Konference om brændselsceller fra forskning til marked

13. april 2011

Partnerskabet for brint og brændselsceller og Det Strategiske Forskningsråd inviterer til konferencen:

Brændselsceller - værdikæden fra forskning til marked

Partnerskabet for brint og brændselsceller er støttet af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.

Konferencen sætter på baggrund af den teknologiske udvikling inden for brint og brændselsceller fokus på de udfordringer teknologierne står overfor.

Først præsenteres status samt fremtidsperspektiver for de enkelte teknologier. Herefter behandles branchens nationale strategier og deres udformning samt betydning. Eftermiddagen byder på en diskussion om fremtiden for brint og brændselsceller, og om hvordan markedet nås.  

Blandt dagens talere er først Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Efter ministeren følger en række indlæg fra både industrien, forskningsverdenen og myndigheder.  

Konferencen finder sted tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9 – 17 i Tivoli Hotel and Congress Center. Der vil være et deltagergebyr på 750 kr. Der er 100 pladser til konferencen, som fordeles efter først til mølle. Se programmet her.

Tilmelding til konferencen.

Program for konferencen om brændselsceller, Tilmelding til konferencen, Brint og brændselsceller

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig