5G

Den digitale transformering er godt i gang. 5G skal være med til at bringe Danmark helt i front, når det gælder digital infrastruktur, ny teknologi og udnyttelse af de muligheder, der er på området.

For at opnå målsætningen og støtte udbredelsen af 5G indgår Energistyrelsen i flere samarbejder og projekter om 5G’s anvendelse, samt hvilke frekvenser der skal bruges. Energistyrelsen følger desuden også med i forsøg andre steder i verden.

Det betyder, at reguleringen på området skal være klar og transparent, og de udfordringer, der kommer undervejs skal undersøges, så udrulningen sker så nemt som muligt.  

Hvad er 5G?

5G er femte generations mobilnet og vil give mulighed for ekstremt pålidelig kommunikation, hastigheder der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net og håndtering af endnu flere brugere og enheder på samme tid. Disse tre egenskaber er illustreret i nedenstående figur.

Figur der viser forbedringer med 5G

Hvad kan 5G bruges til?

Med udrulningen af 5G forventes det, at der bliver åbnet op for flere og nye forretningsområder. Det kan fx være:

  • Automatisering og robotteknologi inden for landbrugs-, industri- og sundhedssektoren
  • Transportsektoren med avanceret kommunikation mellem køretøjer. Herunder bl.a. førerløse biler
  • Energisektoren med smart grids, aflæsning af målere, styring af el-nettet m.v.
  • Smart cities

Hvornår kommer 5G?

Teleområdet i Danmark er markedsbaseret. Det betyder, at det er teleoperatørerne og ikke staten, der driver og etablerer telenettet, herunder også mobilnettet. Det betyder samtidigt, at der kun udrulles de steder, der er efterspørgsel. Derfor forventes det, at udrulningen først vil ske i de større byer, langs transportkorridorer og på lokalt afgrænsede områder som fx. fabrikker. På længere sigt forventes 5G at komme i hele landet, således at der vil være 5G alle de steder, hvor der er 4G dækning i dag. Udrulningen af 5G påbegyndes i 2019.

Link til 5G-handlingsplan for Danmark findes under 5G-handlingsplan for Danmark nedenfor

5G-handlingsplan for Danmark

I teleforliget fra maj 2018 er det besluttet, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi. Som led i teleforliget er der udarbejdet en 5G-handlingsplan i samarbejde med relevante interessenter. Det er visionen med handlingsplanen, at Danmark er i front med udrulningen og anvendelsen af 5G-nettet, og at vi har de bedste rammer for, at borgere, virksomheder og det offentlige kan anvende 5G.

Læs mere om 5G-handlingsplan for Danmark

 

Frekvenser til 5G

Datatrafikken har det seneste årti været stigende og forventes at stige yderligere over de næste år, hvilket stiller store krav til mobilnettenes kapacitet. Det er derfor nødvendigt at udvide nettene, hvilket bl.a. kræver, at infrastrukturen udbygges, samt at der løbende bliver stillet flere frekvensbånd til rådighed til at håndtere den stigende trafik.

Hvilke frekvenser skal bruges til 5G?

5G kan anvendes i de samme frekvensbånd som 2G, 3G og 4G. Det gør, at teleselskaberne selv har mulighed for at skifte til 5G i de frekvensbånd, de råder over. Det forventes dog, at 5G vil blive anvendt i nye frekvensbånd, da de nuværende bliver brugt til de eksisterende mobilsystemer. I Europa er 700 MHz-, 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene identificeret som pionerbånd for 5G. Det forventes, at der på globalt plan vil blive identificeret yderligere frekvensbånd over 20 GHz. Specifikt gælder det frekvensbåndene omkring 26 GHz, 40 GHz og 66 GHz.

I foråret 2019 gennemførte Energistyrelsen auktion over bl.a. 700 MHz- og 900 MHz-frekvensbåndet. Energistyrelsen forventer desuden at afholde frekvensauktion over 3,5 GHz- og 26 GHz-frekvensbåndene i 2020.

Tabellerne herunder giver et overblik over, hvilke frekvensbånd der i øjeblikket bliver brugt til mobilteknologi og hvilke frekvensbånd, der forventes at blive taget i brug fremadrettet.

Tabel 1: Nuværende frekvensbånd

Frekvensbånd

Primær anvendelse i dag

800 MHz

4G

900 MHz

2G/3G

1800 MHz

4G

2100 MHz

3G

2600 MHz

4G

Tabel 2: Nye frekvensbånd

Frekvensbånd

Forventet fremtidig anvendelse

700 MHz

4G/5G

3,5 GHz

5G

26 GHz

5G

Tabel 3: Fremtidige frekvensbånd

Frekvensbånd

Forventet fremtidig anvendelse

40 GHz

5G

66 GHz

5G

Læs mere om frekvensauktionerne

Frekvens- og forsøgstilladelser

Energistyrelsen stiller løbende dele af frekvensbåndet til rådighed i en tidsbegrænset periode til at udføre forsøg med 5G. Læs mere om forsøg med 5G under fanen med samme navn. 

Læs mere om frekvenser

 

Udrulning af 5G-net

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen skal udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner, som med tiden blandt andet bliver etableret med small cells. Small cells er små antenner med kort rækkevidde typisk placeret i gadeplan. Når de mange nye maste- og antennepositioner skal etableres, er det væsentligt, at mobiloperatørerne kan få hurtig adgang til at opsætte udstyret, da det er operatørerne, der skal udbygge og drive nettene.

Det er derfor vigtigt, at rammerne er gode og forudsigelige for mobiloperatørerne, og at der i høj grad anvendes samme praksis for udstedelse af tilladelser på tværs af landet for at smidiggøre etableringen af den nye infrastruktur. Der bliver i EU arbejdet på at ensarte reglerne for small cells, som skal vedtages senest den 30. juni 2020. Energistyrelsen deltager i dette arbejde.

Landsdækkende vidensdeling om kommunal sagsbehandling

For yderligere at understøtte en smidig udrulning af 5G-infrastruktur, er Energistyrelsen i gang med at undersøge mulighederne for en mere ensartet sagsbehandling af antenne- og masteansøgninger på tværs af landets kommuner. I den forbindelse vil Energistyrelsen udarbejde vejledningsmateriale, som kommer til at ligge på hjemmesiden i løbet af 2019.

Energistyrelsen inddrager kommunerne, KL og telebranchen samt relevante ressortmyndigheder i arbejdet, som blandt andet vil tage udgangspunkt i det store arbejde, der allerede er gjort i mange af landets kommuner og regioner på dette område, herunder eksisterende fælleskommunale retningslinjer. Målet er, at kommunerne og øvrige interessenter kan samle deres bedste erfaringer ét sted i form af en “værktøjskasse”, som blandt andet består af best practice-eksempler, telefaglig og juridisk viden og gode råd til sagsbehandling af maste- og antenneansøgninger.

Ny vejledning til leje af arealer til teleinfrastruktur

For at udrulningen af 5G bliver mere omkostningseffektiv, udarbejder Energistyrelsen en ny vejledning om markedsleje, som kommuner, regioner og statslige myndigheder kan anvende, når de udlejer arealer til teleinfrastruktur.

Det undersøges, om vejledningen skal indeholde en specifik model udelukkende for de såkaldte small cells, som typisk ikke skal placeres i en høj mast men snarere i lygtepæle, på husgavle eller i andre installationer relativt tæt på jordoverfladen.

Vejledningen vil ligge klar i 2020, mens eventuelle specifikke modeller for small cells dog vil skulle afvente de fælles EU-regler for small cells.

Netneutralitet og network slicing

For at fremme udrulning og anvendelse af ny infrastruktur, som fx 5G, er det vigtigt med klare regulatoriske rammer. Samtidigt bør reguleringen og rammerne være forudsigelige, så usikkerheden omkring investeringer i både forsøg og infrastruktur mindskes mest muligt, da de er det økonomiske fundament for udrulning og anvendelse af 5G.

Netneutralitet

Netneutralitet reguleres gennem en forordning vedtaget i EU, som skal være med til at sikre, at forbrugerne har adgang til et frit og åbent internet. Forordningen sætter rammerne for, hvordan internetudbyderne kan administrere deres net og fordele ressourcer i nettet samt prioritere trafikken i det.

Det betyder, at et neutralt internet ikke diskriminerer trafikken på baggrund af oprindelse eller indhold. Det indebærer derfor, at internetudbyderen skal behandle al trafik lige, og at forbrugerne har ret til frit at få adgang til indhold på nettet og til at bruge de tjenester og det udstyr, de ønsker.

Læs mere om netneutralitet og regulering på teleområdet

Network slicing

Network slicing giver mulighed for, at et mobilnet kan opdeles i flere virtuelle net, der fungerer uafhængigt af hinanden.

Network slicing gør det muligt at tilegne dele af mobilnettet til bestemte formål. Det kunne fx være, at et ”slice” bliver tilegnet til selvkørende biler, hvor behovet for høj pålidelighed er meget stort, mens et andet ”slice” bliver tilegnet fjernaflæsning af el-målere mv. Det giver samtidigt mobiloperatørerne flere nye muligheder i forhold til styring, prioritering og tildeling af kapacitet i mobilnettene. Det gælder særligt den funktion, der giver mulighed for at gøre 5G-nettene ekstremt pålidelige i forhold til de nuværende mobilnet.

Flere interessenter har udtrykt ønske om, at det i reguleringen sikres, at de nye tekniske muligheder med network slicing i 5G-nettene kan anvendes og udnyttes fuldt ud – uden at der derved er konflikt med reglerne om netneutralitet. Energistyrelsen har indgået et samarbejde med DR og TDC, som blandt andet kan give indsigt i, hvilke konkrete udfordringer netneutralitetsprincipperne medfører i et 5G-net, der understøtter network slicing. Der er indtil videre ikke noget, der tyder på konflikt med netneutralitetsprincipperne. Energistyrelsen opfordrer til, at teleselskaberne eller andre relevante aktører henvender sig med andre konkrete scenarier, hvor netneutralitetsprincipperne vil give udfordringer i forhold til 5G.

