Love og regler på teleområdet

Hvornår er man udbyder?

Enhver, der stiller elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for andre med et kommercielt formål, er udbyder i telelovens forstand, og dermed blandt andet omfattet af de rettigheder og pligter, der findes i teleloven og i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i teleloven.

Traditionelt er udbydere teleselskaber, der udbyder telefoni og/eller internetadgang. Udbyderbegrebet omfatter dog også en række virksomheder, foreninger og myndigheder m.m., der ikke er egentlige teleselskaber, og hvor udbuddet af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, sker som et supplement til virksomhedens eller foreningens primære aktivitet.

Generel vejledning om udbyderbegrebet

Definition af udbyderbegrebet

Begrebet ”udbyder” er defineret i telelovens § 2, nr. 1:

”Den, som med et kommercielt formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af denne lov til rådighed for andre.”

Det kommercielle formål foreligger, hvis eksempelvis en virksomhed sælger eller markedsfører et produkt for at opnå en direkte eller indirekte fortjeneste. Det er uden betydning, om aktiviteten reelt medfører en fortjeneste. Stiller et hotel eksempelvis et hotspot op i lobbyen eller stiller internet/telefoni til rådighed på værelserne, uden at der opkræves særskilt betaling herfor, vil hotellet blive anset for udbyder, fordi udbuddet af forbindelsen sker for at gøre hotellet mere attraktivt, og dermed med det formål at opnå en fortjeneste.

Det kommercielle formål foreligger desuden, hvis der er tale om en aktivitet, som sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår, uanset om den pågældende virksomhed, forening, myndighed m.m. i det konkrete tilfælde søger at opnå en fortjeneste. Hvis eksempelvis en kommune udlejer lokaler til erhverv, og i den sammenhæng stiller internetadgang til rådighed for lejere, vil kommunen være udbyder i det konkrete tilfælde, fordi udlejning af erhvervslokaler sædvanligvis foregår på markedsmæssige vilkår, og fordi udbud af internetadgang i erhvervslokaler typisk sker for at gøre lejemålet mere attraktivt.

Registrering af televirksomhed

Det kræver ikke autorisation at drive televirksomhed i Danmark, men alle udbydere skal registrere deres virksomhed hos Rigspolitiets Telecenter.

Udbyderbegrebet og logningsbekendtgørelsen

En række virksomheder, foreninger, myndigheder m.m. har løbende henvendt sig for at få afklaret, om de var omfattet af udbyderbegrebet. Henvendelserne har i særlig grad været motiveret af logningsbekendtgørelsen, der fra september 2007 har forpligtet udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net.

Logningsbekendtgørelsen administreres af Justitsministeriet, men pligten til at logge oplysninger om teletrafik påhviler alene virksomheder m.fl. omfattet af telelovens udbyderbegreb. Spørgsmål om, hvorvidt man er omfattet af udbyderbegrebet, hører derfor under Energistyrelsen, mens spørgsmål om logningspligtens omfang, f.eks. hvad man skal logge, hører under Justitsministeriet.

Spørgsmål og vejledende svar om udbyderbegrebet

Har det nogen betydning, om det er en fastnet-, mobil- eller internetforbindelse, der bliver stillet til rådighed og hvad med hotspots?

Nej. Det er uden betydning, hvilken form for kommunikationsnet eller -tjeneste der stilles til rådighed for brugerne. Trådløse forbindelser, herunder hotspots, er derfor også omfattet.

Hvem er udbyder? Min egen virksomhed (fx en campingplads) eller det selskab, som har stillet udstyret op og leverer internetforbindelsen til min virksomhed?

Udgangspunktet er, at den virksomhed, som har kundeforholdet, er udbyder. Hvis kunderne fx afregner direkte med campingpladsen, som efterfølgende afregner med det selskab, der har opstillet udstyret, vil det som udgangspunkt være campingpladsen, som er udbyder. Der kan dog opstå situationer, hvor begge virksomheder er omfattet af udbyderbegrebet.

Jeg har stillet en gratis internetforbindelse op på min café, tankstation eller lignende – er jeg omfattet af udbyderbegrebet?

Ja. Når internetforbindelsen stilles til rådighed i forbindelse med en kommerciel virksomhed, vil denne ydelse også blive anset for kommerciel og dermed omfattet af udbyderbegrebet. Det er uden betydning, om det er en lille café med ganske få kunder eller et stort shoppingcenter med tusindvis af kunder, og det er uden betydning, om der betales direkte for ydelsen eller ej.

Forsyningspligt

Er der nogen ydelser, som teleselskaberne er forpligtede til at levere til alle, som beder om det?

Ifølge teleloven skal alle forbrugere i landet have adgang til visse basale teleydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser. Det sikrer den såkaldte forsyningspligt. 

Energistyrelsen udpeger en eller flere selskaber til at levere ydelser under forsyningspligten. TDC har været udpeget som forsyningspligtudbyder siden 1997 og er fortsat det eneste selskab, der er forsyningspligtig leverandør af teleydelser. 

Hvilke ydelser er der forsyningspligt på?

Forsyningspligten betyder, at man overalt i Danmark kan få en telefonforbindelse. Forsyningspligtudbyderen skal levere telefonforbindelsen til samme pris uafhængigt af, hvor i landet slutbrugeren bor eller har forretningssted. Desuden er der forsyningspligt på nummeroplysning ved telefonopkald (118) og en web-baseret teksttelefontjeneste til personer med visse handicap.

Forsyningspligten omfatter ikke bredbåndsforbindelser. Priser og udbud på bredbåndsforbindelser er således alene reguleret af konkurrencen på telemarkedet.

Nærmere om forsyningspligten

Det fremgår af forsyningspligtbekendtgørelsen, hvilke ydelser, der er forsyningspligt på. Endvidere indeholder bekendtgørelsen information om, hvorledes nye forsyningspligtudbydere udpeges, hvorledes de nærmere vilkår for forsyningspligten fastsættes, krav til indhold af kontrakt med slutbrugeren, prisregulering samt mulighederne for at få dækket underskud ved levering af forsyningspligtydelserne.

Aftale om gennemsigtighed på mobilområdet

Aftalen fra juni 2013 skal give forbrugerne bedre overblik over mobilforbruget og bedre information om, hvad man gør, når mobilen bliver stjålet. Samtidig arbejdes der for en bedre mærkning af mobiltelefoners antennekvalitet og en evaluering af private prissammenligningssider.

Mobilmarkedet er præget af stærk priskonkurrence. Dette er som udgangspunkt en stor fordel for forbrugerne, som får mulighed for mere fordelagtige priser og nye teknologier og tjenester. Disse forhold bevirker imidlertid samtidig, at mobilmarkedet for nogle forbrugere kan være vanskeligt at overskue.

Der er derfor blevet indgået en aftale om nogle tiltag, der skal gøre mobilområdet mere gennemsigtigt. Aftalen er blevet til efter forhandling mellem Forbrugerrådet Teleindustrien Hi3G Dansk Industri (DI ITEK) og Dansk Energi.

Aftalen vil give forbrugerne:

  • Overblik over forbrug
    • Telebranchen skal tilbyde gratis lettilgængelige løsninger, så forbrugerne kan orientere sig om de seneste 6 måneders forbrug af opkald tale sms mms og data med henblik på fremadrettet at vælge det abonnement, der passer bedst til deres forbrugsmønster.
  • Overblik over dækning
    • Fra dansk side arbejdes der for bedre oplysning om mobiltelefoners antennekvalitet blandt andet ved at tilvejebringe målinger, der kan fremme gennemsigtigheden på markedet.
  • Hjælp ved tyveri og misbrug af mobiltelefoner
    • Teleselskaberne skal sikre nem adgang til information om, hvordan forbrugerne får meldt telefonen stjålet og spærret.
  • Evaluering af prissammenligningssider
    • Erhvervsstyrelsen vil evaluere de private prissammenligningssider på teleområdet og vil også vurdere, om fx en E-mærkningsordning af siderne vil være hensigtsmæssig.

Aftalen om gennemsigtighed på mobilområdet

Det frekvenspolitiske rammemandat

Det frekvenspolitiske rammemandat fastlægger de overordnede rammer for, hvordan Energistyrelsen skal administrere frekvenserne. Rammemandatet bliver fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Rammemandatet er inddelt i to dele

  1. Den første del indeholder de overordnede politiske retningslinjer for Energistyrelsens administration af frekvenserne og opdateres jævnligt for at stemme overens med politiske beslutninger.
  2. Den anden del fastlægger, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn, der kan føre til, at det er energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal vælge tildelingsmetode ved frekvensknaphed. Frekvensknaphed opstår, hvis efterspørgslen efter nogle bestemte frekvenser er højere, end det er muligt at tildele frekvenser. Hvis der med de pågældende frekvenser skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn – som angivet i rammemandatets anden del – kan ministeren f.eks. beslutte, at frekvenserne skal tildeles via en auktion.

    Det frekvenspolitiske rammemandat.

Læs om regler og bekendtgørelser på teleområdet

Kontakt

Tore Kjelstrup Christensen
Specialkonsulent (+45) 3392 7598