel mere end 12 dage for en fejlretning, skal TDC som udgangspunkt udbetale kompensation.

Overholder TDC ikke kravene i vilkårene, vil du som udgangspunkt kunne kræve kompensation og i visse tilfælde forholdsmæssigt afslag i abonnementet. Størrelsen af de beløb du kan få i kompensation eller forholdsmæssigt afslag, fastsættes af TDC og fremgår af selskabets abonnementsvilkår.

TDC har dog ikke pligt til at yde kompensation, hvis fejlretning ikke kan gennemføres "til tiden" som følge af forhold uden for TDC's kontrol.

Hvis du vil læse alle kravene kan du finde dem i bilag 4  til "Vilkår for TDC's varetagelse af forsyningspligten".

Bredbåndsforbindelser er ikke omfattet af forsyningspligten. Derfor er der ikke særlige kvalitetskrav for dette. Her gælder de samme regler, som hvis du er kunde hos andre teleselskaber.

Klage- og sanktionsmuligheder

Hvis du mener, at dit teleselskab ikke har overholdt de vilkår om fejlretning og leveringstider, der står i kontrakten, skal du i første omgang klage til selskabet. Hvis du herefter er utilfreds med den afgørelse, som selskabet træffer, kan du klage over selskabets afgørelse til Teleankenævnet. Om du kan få kompensation og i visse tilfælde forholdsmæssigt afslag i abonnementet, afhænger af hvad der står i din kontrakt.

Energistyrelsen fører tilsyn med at teleselskaberne overholder reglerne i forsyningspligtbekendtgørelsen og udbudsbekendtgørelsen. Styrelsen vil i den forbindelse kunne se på, om TDC generelt har overholdt de regler, der er fastsat i vilkårene for TDC's varetagelse af forsyningspligten.

Det vil sige, at hvis TDC ikke leverer basal taletelefoni eller andre tjenester, som er omfattes af forsyningspligten, kan du klage til Energistyrelsen. I andre tilfælde hvor du ønsker at klage over et allerede bestående kundeforhold, for eksempel vedrørende regningens størrelse, skal klagen rettes først til selskabet og eventuelt efterfølgende til Teleankenævnet

Forbrugere med særlige behov

Forbrugere med handicap har krav på de samme teleydelser som alle andre, men kan have særlige behov. Du kan læse mere om teksttelefontjenesten og om en hjemmeside, hvor du kan finde mobiltelefoner, der tilgodeser dine særlige behov.

Alle har krav på adgang til basale teleydelser, også hvis man har særlige behov.

En del personer med tale- og hørehandicap har mulighed for at foretage opkald ved hjælp af en teksttelefon. En teksttelefon adskiller sig fra den almindelige telefon ved, at man ikke taler sammen, men personen med handicap skriver til et formidlingscenter, der ringer op på vegne af den handicappede. Tilsvarende kan hørende ringe til en, der bruger teksttelefon, ved at ringe til formidlingscenteret. En person i formidlingscenteret taler med den hørende og skriver til teksttelefonbrugeren. TDC er udpeget som forsyningspligtudbyder i Danmark og udbyder i den forbindelse teksttelefontjenesten.

Find en mobiltelefon der understøtter dine behov

Mobiltelefonen er i dag hver mands eje og medbringes uanset, hvor man går og står. For mennesker med særlige behov er det vigtigt, at disse behov tilgodeses, når de bruger en mobiltelefon. Der er mobiltelefoner på markedet i dag, der har forskellige funktioner, som kan afhjælpe forskellige særlige behov.

Mobile Manufactures Forum har lavet et værktøj, der kan hjælpe dig med at lære mere om forskellige mobiltelefoners funktioner og hjælpe med at finde telefoner med de funktioner, der bedst tilgodeser netop dit behov, se nedenstående link. Du kan også søge efter en tablet eller app, der måske kan hjælpe dig. På hjemmesiden kan du finde flere oplysninger om relevante funktioner på mobiltelefoner, og hvordan de kan hjælpe dig.

