Nationale klimaprojekter - en håndsrækning til kommunernes klimaindsats

16. november 2011

Energistyrelsen igangsætter 2. ansøgningsrunde til indsendelsen af projektforslag til Nationale Klimaprojekter, som vil reducere udledningen af drivhusgasser uden for den kvotebelagte sektor.

Energistyrelsen igangsætter nu 2. ansøgningsrunde til pilotprojektet Nationale Klimaprojekter, som har særligt fokus på at aktivere nye klimaprojekter i de danske kommuner.

Det nye initiativ med at afprøve Nationale Klimaprojekter har som mål at styrke indsatsen inden for grøn innovation og samtidig mindske de danske udledninger af drivhusgasser.

Pilotprojektet forventes inden for en ramme på 4 mio. kr. at kunne reducere Danmarks drivhusgasudledning med 35.000 tons inden udgangen af 2015. Samtidig giver projektet mulighed for at få afdækket nye områder for CO2-besparelser gennem konkrete projekter i et samarbejde mellem  statslige, kommunale, og private aktører.

De nærmere krav til ansøgningerne, herunder dokumentation for CO2-besparelsen og de økonomiske forudsætninger er tilgængelige på Energistyrelsen hjemmeside om Nationale Klimaprojekter.     

Energistyrelsen afholder desuden et informationsmøde d. 24. november 2011, hvor interesserede ansøgere kan få uddybet ansøgningskravene nærmere. Tilmelding kan ligeledes ske via Energistyrelsen hjemmeside.  

Sidste frist for indsendelse af ansøgninger er den 18. januar 2012.

Kontakt
Fuldmægtig Karim Arfaoui, email: kar@ens.dk, tlf: 3392 6777 og
fuldmægtig Bo Risgaard Pedersen, email: brp@ens.dk, tlf . 3392 6788.

2. ansøgningsrunde til Nationale Klimaprojekter

Karim Arfaoui
AC-medarbejder
Tlf.: 22 29 02 85
kar@ens.dk

 

Bo Riisgaard Pedersen
Specialkonsulent
Center for Global Rådgivning og Forhandling
Tlf.: 41 15 11 36
brp@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig