Ny rapport undersøger udfordringerne ved øget brug af halm i biogasproduktion

Biogas er med til at sikre stabil forsyning af grøn energi sammen med andre teknologier inden for vedvarende energi. Hvor bæredygtig biogassen er afhænger af, hvilke biomasser der er brugt i produktionen, hvor energiafgrøder særligt har en negativ betydning. Det er politisk besluttet, at energiafgrødegrænsen bliver reduceret fra 12 procent i dag til fire procent i 2024, at majs ikke længere må anvendes til biogasproduktion fra 2025, samt at energiafgrødegrænsen skal reduceres yderligere frem mod 2030.

SEGES Innovation, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut har i den forbindelse udarbejdet en ny rapport for Energistyrelsen, hvor de undersøger brugen af halm i biogasanlæg som erstatning for energiafgrøder for at opnå viden om konsekvenserne ved en yderligere sænkning af grænsen og øget halmanvendelse i biogasproduktion.

Rapporten viser, at flere faktorer er afgørende for, at halm kan erstatte energiafgrøder. Det drejer sig eksempelvis om forbehandlingen og den samlede biomassesammensætning på biogasanlægget. Øget brug af halm kan dog give anledning til udfordringer som kan føre til øgede omkostninger for anlæggene.

Læs rapporten her

Halm kan ikke stå alene

Rapporten beskriver, hvordan halm er sværere for biogasanlæggene at udnytte end andre biomasser. Det skyldes tørstofandelen i halmen. Der er en individuel grænse for den mængde halm, som det enkelte anlæg har mulighed for at anvende i produktionen. Den grænse bliver begrænset af tørstofandelen i det samlede biomasseinput. Den afgassede biomasse anvendes i dag som gødning, hvorved næringsstofferne føres tilbage til marken. Der er imidlertid risiko for, at gødningskvaliteten bliver forringet, hvis tørstofindholdet i biomassesammensætningen er for højt. Samtidig er der en øget risiko for ammoniaktab og kvælstofudvaskning samt dårligere kvælstofudnyttelse.

Rapporten konkluderer, at halm ikke alene kan erstatte energiafgrøder. For det første er halms tørstofindhold væsentligt højere end energiafgrøder, og vil derfor kræve en længere opholdstid. For det andet kræver halm teknologier ved anvendelse, hvor energiafgrøder kan indgå i direkte, hvilket øger produktionsomkostningerne. Der findes i dag flere for- og efterbehandlingsmetoder som muliggør anvendelsen af halm med et godt metan-udbytte til følge, dog ikke på niveau med energiafgrøder, og hvor produktionsomkostningerne vil være højere.

Halm er den råvare med det suverænt største uudnyttede potentiale til produktion af biogas og kan derfor være med til at øge biogasproduktionen samtidig med at anvendelse af energiafgrøder i produktionen reduceres. Udviklingen mod at kunne anvende større mængder halm i biogasproduktionen har derfor et stort fokus. En øget halmanvendelse i biogasproduktionen kan dog på nuværende tidspunkt give anledning til udfordringer, som øger produktionsomkostningerne, konkluderer rapporten.

Fakta

• Energiafgrøder er landbrugsafgrøder, der helt eller delvis dyrkes med henblik på energiudnyttelse. Energiafgrøder anvendt til biogas er i de eksisterende regler klassificeret som majs, roer, korn, græs samt jordskokker.
• Der må maksimalt anvendes 12 pct. energiafgrøder om året målt på vægtbasis. Det er politisk besluttet at sænke denne grænse til seks pct. i 2023 og fire pct. i 2024, og majs må ikke længere anvendes til biogasproduktion fra 2025.