Aktuelle udbud af kystnære havvindmølleparker

Vattenfall Vindkraft A/S skal opføre kystnære møller i Vesterhav Nord & Syd 

Vattenfall Vindkraft A/S har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af de kommende kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd med en pris på 47,5 øre pr. kWh.

Parkerne vil være med en samlet kapacitet på 350 MW og vil producere svarende til 375.000 husstandes forbrug af miljøvenlig strøm.

Havmølleparkerne skal stå færdige den 31. december 2020 og er en del af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012.

Vattenfall A/S er blevet tildelt en koncession samt tilladelser til forundersøgelses- og etablering, som kan ses nedenfor.

VVM- tilladelse for land og kommuneplantillæggene vil blive offentliggjort, så snart der er truffet afgørelse i henholdsvis SVANA og Erhvervsstyrelsen.   

Klager over tilladelser kan i henhold til § 66 og § 67 i VE-loven af klageberettigede indbringes for Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360, København K. Klagen skal være indgivet skriftligt senest d. 25. januar 2017. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer anderledes. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Dokumenter

 

Læs mere om havvindmølleparkerne

Vesterhav Nord

Vesterhav Syd

 


Staten udbød den 20. februar 2015 for 350 MW havvindmølleparker i kystnære placeringer, som skal stå færdige i 2020. Denne side er henvendt til borgere. For information om udbuddet rettet mod prækvalificerede tilbudsgivere henvises til den engelske hjemmeside.

Konceptet om et statsligt udbud af kystnære havvindmøller i et såkaldt multisite-udbud, hvor flere områder konkurrerer med hinanden, har sin oprindelse i Energiaftalen fra 2012.

Energiaftalen

I Energiaftalen fra marts 2012 besluttede alle partier undtagen Liberal Alliance i det daværende Folketing, at der i 2020 skal være opstillet 450 MW som resultat af et statsligt udbud af kystnære havvindmøller. Størrelsen blev ved vækstaftalen i 2014 reduceret til 350 MW.

Screening af mulige områder i 2012

I november 2012 udpegede energiforligskredsen på baggrund af en screeningsrapport seks områder for de kystnære havmølleparker, hvor der skulle gennemføres forundersøgelser og udbud for produktionsmøller inklusive kabel til landføring af strømmen og et anlæg på land til tilkobling af strømmen til det eksisterende elnet. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Forud for udpegningen var der gennemført en offentlig høring af screeningsrapporten, og der blev kun medtaget områder, hvor der var kommunal opbakning.

Placering af parkerne

Udbuddet er et såkaldt multisite-udbud, hvor seks forskellige placeringer konkurrerer. De tilbudsgivende virksomheder byder ind med en pris på et bestemt område

Udbuddet blev i foråret 2016 indskrænket fra at indeholde seks placeringer til at indeholde fem placeringer, da Sejerø Bugt måtte udgå grundet hensynet til beskyttelse af den truede bestand af sortænder.

Havvindmøllerne vil blive opsat i de områder, hvor der indkommer de mest fordelagtige bud fra tilbudsgiverne. Det er derfor ikke givet, at der vil blive opstillet havmøller i alle fem områder.

De kystnære havmølleprojekter er placeret minimum fire kilometer fra land og områderne kan rumme møller op til 200 MW, undtagen Bornholm, der kun kan rumme 50 MW. 200 MW svarer til elforbruget i ca. 200.000 husstande.

Møller til 200 MW kan for eksempel være 66 stk. 3 MW-møller, der er 137 meter høje til vingetippen, eller for eksempel 20 stk. 10 MW-møller, der er 220 meter høje til vingetippen. Det er den vindende tilbudsgiver, der bestemmer hvilke møller, fundamenter, m.m., der skal bruges.

Begrundelsen for kystnære placeringer

Den kystnære placering af havmølleparkerne er primært ud fra et ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og dermed borgeres og virksomheders elregning nede. Placeringen tættere på land end andre havvindmølleparker har flere økonomiske fordele. På grund af kortere sejltid ud til møllerne, forventes eksempelvis omkostningerne til drift og vedligehold mindsket. Desuden forventes omkostningerne i forbindelse med nettilslutning at være lavere, da kablerne til land typisk er kortere, og da mindre anlægsstørrelser kan nettilsluttes på lavere spændingsniveauer via transformere placeret på land.

Værditabsordningen

Ligesom det er tilfældet for opsætning af møller efter åben-dør-ordningen, gælder værditabsordningen desuden for kystnære møller. Værditabsordningen giver mulighed for, at naboer til vindmøllerne kan få dækket tab på deres beboelsesejendommes værdi, som skyldes vindmøllerne. Opstilleren af kystnære havvindmøller er dermed forpligtet til at betale for værditab, der overstiger én procent af beboelsesejendommens værdi. Værditabets størrelse fastsættes af Taksationsmyndigheden på grundlag af en individuel vurdering heraf. Det er også en mulighed, at opstiller og husejer indgår en frivillig aftale om værditabsbetalingens størrelse uden Taksationsmyndighedens indblanding.

Køberetsordningen

For at styrke det lokale medejerskab gælder køberetsordningen også for kystnære møller. Køberetsordningen giver mulighed for at købe ejerandele i et kommende vindmølleprojekt og dermed få del i et eventuelt overskud. Opstiller er forpligtet til at udbyde minimum 20 procent af projektet til lokale borgere.
Definitionen, af hvem der har ret til at købe sig ind i projektet, findes i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), § 13 til 17.

Relevant lovgivning

Reglerne for køberetsordningen og værditabsordningen findes i VE-loven og administreres af Energinet.dk, De Fire VE-ordninger.

Dijana Dmitruk
Fuldmægtig Center for forsyning (+45) 3392 6637
Jeppe Lundbæk
Chefkonsulent Center for systemanalyse, energieffektivitet og global rådgivning (+45) 3392 7553