Genbrugspladsen

Genbrugspladsgebyret

Kommunens genbrugspladsordning for erhvervsvirksomheder er en tilvalgsordning. Dermed er det frivilligt for den enkelte virksomhed, om den ønsker at benytte kommunens genbrugsplads. Kun virksomheder, der gør brug af ordningen, skal betale genbrugspladsgebyr.

Rammerne for genbrugspladsordningen for erhvervsvirksomhederne er fastlagt i affaldsbekendtgørelsen.

Genbrugspladsgebyr og betalingsform

Reglerne i affaldsbekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for selv at vælge betalingsmodellen for genbrugspladsordningen.

Kommunen kan vælge mellem følgende modeller:

 

  • Betaling per besøg
  • Betaling med årligt abonnement
  • Kombinationer af de to ovenstående

Virksomheder opfordres til at henvende sig til egen kommune eller læse om ordningen på kommunens hjemmeside for at få information om den konkrete ordning og kommunens takster.

Administrationsgebyret

Administrationsgebyret går til at dække kommunens generelle administrationsomkostninger til udarbejdelse af affaldsplaner, information m.m.. Alle virksomheder skal betale administrationsgebyr, medmindre de er fritaget efter affaldsbekendtgørelsens § 65.

Følgende virksomheder er undtaget fra at skulle betale administrationsgebyr:

 

  • Virksomheder med nul til én 0-1 ansatte, hvor virksomhedens branchekode fremgår af bilag 7 til affaldsbekendtgørelsen.
  • Virksomheder med 0 nul ansatte, hvor virksomheden drives i en form, som fremgår af bilag 8.
  • Virksomheder med en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 kroner.

Derudover kan virksomheder søge om fritagelse hos kommunen, såfremt virksomheden kan dokumentere, at virksomheden ikke producerer affald. Det er den enkelte kommune, som fastlægger, hvilken form for dokumentation, der skal til for at kunne blive fritaget.

Bemærk! Vælger ovennævnte virksomheder at benytte kommunens genbrugsplads skal de både betale genbrugspladsgebyr og administrationsgebyr.

Læs mere om administrationsgebyret og undtagelse herfra

Læs den præcise ordlyd af reglerne om genbrugspladsgebyr og administrationsgebyr i affaldsbekendtgørelsen kapitel 11

Sammenhæng mellem betaling og affaldsmængder

Reglerne om virksomheders adgang til genbrugspladsen - herunder gebyrer - hviler på en politisk aftale af 1. juli 2011 mellem alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten og Liberal Alliance.

Det er et vigtigt mål i aftalen, at der er en nøje sammenhæng mellem virksomhedernes brug af kommunernes genbrugspladser og det, virksomhederne betaler. Det betyder blandt andet, at en vurdering af mængder og affaldstyper fra virksomhederne skal indgå i kommunens prisfastsættelse. 

Kommuner, der har valgt abonnementsmodellen, skal gennemføre brugerundersøgelser. Brugerundersøgelserne for et år skal anvendes til at fastlægge omkostningsægte gebyrer for det næste år og skal indgå i den i aftalen forudsatte evaluering af ordningen. Evalueringen, der er igangsat og forventes afsluttet medio 2015, vil bl.a. kortlægge, om gebyrerne i abonnementsmodellen har været omkostningsægte.

Køretøjer på genbrugspladsen

Det er den tilladte totalvægt på 3.500 kg., som lægges til grund ved vurderingen af, om vægtgrænsen for køretøjer er overholdt.

Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 38, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal begrænse adgangen til de kommunale genbrugspladser til indregistrerede køretøjer, der vejer op til 3.500 kg. Det er den tilladte totalvægt, som lægges til grund ved vurderingen af, om vægtgrænsen for køretøjer er overholdt.

Den nærmere forståelse af begrebet "køretøj" i affaldsbekendtgørelsens forstand skal ske i overensstemmelse med færdselslovens regler om motordrevne køretøjer. Det fremgår af Detailforskrifter for Køretøjer, bilag 1, punkt 1.03 (010), at der ved motordrevet køretøj forstås et køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft, og motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj (bil og motorcykel), knallert, traktor og motorredskab.

Det fremgår desuden afforskriften, at en traktor anses for at være et motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t. En traktor med en tilladt totalvægt, der vejer op til 3.500 kg., har således adgang til genbrugspladsen, når der er tale om et indregistreret køretøj.

Særligt om trailere (påhængsvogne)

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at ovennævnte køretøjer skal have adgang med affald, som transporteres i en på køretøjet monteret trailer. Adgangen gælder enhver lovlig monteret trailer. I princippet kan en bil med tilladt totalvægt på 3.500 kg. trække et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på indtil 3.500 kg. Med andre ord kan et 'lille' vogntog maksimalt være på 7.000 kg. totalvægt.

Imidlertid kan man ikke regne sig frem til, hvor meget en specifik bil må trække. Det er fabrikanten af bilen, der fastsætter den største, teknisk tilladte belastning. Typisk fastsættes den tilladte totalvægt for påhængskøretøj (hhv. med og uden bremser) på baggrund af en typegodkendelse.

Vejledning til søgning af oplysninger om typegodkendelser på internettet er tilgængelige på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Der gælder særlige regler for trailere til traktorer, jf. § 22a i bekendtgørelse nr. 530 af 29. maj 1996 om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber som ændret ved bekendtgørelse nr. 1139 af 30. november 2005.

Transportørers adgang til genbrugspladsen

Miljøstyrelsen har i 2011 udarbejdet et notat om definitionen af ”affalds-producenten”- særligt i relation til det affald, som opstår, når håndværkere og anlægsgartnere udfører opgaver for private.

Notat af 12. april 2011 om definition af affaldsproducent – vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private.

Det fremgår blandt andet af notatet, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at det må lægges til grund, at aftalen mellem håndværker og privat, om hvem der har dispositionsretten over og forpligtelsen til at håndtere affaldet, vil afspejle sig i, hvem der afleverer affaldet på en genbrugsplads. Afleverer håndværkeren affaldet på genbrugspladsen, er det håndværkeren, som er indehaver og affaldsproducent, og affaldet er så erhvervsaffald. Omvendt afleverer den private affaldet på genbrugspladsen, er det den private, som er indehaver og affaldsproducent, og affaldet er så husholdningsaffald.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at såfremt husholdningen eller håndværkeren ønsker at lade en tredje mand aflevere affaldet på genbrugspladsen på deres vegne, vil denne skulle have status af transportør og være registreret i Affaldsregistret (og være berettiget til at transportere gods for fremmed regning). Transportøren kan i denne situation ikke overtage dispositionsretten og ansvaret for affaldet. Transportøren skal således kunne dokumentere, hvem transporten gennemføres.

Miljøstyrelsen har på baggrund af flere henvendelser om transportørers adgang til genbrugspladserne valgt at komme med en supplerende vejledende udtalelse om rammerne for transportørers brug af genbrugspladserne, herunder hvorledes kommunerne kan håndtere de problemstillinger, der er omfattet af notatet af 12. april 2011.
 
Det fremgår blandt andet af den vejledende udtalelse, at både husholdningen og håndværkeren kan beslutte at lade en transportør transportere deres affald til genbrugspladsen på deres vegne. Hvis den, som alene transporterer affaldet for fremmed regning og kan dokumentere dette, for eksempel i form af en underskreven transportkontrakt, så vil der være tale om husholdnings- eller erhvervsaffald afhængigt af transportørens opdragsgiver, da det er opdragsgiveren, der er indehaver af affaldet. Hvis transportøren er antaget af en husholdning er affaldet således husholdningsaffald og modsat, såfremt transportøren er antaget af en erhvervsvirksomhed.

Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at transportører skal registreres i Affaldsregisteret som transportører af affald. En transportør, som afleverer husholdningsaffald på genbrugspladsen, skal således både kunne dokumentere, at han er registreret i Affaldsregisteret som transportør, og at han har en kontrakt med en husholdning om at transportere dennes affald til genbrugspladsen.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at personer, som er ansat og aflønnes af husholdningerne, for eksempel en au pair, er undtaget fra registreringskravet som transportører i Affaldsregistret. Viceværter, som er ansat af boligforeninger, er en anden lignende undtagelse, idet viceværten i realiteten repræsenterer lejerne/husholdningerne direkte i relation til det gebyr, husholdningerne betaler for adgang til genbrugspladser. Viceværter skal derfor ikke registreres som transportører i Affaldsregisteret, da der ikke med rimelighed kan siges at være tale om transport for fremmed regning, når en vicevært afleverer for eksempelstorskrald på genbrugspladsen. Det skal dog kunne dokumenteres, at vedkommende er vicevært, og at det konkrete affald stammer fra den boligforening, hvor den pågældende er vicevært.

Kontrollen af transportører (herunder viceværter) og deres aftaler med kunder, (både husholdninger og virksomheder) vil være en ekstra udfordring for kommunerne, og kommunen kan på den baggrund vælge at begrænse adgangen for transportører til genbrugspladserne. Begrænsningen skal dog stå mål med de administrative udfordringer, som følger af varetagelsen af kontrollen, og må ikke i praksis udelukke muligheden for at anvende en transportør.

Mere om Affald