Kontrol af CE-mærkning af EPS-isolerings-produkter

15. maj 2012

Energistyrelsen retter nu fokus mod de såkaldte EPS-isoleringsprodukter og vil i løbet af juni og juli 2012 gennemføre uanmeldte kontrolbesøg hos virksomheder, der sælger eller anvender isoleringsprodukter af ekspanderet polystyren (EPS).

Energistyrelsen gennemfører løbende kontrolindsatser rettet mod forskellige byggevarer for at sikre, at reglerne om CE-mærkning overholdes. Tidligere har styrelsen kontrolleret CE-mærkningen af fx betonelementer, vinduer og træplader, og den kommende indsats rettes mod de såkaldte EPS-isoleringsprodukter, der bruges i bygninger som isoleringsmateriale fx under gulve.

De fleste byggevarer skal i dag være CE-mærkede. CE-mærket er producentens løfte om, at der er styr på byggevarens egenskaber i forhold til sikkerhed og sundhed. Kontrolindsatsen rettet mod EPS-produkter kommer samtidig med, at Energistyrelsen gennemfører en oplysningskampagne om CE-mærkningen af byggevarer, hvor hovedbudskabet er ”Se efter CE-mærket. Så er din byggevare testet.” 

Markedsovervågningsindsatsen er koordineret med ni andre europæiske lande, der samtidig gennemfører kontrol af EPS-isoleringsprodukter. På den måde arbejdes der for at forbedre konkurrencevilkårene i hele Europa.

Kontorchef i Energistyrelsen Dorte Nøhr Andersen:

 

Dorte Nøhr Andersen
Vicedirektør
Direktionen
Tlf.:
dna@ens.dk
 

Lars Korsholm
Chefkonsulent
Tlf.: 3392 6885
lko@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig