Nyt initiativ skal åbne det danske byggevaremarked
Energistyrelsen lancerer en ny hjemmeside, som vil give udenlandske virksomheder ad-gang til information om danske regler for byggevarer. Målet er at fremme konkurrencen på det danske byggevaremarked.
Byggeri i Danmark er mellem 10 og 30 pct. dyrere end i vores nabolande, og udgifter til byggevarer udgør ca. 60 pct. af et byggeris samlede pris. Ifølge Danmarks Statistik er prisen på byggevarer steget med 5,6 procent i 2011, hvilket er væsentlig mere end den generelle prisstigning. Energistyrelsen lancerer nu www.danishcprcontactpoint.dk, hvor udenlandske virksomheder kan få information og vejledning om danske krav til byggevarer. Hjemmesiden tilbyder samme service som danske virksomheder allerede i dag kan få på www.byggevareinfo.dk.
Manglende adgang til information om nationale krav udgør en reel barriere for samhandlen af byggevarer i EU. Alle EU lande skal derfor oprette såkaldte produktkontaktpunkter for at styrke samhandlen og dermed konkurrencen på det europæiske byggevaremarked. Medlemslandene skal have etableret deres produktkontaktpunkter senest 1. juli 2013. For at fremme konkurrencen på det hjemlige byggevaremarked har Danmark valgt at fremskynde etableringen af det danske produktkontaktpunkt www.danishcprcontactpoint.dk.
Med www.danishcprcontactpoint.dk får de europæiske virksomheder adgang til information og vejledning om særlige nationale krav til byggevarer. Hjemmesiden skal således give oplysninger om kravene i fx bygningsreglementet (BR10), og på den måde rådgive virksomheder fra andre EU-lande om de nationale krav, som skal opfyldes udover fællesskabslovgivning, for at den pågældende byggevare kan anvendes lovligt i byggeriet i Danmark.
Klima-, energi– og bygningsminister Martin Lidegaard:
Lars Korsholm
Chefkonsulent
Tlf.: 3392 6885
lko@ens.dk