Ny samfundsøkonomisk analyse af CCS/EOR i Danmark

4. februar 2013

CO2-fangst og forøget olieindvinding (CCS/EOR) kan have stor betydning for udnyttelse af de danske olieressourcer. Ny rapport belyser samfundsøkonomien i et CCS/EOR-system i Danmark.

På foranledning af Energistyrelsen har Rambøll Management Consulting udarbejdet rapporten ”Sam-fundsøkonomisk Analyse af CCS/EOR i Danmark, December 2012”. CCS/EOR er en forkortelse for Carbon Capture and Sequestration/Enhanced Oil Recovery og beskriver her et system, hvor der fanges CO2 på danske kraftvarmeværker, hvorefter CO2’en injiceres i danske oliefelter for at øge indvindingen af olie.

I rapporten er foretaget beregninger på et konstrueret projekt baseret på 3 danske kraftvarmeværker og 3 danske oliefelter. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige, budgetøkonomiske nettonutidsværdi for projektet er beregnet til ca. 5,4 mia. kr., mens den gennemsnitlige, samfundsøkonomiske nettonutidsværdi er opgjort til ca. 8,9 mia. kr.

I rapporten er gennemført en usikkerhedsberegning, og med de gjorte forudsætninger varierer både det budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske resultat mellem et klart negativt og et markant positivt resultat.

Hovedelementerne i rapporten er sammenfattet nedenfor med vægt på beskrivelse af udbygning af kraftvarmeværkerne og oliefelterne samt den budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske analyse.

Udbygning af kraftvarmeværkerne
CCS er en ny og relativt ukendt teknologi i stor skala, og det må derfor forventes, at der i begyndelsen vil være en relativ begrænset kapacitet til rådighed for etableringen heraf. De nødvendige ombygninger og renoveringer af kraftvarmeværkerne og etableringen af anlæg til Carbon Capture er et stort, kompliceret og tidskrævende projekt.

På grundlag af rapporten kan endvidere bemærkes, at projektet er teknisk komplekst og eksempelvis forudsætter indsamling af CO2 fra røggassen på kraftvarmeværkerne, som er en proces, der endnu ikke er udviklet i industriel skala. (Processen med indsamling af CO2 fra naturgas foregår derimod i industriel skala i dag).

På den baggrund er det i analysen kun valgt at etablere CCS på tre værker: Studstrupværket i 2020, Fynsværket i 2024 og Nordjyllandsværket i 2027.

For disse værker forventes opsamlet op til 4,5 mio. ton CO2 om året i perioden fra 2020 til 2049.

Det forudsættes, at ca. 50 pct. af den benyttede CO2 i denne periode produceres sammen med olien fra felterne og derefter genanvendes til injektion. Samlet set benyttes der netto ca. 95 mio. tons CO2, som injiceres på oliefelterne. Hvis reinjektionen medregnes, drejer det sig om brutto ca. 180 mio. tons CO2 over hele perioden.

Udbygning af oliefelterne
Med omfanget af den indsamlede CO2 fra kraftvarmeværkerne er det valgt kun at lade oliefelterne Dan, Gorm og Halfdan indgå i analysen, idet der ikke kan opsamles tilstrækkeligt CO2 på de valgte kraftvarmeværker til at dække behovet på alle oliefelter, som potentielt kunne tænkes udbygget med CO2-injektion.

Den injicerede CO2 forventes at øge olieproduktionen fra de udvalgte felter med ca. 151 mio. tønder olie, svarende til ca. 5,0 mio. tønder i gennemsnit pr. år. Til sammenligning var olieproduktionen 81 mio. tønder i 2011.

I rapporten er forudsat, at den injicerede CO2 i de valgte oliefelter skal komme fra danske kraft-varmeværker. Det er muligt at øge leverancerne af CO2 ved at inddrage udenlandske kraftværker eller industrianlæg i Danmark eller udlandet således, at en olieproduktion større end vurderet i rapporten kan opnås, eksempelvis svarende til Energistyrelsens ressourcebidrag for CO2-injektion.

På grundlag af de gjorte forudsætninger bl.a. om CO2-mængder og olieproduktion er der gennemført en budget- og samfundsøkonomisk analyse.

Budgetøkonomisk analyse
Den gennemsnitlige budgetøkonomiske nettonutidsværdi er beregnet til ca. 5,4 mia. kr., og under hensyntagen til de vurderede usikkerheder ligger resultatet med 90 pct. sandsynlighed i intervallet minus 11 til plus 21 mia. kr. Den samlede budgetøkonomiske effekt varierer således en del mellem en markant positiv og en klar negativ effekt. Den store variation i resultatet skyldes bl.a. store usikkerheder i anlægsomkostningerne på oliefelterne samt i olieprisen.

Den gennemsnitlige nettonutidsværdi er beregnet for de involverede parter, og for 3 af parterne (olieselskaberne, Nordsøfonden og staten) er værdien positiv, mens den er negativ for kraftvarmeværkerne, fjernvarmeforbrugerne og CO2-transportørerne.

Fordelingen af de budgetøkonomiske effekter hænger bl.a. sammen med, at der ikke er medregnet nogen afregning mellem parterne.

Samfundsøkonomisk analyse
Den gennemsnitlige samfundsøkonomiske nettonutidsværdi er opgjort til ca. 8,9 mia. kr., og den ligger med de gjorte forudsætninger med 90 pct. sandsynlighed i intervallet minus 16 til plus 34 mia. kr.

Budgetøkonomisk og samfundsøkonomisk analyse
For at illustrere analysernes følsomhed overfor ændringer i diskonteringsrenten vises i tabel 1 den samlede nettonutidsværdi for den budgetøkonomiske og den samfundsøkonomiske analyse ved tre forskellige diskonteringsrenter.

Tabel 1: Netto nutidsværdi over en 30-årig periode (mia. kr.)

Generelt om CCS/EOR , CSS/EOR engelsk

Rapporten

Jan Harley Andersen
AC-medarbejder
Center for Energiressourcer
Tlf.: 33 92 66 53
jha@ens.dk
 

Amalie Strømgård Ewens
Fuldmægtig
Center for Klima og Energiøkonomi
Tlf.: 33 92 66 40
aew@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig