Efterforskningsboringen Jude-1 i Nordsøen
Afgørelse om VVM-pligt for udførelse af efterforskningsboringen Jude-1 i Nordsøen, den 22. maj 2015
Energistyrelsen har modtaget en VVM-screening fra Mærsk Olie og Gas A/S for en efterforskningsboring, som planlægges udført ca. 260 km nordvest for Esbjerg i den danske del af Nordsøen
Energistyrelsen har vurderet screeningen af projektets miljømæssige påvirkninger i henhold til bestemmelserne herom i § 4, stk. 3, og kriterierne i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 632. af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke forudsætter en fuld VVM-redegørelse, da den planlagte efterforskningsaktivitet ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på natur og miljø. Afgørelsen er truffet på baggrund af dokumentet ”VVM Screening for efterforskningsboringen Jude-1, December 2014”.
Klagevejledning
Enhver med væsentlig og individuel interesse i denne afgørelse kan klage over afgørelsen til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, jf. undergrundslovens § 37 a, stk. 1 og 2, se bekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011 af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold, jf. undergrundslovens § 37 a, stk. 3. Disse foreninger eller organisationer skal senest samtidig med klagen fremsende deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav