Martin Lidegaard: Vi skriver energipolitisk historie
Med dagens energiforlig fører Danmark igen verdens mest ambitiøse energipolitik. Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, der tager et afgørende skridt på vejen mod et samfund, der er fri for kul, olie og naturgas
Regerings-partierne, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative står bag aftalen, der sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050.
- Det er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Dermed skriver vi i dag et stykke energipolitisk danmarkshistorie. I det daglige politiske arbejde er vi forskellige nuancer af rød og blå. Men sammen har vi i dag lagt grunden til en grøn fremtid, siger klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
Med de initiativer, der bliver taget i aftalen, vil CO2-udledningen i 2020 være 34 procent mindre, end den var i 1990. Energiforbruget vil være faldet med 12 procent i 2020 i forhold til 2006. Godt og vel 35 procent af vores energi vil komme fra vedvarende energikilder og knap 50 procent af vores elforbrug vil komme fra vind. Samtidig sikrer forliget, at erhvervslivet som helhed – og energisektoren i særdeleshed - får stabile rammer at arbejde ud fra.
- Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer, siger Martin Lidegaard.
Forligspartierne er enige om at fortsætte den udvikling, som har gjort Danmark til et af de mest energieffektive lande i verden. Samtidig er der taget beslutning om at opføre to store havvindmølleparker på henholdsvis Kriegers Flak og Horns Rev. Der vil også blive investeret i sol, bølger, biomasse og biogas.
- Danmark bliver igen det førende land i verden, når det handler om at omstille til grøn energi. Det vil ruste os til en fremtid, hvor olie og kul stiger i pris. Og det vil skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for i de kommende år, siger Martin Lidegaard.
Under forhandlingerne er det lykkedes at gøre regningen til de private husholdninger og erhvervslivet væsentligt mindre - uden at sænke ambitionerne. Det er blandt andet sket ved at kræve effektiviseringer af energisektoren.
En gennemsnitlig husholdning skal i 2020 betale 1300 kroner mere for energien. Virksomhederne skal betale 200 kroner pr. ansat. Den samlede regning bliver på 3,5 milliarder kroner i 2020. Til gengæld er der penge at spare, fordi vi bruger mindre energi, og fordi vi er mindre udsatte over for prisstigninger på olie, kul og gas.
- Det kræver investeringer at omstille samfundet til grøn energi. Men regningen kan blive meget større, hvis vi ikke gør noget i tide. Samtidig gavner omstillingen klimaet og fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne. Forligspartierne viser med denne aftale, at de er ansvarlige partier, der tager fremtidens udfordringer alvorligt. Det er en virkelig stor dag for dansk energipolitik, siger klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.
Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard kan kontaktes gennem pressechef Claus Kaae-Nielsen på clkaa@kebmin.dk eller 41 72 90 11.
Dokumentation og baggrundsnotater ifm. forhandlinger om energiaftale
Energiaftalen af 22. marts 2012
Ture Falbe-Hansen
Pressechef
Center for Organisation
Tlf.: 25 13 78 46
tfh@ens.dk
