Fyldning af gaslagrene til vinteren 2026-2027
EU’s forordning om gasforsyningssikkerhed stiller krav om, at medlemslande med underjordiske gaslagre skal sikre, at lagrene er 90 procent fyldte forud for vinteren i perioden mellem 1. oktober og 1. december. Kravet blev indført som led i den fælles europæiske indsats for at styrke energiforsyningssikkerheden og blev vedtaget i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. EU-Kommissionen har på baggrund af krigen i Mellemøsten og deraf svære markedsforhold opfordret medlemsstaterne til at anvende forordningens fleksibilitetsmuligheder. Danmark producerer naturgas i Nordsøen og biogas mange steder i landet, og har som nettoeksportør af gas derfor valgt at nedsætte det nationale fyldningsmål til 75 procent, som forordningen giver mulighed for.
1. juli 2026 er de to danske gaslagre ca. 43 procent fyldt, og omkring 83 pct. af lagerkapaciteten er booket. Årsagen til den relativt lave fyldning skal først og fremmest findes i markedsforhold, som ikke har givet tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fylde gaslagrene.
Energistyrelsen vurderer, at forsyningssikkerheden i Danmark og EU ikke aktuelt er truet af det lavere fyldningsniveau. Det europæiske marked er velforsynet med gas, og Danmark har god adgang til gas gennem danskproduceret biogas, gas fra den danske del af Nordsøen samt import af gas fra Norge. En større lagerbeholdning kan dog gøre Danmarks gasforsyningssikkerhed hen over vinteren mere robust.
Udbud af lagerforpligtelser
Energistyrelsen har på vegne af regeringen igangsat arbejdet med et EU-udbud, der skal bidrage til at øge lagerfyldningen forud for vinteren, og medvirke til at Danmark opfylder det justerede nationale fyldningsmål på 75 procent, der skal opnås i perioden mellem 1. oktober og 1. december.
Udbuddet er en gentagelse af sidste års udbud af lagerforpligtelse og bliver gennemført som indkøb i et dynamisk indkøbssystem. Bekendtgørelsen er tilgængelig på EU’s TED-platform. Interesserede markedsaktører kan blive prækvalificeret i udbudssystemet Ethics, hvor udbudsmaterialet vil fremgå og det vil være muligt at byde ind i udbuddet. Link til EU’s TED-platform samt link til udbudssystemet Ethics fremgår her: https://ted.europa.eu/en/notice/-/detail/482337-2026
Gasforsyningssikkerhed
Gasforsyningssikkerhed handler om, at der skal være den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af alle danske gaskunder. Det skal både være muligt at sikre fuld forsyning under normale forhold og i situationer med usædvanlig høj efterspørgsel, f.eks. i de kolde vinterperioder.
Gasforsyningssikkerheden kan blive udfordret i krisesituationer, hvor der er mangel på gas. En gaskrise kan opstå, hvis væsentlig infrastruktur som f.eks. gaslagrene eller nogle af de store gasledninger ikke fungerer eller bliver ødelagt ved sabotage. En gaskrise kan også opstå, fordi der simpelthen mangler gas. I 2022 efter Ruslands invasion i Ukraine, faldt importen af russisk gas til EU markant fra ca. 40 % i starten af 2022 til under 10 % ved udgangen af 2022. Det resulterede i meget høje gaspriser hvilket udfordrede gasforsyningssikkerheden.
Udfordringerne har resulteret i, at gasforsyningssikkerheden har fået et større fokus og at vi i Danmark og i EU er nødt til at sætte ind med besparelser i gasforbruget, sætte mål for gaslagring og arbejde målrettet for import af gas fra andre lande end Rusland.
Energistyrelsen har ansvaret for løbende at vurdere gasforsyningssituationen i Danmark og for at have beredskabsplaner, hvis der opstår knaphed for gas i systemet.
Kapacitetsanalyse af den gasfyrede decentrale kraftvarmesektor
Rapporten fra Evidas Testcenter (tidligere Dansk Gasteknisk Center) er en opdatering af analysen fra 2013 og omfatter de gasfyrede decentrale kraftvarmeværkers levetider og servicecyklus, stilstandsomkostninger og skøn over fremtidig kraftvarmekapacitet.
Det fremgår af analysen, at kapaciteten for gasfyrede anlæg er reduceret med ca. 10 %, mens produktionen af el er reduceret med ca. 2/3. Der er uudnyttet effektpotentiale, da driftstiden tilsammen udgør i gennemsnit ca. 10 pct. af fuldtid vægtet efter kapaciteten (875 timer af 8.760 timer). Det er meget vanskeligt at forudsige den fremtidige kapacitet af decentral gasfyret kraftvarme, men rapporten skønner, at hovedparten af de gasfyrede motorer vil tages ud af drift i løbet af en kortere årrække.
Læs den opdaterede analyse her:
Opdateret analyse af decentrale gasfyrede kraftvarmeværker.
Ikke-beskyttede gaskunder og kubikmetergrænsen
Som en del af beredskabet skal Danmark ifølge EU’s forordning for gasforsyningssikkerhed (forordning nr. 2017/1938) fastlægge hvilke gaskunder, der er beskyttede, og hvilke kunder, der ikke er sikret gas i en situation, hvor der i en krisesituation ikke er gas nok til at forsyne alle danske gaskunder.
Derfor offentliggør Energistyrelsen hvert år en kubikmetergrænse som afgør, hvilke virksomheder der er beskyttede kunder i henhold til EU-forordningens artikel 2, nr. 5.
