Nyheder og pressemeddelelser
Nyheder og pressemeddelelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren giver Energinet pålæg til at forberede forundersøgelserne for bruttoområder til energiø og havvind i Nordsøen samt pålæg til forundersøgelser af havvind omkring energiø Bornholm i Østersøen. Samtidig reserveres områderne til etablering af energiøer og statslig udbygning af havvind.


23 projekter til en samlet værdi af 244 mio. kroner. Det er resultatet efter fristen for ansøgere til en ny genstartspulje til grøn omstilling af den maritime sektor.

Det faktiske energiforbrug faldt i de første ni måneder af 2020 med 8,1 pct. i forhold til samme periode året før. Forbruget af kul, olie og naturgas faldt, og specielt forbruget af jetbrændstof blev mere end halveret.

Partierne bag klimaaftalen er blevet enige om, hvor havvindmølleparkerne ved energiø Bornholm skal placeres og om at igangsætte undersøgelser af et stort område i Nordsøen, hvor der senest næste forår skal findes placering til en energiø og havvindmølleparker.

Torsdag den 19. november blev Danmark ramt af et fiktivt cyberangreb. Gennem otte timer samarbejdede medarbejdere fra en række myndigheder og virksomheder på tværs af de seks samfundskritiske sektorer (tele, energi, finans, sundhed, transport og søfart) og Center for Cybersikkerhed intenst for at stoppe angrebet og begrænse skaderne.

INEOS koncernen øger sine ejerandele i Solsort og Hejre tilladelserne.

Energistyrelsen sender i dag en ny bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i høring. Frist for høringssvar er tirsdag den 8. december 2020.

Mandag d. 23. november 2020 sender Energistyrelsen beskrivelse af overordnet tilgang og indhold i den globale afrapportering i høring. Energistyrelsen inviterer samtidig til et høringsmøde torsdag den 26. nov. fra 10.00 – 12.00, hvor elementerne i høringsmaterialet udfoldes og hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål.