Kul, olie og naturgas er snart fortid i el- og fjernvarmesektoren

Energistyrelsens opdaterede Klimastatus og –fremskrivning 2023 viser, at Danmarks samlede nettoudledninger af drivhusgasser vil fortsætte med at falde fra 46,3 mio. ton CO2e i 2021 til 39,4 mio. ton i 2025, svarende til en reduktion på 49,8 pct. i 2025 i forhold til 1990- niveauet. I fravær af nye politiske tiltag ventes Danmark i 2030 at udlede 29,0 mio. ton CO2e svarende til en reduktion på 63,1 pct.

Store forskydninger i sektorernes udledninger

For 10-15 år siden stod el- og fjernvarmesektoren, eksklusiv affaldsforbrænding, typisk for mellem 30 pct. og 40 pct. af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. Siden er sektorens udledninger faldet kraftigt. Energistyrelsen forventer, at i 2025 vil el- og fjernvarmesektorens andel være faldet til 3 pct. og i 2030 til bare 0,1 mio. ton CO2e svarende til under 1 pct. af de samlede nettoudledninger.

I takt med de faldende udledninger fra el- og fjernvarmen stiger de øvrige sektorers andel af de samlede udledninger, da de ikke reduceres i samme omfang. Udledningerne fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri, der historisk har udgjort omkring 25 pct. af de samlede udledninger, ventes i 2025 at stå for 44 pct. af nettoudledningerne, og i 2030 vil sektorens andel være steget yderligere til 52 pct.

Tilsvarende gælder for transportsektoren, hvis andel vil vokse til henholdsvis 31 pct. og 35 pct. af de samlede nettoudledninger. Det betyder, at landbrugs- og transportsektorerne i 2030 kan stå for knap 90 pct. af de samlede nettoudledninger. 

Vores ledningsgas bliver hurtigere helt grøn

Opgraderet biogas vil udgøre en stærkt stigende andel af vores ledningsgas i de kommende år, og i 2030 vil produktionen af grøn gas dække mere end det danske forbrug af ledningsgas. Mens opgraderet biogas dækkede 22 pct. af forbruget af ledningsgas i 2021, ventes andelen at være vokset til 50 pct. i 2025 og 108 pct. i 2030. Det er en opskrivning sammenlignet med styrelsens fremskrivning sidste år, som især skyldes et markant fald i det samlede forbrug af ledningsgas – drevet af forventning om højere gaspriser i kommende år.

Tilsvarende gælder, at produktionen af strøm fra vedvarende energianlæg vil stige kraftigt frem mod 2030 og herefter. Selvom elforbruget i årets klimafremskrivning er højere end sidste års fremskrivning – især på grund af øget produktion fra Power-to-X – ventes den grønne elproduktion at kunne dække 117 pct. af Danmarks elforbrug i 2030.

Hurtigere elektrificering af transportsektoren

Trods stigende trafikarbejde forventes transportens udledninger at falde fra 12,6 mio. ton CO2e i 2021 til 10,5 mio. ton i 2030. Faldet i transportsektorens udledningerne kommer på trods af et stigende trafikarbejde og skyldes en kombination af omstilling fra konventionelle til eldrevne køretøjer, iblanding af VE-brændstoffer samt forbedret energieffektivitet i konventionelle køretøjer. Introduktionen af en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som differentieres efter CO2-udledning, ventes at lægge en dæmper på udviklingen i lastbilernes samlede trafikarbejde og tilskynde til omstilling til batterilastbiler.

Læs hovedrapporten til Klimastatus og –Fremskrivning 2023 (pdf)

Læs baggrundsmateriale til Klimastatus og –Fremskrivning 2023.

Energistyrelsen inviterer til møde

Det vil som en del af den offentlige høring af Klimastatus og –fremskrivning være muligt at afgive bemærkninger frem til den 18. maj 2023. Eventuelle bemærkninger sendes til kf@ens.dk.

Ud over hovedrapporten består KF23 materialet af 18 sektornotater og supplerende dataark samt 10sektorforudsætningsnotater, der er opdateret bl.a. baseret på den tidligere høring.

Energistyrelsen har særskilt inviteret til en teknisk briefing om rapporten den 28. april 2023 kl. 13.00 – 15.00, og inviterer derudover til et høringsmøde for branchen og andre interessenter den 8. maj 2023 fra kl. 10:30 – 12:30, hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til materialet. Tilmelding til mødet foregår ved at sende en mail med navn og organisation / tilhørsforhold til kf@ens.dk og angive hvorvidt man ønsker at deltage fysisk eller virtuelt. Der opfordres dog til fysisk fremmøde, hvis man ønsker at stille spørgsmål.

Baggrund

• Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Den Globale Afrapportering udkommer som en selvstændig rapport.
• Klimastatus og –fremskrivning 2023 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2021, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
• ”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023 eller som følger af bindende aftaler. Fastfrysningen gælder alene den danske klima- og energipolitik og betyder ikke, at udviklingen generelt forudsættes at gå i stå. Fx er den økonomiske vækst og befolkningsudviklingen ikke underlagt fastfrysningen.
• Fremskrivningen skuer 10-15 år frem i tiden, og resultaterne kan derudover variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Fremskrivningsresultaterne er således både underlagt en generel metodeusikkerhed samt en betydelig usikker­hed forbundet med udefrakommende variable, herunder uforudsete udviklinger i adfærd og teknologi, eksterne faktorer som udsving i vejret mv. Hertil kommer den specifikke usikkerhed, der knytter sig til afledte effekter af covid-19 og Ukraine-krisen.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk

Kontorchef Mikkel Sørensen, tlf: 3392 6726, e-mail: mis@ens.dk