Ny kubikmetergrænse for gasåret 2026/2027
Kubikmetergrænsen for næste gasår er fastsat til 1,27 mio. m3 gas. Gasåret går fra 1. oktober – 30. september det følgende år. Danske gasforbrugere med et årligt gasforbrug, der er højere end 1,27 mio. m3, vil fra 1. oktober 2026 være kategoriseret som ikke-beskyttet gaskunde.
I den kommende tid vil alle gaskunder med et gasforbrug, der er højere end kubikmetergrænsen få besked om, at de er ikke-beskyttet gaskunde. Energinet vil desuden offentliggøre den nye liste over ikke-beskyttede gaskunder senest 1. maj på www.energinet.dk
Ifølge bekendtgørelse om varetagelse af gasforsyningssikkerheden skal Energistyrelsen efter indstilling fra Energinet offentliggøre den gældende kubikmetergrænse. For perioden 1. oktober 2026 til 30. september 2027 er kubikmetergrænsen sat til 1,27 millioner kubikmeter. Kubikmetergrænsen, der gælder fra den 1. oktober 2025 – 30. september 2026, er fastsat til 0,99 millioner kubikmeter gas.
Gaskunder med et gasforbrug, der overstiger kubikmetergrænsen, vil således være ikke-beskyttede kunder, og vil ikke kunne sikres gasforbrug i en nødsituation, hvor der er erklæret emergency. De ikke-beskyttede gaskunder er for langt størstedelens vedkommende industrivirksomheder.
De beskyttede gaskunder er danske husholdninger, væsentlige samfundsfunktioner, som fx hospitaler og små og mellemstore virksomheder.
De ikke-beskyttede danske gaskunder bliver opdelt i to grupper; virksomheder med et samfundskritisk gasforbrug og virksomheder uden et samfundskritisk gasforbrug. Vurderingen er baseret på information om de ikke-beskyttede gaskunders funktioner og produktion, gasbehov, omkostninger ved manglende gasforsyning og deres omstillingsmuligheder til alternative brændsler. Disse informationer bliver holdt op imod Beredskabslovens kriterier for samfundskritikalitet (for yderligere information klik her), og er konkretiseret i samarbejde mellem Energistyrelsen og de sektoransvarlige myndigheder.
Bekendtgørelse nr. 1349 af 27. november 2023 om varetagelse af gasforsyningssikkerheden
Håndtering af en gasforsyningskrise
Rammerne for håndtering af en gasforsyningskrise er fastlagt i EU-forordning nr. 2017/1938, som siger, at Energistyrelsen skal udarbejde og vedligeholde en risikovurdering, en nødforsyningsplan og en forbyggende handlingsplan for det danske gastransmissionssystem.
- Forebyggende handlingsplan (gasforsyningssikkerhed)
- Nødforsyningsplan (gasforsyningssikkerhed)
- EU-forordning nr. 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden
- Q&A for kommunikation og gasleverandører og –shipperes rolle i nødsituation for gasforsyning
I EU er der vedtaget regulering, der sikrer, at alle beskyttede gaskunder er sikret gas i en gasforsyningskrise, hvor der er knaphed på gas. De beskyttede gaskunder er bl.a. danske husholdninger, hospitaler, plejehjem, andre essentielle samfundsfunktioner og mindre erhverv. En række virksomheder, der anvender store mængder gas i deres produktion, er ikke-beskyttede. Det kan du læse mere om ovenover.
Flytning af gasforbrug i koncerner med flere ikke-beskyttede gaskunder
Nogle koncerner har flere ikke-beskyttede gaskunder. I en nødsituation, hvor der er erklæret Emergency, kan ikke-beskyttede gaskunder blive pålagt at reducere gasforbruget. Koncernvirksomheder, der på forhånd har tilkendegivet, at de er interesseret i at flytte gasforbrug imellem koncernens egne ikke-beskyttede gaskunder, har mulighed for det, hvis de på forhånd har tilkendegivet dette. Tilkendegivelsen skal sendes til Energinet, og koncernvirksomheden skal anvende vedlagte blanket ved henvendelsen. Læs mere om muligheden i vejledningen om flytning af gasforbrug i koncerner med flere ikke-beskyttede gaskunder.
Hvad er en biogaslomme?
En biogaslomme er en delvist lukket forgrening af gasdistributionssystemet, hvor det af tekniske årsager ikke er muligt at tilbageføre biogassen til det overliggende transmissionssystem.
Biogaslommerne er mest et sommerfænomen
Størstedelen af gasforbruget ligger i vinterperioden, mens det er koldt. Biogasproduktionen er generelt stabil henover året, og det er derfor især i sommerhalvåret, at der kan opstå et overskud af biogas i biogaslommerne. Det er derfor også i sommerperioden, at der især kan være biogas, som ikke forbruges i delnettet.
Ikke-beskyttede virksomheder i biogaslommer
Ikke-beskyttede gaskunder er større virksomheder med et årligt gasforbrug over kubikmetergrænsen. I tilfælde af en gasforsyningskrise, hvor der er knaphed på gas, kan disse virksomheder få besked om, at de er nødt til at reducere deres gasforbrug, fordi gassen skal prioriteres.
Dette gælder også for ikke-beskyttede virksomheder, der ligger i en såkaldt ”biogaslomme”. På grund af de tekniske forhold, hvor det ikke er muligt at tilbageføre biogas til det overliggende transmissionssystem, kan der i en gasforsyningskrise, hvor der er erklæret Emergency, være mere gas til rådighed for ikke-beskyttede virksomheder i biogaslommer end gennemsnitligt for hele gassystemet.
Energistyrelsen har forud for sommeren i 2022-2024 udsendt information til de virksomheder, der ligger i en biogaslomme. Biogaslommerne er dog ikke fastdefinerede, men kan ændre sig som følge af ændret forbrug eller produktion i et område, årstiden og udbygning af gassystemet.