De nordiske lande præsenterer klimainitiativ på COP17

8. december 2011

Partnerskabsinitiativet er de nordiske landes bidrag til en opskalering af udviklingslandenes klimagas-reduktionsindsatser.

De nordiske miljø- og klimaministre har i dag på COP17 præsenteret to projekter i Vietnam og Peru under det nordiske partnerskabsinitiativ. Partnerskabsinitiativet er de nordiske landes bidrag til en opskalering af udviklingslandenes klimagas-reduktionsindsatser.  

De to projekter i Vietnam og Peru fokuserer konkret på henholdsvis cement- og affaldssektoren, og partnerskabsinitiativet bidrager blandt andet med at afdække reduktionspotentialer og vurdere, hvordan potentialerne kan realiseres mest hensigtsmæssigt og økonomisk.  

Energistyrelsen har været aktivt involveret i udviklingen af de to projekter under Nordisk Ministerråd.  

Projekterne er en vigtig platform for de nordiske lande og udgør et godt eksempel på handling "on the ground", som kan bruges til at skabe fremdrift i de internationale klimaforhandlinger i UNFCCC. 

Oversættelse af ministrenes udtalelse:  

DET NORDISKE PARTNERSKABSINITIATIV - Fælles udtalelse fra de nordiske miljø- og klimaministre: 

De nordiske regeringer ønsker at være på forkant med effektive drivhusgasreduktioner. Den samlede udledning af drivhusgasser i de nordiske lande er begrænset, men de nordiske lande presser på for fremskridt og effektive foranstaltninger til at nedbringe udledningerne på globalt plan.  

Nationally Appropriate Mitigation Actions (NAMA)

Faktaark for det nordiske partnerskabsinitiativ (engelsk)

Ulla Blatt Bendtsen
Chefkonsulent
Center for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 3392 6780
ubb@ens.dk
 

Peter Larsen
Fuldmægtig
Center for Forsyning
Tlf.: +45 33 92 68 26
pla@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig