Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har en stor samfundsøkonomisk betydning. Samfundet har fordel af de skatteindtægter, som opnås ved indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Den danske olie- og gasproduktion bidrager også positivt til Danmarks handels- og betalingsbalance over for udlandet. Samtidig drager det danske samfund nytte af de arbejdspladser, som olie- og gasproduktionen skaber både på land og på havet (offshore). Det er arbejdspladser som skaber købekraft i det danske samfund.
Statens indtægter
Staten genererer indtægter fra Nordsøaktiviteterne primært gennem skatteindtægter og udbytte fra Nordsøen.
Statens skatteindtægter fra Nordsøaktiviteterne stammer fra kulbrinteskat (52 pct.) og selskabsskat (25 pct.).
Staten får også indtægter fra Nordsøen gennem Nordsøfonden, der siden 2005 har varetaget statsdeltagelse på 20 pct. i alle nye tilladelser. Fonden har siden 9. juli 2012 også varetaget statsdeltagelsen i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der herudover består af Total og Noreco.
Statens samlede indtægter fra kulbrinteudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2020 til ca. 544 mia. kr diskonteret med BNP-deflator i 2020-niveau. De samlede indtægter for 2020 er opgjort til 0,8 mia. kr.
Investeringer og udgifter
Olie- og gasindvinding kræver meget store og langsigtede investeringer. I over 50 år har olieselskaberne investeret store summer i efterforskning samt udbygning og drift af de danske felter.
Fordeling af rettighedshavernes udgifter
Figuren viser udgiftsfordeling som følger:
- Investeringer i feltudbygning: 55%
- Driftsomkostninger for felter: 36%
- Efterforskningsomkostninger: 8%
- Afviklingsomkostninger: 1%