Guldægget skal sætte kunderne i fokus

26. august 2011

Den danske cleantech-branche har i løbet af de seneste fem år har klaret sig bedre end den danske industri som helhed med hensyn til beskæftigelse og omsætning.

Den danske cleantech-branche har i løbet af de seneste fem år har klaret sig bedre end den danske industri som helhed med hensyn til beskæftigelse og omsætning. Men et stærkere kommercielt fokus er nødvendigt, hvis virksomhederne skal klare sig på lang sigt i den internationale konkurrence. Det viser rapporten ‘Cleantech - with the customer in focus – The Golden Egg of Danish economy 2011’.

De mere end 1.200 cleantech-virksomheder i Danmark er kendetegnet ved et klart fokus på forskning og udvikling gennem egne ressourcer, mange samarbejder og et optimistisk syn på vækstmuligheder og potentielle markeder. De har fortrinsvis nærmarkederne i fokus, men en stigende andel synes at være aktive på kinesiske og asiatiske markeder, hvor der er store vækstpotentialer. Cleantech virksomhederne er dermed fortsat et lovende guldæg, men en succesfuld udklækning kræver, at flere betingelser opfyldes.

Et af de særligt spændende resultater i rapporten er, at det ofte ikke er tilstrækkeligt at have et genialt innovativt produkt, der teknologisk kan være bedre end andre eksisterende produkter.  De virksomheder, der for alvor skal klare sig i den hårde internationale konkurrence, skal have fokus på markedsføring og strategisk ledelse”, siger Hans Peter Slente, nytiltrådt branchedirektør i DI Energibranchen.

Mange danske cleantech virksomheder er teknisk højt specialiserede, hvilket i mange tilfælde gør dem globalt førende inden for deres felt. Det er afgørende for disse virksomheder, at de også opbygger stærke strategiske og kommercielle kompetencer. Ellers får de som virksomheder - og vi som samfund - aldrig realiseret det store og vigtige potentiale, der ligger i de danske cleantech-virksomheder”, siger Nicolai Zarganis, kontorchef for Energiteknologi og EUDP i Energistyrelsen.

Rapporten ”Cleantech - with the customer in focus – The Golden Egg of Danish economy 2011” er baseret på resultater fra et case studie blandt 7 danske cleantech-virksomheder, suppleret med kvantitative data fra 2 årlige undersøgelser. Dens formål er at illustrere, hvordan cleantech-virksomheder fra forskellige forretningsområder håndterer kundeforhold og netværksskabelse.

De udvalgte 7 virksomheder, der analyseres i rapporten, er kendetegnet ved at have en ung profil, lovende vækstrater og ambitiøse mål. De er dermed eksempler på kommende stjerner, som dansk økonomi gerne skulle kunne basere sig på i fremtiden.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem DI Energibranchen, Energistyrelsen og Brøndum & Fliess A/S.

Yderligere oplysninger:
Kontorchef Nicolai Zarganis, Energistyrelsen tlf: 33927601, mobil 23616575, nz@ens.dk
Branchedirektør Hans Peter Slente, DI, tlf: 3377 3722, mobil: 29494594, hps@di.dk
Søren Brøndum, Brøndum & Fliess A/S, tlf: 22 78 03 91, sb@broendum-fliess.dk

 Rapporten ‘Cleantech - with the customer in focus – The Golden Egg of Danish economy 2011’, Nyheder om EUDP

Morten Nordahl Møller
Kontorchef
Center for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 4533927601
mnm@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig