International energipolitik

International energipolitik - før det blev internationalt

Engang var energipolitik mest et nationalt emne, og de enkelte landene håndterede uden nævneværdigt internationalt samarbejde deres energiforsyning. Sådan er det ikke mere. I dag er energipolitikken international, fordi energi for milliarder af dollars vandrer på kryds og tværs af landegrænser, markeder har afløst monopoler, og energipolitiske beslutninger i ét land kan have stor betydning for nabolandene, regionen eller sågar resten af verden.  

Derfor diskuteres og koordineres energipolitik i vid udstrækning internationalt. For Danmarks vedkommende gælder det selvfølgelig først og fremmest i EU, men også i en række andre internationale fora.

IEA - Det Internationale Energiagentur

Et af de vigtigste internationale fora for energipolitiske analyser og diskussioner er IEA, Det Internationale Energiagentur. IEA blev grundlagt i 1974 i kølvandet på den første store oliekrise, som ramte økonomien i den vestlige verden hårdt. For at undgå tilsvarende kriser fremover dannede OECD-landene IEA som et samarbejdsforum om energipolitik - primært for at opbygge olielagre, så man ikke i fremtiden ville blive ligeså hårdt ramt af olieforsyningsafbrydelser.

IEA var derfor oprindelig fokuseret meget - og næsten udelukkende - på olieforsyningssikkerhed, men som den globale energidagsordenen har udviklet sig, har IEA ændret sig markant. I dag har organisationen et langt bredere interesseområde end olieforsyningssikkerhed, og IEA fremstår i dag både som det vigtigste mellemstatslige samarbejdsforum om alt inden for energipolitik såvel som den internationale energiverdens altdominerende tænketank.

IEA’s analyser

IEA udfører - via et internationalt sekretariat på ca. 200 personer - løbende en række faglige analyser af hele det energipolitiske spektrum, dvs. både inden for energiforsyningssikkerhed såvel som økonomiske, teknologiske og miljømæssige perspektiver af energiproduktion og -forbrug.

IEA laver løbende vurderinger af markedssituationen inden for bl.a. kul, olie, gas, vedvarende energi og energieffektivitet. En række af organisationens analyser kan downloades gratis på IEA’s hjemmeside, mens andre publikationer skal købes.

IEA’s flagskibspublikation er World Energy Outlook, der udkommer hvert år i begyndelsen af november, og har til formål at give et overblik over hele den globale energisituation i dag og perspektiver for de kommende 25 år. World Energy Outlook er på ca. 700 sider og har udviklet sig til at være en regulær bestseller med en betydelig dagsordensættende funktion i den internationale energipolitiske verden – en slags energiverdenens bibel, der aflæser nutidens tendenser og peger på fremtidens udfordringer.

IEA’s faglige analyser diskuteres mellem sekretariatet og medlemslandene i faglige komitéer, både når analyserne er under udarbejdelse, og når de er færdige. Dermed sikres det, at IEA’s analyser på samme tid er neutrale og faglige, men samtidig modtager input fra den energipolitiske virkelighed i medlemslandene. Energistyrelsen deltager på vegne af Danmark i en række af IEA’s faglige komitéer.

Danmark, IEA og den nye energipolitiske verdensorden

Danmark har været medlem af IEA siden organisationens dannelse i 1974, og organisationen tæller i alt 29 medlemslande, der alle er medlem af de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD. Ved IEA’s dannelse havde medlemslandene det til fælles, at de tilsammen stod for hovedparten af verdens økonomi og dermed også energiforbrug.  Samtidig havde de det til fælles, at deres energiforbrug for størstepartens vedkommende var importeret fra andre lande, især de olieproducerende. Netop de olieproducerende lande havde organiseret sig i OPEC, og IEA kunne således ses som en modpol hertil.

Siden 1990’erne har den globale økonomiske verdensorden imidlertid ændret sig markant som følge af betydelig økonomisk vækst i en række store udviklingslande, herunder ikke mindst Kina. Dermed har den energi- og miljøpolitiske verdensorden også ændret sig.  Det er ikke længere IEA-medlemskredsen alene, der står for hovedparten af verdens energiforbrug og de dertil relaterede økonomiske og miljømæssige udfordringer.

Derfor har IEA også indenfor de senere år udviklet tætte relationer til en række såkaldte partnerlande blandt de store vækstøkonomier som Kina, Indien, Indonesien, Brasilien, Sydafrika og Mexico. Det giver ganske enkelt mere mening at diskutere globalt relaterede udfordringer på energiområdet, når man har repræsentanter for de store vækstøkonomier med ved bordet.