Kvoteloven
Officielt navn: Lov om CO2-kvoter, LOV nr 1767 af 28/12/2023.
Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem en ordning med omsættelige kvoter og kreditter.
Kvoteloven gennemfører kvotedirektivet.
Act on CO2 Allowances – Unofficial translation to English
Kvotebekendtgørelsen
Officielt navn: Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v., BEK nr 1819 af 28/12/2023.
Bekendtgørelsen gennemfører kvotedirektivet.
Executive Order on CO2 Allowances – Unofficial translation to English
Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Officielt navn: Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr 1366 af 28/09/2022.
Energiklagenævnets forretningsorden
Officielt navn: Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af 19/06/2006.
Bekendtgørelsen fastlægger Energiklagenævnets kompetenceområde samt regler om nævnet sammensætning, klageadgang, gebyrer m.m.
Bekendtgørelse om Energiklagenævnets forretningsorden
Erhvervsstyrelsens beføjelser
Officielt navn: Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012.
Bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens beføjelser
CO2-kvoteregisteret
Officielt navn: Bekendtgørelse om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. BEK nr. 1637 af 18/11/2020.
Bekendtgørelsen supplerer Kommissionens forordning nr. 389/2013/EU om oprettelse af et fælles EU-register og Det Danske Kyoto-register. De to registre bliver samlet omtalt som CO2-kvoteregisteret og administreres af Erhvervsstyrelsen.
Kvotedirektivet
Officielt navn: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 97/61/EF.
Et direktiv fastsætter et mål, som medlemslandene skal opnå. Et direktiv er bindende for medlemsstaterne, men det er op til de nationale myndigheder at bestemme, hvordan målet skal nås.
Den danske Kvotelov samt diverse relaterede bekendtgørelser gennemfører Kvotedirektivet i dansk ret.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
Overvågning og rapportering
MR-forordning (MRR)
Officielt navn: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2066 af 19.december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
Verifikation og akkreditering
AV-forordning (AVR)
Officielt navn: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
Gratistildeling af CO2-kvoter
FAR-forordning (FARR)
Officielt navn: KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.
FAR-forordningen erstatter Benchmarkafgørelsen (2011/278/EU) og finder anvendelse på gratistildelingen af emissionskvoter i tildelingsperioderne fra 01. januar 2021.
ALC-forordning
Officielt navn: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1842 af 31. oktober 2019 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet.
ALC forordningen fastsætter regler for justering af gratiskvoter på baggrund af aktivitetsdata og finder anvendelse på gratistildeling i tildelingsperioderne fra 1. januar 2021.
Den tværsektorielle korrektionsfaktor
Officielt navn: KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2013/448/EU)
Ofte betegnet som Cross-Sectoral Correction Factor (CSCF)
Carbon Leakage
Ved kulstoflækage forstås, flytning af udledning/produktion til lande uden for EU med ingen eller lavere reduktionsforpligtelser. Kulstofudflytning reducerer således ikke den globale udledning af drivhusgasser. Visse sektorer og delsektorer med store energikrævende produktionsprocesser er mere udsatte for kulstoflækage end andre. Disse sektorer kommer på en såkaldt kulstoflækageliste og får tildelt gratis kvoter. Formålet med tildeling af gratis kvoter er, at modvirke, at kvotehandelssystemet forringer konkurrenceevnen for de omfattede virksomheder.
Carbon Leakage-listen for perioden 2021-2030
Officielt navn: KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030.
Denne liste er gældende fra 2021 og dækker over hele perioden på 10 år.
De sektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage vil stadig få 100 % gratistildeling af kvoter af de fastsatte benchmarks.
Sektorer og delsektorer med mindre risiko for kulstoflækage får derimod 30 % gratistildeling i forhold til deres benchmarking frem til 2025. Fra 2026 vil gratiskvotetildelingen til disse sektorer gradvis blive udfaset.
Indsatsfordelingsforordning
Officielt navn: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.
Forordningen om indsatsfordeling fastsætter bindende reduktionsmål for EU-landende i ikke kvotebelagte sektorer, for perioden 2021-2030. De ikke-kvotebelagte sektorer er landbrug, transport, bygninger og affald. Forordningen omfatter ikke luftfart og international søtransport. Forordningens hovedmål er at sikre, at EU-landende kan opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen. EU-landende har forpligtet sig i fællesskab til at reducere de samlede drivhusgasudledninger med mindst 40 % i 2030 i forhold til 1990. Det betyder at reduktion af drivhusgasser i kvotebelagte sektorer skal være på 43 % i 2030 i forhold til 2005 og reduktion i ikke-kvotebelagte sektorer skal være på 30 % i 2030 i forhold til 2005.
Indsatsfordelingsforordningen fastsætter regler om fordelingen af udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer mellem medlemslandene, således at alle landene er tildelt et reduktionsmål inden for spændet 0-40 % i 2030 i forhold til 2005. Danmarks samlede reduktionsforpligtelse ligger på 39 % i 2030 i forhold til 2005.
EU ETS-statsstøtte
Officielt navn: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012 (2012/C 158/04)
Auktionering af CO2-kvoter
CO2-auktioneringsforordningen
Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
CO2-kvoteordningen for luftfartsoperatører
Luftfartsoperatør-forordning
Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 748/2009 af 5. august 2009 om en liste over luftfartøjsoperatører, som den 1. januar 2006 udførte eller derefter har udført en af luftfartsaktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den til hver luftfartøjsoperatør hørende administrerende medlemsstat.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
- Luftfartsoperatør-forordningen konsolideret version
- EU ETS Regulation for Aviation Consolidated version
OVR-forordning for luftfart
Officielt navn: KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1603 af 6. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning.
Det er tale om en delegeret retsakt som supplerer EU’s-kvotehandelsdirektivet.
CO2-register (administreres af Erhvervsstyrelsen)
Registerforordning
Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og ophævelsenaf Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011.
Den konsoliderede udgave er et læsevenligt dokument, der giver samlet overblik over retsakten med de efterfølgende ændringer og tilføjelser.
Nedenstående tekster er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.
Historisk tidslinje – en oversigt over de væsentligste aftaler på klimaområdet
Klimakonventionen
Officielt navn: United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)
FN’s Klimakonvention blev vedtaget og underskrevet af 154 lande på et klimatopmøde, det såkaldte Earth Summit i Rio de Janeiro, Brasilien i 1992. Formålet med Klimakonventionen er at reducere udledningen af drivhusgasser for at undgå skadelige menneskeskabte klimaændringer. Klimakonventionen er en hensigtserklæring og indeholder ingen juridisk bindende krav, men danner rammer for den globale klimaindsats. Klimakonventionen er siden blevet ratificeret af 194 lande, herunder også USA. Klimakonventionen trådte i kraft i marts 1994.
Konferencer under Klimakonventionen kaldes officielt for Conference of the Parties (COP).
Konferencerne finder sted hvert år og er det øverste organ i klimaforhandlingerne.
FN's klimakonvention (tekst på engelsk)
Berlin-mandatet (COP1)
Den første partskonference (COP1) fandt sted i Berlin i 1995. På konferencen blev parterne enige om, at industrilandendes klimaforpligtelser var utilstrækkelige i forhold til Klimakonventionens overordnede målsætning. Landende bag FN’s klimakonvention når til enighed om et forhandlingsmandat, den såkaldte Berlin Mandat, med det formål at indføre yderligere forpligtelser.
Berlin-mandatet lagte fundament til Kyoto-protokollen.
Berlin Mandate (tekst på engelsk)
Kyotoprotokollen (COP3)
Kyotoprotokollen til FN’s Klimakonvention blev vedtaget i 1997 af 192 lande og er den første bindende internationale aftale om reduktion af udledning af drivhusgasser. Kyotoprotokollen sætter konkrete og bindende mål til industrilandende. Kyoto-protokollen trådte først i kraft i februar 2005, da Rusland ratificerede traktaten.
Kyotoprotokollen forpligter nogle af de industrialiserede lande til at mindske deres samlede udledning af drivhusgasser med mindst 5 % i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.
Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode udløb i 2012. Det internationale samfund besluttede at forlænge Kyotoprotokollen frem til 2020. EU og Australien har ratificeret Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode. Lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand har valgt at opsige aftalen.
The Kyoto Protocol (tekst på engelsk)
The Marrakesh Accords (COP7)
Marrakesh-aftalerne er resultatet af de fortsatte forhandlinger under Kyotoprotokollen, der fandt sted i Marrakesh, Marokko i 2001. Marrakesh-aftalerne er et set af aftaler som indeholder nærmere regler for de mekanismer, der indføres med Kyotoprotokollen, og om dennes implementering.
The Marrakesh Accords (tekst på engelsk)
Doha-ændringen til Kyotoprotokollen 2012 (COP18)
Doha-ændringen forlænger Kyotoprotokollen og fastsætter den anden forpligtelsesperiode under protokollen frem til 31.12.2020. Denne indeholder også bestemmelser om ekstra bindinger for landende.
Aftalen er endnu ikke trådt i kraft. Den er blevet ratificeret af 130 lande pr. juli 2019, men for at aftalen træder i kraft skal minimum 144 lande ratificere den. Der skal bemærkes, at alene 7 ud af de 37 lande som aftalen sætter bindende klimamål til, har ratificeret aftalen.
EU-landende har ratificeret Doha-ændringer til Kyotoprotokollen og retter sig efter dennes bestemmelser.
The Doha Amendment (tekst på engelsk)
Parisaftalen (COP21/CMP11)
Parisaftalen er en ny juridisk bindende klimaaftale, der erstatter Kyotoprotokollen. Aftalen blev vedtaget ved den 21. partskonference i Paris i december 2015. 196 lande deltog i forhandlingerne og pr. marts 2019 har 195 lande underskrevet aftalen.
Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, en måned efter EU ratificerede aftalen. Ved EU’s ratificering opfyldtes betingelserne for, at mindst 55 lande, som repræsenterede mindst 55 % af verdens udledninger af drivhusgasser, havde tiltrådt aftalen. Parisaftalen gælder fra 2020.
Parisaftalen sætter mere langsigtede klimamål i forhold til Kyotoprotokollen. For første gang skal alle lande bidrage til klimabeskyttelsen og ikke alene de industrialiserede lande.
Aftalens hovedmål er, at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader celsius og gerne 1,5 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser i anden halvdel af det 21. århundrede tilbage til et niveau, som naturen kan optage. De individuelle landes klimamål skal ajourføres hvert 5. år og kan kun opjusteres.
Nogle af de udviklede lande har forpligtet sig til at yde klimafinansiering til udviklingslandene. Denne solidariske forpligtelse blev videreført fra Kyotoprotokollen.
Partskonferencer under Parisaftalen kaldes officielt for Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement (CMA). Den første partskonference under Parisaftalen fandt sted allerede i november 2016 i Marrakesh (COP22/CNP12/CMA1), hvor vigtige regler om implementering af parisaftalen blev vedtaget.
The Paris Agreement (tekst på engelsk)
Retsinformation er det fælles statslige retsinformationssystem og her kan man frit søge i alle gældende love og regler. Information kan søges på dansk.
EUR-Lex er EU’s online lovportal, hvor man kan frit søge i alle EU’s retsakter og retspraksis. Information kan søges på alle EU’s sprog.
På Europa-Kommissionens hjemmeside, under Klima kan man finde detaljeret information om EU’s kvotehandelssystem for drivhusgasser. Information kan søges på alle EU’s sprog.
ICAO står for International Civil Aviation Organisation. ICAOs hovedmål er, at udarbejde ensartede standarder for civil luftfart for FNs 193 medlemslande. På ICAOs hjemmeside kan man finde information om CORSIA flyvninger. Hjemmesiden er kun på engelsk. Enkelte retsakter findes på flere sprog.
På FN’s klimakonventions hjemmeside kan man bl.a. finde traktater og aftaler som danner rammer for den internationale klimakamp. Her kan man også finde information om de forskellige organer og møder under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og Parisaftalen. Information kan søges på engelsk, fransk og spansk.
På FN’s officielle hjemmeside kan man finde information om klima- og energitiltag på verdensplan.
ALC – Activity Level Change Implementing act
AVR – Accreditation and Verification Regulation
BDR – Baselinedatareport
CCC – Climate Change Committee
CL – Carbon Leakage
CMA – Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement
CMP – Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol
COP – Conference of the Parties
CORSIA – Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation
CSCF – Cross-Sectoral Correction Factor
DER – Det Europæiske Råd
EU ETS – European Union Emission Trading System
FAR – Free Allocation Rules
FARR – Free Allocation Rules Regulation
FCCC – Framework Convention on Climate Change
GHG – Greenhouse Gasses
ICAO – International Civil Aviation Organisation
IF – Innovation Fond
MP – Monitoring Plan
MRR - Monitoring and Reporting Regulation
MRV – Monitoring, Reporting and Verification
MS – Member States
MSR – Market Stability Reserve
NA – National Authority
NAB – National Accreditation Body
NEC – New Entrants and Closures
NIM – National Implementation Measures
OVR – Overvågning, verifikation og rapportering.
QA/QC – Quality Assurance/Quality Control
RICE – Regulation on International Credit Entitlements
TA – Trading Account
TOR – Terms of Reference
UNFCCC – United Nations Framework Convention on Climate Change