Energistyrelsen har modtaget 33 ansøgninger om forsøg med elbiler

Energistyrelsen har modtaget ansøgninger om projekter under forsøgsordningen for elbiler

Energistyrelsen har modtaget 33 ansøgninger om projekter med elbiler under forsøgsordningen for elbiler. Forsøgsordningen skal bidrage med praktiske erfaringer med elbiler og den nødvendige infrastruktur, og den skal belyse hvilke barrierer, der kan være for udbredelsen af elbiler i Danmark.

Energistyrelsen udsendte forsøgsordningens første indkaldelse af projektforslag den 5. december og havde ved ansøgningsfristens udløb den 23. januar 2009 modtaget ansøgninger om flådeprojekter og tværgående projekter fra en række kommuner og regioner samt private virksomheder. Se listen over ansøgninger.

Forsøgsordningen for elbiler indgår i energiaftalen af 21. februar . Der er på Finansloven afsat 10 mio. kr. årligt i 2008-09 og 5 mio. kr. årligt i 2010-12 til forsøg, afprøvning og erfaringsindsamling med anvendelse af elbiler i praksis og forsyning med elektricitet som drivmiddel.

Af de i alt 20 mio. kr. til rådighed fra og 2009 forventes der anvendt 5-7 mio. kr. til denne første ansøgningsrunde, men den endelige fordeling vil afhænge af de indkomne projektforslag. Energistyrelsen forventer at udsende den næste indkaldelse af projekter i april eller maj måned 2009.

Energistyrelsen går nu i gang med at behandle de modtagne ansøgninger og forventer at kunne udsende tilsagn om bevilget støtte i slutningen af februar måned.

Michael Rask
Specialkonsulent
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 75 30
mir@ens.dk

 

Carsten Poulsen
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 68 93
cpo@ens.dk

Pressechef
Ture Falbe-Hansen
Mail Icon