Energistyrelsens whistleblowerordning

Hvem kan indberette?

Du kan foretage indberetning til Energistyrelsens whistleblowerordning, hvis du er:

• Ansat eller har været ansat i Energistyrelsen, eller hvis du har været i betragtning til en stilling i Energistyrelsen, i det omfang indberetningen vedrører oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre før-kontraktretlige forhandlinger. 
• Samarbejdspartner, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, som Energistyrelsen samarbejder med. Persongruppen omfatter endvidere ansatte hos samarbejdspartneren, underleverandør af varer eller tjenesteydelser til Energistyrelsen.
• Medlem eller tidligere medlem af direktionen i Energistyrelsen.
• Frivillig, lønnet eller ulønnet praktikant hos Energistyrelsen.
• Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.

Hvilke forhold og overtrædelser kan der indberettes om?

Du kan indberette til whistleblowerordningen om lovovertrædelser og kritisable forhold, uanset hvilket tidspunkt overtrædelsen eller forholdet har fundet sted i Energistyrelsen.

Du kan indberette følgende forhold under denne whistleblowerordning:

1) Overtrædelser af EU-retten

Du kan indberette oplysninger om overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af anvendelsesområdet for whistleblowerdirektivet Europaparlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019). Direktivets artikel 2 indeholder en samlet oversigt over anvendelsesområdet.

2) Alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold

Du kan også indberette oplysninger om alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det omfatter både overtrædelser af national ret og overtrædelser af de dele af EU-retten, der ikke er omfattet af whistlerblowerdirektivets anvendelsesområde.  

Kriteriet ’alvorlige’ lovovertrædelser eller øvrige ’alvorlige forhold’ indebærer, at der som udgangspunkt skal være tale om oplysninger, hvis afdækning er af offentlig interesse. Der skal således bestå en reel samfundsinteresse i oplysningerne.

Ved modtagelse af en indberetning foretager den interne whistleblowerenhed derfor en vurdering af, om indberetningen er omfattet af whistleblowerordningen, herunder om indberetningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorlig forhold i øvrigt.

Inden for anvendelsesområdet vil i almindelighed falde oplysninger om strafbare forhold, herunder om overtrædelse af en eventuel tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse m.v.

Inden for anvendelsesområdet vil herudover i almindelighed falde oplysninger om grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning, herunder lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet, offentlighedsloven, og efter omstændighederne f.eks. lovgivning, som har til formål at sikre folkesundheden, sikkerhed i transportsektoren eller beskyttelse af natur og miljø m.v.

Endvidere vil oplysninger om seksuel chikane og andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, være omfattet. Indberetninger om enhver form for seksuel chikane vil være omfattet af lovens materielle anvendelsesområde.

Hvad kan du ikke indberette om

Uden for lovens anvendelsesområde vil som udgangspunkt falde følgende:

• Indberetninger om dit eget ansættelsesforhold (medmindre en sådan indberetning vedrører en alvorlig lovovertrædelse eller et i øvrigt alvorligt forhold f.eks. seksuel chikane)
• Oplysninger om overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter om f.eks. sygefravær, alkohol, påklædning, privat brug af kontorartikler m.v. og oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen
• Overtrædelser af bagatelagtig karakter og overtrædelser af accessoriske bestemmelser, herunder dokumentationspligter og underretningspligter.

Det vil således som det helt klare udgangspunkt ikke være muligt at få behandlet indberetninger om konflikter mellem to eller flere medarbejdere og indberetninger om dit eget ansættelsesforhold i øvrigt, medmindre der er tale om seksuel chikane eller grov chikane. Konkrete tvister mellem medarbejdere mv. bør i stedet som det klare udgangspunkt håndteres på arbejdspladsen eller i det fagretlige system. Sådanne oplysninger vil for eksempel kunne indgives til nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentant.

Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor selv mindre samarbejdsvanskeligheder konkret kan indebære store risici og dermed vil udgøre alvorlige forhold i lovens forstand. Det kan f.eks. være tilfældet i sektorer, hvor der varetages kritiske funktioner, hvor mindre konflikter m.v. kan udgøre en reel risiko for alvorlig skade m.v., og hvor indberetninger herom vil falde inden for anvendelsesområdet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kritiske funktioner og processer hæmmes som følge af personlige konflikter, eller hvis konflikter m.v. konkret indebærer risiko for skade på menneskers liv eller helbred eller i øvrigt indebærer en reel risiko for væsentlig skadevirkning.

Whistleblowerloven finder herudover ikke anvendelse på følgende

• Indberetninger om overtrædelser af udbudsreglerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre sådanne indberetninger vedrører overtrædelser af EU-retten, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde
• Klassificerede oplysninger, der falder inden for rammerne af Justitsministeriets cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt, der samtidig er fortrolige
• Oplysninger omfattet af advokaters tavshedspligt i henhold til retsplejelovens § 129
• Oplysninger omfattet af sundhedspersoners tavshedspligt i henhold til sundhedslovens § 40
• Oplysninger om rettens rådslagning og afstemning, som er omfattet af tavshedspligt
• Sager inden for strafferetsplejen (Omfatter alene behandlingen af sager).

Mulige indberetningsformer

Du kan skriftligt indberette til Energistyrelsens whistleblowerordning digitalt via indberetningsportalen. 

Indberetningsportal

Digital indberetning foretages via dette link: 

Energistyrelsens whistleblowerordning

Andre whistleblowerordninger

Du har også mulighed for at indberette til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet.

Du kan læse nærmere om ordningen på Datatilsynets hjemmeside.

Du kan frit vælge mellem at foretage indberetningen til Energistyrelsens whistleblowerordning eller til en ekstern whistleblowerordning.

Energistyrelsen opfordrer dog til, at indberetningen som udgangspunkt sker via Energistyrelsens egen whistleblowerordning i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.

Interne og eksterne whistleblowerordninger begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed, og der er således fortsat ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de pågældende regler herom.

Anonymitet og fortrolighed

Energistyrelsens whistleblowerenhed består af medlemmer fra HR og Udvikling og fra Jura. Det er kun de betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden, som kan tilgå din indberetning. Sagsbehandlerne har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i indberetningen.

Whistleblowerenheden må som udgangspunkt ikke videregive oplysninger om din identitet – eller oplysninger, der direkte eller indirekte kan afsløre din identitet – til andre uden dit samtykke. Dog vil whistleblowerenheden kunne videregive sådanne oplysninger om din identitet mv. uden dit samtykke til andre offentlige myndigheder, som f.eks. politiet eller tilsynsmyndigheder, hvis det vurderes at være nødvendigt med henblik på at imødegå lovovertrædelser eller sikre berørte personers ret til et forsvar. Du vil som udgangspunkt bliver underrettet forud for en sådan eventuel videregivelse.

Digital indberetning

Hvis du ønsker at indberette anonymt, bør du bruge indberetningsportalen, da det giver os mulighed for at fortsætte kommunikationen med dig, selvom du ønsker at være anonym.

Hvis du ønsker at være anonym, er det vigtigt, at du ikke oplyser os dit navn eller andre informationer, som kan bruges til at identificere dig. Du skal også være opmærksom på, at du ikke ved upload af filer, herunder dokumenter, film, fotos m.v., utilsigtet kommer til at afgive digitale spor, der kan afsløre din identitet.

Hvis du foretager en indberetning til whistleblowerordningen fra din arbejds-PC eller en computer, der er på Energistyrelsens netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Energistyrelsens netværk. Dette kan undgås ved at taste web-adressen (https://ens.sit-wb.dk/#/) i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Energistyrelsens netværk.

Herudover kan du anvende TOR browseren, som giver yderligere beskyttelse af anonymitet. 

Registrering

Når du foretager en indberetning via indberetningsportalen, vil din indberetning blive registreret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, hvor alene medlemmer af whistleblowerenheden vil kunne tilgå oplysningerne i din indberetning.

Du kan læse nærmere om hvordan Energistyrelsen behandler dine oplysninger her

Indberetningsprocedure  

Sådan fungerer digital indberetning

Når du har indsendt din indberetning via whistleblowerportalen, får du en kvittering på skærmen. På kvitteringen er der angivet en 16-cifret nøglekode. Med denne nøglekode kan du din tilgå din indberetning igen og kommunikere med whistleblowerenheden i Energistyrelsen.

Vi kan i tillæg til de oplysninger, du har indsendt til os, have brug for at stille dig yderligere spørgsmål for at kunne behandle din indberetning bedst muligt.

Hvis du ikke har oplyst nogle kontaktoplysninger, vil whistleblowerenhedens kommunikation med dig om din indberetning foregå via whistleblowerportalen, f.eks. anmodning om yderligere oplysninger eller orientering om sagsbehandlingen. Du kan også selv tilføje yderligere information til indberetning i portalen. Whistleblowerenheden kan se, om du har læst beskeder sendt til dig i whistleblowerportalen.

Hvis du ikke har oplyst din identitet eller afgivet kontaktoplysninger, kan whistleblowerenheden kun kommunikere med dig via whistleblowerportalen. Det er derfor vigtigt, at du jævnligt tilgår din indberetning i whistleblowerportalen med den 16-cifrede nøglekode og følger sagens udvikling og svarer på eventuelle spørgsmål fra os.

Det er vigtigt, at du opbevarer nøglekoden sikkert, da den af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan genskabes. Mister du koden, mister du også muligheden for at tilgå din indberetning efterfølgende. Hvis du mister din kode, vil du derfor være nødt til at foretage indberetningen på ny.

Når behandlingen af din indberetning er afsluttet, vil din indberetning og eventuelle andre oplysninger om indberetningen blive slettet fra whistleblowerportalen. Oplysningerne vil stadig fremgå af Energistyrelsens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Det er dog kun udvalgte medarbejdere fra whistleblowerenheden, der har adgang til dokumenterne i sags- og dokumenthåndteringssystemet.

Hvordan bliver din indberetning behandlet

Energistyrelsens whistleblowerenhed har medlemmer fra både HR og Udvikling og fra Jura, og har til opgave at modtage, behandle, herunder følge op på, indberetninger. Det er kun betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden, der kan tilgå din indberetning. Energistyrelsen sikrer indledningsvist sagsbehandlernes habilitet.

Hvis du opfylder betingelserne for at indberette og din indberetning er omfattet af lovens anvendelsesområde, foretager vi en nærmere undersøgelse på baggrund af oplysningerne i din indberetning.

Hvis der opstår behov for, at videregive oplysninger fra din indberetning, vil du som udgangspunkt blive underrettet forud for videregivelsen. Oplysninger om din identitet – eller andre oplysninger hvoraf der direkte eller indirekte kan udlede oplysninger om din identitet – vil som udgangspunkt kun blive videregivet med dit udtrykkelige samtykke. Dog vil whistleblowerordningen kunne videregive sådanne oplysninger om din identitet mv. uden dit samtykke til andre offentlige myndigheder, hvis det vurderes at være nødvendigt med henblik på at imødegå lovovertrædelser eller sikre berørte personers ret til et forsvar. Det kan f.eks. være, hvis whistleblowerenhedens undersøgelse af en indberetning giver anledning til at foretage anmeldelse af en lovovertrædelse, eller hvis det er nødvendigt at indkalde en person som vidne i en retssag.

Det kan også ske, at din indberetning afvises, fordi den ikke er omfattet af whistleblowerordningen. I så fald informeres du om, hvorfor undersøgelsen afsluttes.  

Du vil som udgangspunkt modtage en bekræftelse på din indberetning inden for 7 dage efter, at vi har modtaget din indberetning, medmindre vi vurderer, at en bekræftelse f.eks. vil kunne bringe beskyttelsen af din identitet i fare.

Som udgangspunkt vil du senest 3 måneder efter, at du har modtaget bekræftelsen på din indberetning, modtage feedback på din indberetning. Feedback kan f.eks. bestå i oplysninger om, hvilke tiltag der er iværksat eller påtænkes iværksat som opfølgning på din indberetning.

Denne frist kan forlænges i op til 6 måneder, hvis der på grund af sagens konkrete omstændigheder er behov for en længerevarende undersøgelse. Du vil i så fald blive orienteret herom inden for 3 måneder, fra vi har modtaget din indberetning.

Hvilke rettigheder har du som whistleblower og som berørt person

Hvornår er du beskyttet?

For at være beskyttet som whistleblower, skal du være omfattet af den personkreds, der kan anvende Energistyrelsens whistleblowerordning, og de oplysninger, som du indberetter skal også være omfattet af ordningen.

Derudover er det et krav for, at du bliver beskyttet som whistleblower, at du er af den overbevisning, at oplysningerne, du indberetter, er korrekte. Du skal med andre ord være i ”god tro” om rigtigheden af oplysningerne. Hvis du f.eks. med vilje indberetter forkerte oplysninger til whistleblowerordningen, vil du ikke opnå beskyttelse som whistleblower. Du kan også blive straffet med bøde eller blive straffet efter anden lovgivning – f.eks. straffeloven – hvis du bevidst indberetter urigtige oplysninger.

Hvordan er du beskyttet?

Du vil som whisteblower ikke kunne ifalde ansvar for at tilegne dig de oplysninger, som du indberetter om, medmindre den måde, du har tilegnet dig oplysningerne på, er strafbar. Det vil det eksempelvis være, hvis du har skaffet oplysningerne ved indbrud, tvang, trusler, hacking, ulovlig optagelse, aflytning af andre eller lignende. Du må derfor f.eks. ikke skaffe dig adgang til oplysninger ved at bryde ind i lokaler eller lignende, idet indbrud i sig selv er strafbart.

Hvis du indberetter oplysninger i god tro, vil du ikke kunne ifalde ansvar for at bryde en lovbestemt tavshedspligt, hvis du med rimelig grund troede, at indberetningen afslørede et forhold omfattet af whistleblowerordningen.

Du er som whistleblower beskyttet mod repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier, hvis du foretager en indberetning omfattet af whistleblowerordningen. Du må heller ikke hindres eller forsøges hindret i at foretage en indberetning.

Hvis din arbejdsplads alligevel udsætter dig for repressalier i forbindelse med en indberetning, har du krav på godtgørelse for følgerne af repressalierne, hvis du kan bevise, at du har foretaget en indberetning i overensstemmelse med whistleblowerloven. Det er herefter op til den, der har udsat dig for repressalier at bevise, at indberetningen ikke havde noget med repressalierne at gøre. 

Den berørte person

Ved den berørte person forstås den person, der er genstand for en indberetning under whistleblowerordningen. Den berørte persons rettigheder kan ikke fraviges ved aftale, når det er til skade for den berørte. Det betyder f.eks., at arbejdspladsen ved udarbejdelsen af aftaler, politikker, ansættelsesformer og -betingelser, herunder voldsgiftsaftaler inden tvistens opståen, skal sikre den berørte persons rettigheder. Arbejdspladsen kan, hvis det ikke strider mod whistleblowerens rettigheder, vælge at tildele personen rettigheder, der stiller vedkommende bedre end lovens regler.

Arbejdspladsen skal sikre, at den berørte persons identitet beskyttes i forbindelse med sagsbehandlingen, og at personen har adgang til et effektivt forsvar, herunder ved at registrere indberetninger.

Energistyrelsens whistleblowerordning

Det følger af whistleblowerlovens § 27, at Energistyrelsen mindst en gang årligt skal offentliggøre oplysninger om sin virksomhed efter whistleblowerloven. 
 

Læs mere her

Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser

Justitsministeriets vejledning for whistleblowere 

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Lov om beskyttelse af whistleblowere

Whistleblowerdirektivet