Læs mere om Energistyrelsens arbejde med netneutralitet

 

Forsøg med 5G

Energistyrelsen deltager i samarbejde med andre myndigheder, telebranchen, uddannelses- og forskningsinstitutioner i aktiviteter, der skal fremme anvendelsen af nye 5G-løsninger. Der foretages forsøg i flere forskellige brancher og sektorer om anvendelsesmuligheder for 5G. Forsøgene kan identificere og løse udfordringer eller barrierer og belyse nye anvendelsesmuligheder med 5G, disse erfaringer skal være med til at gøre Danmark et af de bedste og mest digitaliserede lande i verden.

5G i landbrugssektoren

Det forventes, at landbruget kan få stor gavn af 5G-teknologien, idet der allerede bliver anvendt informations- og kommunikationsteknologi i den daglige drift. Sammen med SEGES og Aalborg Universitet arbejder Energistyrelsen om at finde konkrete områder, hvor landbruget kan få gavn af 5G.

5G i sundhedssektoren

Med 5G-teknologien kan der opnås meget høj pålidelighed og lavere latenstid. Det vil bl.a. sundhedssektoren kunne få stor gavn af, hvor høj præcision kan være afgørende for løsningen af opgaver. Sammen med bl.a. Welfare Tech, Mobile Industrial Robots, Odense Universitetshospital m.fl. indgår Energistyrelsen i et samarbejde om, hvordan 5G ville kunne bruges sammen med robotteknologi på sygehuse.

5G til Smart Cities

5G-teknologien forventes også at kunne forbedre og understøtte nye services til borgere. 5G kan desuden bruges til smartere løsninger på at drive byen og bruge de ressourcer, der er til rådighed. Energistyrelsen vil i samarbejde med Copenhagen Solutions Lab og TDC samt andre relevante aktører i branchen samarbejde om et forsøg om brug af data over bevægelsesmønstre, som fx kan bruges til signaloptimering, arealprioriteringer og trafik- og byrumsprojekter.

5G i et international perspektiv

Energistyrelsen følger udviklingen og de forsøg om 5G, der bliver udført i udlandet, og særligt i nabolandende Norge, Sverige og Tyskland både for at lære af de erfaringer, som andre gør sig på området, men også for at kunne bidrage til vidensdeling på området. Du kan læse mere om udviklingen og forskellige forsøg på The European 5G Observatory

 

5G-prisen

Energistyrelsen ønsker at sætte fokus på projekter, der i særlig grad lever op til målsætningen om, at Danmark skal være det bedste land til at anvende 5G. I den forbindelse er der taget initiativ til uddeling af en særlig 5G-pris, som uddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren. Prisen uddeles i samarbejde med IDA Connect på konferencen Tele2019.

Formålet med prisen er at sætte fokus på innovative projekter og foregangseksempler, der kan gavne udrulningen og anvendelsen af 5G i Danmark. Det forventes fx, at 5G kan bidrage til løsninger af samfundsmæssige opgaver og udfordringer og være med til at understøtte indsatsen på klimaområdet eller ved at bane vejen for øget velfærd.

Læs mere om 5G-prisen og find ansøgningsskemaet på Ingeniørforeningens hjemmeside. Nomineringen skal være modtaget senest den 22. september 2019.

Målgruppe

5G-prisen er inddelt i to kategorier. Der uddeles:

  • Én pris til den virksomhed, organisation, myndighed eller person, som i Danmark har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.
  • Én pris til den/de studerende, som har igangsat eller gennemført et afgangs-/semester-/ph.d.-projekt, der har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af 5G.

Vurderingskriterier

5G-prisen skal uddeles efter fire objektive vurderingskriterier. Vurderingskriterierne skal sikre, at 5G-prisen uddeles efter en høj grad af faglighed og kvalitet samt gennemsigtighed i processen.

Vurderingskriterierne er:

  • Fremmer projektet efterspørgslen af 5G-tjenester?
  • Vil projektet medvirke til at løse samfundsmæssige opgaver og udfordringer, fx ved at understøtte indsatsen på klimaområdet eller ved at bidrage til øget velfærd?
  • Er projektet nytænkende og nyskabende?
  • Anvender projektet en teknologi, der er velunderbygget og/eller godt designet?

I vurderingen vil der blive anvendt en bred definition af 5G, som f.eks. også vil kunne dække over LTE-Advanced-Pro eller NB-IoT.

Præmien

Vinderen af hver kategori modtager en præmie fra IDA Connect til en værdi af 15.000 kr. samt et glastrofæ fra Energistyrelsen.

Theresa Flint-Hallas
Fuldmægtig (+45) 3392 6698