Find mobil, tablet eller app

 

Spærring for bestemt indhold

Du har mulighed for at få spærret for udgående opkald, så man for eksempel ikke kan ringe til udlandet fra din telefon.

Teleselskaberne har pligt til at tilbyde mulighed for at spærre med kode for bestemte tjenester. Det betyder, at du selv skal kunne spærre for brug af forbindelsen og ophæve denne spærring ved hjælp af en kode.

Udgående opkald og opkald til udlandet

Du skal have mulighed for gratis at spærre for alle udgående opkald eller for opkald til udlandet. De enkelte teleselskaber kan også have forskellige "pakker" af numre du kan spærre for.
Uanset spærring skal du altid kunne ringe til 112.

Spærring for bestemt indhold

Teleselskabet skal også tilbyde spærring for opkald til numre, hvor man ud over almindelig trafiktakst også betaler for at deltage i for eksempel afstemninger, konkurrencer eller indsamlinger. Disse numre begynder med 901-905. Nogle typer af disse numre er forhåndsspærrede, men du kan få dem åbnet ved at bede om det. Se nærmere på rammeaftalen udarbejdet af telebranchen.

Bindingsperiode

Bindingsperioden i forbrugeraftaler må maksimalt være 6 måneder. I erhvervsaftaler vil der kunne indgås aftale om længere bindingsperioder. For mobiltelefoner med SIM-lås er bindingsperioden ligeledes maksimalt 6 måneder.

Bindingsperiode i forbrugeraftaler

Bindingsperioden er den periode, du er bundet af abonnementsaftalen med dit tele- eller bredbåndsselskab. Det vil sige fra din aftale med selskabet træder i kraft, og til du som forbruger kan komme ud af aftalen uden ekstra omkostninger for dig.

Varigheden af bindingsperioden skal fremgå af den kontrakt, som du har indgået med selskabet. Bindingsperioden må maksimalt udgøre 6 måneder inklusiv et opsigelsesvarsel.

Efter bindingsperiodens udløb kan du frit opsige din aftale med selskabet, men du skal være opmærksom på at selskabet kan have fastsat et opsigelsesvarsel, som dog maksimalt må være på én måned. Hvis opsigelsesvarslet er fastsat til 1 måned, og du ønsker at komme ud af aftalen straks den 6 måneders bindingsperiode er udløbet, skal du således senest 5 måneder efter at have indgået aftalen meddele selskabet, at du opsiger denne.

Hvis du har forudbetalt for eksempel en abonnementsafgift eller det løbende forbrug, skal selskabet af egen drift sørge for at der sker en forholdsmæssig tilbagebetaling af beløbet.

Reglerne om bindingsperiode på teleområdet findes i § 12 i bekendtgørelse om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Bindingsperioder for erhvervsaftaler

For erhvervsaftaler hvor aftalen kan forhandles vil der kunne indgås aftale om længere bindingsperioder end seks måneder.

Binding til mobilnet - SIM-lås på mobiltelefonen

En SIM-lås er en særlig facilitet i en mobiltelefon, der betyder, at telefonen kun kan benyttes i et bestemt mobilselskabs net.

Din mobiltelefon kan være SIM-låst i maksimalt 6 måneder. Dit teleselskab skal nemlig sikre, at du ved aftaler om køb lån eller leje af udstyr til mobilkommunikationstjenester senest 6 måneder efter kontraktens ikrafttræden ikke er bundet til at anvende et bestemt mobilnet.

En ophævelse af bindingen skal ske uden omkostninger for dig og snarest muligt efter du har anmodet mobilselskabet om at få låst telefonen op.

Mobiltelefon på skibe

Når du som passager er uden for mobilmasternes rækkevide, tilbyder nogle skibe mobiltelefoni ved hjælp af blandt andet satellit. Priserne kan dog være væsentligt højere, end når du ringer via dit teleselskab.

