Energiø Bornholm Havvindmøllepark
Find informationer om udbuddet af havvindmølleparken i forbindelse med etableringen af Energiø Bornholm.
Med klimaaftalen fra 22. juni 2020 blev det besluttet, at Danmark skal opføre to energiøer, der skal sikre grøn forsyning til det danske og udenlandske elnet – én i Nordsøen og én ved Bornholm. De nye energiøer bygger videre på årtiers dansk ekspertise i udnyttelse og udbygning af havvindmølleparker.
Energiø Bornholm får en kapacitet på 3 GW, som svarer til enten 3,3 mio. danske eller 4,5 mio. tyske hustandes elforbrug. Med en kapacitet svarende til 3 GW vil Energiø Bornholm alene mere end fordoble mængden af havvind i Danmark på nuværende tidspunkt. Energiøen er dermed et af Danmarks største og vigtigste infrastrukturprojekter og indebærer også produktion af grøn energi i en skala, der hidtil ikke er set i Danmark.
Landanlægget placeres cirka én kilometer syd for Nylars, Lodbæk og Aakirkeby. Havvindmølleparken ved Energiø Bornholm, som skal stå færdig i 2030. Energistyrelsen afholder udbuddet af havvindparken, og Energinet sørger for udbud og etablering af landfaciliteter og transmissionskabler.
Læs mere om udbuddet af Bornholm Energiø Havvindmøllepark (på engelsk)
Læs mere om Danmarks energiøer
Læs mere om Energinets etablering af landanlæg på Bornholm