Klimarapporteringer til FN og EU

Danmarks klimarapporteringer fungerer bl.a. som Danmarks dokumentation for, at de internationale klimaforpligtigelser overholdes. Samtidig kan FN og EU bruge landenes klimarapporteringer til at danne sig et billede af, om udviklingen samlet set går den rigtige vej. 

Der er fortrinsvis tale om tekniske rapporter på engelsk, der lever op til bestemte rapporteringskrav fra FN og EU. De mindst tekniske rapporter er de nationale kommunikationer til FN, der giver et godt overblik og kan bruges som opslagsværker for alle interesserede. Andre landes nationale kommunikationer til FN’s klimasekretariat kan læses på klimasekretariatets hjemmeside

Klimarapporteringer til FN

De industrialiserede lande i FN – herunder Danmark*  – skal til FN’s Klimasekretariat:

  • årligt rapportere Nationale Emissionsopgørelses-Rapporter (”NIR”) med statistiske oplysninger om udviklingen i udledninger og optag af drivhusgasser siden 1990 (”CRF”) samt kvoteregisteroplysninger (”SEF”).
  • hvert andet år rapportere Toårige Rapporter (”BR”) om reduktionsmål, fremskridt og klimabistand til ulande med et tilhørende sæt tabeller (”CTF”).
  • hvert fjerde år rapportere Nationale Kommunikationer (”NC”) med oplysninger om nationale omstændigheder, udledninger og optag af drivhusgasser, klimapolitik og virkemidler, drivhusgasfremskrivninger, klimasårbarhed, -effekter og -tilpasning, klimabistand til ulande, klimaforskning og -overvågning samt om uddannelse og oplysningsarbejde i relation til klimaspørgsmålet. 

Desuden skal de industrialiserede lande, som har tilsluttet sig Kyoto-protokollens anden forpligtelsesperiode (”KP(CP2)”) 2013-2020 (også kaldet Doha-ændringen), indsende en ”Initial Rapport” inden opstart af denne forpligtelsesperiode til FN’s Klimasekretariat.    

Danmarks seneste rapporter til FN kan læses her:

Det skal bemærkes, at ”Danmark” under FN’s klimakonvention omfatter alle dele af rigsfællesskabet, dvs. både Danmark, Grønland og Færøerne. Da Færøerne ønskede territorialt forbehold ved ratifikationen af Kyoto-protokollen i 2002, gælder denne protokol kun for Danmark og Grønland.

I protokollens første forpligtelsesperiode 2008-2012 deltog Grønland med et reduktionsmål. I forbindelse med ratifikationen af protokollens anden forpligtelsesperiode,Doha-ændringen, har Grønland ønsket territorialt forbehold, hvilket betyder, at kun Danmark i denne periode vil have et reduktionsmål. 

Det vil være som en del af det fælles EU-reduktionsmål for perioden. Derfor findes der på UNFCCC-hjemmesiden følgende tre sæt drivhusgasopgørelser:

  1. "Convention”, som viser Danmarks, Grønlands og Færøernes samlede drivhusgasudledning.
  2. ”KP”, som viser Danmarks og Grønlands samlede drivhusgasudledning.
  3. ”KP(CP2)”, som viser Danmarks drivhusgasudledning sådan, som den vil indgå i EU’s samlede drivhusgasopgørelse. Det er derfor tabel-sættet ”KP(CP2)” (kaldet ”CRF” på siden med Initialrapporten), der er gældende i forbindelse med Initial Rapporten for KP(CP2).

Klimarapporteringer til EU

Udover at klimarapporteringerne til FN også skal fremsendes til EU, skal Danmark, som de øvrige EU-lande, til EU-kommissionen:

  • årligt rapportere Oplysninger vedrørende auktioneringsprovenuet fra EU’s auktionssalg af danske CO2-kvoter.
  • årligt rapportere Foreløbige drivhusgasopgørelser for det forudgående kalenderår,
  • årligt rapportere Oplysninger om klimabistand til ulande.
  • hvert andet år rapportere Ordinært om oplysninger vedrørende klimapolitik, virkemidler, drivhusgasfremskrivninger og lavkulstof-udviklingsstrategien.
  • årligt rapportere Ekstraordinært om eventuelle opdateringer vedrørende klimapolitik, virkemidler, drivhusgasfremskrivninger og lavkulstof-udviklingsstrategien.
  • hvert fjerde år rapportere om Klimatilpasningsindsatsen i Danmark.

Danmarks seneste klimarapporteringer til EU kan læses her:

Både EU-kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur benytter bl.a. oplysningerne til deres årlige fremskridtsrapporter, hvor de danske oplysninger bl.a. sammenstilles med tilsvarende oplysninger for de øvrige EU-lande. Disse rapporter kan læses på henholdsvis EU-kommissionens og Miljøagenturets hjemmeside.

EU-Kommissionen 

Det Europæiske Miljøagentur 

Andre klimarelevante rapporteringer og publikationer

  • Til EU foretages der også årlige rapporteringer vedrørende de kvoteomfattede virksomheder – herunder vedrørende deres verificerede CO2-udledninger.
    Om CO2-kvoteordningen.
  • Oplysninger om de energistatistikker, der ligger til grund for drivhusgasopgørelserne, findes her.
    • Bemærk at den årlige energistatistik også indeholder oplysninger om CO2-udledningen fra energiforbrug samt en overordnet oversigt over Danmarks samlede drivhusgasudledning, hvor sidstnævnte umiddelbart er mere tilgængelig end ovennævnte komplette rapporteringer til FN (mindre forskelle kan dog forekomme på grund af forskellige offentliggørelsestidspunkter).
  • Baggrundsoplysninger om energifremskrivningerne, som er en del af grundlaget for de til FN og EU indberettede drivhusgasfremskrivninger findes her.
  • Til EU rapporteres endvidere oplysninger om status for udbygning med vedvarende energi og fremme af energieffektivitet.