Flere fragt- og passagerskibe giver deres passagerer og besætning mulighed for at gøre brug af mobiltelefontjenester (MCV-tjenester), mens skibene er uden for rækkevidde af mobildækningen til lands. Dette sker via nogle systemer til mobilkommunikation, som er installeret på skibene, og som bl.a. benytter satellitter til at forbinde mobiltelefonerne ombord på skibene med mobilnettene til lands.

Høje priser

Når du bruger din mobil fra et skib, skal du være opmærksom på, at prisen for at ringe og modtage opkald oftest er væsentligt højere end de normale priser. Desuden kan prisen for at modtage et opkald være højere end for at foretage opkaldet. 

To sømil fra basislinjen

Systemer til mobilkommunikation (MCV-tjenester) må bruges helt ind til to sømil fra kysten. Dette er fastsat i en afgørelse fra Europa-Kommissionen. Sejler skibene tættere end to sømil fra basislinjen - f.eks. når skibet lægger til kaj - skal systemer til mobilkommunikation slukkes.

Området mellem to og tolv sømil fra basislinjen

Er systemer til mobilkommunikation ombord på skibe tændt i området mellem to og tolv sømil fra kysten, skal systemerne overholde en række tekniske og driftsmæssige vilkår. Vilkårene fastsættes i afgørelsen fra Europa-Kommissionen og i bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse bilag 5 punkt 21.

Hensigten med vilkårene er at undgå, at brugen af systemerne skaber skadelige forstyrrelser af de mobilnet, som anvender de samme frekvenser i området.

Udover at dække landområder dækker mobilselskabernes frekvenstilladelser også området indtil tolv sømil fra kysten. Selskaberne deler således anvendelsen af frekvenserne i området mellem to og tolv sømil fra kysten med de skibe, som bruger systemer til mobilkommunikation.

Aftaler med mobilselskaberne

De fastsatte regler i Europa-Kommissionens afgørelse udelukker ikke, at der indgås aftaler med de mobilselskaber, som har tilladelser til at anvende frekvenserne, så det f.eks. er muligt at bruge systemer til mobilkommunikation tættere end to sømil fra kysten.

Overtrædelser

Overholder brugen af systemer til mobilkommunikation ombord på skibene ikke de regler, som er fastsat i Europa-Kommissionens afgørelse og i bekendtgørelse om anvendelse af frekvenser uden tilladelse, ved f.eks. ikke at slukke systemet, når skibet er tættere end to sømil fra basislinjen (kysten), vil der være tale om en overtrædelse af bekendtgørelsen. Overtrædelsen vil kunne straffes med bøde.

Reglerne

Reglerne er fastsat i Kommissionens afgørelse af 19. marts 2010 om samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester ombord på skibe (MCV-tjenester) i EU (2010/166/EU),

Informationsfolder

Der er lavet en informationsfolder om brug af mobilkommunikationssystemer ombord på skibe. 

Informationsfolder om mobiltelefoner på skibe

Alarm 112

Vidste du, at du skal kunne ringe gratis til 112? Læs om dine rettigheder og lær mere om alarm 112.

Vidste du, at du kan ringe 112 fra alle telefoner i Danmark og at det altid er gratis?

  • Hvis du kan ringe til andre personer i Danmark, skal du kunne ringe gratis til 112.
  • Du kan ringe 112 selvom din mobiltelefon ikke har et SIM-kort. Du kan altså godt ringe 112 fra den gamle telefon du har liggende i skuffen, selvom du ikke har et aktivt abonnement.
  • Du kan også ringe 112, selvom der ikke er penge på din taletidskonto eller din telefon er lukket af andre årsager.

Hvor ringer du fra?

Uanset hvilket net du ringer fra eller hvilken tjeneste du bruger, får alarmmyndighederne automatisk oplysninger om hvor alarmopkaldet geografisk foretages fra.

Alarmmyndighederne får dog kun oplysninger om stedbestemmelse i tilfælde, hvor det er teknisk muligt. Hvis det ikke er teknisk muligt at stedbestemme alarmopkaldet, skal teleselskabet stille andre relevante oplysninger om særlige anvendelser af tjenesten og nettet m.m. til rådighed for alarmmyndighederne. Teleselskabet skal desuden informere brugeren om, at der ikke kan foretages stedbestemmelse ved alarmopkald.

Vidste du, at alarmoperatøren kan se, hvor du ringer fra også selvom du har hemmeligt nummer?

  • Alarmoperatøren får automatisk oplysninger om hvor dit opkald kommer fra, så snart du kommer igennem til centralen.
  • For mobiltelefoner kan alarmoperatøren - ud over dine adresseoplysninger - se hvilken mobilmast opkaldet stammer fra. Operatøren har altså at overordnet billede af, hvilket område du ringer fra.
  • Hvis du bruger alarmmyndighedernes 112 app, og GPS-funktionen på din telefon er tændt, kan alarmoperatøren i bedste tilfælde lokalisere dig inden for få meter.

Vidste du, at der er 3 alarmcentraler i Danmark?

  • Politiet ejer og betjener 2 alarmcentraler i henholdsvis Aarhus og Slagelse.
  • Den sidste alarmcentral ligger i Storkøbenhavn og ejes af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Region Hovedstaden og betjenes af Københavns Brandvæsen.
  • Det kræver en særlig uddannelse at betjene politiets alarmcentraler. De betjente der besvarer opkald på politiets alarmcentraler har gennemgået en særlig uddannelse for at sikre, at du får præcis den hjælp, som du har brug for.

Vidste du, at alarmmyndighederne har lavet en app?

Alarmmyndighederne har lavet en app, så du nemmere kan få hjælp i nødstilfælde.

112app'en

Vidste du, at du kan bruge 112-nummeret til alarmkald i alle EU-lande?

  • Ca. hver anden dansker ved, at man kan ringe 112 overalt i EU.
  • Der er visse EU-lande, som kræver at telefonen har et SIM-kort, for at du kan ringe 112 - det gælder Belgien, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Rumænien, Slovenien, Storbritannien og Tyskland. Læs mere om 112 i de forskellige europæiske lande.
  • For at fremme kendskabet til det fælles alarmnummer 112, har Europa-Kommissionen udnævnt den 11. februar (11.2) til europæisk 112-dag. Kommissionen har også udarbejdet materiale til børn om 112 i EU

 

Krav til regningen

Du kan frit vælge mellem takstopdelt eller specificeret regning. Uanset, hvilken type du vælger, er det gratis.

Regning delt op efter takster

En takstopdelt regning skal være delt op på de forskellige kategorier af taksering, som teleselskabet tilbyder. Regningen inddeles derfor typisk i opkald inden for selskabets forskellige takstgrupper, for eksempel opkald til mobiltelefoner eller til udlandet.

Specificeret regning - liste over opkald

En specificeret regning indeholder en oversigt over alle takserede ydelser fra dit teleselskab. Blandt andet indeholder regningen oplysninger for hvert takseret opkald om, hvilket nummer du har ringet til, hvilken dato og tidspunkt du foretog opkaldet, hvor lang tid det varede, og hvad prisen er.

Ønsker du at få en specificeret regning i forbindelse med en klage over telefonregningen, skal den også være gratis.

Har du brugt din mobiltelefon i udlandet, skal dit teleselskab kun specificere de kaldte numre, hvis selskabet kan få oplysninger fra de teleselskaber, der er blevet anvendt i udlandet.

Klager over forbrugerforhold

Har du problemer med abonnementet, telefonen eller sms-taksten? Se hvem du kan klage til.

Klag altid til leverandøren først

Begynd altid med at klage til selskabet. Du skal normalt have klaget til det selskab, der har leveret dig ydelsen eller produktet, før du klager til en klageinstans som Teleankenævnet eller Forbrugerklagenævnet. Du skal også have modtaget en afgørelse på klagen fra selskabet.

Et selskab skal normalt behandle din klage inden for tre måneder. I helt særlige tilfælde har de op til seks måneder til at få behandlet en klage.

Når du klager, er det altid en god ide at du sikrer dig dokumentation for at du har klaget. Gem derfor altid en kopi af dit brev eller din mail til selskabet.

