Alle elproducenter, der anvender følgende energikilder, er i udgangspunktet omfattet af indtægtsloftet: 

• Vindkraft
• Solenergi (solvarme og solceller)
• Geotermisk energi
• Vandkraft uden reservoir
• Biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan
• Affald
• Atomkraft 
• Brunkul

Elproducenter, der anvender stenkul, gas og biometan (dvs. opgraderet biogas), er ikke omfattet.

Den danske følgelovgivning undtager derudover følgende anlæg fra indtægtsloftet:

• Demonstrationsprojekter,
• Produktionsanlæg op til 1 MW, 
• Hybridanlæg,
• Kraftvarmeanlæg, som ikke opgør de nødvendige omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter kapitel 4 i lov om varmeforsyning, på grundlag af en regnskabsmæssig opdeling,
• Affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af § 75, stk. 3, i lov om elforsyning,
• Produktionsanlæg i spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.,
• Produktionsanlæg, der er omfattet af støtteordninger i §§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7, og stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.”

Et produktionsanlæg er i dette tilfælde et anlæg, der omdanner primær energi til elektrisk energi, og som består af et eller flere produktionsmoduler, der er tilsluttet et net. Det er nettilslutningen, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om et produktionsanlæg. Det betyder, at hvis et modul har egen nettilslutning, vil der være tale om et produktionsanlæg. Består et anlæg af flere moduler, der har én fælles nettilslutning, vil der også være tale om ét produktionsanlæg. 

Produktionsanlæg på op til 1 MW er ifølge dansk følgelovgivning undtaget fra indtægtsloftet. Produktionsanlæg op til 1 MW defineres i den danske følgelovgivning som produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW. Både anlæg med en installeret effekt på under 1 MW og på præcis 1 MW omfattes af definitionen. 

Grænsen på op til 1 MW gælder pr. produktionsanlæg. Hvis en producent ejer flere produktionsanlæg, der hver især har en installeret effekt på op til 1 MW, vil hvert produktionsanlæg være undtaget fra betalingsforpligtelsen. Hvis et produktionsanlæg med en samlet installeret effekt på over 1 MW består af flere moduler, der hver især har en installeret effekt på 1 MW eller derunder, og hvor de enkelte moduler ejes af forskellige producenter, vil produktionsanlægget og de enkelte moduler derimod ikke være omfattet af undtagelsen. 

Hybridanlæg er ifølge dansk følgelovgivning undtaget fra indtægtsloftet. Hybridanlæg defineres i den danske følgelovgivning som hybridanlæg, der 
anvender biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og 
som også kan anvende konventionelle energikilder, der ikke er omfattet af indtægtsloftet. Hybridanlæg skal altså forstås som produktionsanlæg, der kan basere sin produktion på biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan, og som også kan basere sin produktion på konventionelle energikilder som naturgas og kul. 

For at være et hybridanlæg, skal det både være lovligt, teknisk og praktisk muligt for anlægget at omlægge sin produktion til konventionelle energikilder. Hybridanlægget skal derfor fx have en funktionsdygtig brændselsleverance, et funktionsdygtigt lager til opbevaring af konventionelle energikilder og have tilladelse til at anvende konventionelle energikilder i produktionen. Produktionsanlæg, der alene kan anvende konventionelle energikilder som opstartsmiddel af sin produktion, anses ikke som hybridanlæg.

Et indtægtsloft begrænser de indtægter, som elproducenter kan modtage for salg og levering af el, når de overstiger et vist niveau. Det niveau er ifølge forordningen fastsat på 180 euro per MWh. Da der ifølge forordningen er tale om realiserede markedsindtægter (art. 2, stk. 5), skal der i den forbindelse tages højde for prissikringsaftaler.

Du kan læse mere om selve opgørelsen af indtægtsloftet på Skattestyrelsens hjemmeside: skat.dk/indtægtsloft-elproducenter

Det står i forordningens artikel 2, stk. 5, at indtægtsloftet gælder for producenternes realiserede markedsindtægter for salg og levering af elektricitet og tager højde for salg af produceret elektricitet på alle elmarkederne, herunder prissikringsaftaler.

Du kan læse mere om selve opgørelsen af dine realiserede markedsindtægter på Skattestyrelsens hjemmeside: skat.dk/indtægtsloft-elproducenter

Ifølge forordningens artikel 7, stk. 2, gælder indtægtsloftet ikke for elproducenter, hvis indtægter for produceret elektricitet allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger.

I den danske følgelovgivning håndteres det ved, at indtægtsloftet ikke gælder for kraftvarmeanlægs indtægter fra elproduktion i det omfang, indtægterne kommer varmeforbrugerne eller affaldskunderne til gode som følge af reglerne i varmeforsyningsloven og elforsyningsloven.  

Betalingspligten gælder derfor ikke for anlæg, som ifølge gældende regler skal hvile-i-sig-selv. Det omfatter bl.a. affaldsforbrændingsanlæg.

Betalingspligten gælder heller ikke for kraftvarmeanlæg, som ikke har en regnskabsmæssig adskillelse mellem varmesiden og elsiden, fordi alle indtægter på elsiden kommer forsyningskunderne på varmesiden til gode som følge af prisreguleringsreglerne i varmeforsyningsloven. 

Endelig, for kraftvarmeanlæg som har en regnskabsmæssig adskillelse mellem varmesiden og elsiden, gælder betalingspligten ikke for den del af kraftvarmeanlæggets elindtægt, der anvendes til at reducere varmeprisen eller affaldstaksten fra anlægget. Dette sker ved, at den overførte elindtægt fratrækkes, når de realiserede markedsindtægter opgøres.

Ifølge forordningens artikel 7, stk. 2 gælder indtægtsloftet ikke for demonstrationsprojekter. 

I den danske følgelovgivning defineres et demonstrationsprojekt som et projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af sin art i EU og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over det bedste eksisterende tekniske niveau.

Det står i forordningens artikel 2, stk. 5, at indtægtsloftet gælder for elproducenters realiserede markedsindtægter. I definitionen af realiserede markedsindtægter fremgår det, at opgørelsen af indtægter skal undtage enhver form for støtte ydet af medlemsstater.

I den danske følgelovgivning håndteres dette ved, at producenters realiserede markedsindtægter opgøres som de samlede bruttoindtægter eksklusive moms og beløb i form af offentlig støtte. 

Det står i forordningens artikel 7, stk. 2, at indtægtsloftet ikke gælder for elproducenter, hvis indtægter for produceret elektricitet allerede er begrænset som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger. 

Visse støtteordninger efter VE-loven er indrettet således, at producenter omfattet af ordningerne modtager støtte i form af en fast afregningspris, og at støtteordningerne dermed udgør en begrænsning af støttemodtagernes indtægter i forordningens forstand.

Det står i forordningens artikel 8, stk. 1(b), at medlemsstater kan fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter, der producerer el fra udvalgte kilder, forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det generelle indtægtsloft på 180 EUR/MWh.

I den danske følgelovgivning håndteres dette ved at sætte et dynamisk forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra råolieprodukter og fast biomassebrændsler. Producenter, der producerer elektricitet fra henholdsvis råolieprodukter og fast biomassebrændsel, vil skulle udregne det forhøjede fradrag ved brug af beregningsmetoden, der fremgår af indtægtsloftslovens bilag 2. Indtægtsloftet kan dog ikke blive mindre end 180 euro per MWh.

For at foretage beregningen af det forhøjede indtægtsloft skal producenterne først beregne den månedlige middelværdi for brændselsprisen og CO2–kvoteprisen. Du kan læse nærmere om, hvordan du beregner dette i indtægtsloftslovens bilag 2.

De resterende nøgletal til beregning af det forhøjede indtægtsloft er fastsat i indtægtsloftslovens bilag 2 baseret på Energistyrelsens og Energinets offentliggjorte teknologikatalog, Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt offentliggjorte priser. 

Det skal bemærkes, at producenter, der anvender det forhøjede indtægtsloft i forbindelse med kontrol skal kunne fremlægge en erklæring med sikkerhed afgivet af en godkendt revisor, som bekræfter, at fastsættelsen af det forhøjede indtægtsloft er sket korrekt i henhold til beregningsmetoden som angivet i indtægtsloftsloven. 

Producenter omfattet af undtagelserne i indtægtsloftslovens § 8 anses ikke for at være betalingspligtige eller for at være forpligtede til at angive indtægterne til skatteforvaltningen.

Der skal derfor ikke indsendes en opgørelse til skatteforvaltningen for det eller de produktionsanlæg, som er undtaget fra indtægtsloftet.

Enhver producent omfattet af indtægtsloftslovens § 2 har pligt til at indsende materiale, der kan have betydning for kontrollen af, om et produktionsanlæg er omfattet af indtægtsloftsloven. Materialet skal dog kun indsendes, hvis producenten modtager en konkret anmodning herom fra Energistyrelsen.