Det nationale krisestyringssystem er bygget op omkring en række tværgående krisestabe; fra kommandostadet i et indsatsområde hele vejen op til Regeringens Sikkerhedsudvalg. Myndighederne kan aktivere det nationale krisestyringssystem, eller dele af systemet, når man vurderer, at en ekstraordinær hændelse ikke kan håndteres effektivt eller tilstrækkeligt hurtigt af det daglige beredskab, eller når der er et behov for tværgående koordination og gensidig orientering af flere sektorer.

Aktiveringen af det nationale krisestyringssystem ændrer ikke på ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder. Det er gældende for alt arbejde i de tværgående krisestabe, at den enkelte myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet.

Sektoransvarsprincippet foreskriver at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under en større ulykke eller katastrofe. Sektoransvaret udgør det bærende princip inden for den praktiske ansvarsfordeling på tværs af forskellige aktører i det samlede beredskab i samfundet.

Beredskabsstyrelsen vedligeholder den nationale beredskabsplanlægning og har udgivet en række publikationer, der beskriver den nationale beredskabsorganisation nærmere. Herunder Krisestyring i Danmark fra 2018.Læs mere i Beredskabsstyrelses publikationer 

Krisestyringssystemet er baseret på syv centrale principper, som er styrende både for den overordnede rolle- og ansvarsfordeling og organisering, men også for handlinger i konkrete krisesituationer. Disse er beskrevet i Beredskabsstyrelsens Retningslinjer for krisestyring

Foruden sektoransvarsprincippet, som er det bærende princip og foreskriver, at myndigheden bevare ansvaret under en hændelse, er der 6 andre principper der bruges i krisestyring.

• Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i krisestyringssystemet. 
• Nærhedsprincippet: Beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau.
• Samarbejdsprincippet: Myndighederne har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. 
• Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.
• Fleksibilitetsprincippet: Fleksibilitetsprincippet indebærer, at en myndigheds virke og arbejde i de tværgående krisestyringsfora kan og bør tilpasses den konkrete situation. Opgaven er styrende for den nærmere tilrettelæggelse af samarbejdet.
• Retningsprincippet: Retningsprincippet indebærer, at en organisations handlinger under kriser styres med udgangspunkt i klare strategiske hensigter. De strategiske hensigter skal sætte den overordnede retning for organisationens indsats og skal angive, hvad organisationen samlet set ønsker at opnå med krisestyringsindsatsen.

Energisektorerne er forskelligartede på mange punkter. Dette afspejler sig blandt andet ved, at der er forskellig lovgivning, der regulerer de forskellige dele af sektorerne. Ydermere er der forskel på, hvad der vurderes at være de største risiko- og sårbarheder. Som følge af forskellighederne i energisektorerne, er der ligeledes forskellige former for beredskabsarbejde, som er tilpasset de risici og sårbarheder, der måtte være aktuelle for de enkelte dele af sektoren.

Energistyrelsen varetager de tværgående og regulerende beredskabsopgaver på energiområdet dels i forhold til de centrale beredskabsmyndigheder (Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Rigspolitiet) og andre myndigheder, samt i forhold til de enkelte energisektorer.

Energistyrelsen varetager ligeledes internationale opgaver vedrørende beredskab på energiområdet, herunder internationalt myndighedssamarbejde om beredskab.

Den lokale beredskabsorganisation skal løse de praktiske opgaver, når en krise indtræffer. Det er derfor vigtigt, at man har lagt en beredskabsplan, der tager udgangspunkt i de lokale forhold. Ved lokale forhold forstås f.eks. hvilke ressourcer (personel, materiel og teknologi) der er til rådighed, hvilke muligheder, der er for assistance fra andre, hvem der skal tages kontakt til, hvad der er vigtigst at beskytte eller genoprette osv. Det er vigtigt, at beredskabsplanen beskriver en klar kommandostruktur, så det er klarlagt, hvem der bestemmer i en akut situation samt, hvordan der kommunikeres internt og eksternt i en krisesituation.

Beredskabsplaner skal udvikles løbende i takt med, at lokale forhold ændres samt ved erkendelse af nye trusler eller sårbarheder. Enhver beredskabsplan skal trænes således, at fejl og mangler erkendes forud for en krisesituation samt, at personellet er fortrolig med de procedurer og metoder, der skal anvendes under en krisesituation.

Det lokale beredskabsarbejde kan betragtes som en løbende optimeringsproces, der søger at forbedre og effektivisere den akutte indsats og samtidig søger at afdække nye udfordringer. Hyppigheden af øvelser og ændringer afhænger i sagens natur af kompleksiteten og udviklingen af lokale forhold. Beredskabsarbejdets grundighed og udvikling bør også afspejle virksomhedens kritikalitet for andre samfundsfunktioner.

Energistyrelsen varetager tilsynsføring af virksomhedernes beredskabsarbejde for at sikre, at de enkelte virksomheder overholder bekendtgørelserne og er klar til at håndtere en krisesituation.

I forbindelse med tilsynsføringen skal virksomhederne i energisektoren indrapportere øvelser og hændelser. Det indrapporterede materiale finder anvendelse til brug for sagsbehandling og tilsynsføring i Energistyrelsen.

I forbindelse med tilsyn gennemgår Energistyrelsen ydermere virksomhedernes beredskabsplaner angående klassisk- og it-beredskab med henblik på at sikre, at disse lever op til gældende lovgivning,

For at læse mere om love og regler på området, henvises der til afsnittet om love og regler. Samt disse:

Bekendtgørelse nr. 818 af 14. august 2019 om betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen

Bekendtgørelse nr. 2646 af 28. december 2021 om beredskab for elsektoren

Bekendtgørelse nr. 2647 af 28. december 2021 om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Bekendtgørelse nr. 821 af 14. august 2019 om beredskab for naturgassektoren