Regninger - hvem kan du klage til?

Du kan klage til Teleankenævnet, hvis du ikke er enig i den afgørelse, som selskabet træffer i din klage over en telefonregning eller din internetforbindelse.

Abonnementer - hvem kan du klage til?

Du kan klage til Teleankenævnet hvis du ikke er enig i den afgørelse som selskabet træffer i din klage over for eksempel opsigelse eller indgåelse af dit abonnement. Det samme gælder opkrævning af rykkergebyrer.

Betingelsen for at kunne klage til Teleankenævnet er at du kan gøre dit krav op i penge. Du kan altså ikke klage til Teleankenævnet, hvis du føler dig dårligt behandlet af dit teleselskab og vil have nogen til at give selskabet en irettesættelse.

Teleankenævnet kan heller ikke tage stilling i din sag hvis den er afgjort ved dom retsforlig eller voldgift. Eller hvis der er et andet klagenævn eller en offentlig myndighed som skal behandle din klage.

Telefoner, computer osv. - hvem kan behandle din klage?

Har du klaget til den, der har solgt dig en telefon - eller en anden vare -og er du uenig i selskabets afgørelse kan du henvende dig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, se nærmere på forbrug.dk.

Her behandles kun klager over forhold, der handler om selve varen. Vil du klage over telefonregningen eller abonnementet, skal du klage til Teleankenævnet.

Indholdstakseret sms (ringetoner spil osv.) - hvem kan behandle din klage?

Vil du klage over priser manglende oplysning om, at du har fortrydelsesret, eller over at fortrydelsesretten ikke er blevet overholdt, kan du klage til dit teleselskab. Det samme gælder, hvis du bliver opkrævet penge for noget du ikke har bestilt. Hvis du ikke kan blive enig med teleselskabet, kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Er du derimod utilfreds med indholdet af den indholdstakserede sms, skal du klage til den virksomhed, der har leveret ydelsen. Hvis I ikke kan blive enige, kan du klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Leverandøren af en indholdstakseret sms er i mange tilfælde en anden end det teleselskab som opkræver betaling for den og det kan være svært at vide hvem der har leveret indholdet. Hos dit teleselskab kan du få oplysninger om hvem der har solgt spillet ringetonen osv.

Hvad sker der når du klager?

Når du har klaget til selskabet vil de undersøge din sag og du vil inden for tre måneder modtage en afgørelse fra selskabet.

Har du klaget over en telefonregning skal selskabet sætte regningen i bero. Påløb af renter sættes ikke i bero.

Det betyder at selskabet ikke må opkræve det beløb der er klaget over så længe de behandler klagen. Selskabet må heller ikke lukke telefonen på grund af manglende betaling af det beløb du klager over.

Der er dog ét tilfælde hvor selskabet godt må spærre telefonen i forbindelse med behandling af en klage. Hvis du har talt for et beløb der overskrider det højeste månedsbeløb af de seneste tre måneder før du klagede til selskabet må selskabet godt spærre din telefon så du ikke kan ringe ud.

Andre kan dog stadig ringe til dig, og du skal altid kunne ringe til 112.

Din mobiltelefon eller SIM-kort er blevet stjålet

Er uheldet ude - hvad gør du?

SIM-kortet - tag kontakt til mobilselskabet

Hvis uheldet er ude, og du mister din mobiltelefon eller bare dit SIM-kort, bør du tage kontakt til dit mobilselskab og få spærret dit SIM-kort. På denne måde hindrer du, at andre kan ringe og sende sms'er for din regning.

Mobiltelefon - ring til politiet

Fortsat brug af din stjålne mobiltelefon med et andet SIM-kort end dit kan også forhindres. Det gøres ved at melde din mobiltelefon stjålet hos politiet. Politiet skal bruge dit IMEI-nummer (International Mobile Equipment Identity) for at kunne spærre din mobiltelefon. Telefonen kan efter spærring ikke længere anvendes på mobilnettet.

