Energistyrelsen giver tilladelse til 7 vindmøller nord for Sprogø
Energistyrelsen har den 29. december 2008 givet Sund & Bælt tilladelse til etablering af 7 havvindmøller nord for Sprogø. Møllerne forventes opstillet i løbet af 2009.
Vindmøllerne vil blive opstillet på en ret linje nord for Sprogø og parallelt med Østbroens linjeføring. Det er Sund & Bælts ønske at sikre, at det energiforbrug, som drift og vedligehold af selskabets samlede infrastruktur afstedkommer, dækkes af vindmøllestrøm. Vindmøllerne vil have en samlet effekt på 21 MW.
Klager over denne tilladelse kan inden onsdag den 27. januar indbringes skriftligt for Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1369 København K (jf. § 89a i elforsyningsloven). Sund & Bælt må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Eventuelle klager har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Karen Ørsted Pedersen
Specialkonsulent
Center for Forsyning
Tlf.: 33 92 68 14
koep@ens.dk