Økonomi for olie og gas

Olie- og gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen har en stor samfundsøkonomisk betydning. Samfundet har fordel af de skatteindtægter, som opnås ved indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Den danske olie- og gasproduktion bidrager også positivt til Danmarks handels- og betalingsbalance over for udlandet. Samtidig drager det danske samfund nytte af de arbejdspladser, som olie- og gasproduktionen skaber både på land og på havet (offshore). Det er arbejdspladser som skaber købekraft i det danske samfund. 

Statens indtægter

Staten generer indtægter fra Nordsøaktiviteterne primært gennem skatteindtægter og udbytte fra Nordsøfonden.

Statens skatteindtægter fra Nordsøaktiviteterne stammer fra kulbrinteskat (52 pct.) og selskabsskat (25 pct.).

Staten får også indtægter fra Nordsøen gennem Nordsøfonden, der siden 2005 har varetaget statsdeltagelsen på 20 pct. i alle nye tilladelser. Fonden har siden 9. juli 2012 også varetaget statsdeltagelsen i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der herudover består af Total, Shell og Chevron.

Statens samlede indtægter fra kulbrinteindvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2017 til ca. 428 mia. kr. i 2017-priser. De samlede indtægter for 2017 er opgjort til 5,2 mia. kr.

Investeringer og udgifter

Olie- og gasindvinding kræver meget store og langsigtede investeringer. I over 50 år har olieselskaberne, investeret store summer i efterforskning samt udbygning og drift af de danske felter.

Det nuværende og det fremtidige aktivitetsniveau, dvs. investeringer i efterforskning og drift, påvirker de potentielle indtægter mange år frem. 

Den akkumulerede værdi af rettighedshavernes udgifter til efterforskning, udbygning og drift i perioden mellem 1972 og 2017 udgjorde godt 374 mia. kr. (2017-priser), hvilket i gennemsnit er lidt over 8 mia. kr. årligt.

Fordeling af rettighedshavernes udgifter kan ses nedenfor:

Lagkagediagram  

Økonomiske nøgletal

Økonomiske vilkår