IMEI-nummeret er et 15-cifret nummer, der er unikt for hver mobiltelefon. Alle mobiltelefoner har et IMEI-nummer. Du finder nummeret på den kvittering, du fik, da du købte mobiltelefonen, og i mange tilfælde er det også anført på emballagen til telefonen.

Find det nærmeste politi.

Hvad sker der når du melder din mobiltelefon stjålet?

Politiet sørger for, at telefonens IMEI-nummer bliver registreret som stjålet. Registrering sker først hos dit teleselskab og siden i en international database, der indeholder oplysninger om alle stjålne mobiltelefoners IMEI-nummer.

Registreringen indebærer, at mobiltelefonen ikke længere kan bruges. Det skyldes, at mobiltelefonen automatisk tjekker, om telefonen er registreret i databasen, inden mobiltelefonen får lov til at komme på mobilnettet. Forsøger man sig alligevel, vil det fremgå i telefonens display at der ikke er adgang.

Den database, som indeholder oplysninger om stjålne mobiltelefoner, ligger i Irland og administreres af GSM-Association. GSM-Association er en sammenslutning af alle teleselskaber, som tilbyder mobiltelefoni via GSM-standarden.

Det er kun det teleselskab, som har meldt mobiltelefonen stjålet, der kan sørge for at registreringen i databasen over stjålne mobiltelefoner bliver slettet. Sletningen sker kun efter anmodning fra politiet.

Din mobiltelefon er meldt stjålet

Hvis du lige pludselig ikke længere kan bruge din mobiltelefon og får at vide af dit mobilselskab, at telefonen er spærret, fordi telefonen er registreret som stjålet, skal du henvende dig til politiet, som vil forsøge at få registreringen slettet fra dit teleselskabs database og den internationale database. 

Din mobiltelefon meldt stjålet

Det kan ske, at en anden ved en fejl melder din mobiltelefon stjålet, så den bliver spærret.

Men hvad gør du i den situation?

Hvis du lige pludselig ikke længere kan bruge din mobiltelefon og får at vide af dit selskab, at telefonen er spærret fordi telefonen er registreret som stjålet, så kan årsagen være at et udenlandsk teleselskab fejlagtigt har registreret din mobiltelefon som stjålet.

Hvad sker der når en mobiltelefon er meldt stjålet?

Alle mobiltelefoner har et unikt 15-cifret IMEI-nummer (International Mobile Equipment Identity) som bl.a. bruges til at forhindre at stjålne mobiltelefoner kan bruges.

Kontakter du politiet, fordi du har fået stjålet din mobiltelefon, sørger politiet for at telefonens IMEI-nummer bliver registreret som stjålet. Registrering sker først hos dit teleselskab og siden i en international database, der indeholder oplysninger om alle stjålne mobiltelefoners IMEI-nummer. Registreringen indebærer, at mobiltelefonen ikke længere kan bruges først i det danske net og efterfølgende i hele det internationale net. Det skyldes, at mobiltelefonnettet automatisk tjekker om en mobiltelefon er registreret i databasen, inden mobiltelefonen får lov til at komme på mobilnettet.

Hvis dit teleselskab får at vide, at din mobiltelefon, der forsøger at komme på selskabets net, er registreret i den internationale database, nægtes telefonen adgang til nettet. Det betyder, at hvis du forsøger at bruge en mobiltelefon som er registreret som stjålet, står der på telefonens display, at du ikke har adgang.

Det er kun det teleselskab som har meldt at mobiltelefonen er stjålet, som kan sørge for at registreringen i databasen over stjålne mobiltelefoner bliver slettet. Sletning sker kun på anmodning fra politiet.

Hvad gør du?

Du skal henvende dig til politiet, som vil forsøge at få registreringen slettet fra dit teleselskabs database og siden den internationale database. Et dansk teleselskab kan ikke uden politiets hjælp sørge for, at din mobiltelefon, som er registreret som stjålet, kan bruges igen.

Find nærmeste politi her

Saldokontrolordning

Vil du forhindre at din telefonregning løber løbsk?

