Ny Åben Dør ansøgning

28. september 2009

Energistyrelsen har modtaget ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding i Åben Dør området.

Energistyrelsen har den 22. september modtaget en ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Åben Dør området. Ansøgningen vedrører to større landområder, det ene i Nordjylland og det andet i Nordøst Sjælland (se kort i pdf).

Ansøgeren er Devon Energy Netherlands BV, et fuldt-ud ejet indirekte datterselskab af Devon Energy Corporation.  

Ansøgningen bliver nu behandlet af Energistyrelsen.  Proceduren for Åben Dør området giver olieselskaberne mulighed for – inden for den årlige åbningsperiode fra 2. januar til 30. september - løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Ordningen omfatter alle ikke-koncessionsbelagte områder øst for 6° 15' østlig længde, dvs. hele landområdet samt offshore-området med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen, jævnfør oversigtskortet.

Lene Dalsgaard
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 68 97
ld@ens.dk
 

Katja Scharmann
Specialkonsulent
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 66 72
ksc@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig