Danmarks olie- og gasproduktion har historisk set bidraget betydeligt til statens indtægter, dansk erhvervsudvikling og forsyningssikkerheden.
Med Nordsøaftalen fra 2020 er der fastsat en slutdato for indvindingen, som ophører senest i 2050.
Statens indtægter og sektorens betydning
Siden produktionen startede i 1972, har staten haft betydelige indtægter fra Nordsøen. Indtægterne kommer primært fra to kilder: selskabsskat (25 pct.) og den særlige kulbrinteskat (52 pct.) på overskuddet fra indvindingen.
Derudover modtager staten indtægter gennem statsdeltageren Nordsøfondens ejerandele i tilladelserne.
De aktuelle tal for de samlede indtægter og produktion fremgår af publikationen ’Økonomiske nøgletal’, som kan findes nederst på siden.
Sektorens omkostninger og fremtidsperspektiv
Olie- og gasindvinding kræver store, langsigtede investeringer. Historisk set har størstedelen af omkostningerne været til efterforskning og udbygning og drift af felter.
Frem mod 2050 vil omkostningsbilledet ændre sig. I takt med at produktionen aftager, vil udgifterne til afvikling af udtjente platforme og anlæg udgøre en stigende andel. Samtidig undersøges mulighederne for at genbruge dele af den eksisterende infrastruktur til nye formål, såsom lagring af CO₂ (CCS).
Regler for kulbrintebeskatning
De specifikke regler for beskatning af olie- og gasindvinding er fastlagt i kulbrintebeskatningsreglerne.
En gennemgang af de overordnede regler kan findes i Finansministeriets publikation: Gældende regler for kulbrintebeskatning
Energistyrelsens rolle
Energistyrelsen fører tilsyn med, at selskaberne overholder lovgivningen og vilkårene i tilladelserne. Dette sker bl.a. inden for rammerne af undergrundslovens overordnede formål om en hensigtsmæssig anvendelse af undergrunden og dens ressourcer.
Dette indebærer blandt andet tilsyn med, at rettighedshaverne har den fornødne finansielle kapacitet til at dække omkostninger til både etablering, drift og den efterfølgende afvikling af anlæg.
Fordeling af rettighedshavernes udgifter
Figuren viser udgiftsfordeling som følger:
- Investeringer i feltudbygning: 55%
- Driftsomkostninger for felter: 36%
- Efterforskningsomkostninger: 8%
- Afviklingsomkostninger: 1%