Tobias Kofoed Kjær
”I Energistyrelsen bliver man naturligt tvunget til at spille på andre faglige boldbaner end blot sin egen, og det gør, at produktet i sidste ende bliver mere gennemtænkt”.
Mød Tobias, der bidrager til beregningerne bag et nyt elektrificeringstillæg, som både skal understøtte fremtidens behov for udbygning af vores elnet og sikre forbrugere og samfund strøm, der er til at betale.
Med sin nydelige, hvide skjorte og interesse for padeltennis og golf kan Tobias ved første øjekast godt fremstå som indbegrebet af en ”klassisk” økonom. Man skal dog ikke lede ret længe, inden man opdager, at han er drevet af andre værdier, end hvad man ofte forbinder med en person med baggrund i finanssektoren:
”Som økonom i Energistyrelsen arbejder jeg med, hvad samfundet har godt af og lidt mindre med, hvordan en virksomhed kan tjene penge. For mig er det er sjovere og mere motiverende at kæmpe dén sag”.
Del af en vigtig samfundsopgave
I øjeblikket er Tobias sammen med sine kollegaer, der tæller jurister, generalister og teknikere ved at sammensætte en model for et nyt, grønt tillægssystem til de danske el-distributionsvirksomheder (el-netvirksomheder). Formålet er at skabe økonomisk råderum hos danske el-netvirksomheder til at foretage milliardstore investeringer i vores elnet, som er nødvendige for at imødekomme et stigende elforbrug i Danmark de kommende år. At forbruget af elektricitet stiger skyldes blandt andet en forventet vækst i antallet af elbiler, varmepumper og virksomheder, der efterspørger strøm som energikilde. Alt sammen del af en langsigtet plan, der skal være med til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.
Udfordringen er her, at man skal nå frem til en løsning, der på den ene side giver økonomisk sikkerhed for el-netvirksomhederne, og på den anden side holder hånden under forbrugerne, og forhindrer, at prisen på strøm bliver markant dyrere. Det sidste er helt afgørende, for hvis prisen på strøm bliver for dyr, beholder størstedelen af folk og virksomheder de fossile alternativer på bekostning af den grønne omstilling. Netop muligheden for at være del af et projekt, der balancerer andre hensyn end blot vækst og profit, er noget, som Tobias sætter stor pris på ved at arbejde i Energistyrelsen:
”Udgangspunktet er, at vi skal leve op til en politisk målsætning om øget elektrificering af det danske samfund, og at el-netvirksomhederne, der har monopol på at transportere elektricitet ud til forbrugerne, ikke må løbe den almindelige forbruger og de store virksomheder over ende i den proces. Vi skal selvfølgelig sikre de rigtige incitamenter for el-netvirksomhederne, men fokus er på at udvikle en løsning, der strukturelt skal være til gavn for samfundet”, fortæller Tobias.
Det nye elektricitetstillæg, som er det projekt, Tobias arbejder på for tiden, skal blandt andet sikre, at vores elnet er rustet til at levere strøm til et øget antal elbiler, varmepumper og en øget elektrificering af industrien (©Energistyrelsen).
Flere faglige perspektiver
Arbejdet med at designe de nye, ”grønne” indtægtsrammer for el-netvirksomhederne er et projekt, der involverer et væld af forskellige fagligheder. Det har skabt en masse samarbejdsrelationer og interessante indsigter:
”For at kunne finde frem til en løsning, der vil fungere ude i det virkelige samfund, bliver du nødt til at sætte dig ind i hele det el-tekniske økosystem. Altså: hvordan er et elnet dimensioneret, og hvordan kommer strømmen fra Energinet rent teknisk ud til forbrugerne? I mine tidligere jobs har jeg primært været vant til at arbejde med en problemstilling ud fra en økonomisk vinkel. I Energistyrelsen bliver man naturligt tvunget til at spille på andre faglige boldbaner end blot sin egen, og det gør, at produktet i sidste ende bliver mere helhedsorienteret”.
Omvendt kan han også mærke, at han med sin profil medbringer specialiseret viden om økonomiske forhold, der er med til at styrke teamets forståelse af de mekanismer, der driver de private aktører:
”Når man er en privat virksomhed, er der jo en ret tydelig forventning om, at der skal skabes et afkast og sorte tal på bundlinjen. Så vil man have private virksomheder til at købe ind på en politisk beslutning om nye økonomiske rammer, skal man naturligvis have det for øje”, fortæller Tobias.
En mindre hektisk hverdag
Inden Tobias i 2023 blev ansat i Energistyrelsen, arbejdede han med helt andre områder i Finanstilsynet og Finansministeriet – nemlig med bankafvikling og statsgæld. Men efter en håndfuld år besluttede Tobias sig for at lave et karriereskift. Lysten til at arbejde politisk var stadig en stor drivkraft, men ikke på den måde det kræves, når man arbejder helt inde i det politiske maskinrum, hvor man ofte har meget lange arbejdsdage og krav om at levere ind til hastesager og uforudsigelige forhandlingsprocesser er hverdag:
”I Energistyrelsen er der lige den der balance mellem at være med i det politiske arbejde og hjælpe med fagligt input til vores departement, men der er lidt mindre behov være den, der altid tager telefonen, besvarer hastemails, og behandler presserende folketingsspørgsmål”, fortæller Tobias.
På den måde kan Tobias godt mærke, at det ikke længere er drømmen om at blive en finansiel troldmand i Finanstilsynet eller indflydelsesrig embedsmand på Slotsholmen, der fylder mest. Han vil dog ikke afvise, at tingene ændrer sig, men lige nu føler han, at der er skabt en god balance mellem meningsfuldt arbejde og privatliv:
”Det er helt klart mit indtryk, at Energistyrelsen er gode til at give plads til folk, der ønsker at give den en ekstra skalle, men der er også plads til, at folk kan hente børn hver dag eller have en fritidsinteresse. Det er som økonom rart at være et sted, hvor ambitionsniveauet kan skrues op og ned afhængigt af behov og livssituation”, forklarer Tobias.