Forbrugerprisloft på fjernvarme

Prisloftniveauerne for 2023-2025, med et politisk besluttet forsigtighedstillæg på 15 procent, er:

Prisloft 2023: 486 kr./GJ i 2023-prisniveau 
Prisloft 2024: 410 kr./GJ i 2024-prisniveau 
Prisloft 2025: 412 kr./GJ i 2025-prisniveau

Materiale

Metode og forudsætninger for Energistyrelsens beregning af prisloftet

Dataark

Fra og med prisloftet, der gælder for 2026, er det Forsyningstilsynet, der årligt beregner og udmelder prislofterne.

Prislofterne for 2026 og frem vil kunne findes på Forsyningstilsynets hjemmeside, når de er beregnet og udmeldt. Forsyningstilsynet
 

Prisloftet beregnes på baggrund af de omkostninger, der er forbundet med at købe, installere og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe.

Prisloftet skal ikke forstås som et samlet loft, dvs. en maksimalpris, som en varmeforsyningsvirksomhed må opkræve for varmen hos sine forbrugerne.

Som forbruger vil prisloftet og den beregnede forbrugerpris give dig en indikation på, om din varmeforsyningsvirksomhed har høje priser i forhold til en individuel luft-til-vand varmepumpe.

Prisloftet kan give dig et grundlag for at vurdere, om det er en økonomisk fordel for dig at fravælge fjernvarme og skifte varmekilde. Det vil du kunne gøre, hvis din ejendom ikke er pålagt en kommunal tilslutnings- eller forblivelsespligt, eller hvis denne pligt på et senere tidspunkt bliver uden virkning.

Prisloftet alene kan dog ikke informere dig som forbruger om, hvorvidt det vil være fordelagtigt at skifte varmeløsning. Der er en række forhold, som du bør være opmærksom på, når du tager stilling til valg af varmeløsning.  

For det første beregnes prisloftet for et standardhus, som kan afvige fra din egen boligs størrelse og forbrug. I prislofterne for 2023-2025 opgøres standardhuset med et varmeforbrug på 18,1 MWh pr. år og et areal på 130 m2. Til beregning af prislofterne for 2026 og frem anvendes der en opdateret opgørelse af standardhuset med et varmeforbrug på 13,4 MWh og et areal på 125 m2.

Derudover vil det ikke være alle omkostninger, der indgår i prisloftet, og der vil også være individuelle forskelle i fjernvarmepriserne og omkostningerne til en varmepumpe, som hhv. den beregnede forbrugerpris og prisloftet ikke afspejler. Endelig kan der være en række praktiske forhold, der kan spille ind på valget af varmeløsning.

Prisloftet på forbrugerpriser på fjernvarme giver dig en indikation af, om din varmeforsyningsvirksomhed har høje priser sammenlignet med omkostningerne til en individuel luft-til-vand varmepumpe. Dermed kan prisloftet bidrage til dine overvejelser om valg af varmeløsning. Prisloftet kan dog ikke stå alene, da der er en række forhold, der kan variere for de enkelte forbrugere af hhv. varmepumper og fjernvarme.

For det første kan det variere, hvad omkostningen til en varmepumpe vil være for den enkelte forbruger. Dette afhænger bl.a. af lokale forhold som elomkostninger, hvad køb og installation af varmepumpen koster for den konkrete forbruger, og hvilken rente forbrugeren kan optage et eventuelt lån til.

For det andet kan det variere for de enkelte forbrugere i den samme varmeforsyningsvirksomhed, hvad deres konkrete fjernvarmepris vil være. Fordi det er nødvendigt at skønne over forbrugerprisen pba. virksomhedernes indtægter, vil den pris, der sammenlignes med prisloftet, ikke nødvendigvis afspejle den konkrete pris, som den enkelte forbruger møder i sin varmeforsyningsvirksomhed. Forbrugerens varmepris kan bl.a. afhænge af størrelsen på deres bolig og varmeforsyningsvirksomhedens takstblad.

For det tredje kan der være omkostninger forbundet med at skifte og etablere varmekilde, som ikke indregnes i prisloftmodellen. Det kan bl.a. være omkostninger forbundet med at udtræde af en fjernvarmevirksomhed. Her vil forbrugerne typisk blive mødt af et krav om betaling af udtrædelsesgodtgørelse. Der kan også være omkostninger forbundet med at tilslutte sig en fjernvarmevirksomhed, som ikke indregnes i den beregnede forbrugerpris, der holdes op mod prisloftet.

Derudover kan der være en række forhold, fx af praktisk karakter, som har indflydelse på, hvorvidt det vil være muligt og/eller hensigtsmæssigt for den enkelte forbruger at skifte varmeløsning. Det kan bl.a. være forhold som bebyggelsens tæthed, pladsbegrænsninger og adgang til fjernvarme samt forhold som, hvorvidt din ejendom er pålagt en kommunal tilslutnings- og forblivelsespligt.

Forsyningstilsynet udarbejder hvert år en oversigt over varmeforsyningsvirksomheder, der over de forudgående tre år gennemsnitligt har haft beregnede forbrugerpriser, der overstiger prislofterne for samme periode.

Fremgår din varmeforsyningsvirksomhed af denne oversigt, skal din varmeforsyningsvirksomhed orientere dig om det. Det skal de som minimum gøre på deres hjemmeside. Du kan derfor ikke forvente, at du modtager en direkte orientering af virksomheden.

Du kan orientere dig i Forsyningstilsynets oversigt på Forsyningstilsynets hjemmeside, www.forsyningstilsynet.dk. Oversigten vil blive offentliggjort første gang senest d. 1. december 2026.

Prisloftet tager udgangspunkt i en individuel luft-til-vand varmepumpe. Det skyldes, at en individuel luft-til-vand varmepumpe på nuværende tidspunkt anses for at være den foretrukne alternative varmeløsning for den gennemsnitlige husstand.

Prisloftet afspejler et estimat over, hvad det koster at købe, installere og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe.

Der er flere økonomiske forhold, der indgår i beregningen. 

Det drejer sig om omkostninger til køb og installation af varmepumpen, der som udgangspunkt baseres på data fra Energistyrelsens varmepumpepulje eller Energistyrelsens teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg.

Omkostningerne til køb og installation af varmepumpen fordeles ud som en årlig omkostning, herunder med indregning af omkostninger til renter og afdrag.

Derudover indgår faste omkostninger til drift og vedligeholdelse, varmepumpens effektivitet (en SCOP-værdi) og levetiden på varmepumpen, som alle baseres på Energistyrelsens teknologikatalog for individuelle opvarmningsanlæg.

Endelig indgår der elomkostninger, som fastsættes pba. forwardprisen på el og justeres til forbrugsniveau. Der indregnes eltariffer og elafgifter.

Prislofterne pristalskorrigeres ved brug af nettoprisindekset og tillægges moms.

Der henvises til hhv. bilag 1 og 2 til Bekendtgørelse om omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for varmeforsyningsvirksomheder for en nærmere beskrivelse af de økonomiske forhold, der indgår i hhv. Forsyningstilsynets beregning af prislofterne for 2026 og frem (bilag 1) og Energistyrelsens beregning af prislofterne for 2023-2025 (bilag 2). Derudover har Energistyrelsen offentliggjort datagrundlaget for prislofterne for 2023-2025.
 

I prislofterne for 2023-2025 er der tillagt et forsigtighedshensyn på 15 procent. Årsagen til, at der er tillagt et forsigtighedshensyn er, at der i beregningen af prisloftet indgår en forudsætning, som vedrører, hvad et repræsentativt varmeforbrug er, og som ved indførslen af prisloftet blev vurderet at kunne være forældet. Da en forældet forudsætning vil give en usikkerhed om, hvorvidt prisloftet retvisende afspejler, hvad det koster at købe og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe, er der blevet indført et forsigtighedshensyn.

Energistyrelsen har i 2025 foretaget en analyse, som belyser, hvordan det repræsentative varmeforbrug ser ud i dag. Forudsætningen er derfor blevet opdateret, så et opdateret repræsentativt varmeforbrug kan indgå i beregningen af prisloftet for 2026. Der tillægges derfor ikke et forsigtighedshensyn til prisloftet for 2026.

Forsyningstilsynet skal fra senest d. 1. november 2026 første gang beregne en beregnet forbrugerpris. Forsyningstilsynet beregner og udmelder her de beregnede forbrugerpriser for 2023-2025. Efterfølgende vil Forsyningstilsynet årligt skulle beregne og udmelde forbrugerprisen for det forudgående år senest d. 1. november. Den beregnede forbrugerpris beregnes ved, at de samlede indtægter fra forbrugsafregningen divideres med det realiserede varmesalg. Denne beregnede varmepris er således ikke den samme varmepris, som varmeforsyningsvirksomheden selv har beregnet og anmeldt til Forsyningstilsynet, og som er den, der anvendes på din varmeregning.  

For nogle forbrugere kan den beregnede forbrugerpris ligge tættere på deres aktuelle varmepris, end den vil for andre. Det skyldes, at den beregnede forbrugerpris skal give ét samlet skøn over, hvad en forbruger i en fjernvarmevirksomhed gennemsnitligt betaler for varmen. Der kan være mange forhold, der varierer for forbrugerne inden for de enkelte fjernvarmevirksomheder, herunder deres boligs størrelse, deres fjernvarmeforbrug og deres varmeanlægs evne til at udnytte fjernvarme.

Derfor vil den beregnede forbrugerpris, som er den pris, der skal sammenlignes med prisloftet, ikke nødvendigvis afspejle den konkrete pris, som du har betalt for din fjernvarme. Det er vigtigt at være opmærksom på.

Den beregnede forbrugerpris vil dog give en generel indikation af, hvor højt prisniveauet i din varmeforsyningsvirksomhed er.

Hvis en varmeforsyningsvirksomhed over en periode har beregnede forbrugerpriser, som gennemsnitligt overstiger prislofterne for samme periode, vil det kunne betyde, at en ejendoms tilslutningspligt til en varmeforsyningsvirksomhed vil være uden virkning. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at en pålagt tilslutningspligt tidligst vil kunne være uden virkning efter 2030, medmindre en kommune af egen drift ophæver tilslutningspligten.

Forud for at en tilslutningspligt er uden virkning som følge af prisloftet, skal Forsyningstilsynet have truffet en afgørelse over for en varmeforsyningsvirksomhed om, at varmeforsyningsvirksomhedens beregnede forbrugerpris gennemsnitligt har ligget over det gennemsnitlige prisloft over en periode på tre år. Du vil kunne orientere dig om eventuelle afgørelser på Forsyningstilsynet hjemmeside, www.forsyningstilsynet.dk.

Forsyningstilsynet orienterer kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, som har pålagt ejendomme tilslutningspligt til varmeforsyningsvirksomheden.

Fire måneder efter Forsyningstilsynets afgørelse vil tilslutningspligt være uden virkning. Kommunalbestyrelsen skal straks efter udløbet af de fire måneder give ejendomsejere besked herom. Får din ejendom ophævet tilslutningspligt, vil du med andre ord blive orienteret direkte af din kommune.

Er din ejendom ikke allerede i dag pålagt tilslutningspligt, har dette ikke nogen betydning for dig.

Får din ejendom ophævet tilslutningspligt, vil det betyde, at du har mulighed for at ophøre med (træde ud af) kundeforholdet med varmeforsyningsvirksomheden, og at du har mulighed for at vælge en anden varmeforsyningsløsning.

Hvis du overvejer at udtræde af kundeforholdet skal du være opmærksom på, at der gælder et opsigelsesvarsel, som du vil skulle iagttage. Derudover skal du være opmærksom på, at du i forbindelse med udtrædelse vil kunne blive mødt af et krav om en betaling af en såkaldt udtrædelsesgodtgørelse. Du skal ved valg af anden varmeforsyningsløsning også være opmærksom på, at din kommune kan have nedlagt forbud mod visse opvarmningsformer. Du kan rette henvendelse til din kommune herom.