Indkaldelse af projektforslag i EU’s program ’Intelligent Energi - Europa’ 2010

15. april 2010

EU-programmet Intelligent Energi - Europa (IEE II) er nu åben for ansøgninger. Programmet har en støtteramme på 420 mio.kr. for 2010 og giver bl.a. støtte til samarbejdsprojekter om energieffektivisering, vedvarende energi og transport.

Nu er det tid at søge støtte fra EU-programmet Intelligent Energi - Europa (IEE II). Programmet har en støtteramme på 420 mio.kr. for 2010 og giver bl.a. støtte til samarbejdsprojekter om energieffektivisering, vedvarende energi og transport. Frist for ansøgninger er den 24. juni 2010.

Ikke-teknologiske løsninger til fremme af vedvarende energi og energieffektivisering
Målet med IEE II er at skabe optimale forudsætninger for, at nye energiløsninger kan vinde indpas i vores samfund. Det kan ske ved at nedbryde ikke-teknologiske barrierer, der hindrer eller nedsætter intelligente energiløsningers udbredelse.

IEE II’s fornemste opgave er at ’kick-starte’ innovation og udvikling i EU’s medlemslande gennem en række virkemidler, blandt andet:
- at overføre viden og erfaringer mellem medlemslandene,
- at uddanne i energirigtig adfærd,
- at fremme af de bedste løsninger,
- at opbygge institutionel kapacitet, og
- at udvikle ambitiøse europæiske standarder.

Programmet sigter således mod, at flere lande skal gå sammen om projektideer. Programmet retter sig i øvrigt hverken mod tekniske demonstrationsprojekter eller enkeltstående konferencer el.lign.

IEE II samler tre delprogrammer:
- SAVE: Energibesparelser i bygninger, industri, socialt boligbyggeri og produkter.
- ALTENER: Vedvarende energi til elektricitet og varme produktion, alternative brændsler samt små anlæg.
- STEER: Energiforbrug i transportsektoren.

Yderligere information om støtte fra IEE II programmet findes på http://ec.europa.eu/energy/intelligent/index_en.html.

Bredt seminar med informationer om støttemuligheder
Den 28. april 2010 afholdes et bredt seminar om blandt andet klima- og energifinansiering. Indkaldelsen til Intelligent Energi – Europa vil blive gennemgået, og de nye finansieringsmuligheder via ELENA programmet vil blive rekapituleret.

Seminaret holdes i Køge og bliver arrangeret af ZealandDenmark sammen med Energistyrelsen, som er national kontakt vedr. programmet. Bag seminaret står endvidere Køge Kommune, Miljøstyrelsen, Region Sjælland, Entreprise Europe Network Danmark og Energiklynge Sjælland.

Tilmeldingsfrist er 23. april 2010. Yderligere information findes på http://www.zealanddenmark.eu/7735 

Information om støtte fra IEE II, Bredt seminar 28. april med information om støttemuligheder, Program for seminar

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig