Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af testprojekter under åben dør-ordningen
Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af testprojekter.
Billede: Colourbox.
Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af 33 åben dør-projekter i bero indtil nærmere afklaring af EU-retlige spørgsmål.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i dialog med statsstøttesekretariatet, nu vurderet, at evt. forundersøgelsestilladelser til verserende ansøgninger om mindre testprojekter, der ikke er tilsluttet el-nettet, under åben dør-ordningen ikke er i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremtidige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller ikke vil være i strid med EU-retten.
Energistyrelsen har derfor genoptaget sagsbehandlingen af alle verserende ansøgninger af testprojekter under åben dør-ordningen.
Se oversigt over status for behandling af de enkelte åben dør-ansøgninger her.
Næste skridt
Energistyrelsen er fortsat i gang med vurdere, om tilladelser til ansøgning om forlængelse af elproduktionstilladelsen under åben dør-ordningen er i strid med EU-retten og vil hurtigst muligt afslutte vurdering heraf.
Energistyrelsen vil løbende kommunikere til aktørerne om den videre proces for de enkelte sager.