Det danske kvoteregister genåbner

1. april 2011

Kommissionen har godkendt, at det danske kvoteregister kan genåbne for handel mandag den 4. april.

Europa-Kommissionen har i går kl. 18 annonceret, at det danske CO2-kvoteregister kan genåbne for handel på mandag den 4. april. Kommissionen suspenderede den 19. januar 2011 transaktioner i alle europæiske kvoteregistre som opfølgning på en række cyber-angreb mod europæiske kvoteregistre. Der har ikke været nogen hacker-angreb mod det danske register.

Kommissionen og medlemslandene vedtog efter suspensionen en række nye sikkerhedsstandarder, som hvert register skulle gennemføre. I forlængelse heraf er der af et eksternt konsulentfirma blevet foretaget et meget grundigt sikkerhedstjek af Kvoteregisteret. Der er endvidere gennemført nogle nye sikkerhedsløsninger, som bedre sikrer den enkelte bruger mod angreb på dennes egen konto, som potentielt kan forekomme, hvis brugeren ikke har sørget for at opretholde et rimeligt sikkerhedsniveau på sin egen computer.

Kontakt: Søren Houen. tlf: 33 92 66 89, e-mail: sho@ens.dk

Kvoteregisteret

Søren Houen
Fuldmægtig, cand. jur.
Tlf.: 3392 6689 / Mobil tlf: 2256 6997
sho@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig