Energistyrelsen repræsenterer Danmark i EU's Konsultationsforum, hvor medlemslande og interessenter diskuterer forslag til nye produktkrav. Energistyrelsen repræsenterer også Danmark i den Regulerende Komité, hvor ecodesignforordningerne vedtages.

Ecodesign- og energimærkningskrav bliver til over en årrække, og det er muligt for virksomheder og øvrige interessenter at give kommentarer til analyser og arbejdsdokumenter i løbet af processen. Forslagene præsenteres for interesserede danske virksomheder og organisationer på gå-hjem-møder og sendes også til kommentering hos udvalgte interessenter.

Tilblivelsen af nye regler

Energimærknings- og ecodesignprocessen består af følgende trin:

1. Produktstudie
   Kommissionen fastlægger i en 3-årig arbejdsplan, hvilke produkter der skal laves ecodesign- og energimærkningsstudier for. Kommissionen igangsætter for hvert produkt et studie, der analyserer eksisterende produkter, markedet for produktet/teknologien, forbrugeradfærd, energibesparelsespotentialet og muligheder for ecodesignkrav og energimærkning. I analysefasen inddrages interessenter og tekniske eksperter i vidt omfang, blandt andet ved afholdelse af møder med adgang for disse grupper.
2. Udkast til lovgivning i Konsultationsforum
   Efter studiets afslutning fremlægger Kommissionen et udkast til ecodesignlovgivning og evt. energimærkning til diskussion i Konsultationsforum (Consultation Forum). I dette forum sidder alle EU-medlemsstater og udvalgte interessenter, f.eks. internationale brancheorganisationer, industrirepræsentanter og NGO’er.
3. Revideret forslag om ecodesign i den Regulerende Komite
   Kommissionen fremsætter derefter et revideret forslag til ecodesignlovgivning for den Regulerende Komite, som stemmer om forslaget. I den Regulerende Komite (Regulatory Committee) sidder repræsentanter for alle EU-medlemsstater.
4. Revideret forslag om energimærkning i et nyt konsultationsforum
   Hvis EU-Kommissionen når frem til, at der bør etableres energimærkning af produkterne, fremsætter Kommissionen parallelt med ecodesignprocessen et revideret forslag til energimærkning. Efterfølgende bliver der inviteret til et ekstra konsultationsforum.
5. Vedtaget ecodesignforslag til EU-parlamentet
   Hvis forslaget om ecodesign vedtages i den Regulerende Komite, sendes det til EU-Parlamentet, som har en 3-måneders høringsperiode.
6. Forslag om energimærkning sendes til Rådet og Kommissionen
   Hvis Kommissionen efter høringsmøde og afstemning om ecodesignlovgivning beslutter at fremsætte forslaget til energimærkning, sendes det til afstemning i først Rådet og derefter EU-Parlamentet. Inden da er forslaget tilpasset den endelige ecodesignlovgivning.
7. Lovgivningen publiceres
   Lovgivningen publiceres i ”Official Journal” og træder i kraft 20 dage herefter. Forordningen får direkte retsvirkning i EU-medlemsstaterne.
8. Kravene får virkning
   Kravene får som regel virkning i flere trin. Ofte har første trin virkning et-to år efter, at forordningen træder i kraft, og de efterfølgende trin med et til flere års mellemrum. EU’s DG Energy og DG Growth er ansvarlige for, at ecodesignprocessen bliver gennemført.

Find ecodesign arbejdsplanen for 2016-2019 på EU-Kommissionens side (DG Growth) om industriel bæredygtighed

Læs mere om energikrav på vej

Tilmeld dig nyhedsbrev

Hold dig orienteret om status på nye energikrav, kommende høringer og informationsmøder ved at tilmelde dig Energistyrelsens nyhedsbrev målrettet leverandører, rådgivere og specialiserede forhandlere.

Tilmeld nyhedsbrev

Der findes en række frivillige ordninger, som har til formål at fremme energieffektive produkter – f.eks. EU’s Code of Conduct og miljømærkerne Blomsten og Svanen.

Frivillige brancheaftaler under ecodesigndirektivet

Ecodesigndirektivet giver mulighed for, at en branche kan indgå en frivillig aftale om forbedring af energieffektiviteten for deres produkter. Hvis den frivillige aftale er ambitiøs nok, og størstedelen af det europæiske marked for produkterne er med i aftalen, kan aftalen erstatte ecodesignkrav. Foreløbig har EU-Kommissionen accepteret frivillige aftaler for komplekse digitale modtagerbokse, billedbehandlingsudstyr (kopi, print mv.) og spillekonsoller. Branchen forpligter sig til at føre kontrol med, at aftalen overholdes.

Frivillig brancheaftale for spillekonsoller

Frivillig brancheaftale for billedbehandlingsudstyr (kopi, print mv.)

Reglerne om frivillige aftaler er beskrevet i Ecodesigndirektivet (artikel 17 og bilag VIII)

Læs mere om de accepterede frivillige brancheaftaler på EU Kommissionens side (DG Energy) om frivillige aftaler

EU Code of Conduct

EU-Kommissionens DG Energy har siden 2000 haft et initiativ, som skal reducere energiforbruget i informations- og kommunikationsudstyr. EU Standby Initiative er et forum for industrien, eksperter og repræsentanter fra EU-medlemslandene, der diskuterer energisparemuligheder og laver frivillige retningslinjer for informations- og kommunikationsteknologier. Retningslinjerne kaldes EU Code of Conduct.

Miljømærkerne Blomsten og Svanen

Blomsten og Svanen er henholdsvis det europæiske og det nordiske miljømærke. De er anerkendte af de danske myndigheder og underlagt uvildig kontrol. De to miljømærker garanterer, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende af den pågældende type produkt.

Der er udviklet kriterier for de to miljømærker for en række energiforbrugende produkter, men kun få produkter bruger mærket. Du kan bl.a. finde mærkerne på tv, opvaskemaskiner og computere.

Læs mere om Miljømærkning Danmark

Europa-Kommissionen fremlagde tidligere på måneden sin arbejdsplan for ecodesign og energimærkning for 2023-2026. Arbejdsplanen indeholder information om kommende aktiviteter for Kommissionens arbejde med ecodesign og energimærke, herunder produktgrupper hvor Kommissionen forventer at revidere den nuværende lovgivning eller vedtage tilføjelser til produkter, som er omfattet af ecodesign og/eller energimærkning.

Europa-Kommissionens Arbejdsplan for ecodesign og energimærkning 2023-2026 bygger på det arbejde, der er udført siden vedtagelsen af det første direktiv om miljøvenligt design samt tidligere arbejdsplaner.

Ambitionsniveauet er højt, og Kommissionen skal ifølge arbejdsplanen fremlægge eller vedtage 28 revisioner af EU-produktforordninger inden udgangen af 2024 og yderligere 18 revisioner af EU-produktforordninger inden udgangen af 2026. Det forventes at bidrage til betydelige ressource- og energibesparelser.  
Kommissionen vurderer i sin arbejdsplan, at der stadig kan opnås betydelige omkostningseffektive besparelser ved at udvide anvendelsesområdet til nye energirelaterede produkter og revidere eksisterende produktgrupper underlagt regulering. 

For følgende produkter planlægges en reskalering af energimærke i 2023-2024:

• Tørretumblere
• Ventilations-aggregater
• Ovne og emhætter
• Produkter til lokal rumopvarmning
• Klimaanlæg
• Professionelle lagerkøle-/fryseskabe

I 2025 forventes en reskalering af energimærke for:

• Opvarmningsanlæg
• Vandvarmere og beholdere
• Fastbrændselskedler

I arbejdsplanen adresseres en forventet positiv effekt af øget markedsovervågning.

Effektiv markedsovervågning anses for at være et afgørende led i, at reglerne håndhæves korrekt. Det vurderes, at mindst 10 pct. af mulige energibesparelse i dag ikke realiseres grundet mangel på korrekt håndhævelse. I den forbindelse vil Kommissionen i den kommende periode øge støtten til medlemsstaternes markedsovervågning for at bidrage til en mere effektiv og ensartet anvendelse af markedsovervågningen inden for miljøvenligt design og energimærkning. Støtten omfatter udvikling af nye effektive it-værktøjer, finansiering af fælles kampagner og aktiviteter, øget samarbejde mellem medlemsstater og ny lovgivning, der skal forbedre rammerne for national markedsovervågning.

Dyrkelse af international samarbejde
Kommissionen anser internationalt samarbejde om produkteffektivitet for at være en væsentlig faktor for, hvor hurtigt, og i hvilken retning programudviklingen udvikler sig rundt om i verden. For at fremme gensidigt fordelagtige udvekslinger internationalt, vil Kommissionen forsat støtte og deltage i veletablerede internationale multilaterale fora med fokus på apparater såsom IEA’s teknologisamarbejdsprogram for energieffektivt slutanvendelsesudstyr (4E) og initiativet til udbredelse af supereffektivt udstyr og apparater (SEAD).

Indtil 1. august 2018 har Energistyrelsen været ansvarlig for at føre tilsyn med krav til produkter.  Som følge af Regeringens Bedre Balance II har Sikkerhedsstyrelsen per 1. august 2018 overtaget Energistyrelsens opgave som tilsynsførende myndighed for kontrol af produkter.

Tilsyn af produkter bliver ført for at overholde reglerne om EU’s energimærkning og ecodesign i Danmark. Tilsynet skal sikre, at produkter der markedsføres i Danmark overholder kravene, og at forbrugerne kan stole på energimærkningen. Endvidere bidrager tilsynet til at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder. Tilsynet omfatter fire typer af kontroller:

• Kontrol af hjemmesider
• Butikskontrol (fysisk og web)
• Dokumentkontrol
• Kontrolmålinger

Kontrol af hjemmesider

For mange produkter omfattet af ecodesign er der krav om, at leverandøren skal gøre en række informationer om produktet tilgængelige på deres hjemmeside. Disse informationer kan f.eks. omhandle energiforbrug og særlige funktioner eller ydelsesparametre.

Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med om disse informationskrav bliver overholdt.

Sådan foretages kontrollen

Sikkerhedsstyrelsens kontrol af informationskravene på internettet foregår ved at udvælge hjemmesider enten i forbindelse med anden kontrol eller ved stikprøve som en indsats overfor hjemmesider generelt.  De aktuelle leverandører bliver informeret om kontrollen, uanset om hjemmesiden lever op til kravene eller ej.

Butikskontrol (fysisk og web)

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at forhandlere af energimærkede produkter synliggør energimærket og andre relevante produktoplysninger i deres butikker. Dette gælder også for webbutikker.

Krav til synlighed

• Forbrugeren skal inden køb af et produkt kunne se energimærket og andre relevante produktoplysninger.
• Alle energimærkede produkter, som udstilles i butikker, skal vise det korrekte energimærke.
• Det er ikke tilladt at bruge en sort/hvid kopi af mærket eller dække energimærket med andre mærker.
• Det er ikke tilladt at nedfotografere energimærkets størrelse eller udformning. Energimærket må gerne gøres større – blot det sker proportionelt, altså så ingen dimensioner ændres.
• På webbutikker skal energimærke og datablad være tilgængeligt sammen med prisen på produktet. 

Dokumentkontrol

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer producenter og leverandørers dokumentation for at sikre, at oplysninger om energimærkning er korrekte, og at dokumentationen viser, at krav til ecodesign er overholdt.

Krav til dokumentation

Producenter og leverandører skal overholde kravene til den dokumentation, der vedrører det energimærkede produkt:

• Oplysningerne givet på energimærket skal være korrekte.
• Det skal være påvist, at produktet overholder minimumskrav fra ecodesign.

Producenterne skal indlevere den tekniske dokumentation for produktet. Kravene varierer fra produkt til produkt.

Læs mere om produktkrav

Sådan foretages kontrollen

Der føres løbende kontrol med, at kravene til dokumentation bliver overholdt, blandt andet:

• Reklamer
• Tekniske salgsmaterialer
• Datablade/oplysningsskemaer
• Brugermanualer
• Hjemmesider
• Overensstemmelseserklæringer

På baggrund af resultaterne udvælges de produkter, der skal kontrolmåles i et laboratorium.

Kontrolmålinger

Måling af produkter

Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrolmåling af produkter og følger op på resultaterne i forhold til producenter og leverandører. Formålet er, at kontrollere om oplysningerne på energimærkerne og i leverandørernes tekniske dokumentation er korrekte, og om produkterne overholder ecodesignkravene til energieffektivitet.

Der udvælges hvert år et antal produkter til måling – ofte i forbindelse med en dokumentkontrol. Målingerne udføres efter gældende målestandarder, på et uafhængigt og så vidt muligt akkrediteret målelaboratorium.

Håndtering

Hvis målingen viser, at produktet ikke overholder ecodesignkrav og/eller krav til energimærkningsoplysninger, tages der kontakt til leverandøren eller producenten og beder om at få rettet op på afvigelsen. Leverandøren/producenten har så tre muligheder:

• At acceptere resultatet og ændre mærkning eller produkt, så det overholder kravene
• At få produktet testet yderligere for at fastslå, om det lever op til kravene eller ej
• At tilrette produktet, så det enten lever op til minimumskravene eller lever op til de angivne oplysninger

Hvis produktet forsat ikke overholder kravene og leverandøren ikke på den baggrund ændrer mærkningen, ændrer produktet eller trækker produktet tilbage, politianmeldes den ansvarlige.

Omkostningerne ved tilsynet vil blive faktureret den ansvarlige, hvis tilsynet påviser fejl. Sikkerhedsstyrelsen kan ikke udskrive bøder, men politianmelder i særligt grove tilfælde eller ved gentagende overtrædelser.

Den nye markedsovervågningsforordning (EU/2019/1029) fra 2019 fastsætter regler om markedsovervågning og erhvervsdrivendes pligter på EU-niveau for bl.a. energirelaterede produkter på ecodesign- og energimærkningsområderne.

Behovet for nye regler på markedsovervågningsområdet skyldes primært, at stigende e-handel giver udfordringer for medlemsstater på tværs af EU med import af produkter fra tredjelande, som ikke opfylder nationale eller harmoniserede EU- regler. Et af markedsovervågningsforordningens hovedformål er derfor, at opdatere reglerne, så de afspejler de forsyningskæder og forbrugeradfærd, som gør sig gældende i dag.

For at imødekomme erhvervet, har Energistyrelsen tilpasset reglerne om kontrolbeføjelser mv. for de påvirkede lovområder, inden for styrelsens ressort, i én samlet lov: Lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, produktenergimærkningsloven, lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Loven træder i kraft 1. juli 2021, men har en række bestemmelser, som først træder i kraft 16. juli 2021, da selve markedsovervågningsforordningen først finder anvendelse fra 16. juli 2021.

Læs om konsekvenserne ved den nye lovgivning