Du kan lave aftaler med dit teleselskab om en saldokontrol, hvis du vil forhindre at din telefonregning løber løbsk.

En saldokontrolordning fungerer ved, at forbindelsen spærres for brug, så snart selskabet har registreret, at forbruget har overskredet det beløb, som du på forhånd aftalt med selskabet.

Du skal have mulighed for at ophæve spærringen igen med en kode.

Selv om telefonen spærres, skal du stadig kunne ringe til 112.

Saldoens max-beløb aftales nogenlunde frit

Du aftaler selv med dit teleselskab, hvilket beløb du vil kunne tale for og inden for hvilken periode, for eksempel en måned eller et kvartal.

Det kan godt være, at du ikke helt frit kan vælge beløbsgrænsen på saldokontrolordningen, men at du kan vælge mellem forskellige beløbsgrænser fastsat af teleselskabet. Dit teleselskab skal tilbyde dig ordningen gratis ved aftalens indgåelse og ved justering af ordningen én gang i kvartalet.

Det betyder, at hvis du kun vil tale for op til for eksempel 500 kr. per regningsperiode, skal du aftale med dit teleselskab, at din telefon spærres for udgående opkald, når du har ringet for dette beløb.

Når du har nået den aftalte grænse, kan du vælge at ophæve spærringen igen eller lade spærringen fortsætte til næste regningsperiode begynder. Med saldokontrolordningen kan du altså sikre dig, at din regning ikke "løber løbsk".

24 timers frist for selskaber

Vær opmærksom på at teleselskabet kun har pligt til at opdatere de oplysninger der ligger til grund for saldokontrolordningen hver 24. time for almindelige opkald.

Nogle opkald tager det længere tid at få opdateret. Det er for eksempel opkald og modtagne opkald på en mobiltelefon i udlandet og opkald fra udlandet. Disse opkald faktureres og opkræves af teleselskaber i Danmark på baggrund af oplysninger fra teleselskaber i udlandet. Der gælder derfor en længere frist for opdatering af disse opkald.

Det betyder, at der kan mangle nogle af dine opkald, når spærringen starter. Den aftalte beløbsgrænse kan altså være overskredet før spærringen bliver sat i værk.

Rene samtalepriser

Vær også opmærksom på at spærringen iværksættes på baggrund af de "rene" samtalepriser, dvs. uden at tage diverse rabatordninger og faste abonnementsudgifter med

Saldooplysninger

Teleselskaberne har pligt til at have en tjeneste, der gør muligt at få at vide, hvor meget du har ringet for.

Hvis du betaler efter hvor meget, du ringer eller bruger internet, har du krav på at få adgang til saldooplysning mindst 10 timer dagligt. Det betyder, at du skal kunne ringe til teleselskabet til normal takst og få oplyst telefonregningens størrelse. 

Derudover tilbyder nogle selskaber også at deres kunder kan få adgang til saldooplysning for telefonopkald via internettet. Saldo for forbrugsafhængig adgang til internettet skal oplyses via internettet.

24 timers frist til at opdatere oplysninger

Vær opmærksom på at teleselskabet kun har pligt til at opdatere oplysningerne på saldooplysningen hver 24. time.

Nogle telefonopkald tager det længere tid at få opdateret. Det gælder for eksempel opkald og modtagne opkald på en mobiltelefon i udlandet og opkald fra udlandet. Disse faktureres og opkræves af teleselskaber i Danmark på baggrund af oplysninger fra teleselskaber i udlandet. Der gælder derfor en længere frist for opdatering..

Det betyder, at den saldo, selskabet oplyser, kan mangle de seneste opkald.

Rene samtalepriser

Vær også opmærksom på at saldoen oplyses på baggrund af de "rene" samtalepriser, dvs. uden at regne eventuelle rabatordninger og faste abonnementsafgifter med.

Kontakt

Tore Kjelstrup Christensen
Specialkonsulent (+45) 3392 7598
Jane Patzy Ørum
AC-medarbejder (+45) 3392 7600
Mere om Telefoni