Danske myndigheder åbner dørene til kinesiske virksomheder
Energistyrelsen og Eksportrådets fælles store fokus på at fremme den danske energieksport er begyndt at bære frugt. I fredags tog Vestas et stort, strategisk vigtigt skridt dybt ind på det kinesiske energimarked.
Energistyrelsen har som led i projektet Quality Wind i over et år arbejdet på at åbne dørene for danske virksomheder til bl.a. Datang Renewable, som er en del af Datang Group - et af de fem største energiselskaber i Kina. Arbejdet er en del af et pilotforsøg med en eksportordning under Energistyrelsen og Eksportrådet og sker i tæt samarbejde med Vestas og seks danske underleverandører til vindmølleindustrien.
I fredags underskrev Vestas så et såkaldt Letter of Intent med Datang Renewable.
- Timingen for at få hul på det kinesiske marked er helt rigtig. Vi har gennem de seneste år set en omfattende udbygning af vindenergi i Kina, og vi træder nu ind i en fase, hvor der er behov for fokus på vedligehold af møllerne. Dermed kan energiproduktionen fastholdes på et højt niveau, og den forventede forrentning af investeringerne opnås, siger Christian Venderby, Group Senior Vice President & Head of Global Service hos Vestas.
Med fredagens underskrift forpligter Datang Renewable og Vestas sig til at indlede kommercielle forhandlinger om reparation og løbende drift og vedligeholdelse af to eksisterende vindmølleparker. Samtidig forpligtiger Datang Renewable sig til at prioritere Vestas som leverandør af produkter og services, hvilket kan medvirke til et betydeligt kvalitetsløft. Kort sagt skal det kinesiske selskab investere store summer i kvalitet frem for den hidtidige strategi, lavpris. Perspektivet med aftalen er at løfte Datang Renewable til at være Kinas førende energiselskab indenfor vindenergi.
Vindpotentialet i Kina er ikke til at overse
Med 114 GW totalt installeret vindkapacitet og en vækst på 23 GW fra 2013-2014 er Kina verdens suverænt største marked for vindmøller.
Der findes ikke offentligt tilgængelige data på tabt produktion som følge af problemer med kvaliteten og manglende vedligehold, men ifølge de danske aktører på det kinesiske marked kan der hentes væsentlige produktionsgevinster ved en mere systematisk tilgang til vedligehold og kvalitet. Det er ikke unormalt, at man ser forbedringspotentialer i enkelte, kinesiske mølleparker på omkring 20 %.
Kina havde i 2014 en samlet årlig produktion på 153 TWh - en produktion der, med det fortsat voldsomme udbygningstempo, givet vil stige markant de kommende år. Til sammenligning producerede Danmark godt 13 TWh fra vind i 2014. Dette viser, at selv små procentvise forbedringer kan have betydeligt potentiale for både klimaet og dansk eksport, når man tager Kinas skala i betragtning.
Energistyrelsen, Eksportrådet, Vestas og de seks danske underleverandører (som er Mita-Teknik, C.C. Jensen, Hove, Danfoss, Dafa og Lund & Sorensen) er oven i købet i gang med forhandlinger med en anden kinesisk energigigant ved navn SDIC.
Hvis det lykkedes at få installeret de danske løsninger i de kinesiske vindmølleparker, kan effekten ved at satse på kvalitet demonstreres under kinesiske forhold og på sigt sikre endnu større markedsandele til danske virksomheder.
- Vestas er glade for at være en del af det tætte samarbejde mellem danske og kinesiske myndigheder. Underskrivelsen af et letter of intent er et resultat af myndighederne støtte og er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke Vestas’ tilstedeværelse på det kinesiske marked og vores ambition om at hjælpe kunder med at få det optimale ud af deres vindforretning, siger Christian Venderby.
De kinesiske myndigheder følger udviklingen tæt
Kinas Nationale Energiadministration (NEA) følger projektet med interesse, da danske erfaringer indenfor drift og vedligehold har vist, at vindmøller også kan producere tæt på deres teoretiske potentiale, selv efter den forventede tekniske levetid på 20 år.
Det er essentielt at inddrage de kinesiske myndigheder i processen, da det kan ansporer de statsejede kinesiske energiselskaber til at foretage de nødvendige investeringer i vedligehold. Samtidigt kan inddragelsen af NEA på sigt føre til skærpede myndighedskrav, der både vil sikre højere vindproduktion i Kina, men også give danske virksomheder en yderligere konkurrencefordel.
