Drivhusgasser er forskellige gasarter, der fanger og tilbageholder en del af den varme, der ellers ville forlade jordoverfladen i løbet af natten. Drivhusgasserne sikrer, at jorden har en gennemsnitlig temperatur på ca. 15 grader celsius. Uden drivhusgasserne i atmosfæren ville den gennemsnitlige temperatur i stedet ligge på ca. -18 grader celsius, og livet som vi kender det, ville dermed være forhindret i at leve på kloden. Drivhusgasser er altså helt centrale for livet på jorden. 

Drivhusgassernes klimaeffekt  

Der er forskellige gasarter, der virker som drivhusgasser. Overordnet set findes der fire forskellige drivhusgasser: kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N₂O) og f-gasser.
Drivhusgassernes evne til at fange og tilbageholde varme er forskellig, ligesom det er forskelligt, hvor længe de opholder sig i atmosfæren. Samlet set siger man, at de har forskellig klimaeffekt. For at kunne sammenligne klimaeffekten ved udledningen af de forskellige gasser, omregnes deres klimaeffekt til, hvor meget CO₂, der skal til for at få den samme klimaeffekt. Man har valgt CO₂ som målestok, både fordi det er den svageste klimagas, og ikke mindst fordi det er den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren. På denne måde omregner man drivhusgasserne til CO₂-ækvivalent, eller CO₂e, så man får et tal, der viser, hvor mange ton CO₂, et ton metan, lattergas eller F-gas svarer til.

De forskellige drivhusgasser

• Kuldioxid – eller CO₂ – bliver frigivet, når vi brænder både træ, kul, olie og gas af. Eftersom CO₂ er målestokken, svarer 1 ton CO₂ til 1 ton CO₂e.
• Metan – eller CH₄ – kommer fra forskellige organiske processer, som dyrs fordøjelse eller affaldskompostering. Metan er en kraftigere drivhusgas end CO₂, og 1 ton metan er lig 25 ton CO₂e.
• Lattergas – eller N₂O – bliver frigivet fra nogle af de komplicerede processer, der foregår i jorden, når den dyrkes. Lattergas er en kraftig drivhusgas, og 1 ton lattergas er lig 298 ton CO₂e.
• F-gasserne dækker over en række forskellige gasser, der minder lidt om hinanden. De kemiske navne er HFC’er, PFC’er og SF₆. Disse gasser forekommer ikke naturligt, men er lavet industrielt og bruges til forskellige kemiske processer, blandt andet i køleanlæg. Mange af dem er ekstremt kraftige drivhusgasser, og deres klimaeffekt ved 1 ton F-gas kan svinge fra 59 og helt op til 22.800 ton CO₂e.

Fossile brændsler er en fællesbetegnelse for de brændsler, vi udvinder af jorden, nemlig kul, olie og gas. 

De fossile brændsler er resterne efter plankton og planter, der levede i havene for over 50 millioner år siden. I stedet for blot at rådne op, da de døde, sank en del af dem ned på bunden af havet, hvor der efterhånden ophobede sig store mængder af uomsat plantemateriale.  Med tiden og med hjælp fra forskellige geologiske processer blev planteresterne omdannet til kul, olie og gas.

Kul, olie og gas indeholder store mængder energi, og den energi kan vi udnytte i motorer og kedler, når vi brænder det af. Når kul, olie og gas brændes af, frigiver det samtidig store mængder af CO₂, der har været bundet i de fossile brændsler i millioner af år.

Jordens klima har på naturlig vis både nedkølet og opvarmet jorden flere gange i løbet af de flere milliarder år, den har eksisteret. Siden industrialiseringen begyndte for ca. 200 år siden er det dog ikke længere kun naturlige processer, der har betydning for, hvordan klimaet regulerer temperaturen på jorden. I takt med at industrielle processer blev mere udbredte steg udledningen af drivhusgasser. Jo flere drivhusgasser vi udleder, jo varmere bliver jorden. Udledningen af drivhusgasser bidrager derfor til den globale opvarmning.

FN’s klimapanel (IPCC), der indsamler viden om drivhusgasudledningens betydning for den globale temperatur på jorden, mener, at menneskeskabte drivhusgasudledninger fra blandt andet kraftværker og biler er medvirkende til den globale opvarmning. IPCC vurderer også, at kloden er på vej mod en opvarmning på over 2 grader, medmindre der handles hurtigt. Temperaturændringer kan få voldsomme konsekvenser for klodens dyre- og planteliv. Effekterne vil være meget forskellige rundt omkring på jorden, nogen steder kan stigende temperaturer medføre voldsom tørke, mens andre steder kan blive ramt af ekstremt kraftig nedbør. Sådanne skift vil påvirke klodens økosystemer negativt og kan betyde, at plante- og dyrearter uddør og livsvilkårene for befolkningerne rundt omkring på kloden ændres dramatisk.

Udledninger ved energiproduktion baseret på fossile brændsler

De fossile brændsler som kul, olie og gas er ekstremt energiholdige. Når de bliver brændt, frigiver de denne energi som varme, som vi kan bruge til forskellige formål. Vi bruger det til at holde varmen i vores bygninger, til at drive vores motorer og til at lave elektricitet. Ud over energien bliver der også frigivet betydelige mængder af CO₂, når man afbrænder kul, olie og gas. Der er kort sagt tale om, at det kulstof (C’et i CO₂), der for millioner af år siden blev bundet i det plante- og dyremateriale, der sidenhen blev omdannet til kul, olie eller gas, igen bliver frigivet til atmosfæren. Det er altså CO₂, der ikke har været i atmosfæren i millioner af år.

Kul bruges i dag primært til at producere el og varme på de store centrale værker. Kullet brændes af for at varme vand op til damp. Dampen kan drive en generator, der laver el. En del af varmen kan desuden puttes ind i fjernvarmenettet, der leverer varme ud til danske bygninger og hjem. Kullet kan også bruges på fabrikker til at producere varme og/eller energi til industriprocesser.

Gas bruges til at producere el, varme eller til at drive industrianlæg, hvor der skal bruges høje varmegrader. I gasturbineanlæg bruges gassen til at drive en turbine, der laver el. Alternativt kan gassen brændes af for at varme vand. Det er det, der sker i de hjem, hvor fyret kører på naturgas, men det sker også på de større værker, der leverer varme til fjernvarmenettet.

Olie, benzin og diesel er flydende brændstoffer, der bliver brugt i forbrændingsmotorer. Tidligere var der store oliefyrede elproducerende anlæg i Danmark, men pga. oliekrisen i 70’erne gik man bort fra denne løsning. I dag anvender man primært de flydende brændsler til transport, dvs. i motoren på biler, lastbiler, færger og flyvemaskiner. I disse forbrændingsmotorer omsættes energiindholdet i brændslet direkte til bevægelsesenergi, og ikke elektricitet. 

Udledninger fra landbrugsproduktionen

Der er tre overordnede kilder til drivhusgasudledning fra landbruget: Drøvtyggernes fordøjelse, dyrenes gylle (efterladenskaber) og dyrkningen af markerne.

Drøvtyggere – og det er f.eks. kød- og malkekvæg – har et kompliceret fordøjelsessystem, der gør det muligt for dem at kunne leve af at spise græs. I køernes maver lever bakterier, der kan nedbryde de svært nedbrydelige dele af græsset, så koen kan få glæde af al den energi og næring, der er bundet i græsset. Når bakterierne nedbryder græsset, danner de metan, hvilket koen kommer af med ved at bøvse. Metan er en kraftig drivhusgas, og der kommer en betydelig metanproduktion pr. ko. I et land som Danmark, der har en høj mælkeproduktion og dermed mange køer, vil kobøvserne i sidste ende fylde ganske godt op i det samlede regnskab over drivhusgasudledninger.

Dyrenes gylle – altså deres efterladenskaber – vil afdampe metan. Når gyllen spredes på marken vil den derfor afdampe metan til atmosfæren. Metanfordampningen kan dog begrænses, hvis gyllen inden spredningen på markerne bliver behandlet med en form for miljøteknologi som f.eks. bioforgasning. 

Dyrkningen af markerne giver også udledninger. Når en mark gødes for at sikre gode og rigelige afgrøder, vil omsætningen af gødningen give udledninger af lattergas, der er en særdeles kraftig drivhusgas. Lattergassen dannes ved en række naturlige processer i jorden og afhænger i høj grad af, hvor meget der gødes. 

Udledning fra lossepladser

På gamle lossepladser kan der ligge gammelt organisk materiale, det vil sige træ, planterester, slam osv. Dette materiale rådner stille og roligt. Når forrådnelsen sker steder, hvor der ingen ilt er – som f.eks. dybt inde i en skraldebunke på lossepladsen - vil der blive dannet metan, der siver ud i atmosfæren. Der deponeres i dag så godt som intet organisk materiale på lossepladser, men der ligger stadig en del gammelt organisk materiale, der stammer fra tiden, inden man stoppede deponeringen af organisk materiale på lossepladser.

Udledninger fra renseanlæg

Renseanlæg udleder både metan og lattergas. Metan bliver dannet, når der sker en forrådnelse af organiske materiale i spildevandet uden ilt. Lattergas bliver dannet, når en række bakterier interagerer med indholdet i spildevandet. 

Udledninger fra industriprocesser (cement osv.)

Nogen industrielle processer, der ikke er relateret til energiproduktion, medfører udledning af drivhusgasser. F.eks. bliver der udledt store mængder CO2, når man producerer cement. Det sker på grund af de processer, cementen skal igennem for at få dens nødvendige fysiske egenskaber.

Udledninger af f-gasser

F-gasser er en fællesbetegnelse for en række industrielle gasser, dvs. gasser som er kunstigt fremstillet. Gasserne bliver oftest anvendt i køleanlæg, og udledningerne opstår, hvis gasserne lækker ud af anlæggene. Forbedret teknologi og muligheden for at ”returnere” gassen, når køleanlægget skal skiftes ud, nedbringer udledningerne af F-gasser. Generelt er F-gasser meget stærke drivhusgasser.